Se mere: privatlivspolitik
Oplev både Sydney, Ayers Rock/Uluru og den australske østkyst
25-dages rejse kr. pr. person
Vi sidder klar på
70 22 66 00
På denne rejse oplever du både Sydney, Ayers Rock/Uluru og mange af højdepunkterne langs den australske østkyst. Rejsen indeholder også en spændende kør-selv-ferie fra Brisbane til Cairns i det tropiske nord, hvor der bl.a. venter store oplevelser på landets tredjestørste ø Fraser Island. Du kan også glæde dig til et dejligt ø-ophold på Fitzroy Island. Størstedelen af Fitzroy Island er nationalpark, og det er en meget grøn ø med tropisk regnskov og mangrove, men her er også dejlige sandstrande, og koralrevet ved øen er en del af Great Barrier Reef Marine Park. Rejsens sidste stop er Kewarra, og her bor du på Kewarra Beach Resort, som er perfekt til et par dages afslapning efter en oplevelsesrig rejse!
Rejseforslaget giver en idé om, hvad rejsen kommer til at koste inkl. fly, hoteller, krydstogt og ture med guide.
Sydney
Ayers Rock/Uluru
Fraser Island
Fitzroy Island
Kewarra
Sydney
Ayers Rock/Uluru
Fraser Island
Fitzroy Island
Kewarra
Vi skræddersyr din drømmerejse til Australien
Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig. Hos os får du altid:
Et personligt møde med en rejseekspert, som lytter til dine feriedrømme og giver forslag til ruter og overnatningsmuligheder
Idéer til oplevelser undervejs samt nyttige tips til brug i trafikken
Det helt rigtige køretøj, der passer til netop dig og din families drømmerejse
Hjælp hvis der sker noget uforudset undervejs på ferien
Afrejse fra Danmark
Ankomst til Sydney
Udsigt over Sydney med Operahuset og Harbour Bridge
I 1770 gik den britiske opdagelsesrejsende James Cook i land i en bugt ikke langt fra det nuværende Sydney. Der skulle herefter gå 18 år, før de første skibe med straffefanger ankom, og de indledende kapitler til Australiens moderne historie blev skrevet.
En sejltur i Sydney er et must og en enestående mulighed for at opleve storbyens imponerende skyline.
En sejltur er et “must” i Sydney. Sejlturen begynder ved Circular Quay, og du får et imponerende syn af storbyens skyline samt naturligvis både Operahuset og Sydney Harbour Bridge. Du nyder synet af strande og parker fra søsiden, mens du hører historien om
Storbyoplevelser i Sydney
Darling Harbour i Sydney
Darling Harbour er et tidligere havneområde, der er blevet transformeret til et underholdningsmekka, og her ligger bl.a. Sydney Aquarium, IMAX Theatre, National Maritime Museum og et stort shoppingcenter.
Sydney Opera House og Sydney Harbour Bridge er to bygningsværker, der dominerer storbyens skyline, og vi vil varmt anbefale bridge climbing på den 134 m høje bro, hvorfra der er en formidabel udsigt 360 grader rundt og bl.a. til Operahuset. Den spektakulære bygning er et storslået syn, men du må ikke nøjes med at beundre det arkitektoniske mesterværk udefra. Der er mulighed for at komme med på en guidet rundvisning, hvor du i løbet af en times tid hører historien om bygningen.
Sydney Opera House er en storslået oplevelse, og den spektakulære bygning har i mange år været kendetegnet for Sydney. På en guidet rundvisning hører du i løbet af en times tid historien om det arkitektoniske mesterværk, hør om danske Jorn Utzon’s vision for byggeriet
Se Operahuset fra toppen af den 134 m høje Harbour Bridge og nyd den formidable udsigt 360 grader rundt. Gennem de sidste 10 år har to mio. mennesker fået denne fantastiske oplevelse. Alder er ingen hindring – den hidtil ældste “bridge climber” var 100 år. Turen gennemf
Storbyoplevelser i Sydney
Sydneys verdensberømte strand Bondi Beach
En idé denne dag kunne være at udforske Sydneys ældste bydel, The Rocks, der ligger mellem Circular Quay og Harbour Bridge. En anden mulighed er cykeltur med en lokal guide, der går til flere af de kendte seværdigheder, men du ser også mindre kendte sider af Sydney, og da der cykles steder, der er forbeholdt cyklister og fodgængere, er det en meget afslappende oplevelse.
Du kan naturligvis også vælge at nyde solen på den berømte badestrand Bondi Beach. Vil du lidt uden for byen kan du også tage en heldagstur til nationalparken Blue Mountains.
En cykeltur er en anderledes og afslappende måde at opleve storbyen på, og det er et spændende alternativ til sightseeing i bus, da du bl.a. kommer steder, som er forbeholdt cyklister og fodgængere. Turen begynder i det historiske område, The Rocks, og i løbet af fire
Er du i Sydney, må du ikke snyde dig selv for en tur til Blue Mountains National Park. Naturen er helt fantastisk med skovklædte bjerge, vandfald og dybe kløfter. Det er dampen fra olien i eukalyptustræernes blade, der giver bjergene deres blålige skær, og
Med fly Sydney til Alice Springs i den røde ørken
Udsigt over Alice Springs fra Anzac Hill
Fra Sydney går rejsen med fly til Alice Springs i den røde ørken. Med sine ca. 27.000 indbyggere er Alice Springs den største by i den røde ørken, og det er faktisk en attraktion i sig selv. Du ankommer til Alice Springs, og den første dag kommer du rundt i denne spøjse by midt i den røde ørken. Du besøger Royal Flying Doctors og School of the Air. Dagen slutter med udsigt over Alice Springs fra Anzac Hill.
Turen giver et godt indtryk af, hvordan livet leves i outback’en. Du besøger den gamle telegrafstation, som markerer stedet, hvor de første europæere slog sig ned. Vi kigger indenfor hos Royal Flying Doctor Service og School of the Air, hvor børn undervises
Alice Springs og solnedgang ved Ayers Rock/Uluru
Ayers Rock/Uluru nær Alice Springs
Fra Alice Springs køres der til Ayers Rock Resort, igennem “Red Center”. Om eftermiddagen oplever du Uluru-Kata Tjuta Cultural Center, kommer på en vandretur til vandhullet Mutitjulu, ser urgamle klippemalerier, hører aboriginale legender og ser naturligvis solnedgangen ved Ayers Rock/Uluru. Der er mulighed for at tilkøbe en BBQ middag, serveret udendørs under stjernehimlen.
Mount Olga/Kata Tjuta
Kata Tjuta/Mount Olga
Dagen begynder tidligt, for du skal nå solopgangen ved Ayers Rock/Uluru. Når solen er kommet op på himlen, fortsættes der til de karakteristiske bjerge, Mount Olga/Kata Tjuta. På vandreturen gennem Walpa Gorge sørger guiden for, at du får set planter, som ikke vokser andre steder på jorden.
Tidligt på eftermiddagen kører du mod Kings Canyon, her kommer du forbi en masse “cattle” stations, som rejselederen fortæller om.
På denne tur oplever du solnedgangen ved Ayers Rock/Uluru på en meget speciel måde. Med udsigt til den berømte monolit nyder du lækre kanapeer og mousserende vin, mens solen kaster sine sidste stråler på Ayers Rock/Uluru. Der er dækket smukt op med hvide
Farvel til Ayers Rock/Uluru og tid til afslapning på resortet
Mand på vandretur i Kings Canyon
Idag kan du komme på på kanten af Kings Canyon, på en guidet vandretur. Den tager omkring 3 timer og er på ujævnt underlag. Hvis du ikke har mod på det, kan du tage den kortere, og lettere tur ind i kløften. Her bliver du belønnet med den lille oase “Garden of Eden”.
På turen til Alice Springs gøres der stop ved Kings Creek Station, hvor du har mulighed for at spise frokost.
Med fly til Brisbane og videre til Fraser Island
Sandøen Fraser Island
Rejsen fortsætter med fly til Brisbane, der er den største by i delstaten Queensland. Det solrige klima har givet byen vokseværk, og de dejlige strande i nærheden af Brisbane har sat storbyen på verdenskortet. Herfra begynder en spændende kør-selv-ferie på Australiens østkyst fra Fraser Island til Cairns i det tropiske nord.
Ruten fra Brisbane følger Bruce Highway til den hyggelige badeby Noosa. Derefter køres der til Hervey Bay, hvor færgen til Fraser Island afgår. Fraser Island er verdens største sandø – 123 km er der fra nord til syd og 15 km fra øst til vest med de mest fantastiske klitlandskaber, brede sandstrande, krystalklare ferskvandssøer og regnskov med træer, der bliver 70 m høje. Læg hertil et spændende dyreliv med bl.a. dværgkænguruer og dingoer, og i perioden fra juli til november kan du være heldig at se hvaler. Da “vejnettet” på Fraser Island udelukkende er hjulspor i sandet, bliver bilen stående på fastlandet.
Dagens distance: 306 km
Oplevelser på verdens største sandø, Fraser Island
4WD på stranden, Fraser Island
Fraser Island er en stor nationalpark, og ikke mindre end 184.000 ha udgør verdens sandø.Da der ikke er asfalterede veje på Fraser Island, men kun hjulspor i sandet, anbefales det at tage med på en guidet tur i 4WD rundt på øen bl.a. til Lake McKenzie, Eli Creek, The Cathedrals og Maheno-skibsvraget. Her cruises der rundt på øens ”hovedvej”, som er stranden 75 Mile Beach – det i sig selv er en speciel oplevelse.
Med færge fra Fraser Island og videre ad "solskinskysten" til kystbyen Bargara
Små havskildpaddeunger på ved mod havet i Bargara
Du tager med færgen tilbage til Hervey Bay og fortsætter nordpå. Kysten kaldes i daglig tale ”solskinskysten”, da klimaet her er godt stort set året rundt. Gør et stop i byen Bundaberg, som ligger på ”The Sugar Coast ” – og navnet hentyder til områdets store produktion af sukkerrør. Byen er mest kendt for sin berømte Bundaberg-rom.
Du når til Bargara, der ligger helt ude ved kysten.
Dagens distance: 123 km
Fra Bargara til Australiens "bøf-by" Rockhampton
Udsigt over Rockhampton fra Mount Archer National Park
Ruten går til Gladstone og følger herfra Bruce Highway videre nordpå. Lidt nordøst for Rockhampton ligger den populære badeby Yeppon, hvorfra der sejler både til Great Keppel Island. Det er en populær ø, da den kun ligger 13 km fra kysten. Der overnattes i den historiske by Rockhampton, der har mange fredede bygninger fra byens barndom, og byen er især kendt som Australiens ”bøf-by”. Så der er nok ingen tvivl om, hvad menuen skal stå på denne aften. Hvis du er naturelsker, kan du udforske Mount Archer National Park, som har en utrolig bred vifte af planter og vilde blomster. Fra det 600 m høje bjerg er der en fantastisk udsigt ud over Rockhampton og kysten.
Dagens distance: 308 km
Kyststrækninger, tropisk regnskov, nationalparker og ferieparadiset Airlie Beach
Næbdyr i Eungella National Park
Ruten går langs kysten. Gør et stop i byen Mackay, der er en stille by bevaret i gammel Queensland-stil. En af de store attraktioner i området er regnskovsområdet Eungella National Park, hvor man bl.a. kan se det specielle næbdyr. Videre til Airlie Beach. Her kan du besøge Conway National Park og Cedar Creek Falls, hvor du kan opleve strande og tropisk regnskov.
Dagens distance: 485 km
Afslapning i Airlie Beach
Strand nær Airlie Beach
Slap af ved lagunen ved stranden i Airlie Beach eller gå en tur gennem gågaden med butikker og caféer. Du kan også tage på en sejltur til Whitsunday-øerne, som består af 74 øer, hvoraf de fleste er ubeboede og fredede nationalparker. Der findes flere forskellige muligheder fra Shute Harbour, hvor der hver morgen sejler udflugtsbåde til flere af øerne og revet. Vi foreslår en tur, hvor du kommer til Daydream Island og til Hamilton Island og naturligvis til Whitsunday Island, der er den største af øerne. Her ligger Whitehaven Beach, der uden diskussion er en af verdens smukkeste strande med sit snehvide sand.
Oplev de fantastiske Whitsunday-øer og den verdenskendte strand Whitehaven Beach på denne halvdagstur, hvor du vil se noget af den smukkeste natur, Australien har at byde på. Du sejler fra Port of Airlie, og kaptajnen vil fortælle om områdets historie og naturlige,
Oplev de fantastiske Whitsunday-øer og den verdenskendte strand Whitehaven Beach på en eksklusiv sejltur om bord på Camira, som er en højhastighedskatamaran, der er rummelig og behagelig at sejle med. Turen inkluderer en guidet gåtur på Whitsunday Island, som bl.a. vil f
Fra Airlie Beach, svømmetur med udsigt til koralrevets fisk og videre til Townsville
I Townsville er det muligt at snorkle på revet direkte fra kysten
Turen går via Bowen til Townsville, og her kan du gøre et stop, hvis du har lyst til lidt oplevelser under vandet, da revet ligger få meter fra vandkanten. Det er derfor blot med at hoppe i badetøjet og tage snorkeudstyret på – og så er der ikke langt til hyggelige møder med fisk og andre dyr, der lever under vandet. Alt efter tidevandet er det også muligt at gå en tur ud til fyrtårnet, når der er lavvande.
Dagens distance: 280 km
På opdagelse i Townsville
Udsigt over Townsville fra Castle Hill
Tropebyen Townsville har et hyggeligt centrum, som ikke er større end man kan gå til det hele. Der er skabt et hyggeligt restaurationsmiljø omkring den gamle svingbro Victoria Bridge og gågaden Flinders St. Mall ender ved havnen og byens gamle kvarter. Langs med havet løber den lange strandpromenade The Strand med grønne parkområder og et offentligt svømmebassin. Et overblik over byen kan fås fra Castle Hill (290 m).
Fra Townsville til tropiske Cairns
Palmer og strand i tropiske Cairns
På vejen til Cairns er der mulighed for at besøge Nerada Plantation vest for Innisfail og se, hvordan der dyrkes. Paronella Park bør også med i overvejelserne, da ruinerne af det spanskinspirerede slot ligger i eventyrlige regnskovsomgivelser.
Bilen afleveres i Cairns, der er den største by i det nordlige Queensland. Her ved Cairns ligger Great Barrier Reef forholdsvis tæt ved kysten, og Cairns er derfor et godt udgangspunkt for sejlture tilrevet, der strækker sig 2.000 km langs Australiens kyst.
Dagens distance: 432 km
Færge til naturskønne Fitzroy Island
Fitzroy Island
Næste oplevelse er et dejligt ø-ophold på Fitzroy Island. Der er færgeforbindelse fra Cairns, og turen tager kun 45 min. Størstedelen af Fitzroy Island er nationalpark, og det er en meget grøn ø med tropisk regnskov og mangrove, men her er også dejlige sandstrande, og koralrevet ved øen er en del af Great Barrier Reef Marine Park.
På Fitzroy Island kan du få en både aktiv og afslappende ferie. Ud over at du kan dykke og snorkle, kan du dyrke forskellige former for vandsport og nyde naturen og dyrelivet. Fitzroy Island Resort er et familievenligt resort, hvor man straks føler sig hjemme. Her er restauranter, bar, stor pool med havvand og mini-supermarked.
Regnskov og skildpadder på Fitzroy Island
På Fitzroy Island kan du besøge øens skildpadde-hospital
Fitzroy Island overrasker med en usædvanlig frodig natur, og der er mange “bush tracks” gennem regnskoven bl.a. til øens højeste punkt. Det er også spændende at besøge øens skildpadde-hospital, der tager sig af tilskadekomne skildpadder.
Tropiske oplevelser på Fitzroy Island
Fitzroy Island
Nyd de tropiske omgivelser – på havet, ved stranden, i regnskoven eller på resortet.
Færge tilbage til Cairns og transfer til Kewarra
Kewarra Beach ved solnedgang
Rejsens sidste stop bliver Kewarra. Her bor du på Kewarra Beach Resort, som ligger ned til en privat strand og med regnskoven i ryggen kun 20 min. kørsel nord for Cairns. Det dejlige resort er perfekt både som udgangspunkt for ture i Cairns-området og til et par dages afslapning.
Aboriginer-stammen Kuku Yalanji har holdt til i regnskovsområdet nord for Port Douglas i 50.000 år, og denne heldagstur giver bl.a. indsigt i, hvordan aboriginerne lever i pagt med naturen. Du får en meget autentisk oplevelse, da en aboriginer tager dig med på
En dag med regnskovsoplevelser på en eksklusiv udflugt med max. 28 gæster. Du får ægte regnskovsoplevelser i luksusbus gennem nogle af de ældste regnskove i verden, og på sejlturen på Daintree River venter en spændende regnskovsoplevelse med mulighed for
Afrejse fra Cairns
Cairns
Hjemkomst til Danmark
Forlæng rejsen
Forlæng rejsen og få endnu flere oplevelser med hjem
Er rejsen for kort til dig? Har du mere tid og drømmer om at opleve noget mere? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.
Singapore er det perfekte sted at gøre et stop på rejsen til Australien og New Zealand. Byen har en masse at byde på, og et par nætter er egentlig ikke nok, men det giver tid til at se de største seværdigheder. Du kan tage rundt i byen med bus, og se bl.a.
Tilføj en spændende storby til rejsen! En by fuld af indtryk og farver. Byen er fuld af indtryk, farver og energi. Her kan du bruge dagen på at udforske de mange shopping-muligheder og stormagasiner. Du kan besøge Tsim Sha Tsui, Kowloon. Ét område, som de fleste forbinder
Anmeldelser fra tidligere rejsende til Australien
Transport
Overnatning
Oplevelser
Priserne i skemaet er fra-priser. Den endelige pris kan afhænge af ledige flypladser og hoteller på destinationen. Kontakt os og få en snak med en af vores rejseeksperter – så er du sikker på, at du og din familie får absolut mest ud af budgettet.
Når du rejser med os
Bliv inspireret
Åbningstider
Randers
Østergade 10A,
8900 Randers
København
Store Kongensgade 62,
1264 København K
© Risskov Rejser A/S 2023