Du kan vælge mellem forskellige ruter fra Merimbula til Canberra, som er dagens mål. Du kan enten tage turen langs kysten på Princess Highway eller gennem det imponerende landskab ved naturreservatet Bimberi Wilderness og Snowy Mountains – der også kaldes de australske alper. Uanset hvad du vælger, så venter der en smuk køretur til Canberra.
Du ankommer til den australske regeringsby, Canberra, der som den amerikanske hovedstad er beliggende i sit eget ”miniterritorium”, Australian Capital Territory (ATC). Canberra blev grundlagt i 1913 som et kompromis, for både Melbourne og Sydney lagde billet ind på at blive hovedstad. Nu ligger Canberra så strategisk mellem de to storbyer. Centrum i den stramt planlagte by er Parliament House på Capital Hill omgivet af mange nationale institutioner og nationale museer. På den anden side af Lake Burley Griffin fører Anzac Parade op til Australian War Memorial med en flot udsigt til Parliament House.
Dagens distance: ca. 340 km