Se mere: privatlivspolitik
Drømmer du om en solrig ferie på Australiens østkyst?
16-dages rejse fra 21.930
Vi sidder klar på
70 22 66 00
Drømmer du om en solrig ferie på Australiens østkyst, så se dette rejseforslag, der koncentrer sig om “The Sunshine State”, som delstaten Queensland populært bliver kaldt. Queensland lokker med sol og sommer næsten året rundt. Den ene vidunderlige strand afløser den anden, underskønne øer ligger som perler på en snor, og ved Cairns kommer Great Barrier Reef forholdsvis tæt ved kysten. Storby, regnskov, skønne øer og koralrevet er essensen af dette rejseforslag på 16 dage. Efter et par dage i Brisbane tager naturen over. Turen går til Lamington National Park syd for Brisbane, der er et eldorado for fugleelskere og vandreentusiaster.
Efter et par dage i den subtropiske regnskov går turen til Fraser Island, der er verdens største sandø. Her bliver du konfronteret med fantastiske klitlandskaber, brede sandstrande, krystalklare ferskvandssøer og regnskov med et interessant dyreliv. I både Lamington og på Fraser Island kommer du til at bo på resorts, der ligger midt i naturen, så du kan glæde dig til naturoplevelser på første parket.
Fra Fraser Island går turen til Cairns i det tropiske nord. Her er der inkluderet en uforglemmelig sejltur til Great Barrier Reef med en katamaran i luksusklassen. Du kommer til koralrevet i løbet af en god times tid, og der er derfor hele seks timer til at opleve revet. Rejsen afsluttes med et ø-ophold, og vi har valgt Fitzroy Island – en meget grøn ø med dejlige strande og koralrevet indenfor rækkevidde.
Great Barrier Reef
Lamington National Park
Fraser Island
Fitzroy Island
Singapore
Great Barrier Reef
Lamington National Park
Fraser Island
Fitzroy Island
Singapore
Vi skræddersyr din drømmerejse til Australien
Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig. Hos os får du altid:
Et personligt møde med en rejseekspert, som lytter til dine feriedrømme og giver forslag til ruter og overnatningsmuligheder
Idéer til oplevelser undervejs samt nyttige tips til brug i trafikken
Det helt rigtige køretøj, der passer til netop dig og din families drømmerejse
Hjælp hvis der sker noget uforudset undervejs på ferien
Afrejse fra Danmark til Singapore
I Singapore får du en appetitvækker på Østen
Afrejse fra Danmark med Singapore Airlines og ankomst til Singapore. Vi foreslår et stop i Singapore – en god måde at gøre en lang rejse overkommelig på. I Singapore får du desuden en appetitvækker på Østen og mulighed for at slappe af.
Oplevelser i Singapore og med fly til Brisbane
Singapore
Efter en masse oplevelser i Singapore flyves der om aftenen videre til Brisbane, der er den 3. største by i Australien.
Ankomst til Brisbane
Udsigt over Brisbane
Du lander i Brisbane på den australske østkyst. Det solrige klima har givet den største by i delstaten Queensland vokseværk, og de dejlige strande i nærheden af Brisbane har sat storbyen på verdenskortet. Nord for Brisbane ligger The Sunshine Coast, og syd for byen lokker The Gold Coast. Efter en lang flyvetur kan en tur gennem City Botanic Gardens, der ligger smukt ved Brisbane River, være en ide. Du kan gå over på den anden side af floden til South Bank Parklands, som både er et forlystelsesområde og et kunstigt strandområde med hvidt sand og palmer.
En dag med oplevelser i Brisbane
I Lone Pine Koala Sanctuary har du mulighed for at se koalaer og høre om centrets arbejde med at beskytte dyrene
Forslag til oplevelser denne dag kunne være en sejltur på Brisbane River, bridge climbing på Story Bridge og en tur til byens anden botaniske have, som er Mt. Cootha Gardens ved foden af Coot-tha-bjerget. Fra toppen af bjerget er der en storslået panoramaudsigt over byen, og man kan se helt til Moreton Bay.
Er du dyreinteresseret, kan du tage til Lone Pine Koala Sanctuary, der både en zoologisk have og et center, der arbejder med beskyttelse af koalaer. Ud over de mange koalaer er der mulighed for at stifte bekendtskab med mange af de dyrearter, der kun findes i Australien.
Subtropisk regnskov i Lamington National Park
Par på vandretur i Lamington National Park
Nationalparken ligger ca. 85 km sydvest for Brisbane og er en stor naturoplevelse – subtropisk regnskov med gigantiske træer, huler og kløfter og hundredvis af vandfald. Området er gennemskåret af vandrestier og er med sine mere end 160 fuglearter et eldorado for fugleentusiaster.
Du bliver hentet på hotellet i Brisbane og kørt til O’Reilly’s Rainforest Retreat, hvor du skal bo de næste to nætter. At bo her er en kæmpe oplevelse – og det skyldes både naturen og stedets atmosfære. Familien O’Reilly har siden 1926 taget imod feriegæster her midt i naturen, og stedet er kendt for sin hyggelige og familiære atmosfære, og det skyldes ikke mindst medarbejderne. O’Reilly’s Rainforest Retreat har swimmingpool, sauna og spa, og her er både restaurant, café, bar og et hyggeligt bibliotek med pejs. På O’Reilly’s Rainforest Retreat er det naturen, der sætter dagsordenen. Der er f.eks. ikke tv og telefon på værelserne, men udsigt over landskabet.
En dag med naturoplevelser i Lamington National Park
Tree Top Walk i Lamington National Park
Lamington National Park dækker et areal på 20.000 ha med subtropisk regnskov og med et utal af vandrestier. Hver dag bliver der arrangeret forskellige guidede ture på O’Reilly’s Rainforest Retreat, og det kan f.eks. være bird watching og ture i 4WD. Dagens program afhænger af årstiderne, men der vil være inkluderet ture med stedets passionerede guider.
Næsten lige uden for døren kan du gå en tur mellem trætoppene. Her ligger der nemlig en Tree Top Walk, der består af flere hængebroer med trætoppene.
Fra nationalparken Lamington til verdens største sandø, Fraser Island
Sandøen Fraser Island
Tiden er inde til at tage afsked med familien O’Reilly og tage til Fraser Island, der er verdens største sandø. Den ligger ca. 200 km nord for Brisbane og er en helt unik oplevelse. 123 km fra nord til syd med de mest fantastiske klitlandskaber, brede sandstrande, krystalklare ferskvandssøer og regnskov med træer, der bliver 70 m høje. Læg hertil et spændende dyreliv med bl.a. dværgkænguruer og dingoer, og i perioden fra juli til november kan du være heldig at se hvaler.
Der er arrangeret transport fra O’Reilly’s Rainforest Retreat til stationen i Brisbane, og herfra tager du med toget nordpå til Hervey Bay, og herfra er der kun en kort tur med færge til Fraser Island. På Fraser Island, skal du bo på det 4-stjernede Kingfisher Bay Resort, der ligger tæt ved stranden og samtidig gemt i regnskoven. Respekt for naturen er den bærende filosofi, men alligevel kan resortet tilbyde en luksusoplevelse. Resortet har forskellige restauranter, og ikke mindst Seabelle Restaurant er en superb gourmetoplevelse.
En dag med oplevelser på Fraser Island
4WD på stranden, Fraser Island
Der er ingen veje på Fraser Island, men kun hjulspor i sandet, så her har 4-hjulstrækkerne kronede dage. Denne dag er der inkluderet en heldagstur med mange af øens highlights, bl.a. Mc Kenzie Lake, hvor søbredden består af det fineste, hvide sand, og hvor små skildpadder muntrer sig i det turkisfarvede vand. Du oplever regnskovens flora og fauna, får historien bag det rustne skibsvrag på 75 Mile Beach og ser de farverige klitter The Cathedrals.
Fra Fraser Island til Cairns i det tropiske nord
Lagunen i Cairns
Denne dag er der sørget for transporten tilbage til Brisbane, og herfra flyves der til Cairns i det tropiske nord. Basen de næste dage i Cairns er Bay Village Tropical Retreat – et resort, der ligger i hjertet af Cairns, kun 5 min. gang til The Esplanade og 15 min. til centrum. Stedet er familieejet og kendt for sin gæstfrie atmosfære. Resortets indretning er tropisk inspireret, og du kan glæde dig til dejlige, grønne omgivelser med pool.
Sejltur til Great Barrier Reef
Great Barrier Reef set fra luften
Great Barrier Reef er en af de oplevelser, du ikke må gå glip af. Vi har inkluderet en heldagstur med “Ocean Freedom”, som er en katamaran i luksusklassen, så kommer du til koralrevet i løbet af en god times tid. Der er derfor ekstra god tid (6 timer) til at opleve revet – ikke kun et sted, men to forskellige steder. Der er kun 75 gæster om bord, men da katamaranen er godkendt til langt flere, er der god plads til at nyde livet.
Der sejles først til Upolu Cay, og alt efter temperament kan du snorkle, dykke eller opleve revet fra en båd med glasbund sammen med en naturguide. Mens der bliver serveret en dejlig frokost, går turen til Outer Edge Upolu Reef, hvor koralrevet er endnu mere fascinerende. Er du vild med at snorkle, er der inkluderet “drift snorkling” (med følgebåd) ved det ydre rev. Overnatning: Bay Village Tropical Retreat.
Oplevelser i Cairns
Daintree National Park, Australien
Du kan naturligvis nyde dagen i Cairns, men du kan også vælge at opleve mere af det tropiske nord. En god ide ville være at tage med på en tur til regnskoven nord for Cairns, der hører til et af de mest uberørte regnskovsområder i hele Australien. Du får ægte regnskovsoplevelser på køreturen gennem Daintree National Park og på vandreturen ved Cape Tribulation, og en svømmetur er der også tid til. Sejlturen på Daintree River er en spændende regnskovsoplevelse med mulighed for at spotte saltvandskrokodiller og farvestrålende fugle, og du får fornemmelsen af virkelig at være på afstand af civilisationen.
Denne sejltur med Ocean Spirit fra Cairns foregår med en 32m luksus-katamaran med sejl, og efter kun to timer er du fremme ved Michaelmas Cay, som er en skøn lille sandø. Her kan du snorkle og dykke (mod tillæg), opleve koralrevet fra en båd med glasbund og
Fra Cairns går turen nordpå, og der stoppes i Port Douglas, og i Wildlife Habitat kommer du på en guidet tur og ser dyrearter, der lever i tre forskellige australske landskabstyper. Du får ægte regnskovsoplevelser på køreturen gennem Daintree National Park
Verdens smukkeste togtur er måske den gennem regnskoven til Kuranda. Jernbanen blev åbnet i 1891 og snor sig gennem de regnskovsklædte bjerge via et utal af broer og tunneler. Den enestående tur med veterantoget til Kuranda er en af oplevelserne på denne tur. I Kuranda har
Fra Cairns til naturskønne Fitzroy Island
Kridhvid strand på Fitzroy Island
Australien-rejsen afsluttes med et dejligt ø-ophold, og vi har valgt Fitzroy Island. Der er færgeforbindelse fra Cairns, og turen tager kun 45 min. Størstedelen af Fitzroy Island er nationalpark, og det er en meget grøn ø med tropisk regnskov og mangrove, men her er også dejlige sandstrande, og koralrevet ved øen er en del af Great Barrier Reef Marine Park.
På Fitzroy Island kan du få en både aktiv og afslappende ferie. Ud over at du kan dykke og snorkle, kan du dyrke forskellige former for vandsport og nyde naturen og dyrelivet. Fitzroy Island Resort er et familievenligt resort, hvor man straks føler sig hjemme. Her er restauranter, bar, stor pool med havvand og mini-supermarked.
Nyd livet på Fitzroy Island
Svømmende havskildpadde - på Fitzroy Island kan du besøge øens skildpadde-hospital, som behandler tilskadekomne skildpadder
Fitzroy Island overrasker med en usædvanlig frodig natur, og der er mange “bush tracks” gennem regnskoven bl.a. til øens højeste punkt. Det er også spændende at besøge øens skildpadde-hospital, der tager sig af tilskadekomne skildpadder.
Nyd livet på Fitzroy Island
Skyggefuld plads på Fitzroy Island
Nyd de tropiske omgivelser – på havet, ved stranden, i regnskoven eller på resortet.
Tilbage til fastlandet og afrejse fra Cairns
Palmer og strand i tropiske Cairns
Transfer er inkluderet.
Ankomst til Danmark
Anmeldelser fra tidligere rejsende til Australien
Transport
Overnatning
Oplevelser
Priserne i skemaet er fra-priser. Den endelige pris kan afhænge af ledige flypladser og hoteller på destinationen. Kontakt os og få en snak med en af vores rejseeksperter – så er du sikker på, at du og din familie får absolut mest ud af budgettet.
Når du rejser med os
Bliv inspireret
Åbningstider
Randers
Østergade 10A,
8900 Randers
København
Store Kongensgade 62,
1264 København K
© Risskov Rejser A/S 2023