Firma – og grupperejser

Gratis udvidet tryghedsgaranti til alle vores gæster

Aflyses din rejse, er du sikret fuld refundering uanset købstidspunkt

Vi imødekommer alle sikkerhedskrav og følger altid UM’s rejsevejledninger

FORTRYLLENDE TASMANIEN

Et unikt dyreliv, en spændende historie og eventyrlige naturoplevelser

13-dages autocamper-ferie kr. pr. person


70 22 66 00

70 22 66 00

At rejse til Tasmanien er som at rejse tilbage i tiden: her er hverken stress, larm eller storbyernes forurening – til gengæld finder du masser af nationalparker og uberørte naturområder. Afstandene er overskuelige, hvilket giver god tid til at improvisere undervejs på ruten. I løbet af blot en enkelt dag kan du opleve både sneklædte bjerge og eventyrlige sandstrande. Den gamle fængselsø er desuden rig på historie og huser Australiens bedst bevarede bygninger fra kolonitiden.

 

 

Højdepunkter på dette autocamper-forslag

Vi skræddersyr din drømmerejse til Australien

Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig. Hos os får du altid:

Et personligt møde med en rejseekspert, som lytter til dine feriedrømme og giver forslag til ruter og overnatningsmuligheder

Idéer til oplevelser undervejs samt nyttige tips til brug i trafikken

Den helt rigtige autocamper, der passer til netop dig og din families drømmerejse

Hjælp hvis der sker noget uforudset undervejs på ferien

 
 
 
Dagsprogram
  • Udsigt over Sullivans havn i Hobart

    Hent autocamperen og nyd dagen i Hobart – her er nok at tage sig til. Den gamle bydel Battery Point huser nogle af Hobarts ældste bygninger, og Salamanca Place er en hel gade med renoverede sandstensbygninger fra 1830’erne – hvor der tidligere blev opbevaret saltede fisk, er der nu gallerier og restauranter.

  • Floden i Richmond

    Tasmanien er et af de steder i Australien, hvor kolonitiden er mest synlig. Det gælder ikke mindst den lille by Richmond, der emmer af historisk atmosfære. Byen er især kendt for sin smukke bro, der blev bygget af straffefanger i perioden 1823-1825, og som er den ældste bro i Tasmanien, som stadig er i brug.

    I dag bor færre end 1000 mennesker i Richmond, men i kolonitiden var byen et vigtigt knudepunkt på ruten fra Hobart til Port Arthur.

    Dagens distance: 26 km

  • Wineglass Bay i Freycinet National Park

    Fra Richmond går turen til Orford på østkysten, og byens flotte glasmosaik-vindue i Church of St John er værd at gøre et stop for. Ved Shelly Beach kan du vandre langs den smukke kyststrækning eller bare nyde livet og de skønne omgivelser. Lidt længere nordpå ligger Triabunna, der er en tidligere hvalfanger-station. Der er flere afmærkede vandrestier med udgangspunkt i byen, f.eks. Pelican Walk, der begynder ved marinaen.

    Fra Triabunna går der færge til Maria Island. Hele øen er nationalpark, og her er hverken biler, hoteller eller butikker, men uberørt natur og stor chance for at møde nysgerrige kænguruer og wallaby’er. Afslut dagen i Freycinet National Park med udsigt over den smukke Wineglass Bay og den perfekt buede strand, som Kronprinsesse Mary har på sin favoritliste.

    Dagens distance: 163 km

  • Spektakulær udsigt i Freycinet National Park

    Brug dagen på at udforske de mange afmærkede vandrestier i området. Det vil være en god idé at få frokost med hjemmefra og finde din egen favoritudsigt – skønne udsigter er der nemlig mange af i nationalparken.

  • Tag en afstikker til smukke Binalong Bay

    Det er sikkert svært at løsrive sig fra skønheden på Freycinet-halvøen, men der er mere af samme skuffe ved Coles Bay, hvis dramatiske rosa klipper danner en flot kulisse for området. Følg kysten fra Chain of Lagoons til Falmouth eller kør ind i landet via Elephant Pass. Vi anbefaler desuden en afstikker til den smukke Binalong Bay eller St. Columbia Falls i nærheden af Pyengana.

    Launceston ved Tamar River er den næststørste by i Tasmanien. Samtidig er det en af de ældste byer i delstaten, og selv om indbyggertallet er over 100.000, har byen en charmerende atmosfære med mange parker og grønne områder, hvorfor byen også kaldes “The Garden City”.

    Dagens distance: 167 km

  • Charmerende Launceston

    Fra Launceston er der ikke langt til vinområdet Tamar Valley, som du evt. kan nå at opleve denne dag. Gå heller ikke glip af Cataract Gorge lidt uden byen.

  • Cradle Mountain-Lake St. Clair

    Næste stop på turen kan passende gøres i Sheffield, hvis mange vægmalerier fortæller egnens historie. Fortsæt til Cradle Mountain-Lake St. Clair National Park, som er hjem for Mt. Ossa, Tasmaniens højeste bjerg, og Lake St. Clair, der er Tasmaniens dybeste sø. Naturscenerierne i nationalparken er helt ubeskrivelige, og dyrelivet er også et kapitel for sig. På en vandretur kan du være heldig at se forskellige wallaby-arter, næbdyr og wombatter.

    Dagens distance: 150 km

  • Vandretur i det bakkede landskab

    Naturoplevelserne står i kø på Tasmanien, og det vil du opleve denne dag, der er afsat til at opleve Cradle Mountain-Lake St. Clair National Park, der ubetinget er et af Australiens bedste vandreområder. Du kan enten vandre på egen hånd eller tage med på en af de guidede vandreture – du kan også opleve naturen på mountainbike eller hesteryg.

  • Sejltur på Gordon River

    Videre til flere naturoplevelser i et område hvor civilisationen har sat meget få spor. Ruten går via Zeehan, som i 1880’erne fik vokseværk, fordi der blev fundet sølv i nærheden af byen – gør et stop her, hvor de historiske bygninger ligger side om side langs hovedgaden.

    Fortsæt til Strahan på vestkysten. Byen ligger på grænsen til Franklin-Gordon Wild Rivers National Park, som er et vildmarksområde af dimensioner. Gør tid til en sejltur på Gordon River enten denne dag eller den næste for at få et indtryk af regnskoven med de mere end tusinde år gamle træer.

    Dagens distance: 155 km

  • Russell Falls i Mount Field National Park

    I dag går ruten via Queenstown, hvor Tasmaniens ellers så frodige landskab her mest af alt minder om et goldt månelandskab. Der er blevet udvundet både guld og kobber i området, og minedriften har sat uudslettelige spor – fra Spion Kopf Lookout får man et godt indtryk af det usædvanlige landskab. Fortsæt herfra ad hovedvejen, og tag evt. en afstikker til Mt. Field National Park og se Russell Falls – nogle mener, det er Australiens kønneste vandfald.

    Dagens distance: 290 km

  • Tasmansk djævel

    Nyd dagen i Hobart og få klaret den sidste shopping inden turen går hjemover.

    Du kan også køre en tur til fængselsbyen Port Arthur, der var blandt de mest berygtede fængsler i Australien. I dag ånder alt fred og idyl i den restaurerede fængselsby, som nu er et interessant museum, der genfortæller fangernes barske og personlige historier.

    I Taranna Wildlife Park er der mulighed for at hilse på den tasmanske djævel, der er på størrelse med en stor kat. Men lad dig ikke narre, dyret har utroligt stærke kæber og kan bide næsten lige så hårdt som en leopard.

  • Havnen i Hobart

    Aflevér autocamperen og vend snuden mod lufthavnen, hvorfra rejsen enten kan gå mod Danmark eller fortsætte rundt i Australien.

  • Er rejsen for kort til dig? Har du mere tid og drømmer om at opleve noget mere? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.

    Tilkøb flere oplevelser

    Forlæng rejsen med et ophold i Singapore

    Singapore er det perfekte sted at gøre et stop på rejsen til Australien og New Zealand. Byen har en masse at byde på, og et par nætter er egentlig ikke nok, men det giver tid til at se de største seværdigheder.  Du kan tage rundt i byen med bus, og se bl.a.

      

    Forlæng rejsen med et ophold i Hong Kong

    Tilføj en spændende storby til rejsen! En by fuld af indtryk og farver. Byen er fuld af indtryk, farver og energi. Her kan du bruge dagen på at udforske de mange shopping-muligheder og stormagasiner. Du kan besøge Tsim Sha Tsui, Kowloon. Ét område, som de fleste forbinder

      

Lignende rejser

Ayers Rock i Australien
Se kort

autocamper-rejse

Into the Outback: Fra Melbourne til Alice Springs

    Højdepunkter

    • Multikulturelle Melbourne
    • Den smukke kyststrækning ved Great Ocean Road
    • Naturskønne Otway National Park
    • Kangaroo Island med det fantastiske dyreliv
    • Vandretur langs kanten af Kings Canyon

18-dages autocamper-ferie fra

Se rejsen
Se kort

autocamper-rejse

Autentiske Australien: Vestkystens ukendte perler

    Højdepunkter

    • Warren National Park og The Gloucester Tree
    • Kyststrækningen ved Albany
    • Nationalparken Nambung med The Pinnacles
    • Mødet med delfiner I Monkey Mia
    • Det skønne Shark Bay

16-dages autocamper-ferie fra

Se rejsen
Port Douglas i Australien
Se kort

autocamper-rejse

Regnskov & paradisstrande i Queensland

    Højdepunkter

    • Paradisiske Palm Cove
    • Outback’en og lavatunnelerne i Undara
    • Skildpadde-udklækning i Bargara
    • Afslapning på Airlie Beach
    • Storbyoplevelser i Brisbane

23-dages autocamper-ferie fra

Se rejsen
Se kort

autocamper-rejse

Autentiske Australien: Vestkystens ukendte perler

    Højdepunkter

    • Warren National Park og The Gloucester Tree
    • Kyststrækningen ved Albany
    • Nationalparken Nambung med The Pinnacles
    • Mødet med delfiner I Monkey Mia
    • Det skønne Shark Bay

16-dages autocamper-ferie fra

Se rejsen
Port Douglas i Australien
Se kort

autocamper-rejse

Regnskov & paradisstrande i Queensland

    Højdepunkter

    • Paradisiske Palm Cove
    • Outback’en og lavatunnelerne i Undara
    • Skildpadde-udklækning i Bargara
    • Afslapning på Airlie Beach
    • Storbyoplevelser i Brisbane

23-dages autocamper-ferie fra

Se rejsen

Rejsetips, spændende artikler & de bedste tilbud – direkte i din indbakke