Firma – og grupperejser

Tasmanien & Great Ocean Road

Kom helt tæt på det australske dyreliv og den storslåede natur

21-dages rejse fra 28.810

Vi sidder klar på

70 22 66 00

Vælger du dette rejseforslag, kan vi godt love dig naturoplevelser uden sidestykke samtidig med, at du oplever fire forskellige delstater. Der står en lejet bil klar i Adelaide, og turen til Melbourne følger Great Ocean Road, hvor den ene spektakulære udsigt afløser den anden, og hvor der er gode chancer for at komme tæt på kænguruer og koalaer. Det er ingen overdrivelse at kalde Tasmanien for en stor naturoplevelse. En tredjedel af øen består af nationalparker, og det siger lidt om, hvad der venter dig. Også her står en bil klar, og vi foreslår, at du koncentrerer dig om det vestlige Tasmanien med de stort set øde og næsten endeløse nationalparker.

Fra Tasmanien flyver du til den australske østkyst – og det er næsten som at komme til en helt anden verden her i ”The Sunshine State”, som delstaten Queensland bliver kaldt. På denne del af rejsen bor du dels i den subtropiske regnskov i Lamington National Park og dels på Hamilton Island, der er en af de 74 øer, der udgør øgruppen The Whitsundays.

Højdepunkter på dette rejseforslag

Vi skræddersyr din drømmerejse til Australien

Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig. Hos os får du altid:

Et personligt møde med en rejseekspert, som lytter til dine feriedrømme og giver forslag til ruter og overnatningsmuligheder

Idéer til oplevelser undervejs samt nyttige tips til brug i trafikken

Det helt rigtige køretøj, der passer til netop dig og din families drømmerejse

Hjælp hvis der sker noget uforudset undervejs på ferien

 
 

Rejseforslagets rute

Dagsprogram

  • Storbyen Adelaide

    Adelaide er den største by i delstaten – en storby, der samtidig er charmerende provinsiel. Gaderne er som lagt efter en lineal, hvorimod Torrens River snor sig gennem byen. De mange grønne områder skaber en helt speciel atmosfære, og byen er nem at udforske til fods.

  • Kom tæt på kænguruerne på Kangaroo Island

    Bilen hentes, og du begiver dig mod Kangaroo Island.  Du kan vælge at bruge god tid på turen langs kysten til Cape Jervis, hvorfra færgen sejler til Kangaroo Island. Delstaten South Australia står for halvdelen af den australske vinproduktion, og vindistriktet Mc Laren Vale syd for Adelaide er et af de mest kendte vindistrikter og er især blevet internationalt kendt for vine lavet på Shiraz og Cabernet Sauvignon. Det er oplagt at spise frokost på en af vingårdene og få en australsk vinoplevelse. Du når til Cape Jervis og skal med færgen til Kangaroo Island, der ligger i bugten ud for Adelaide, og hvor du ikke kun møder et stort antal kænguruer, men også emuer, søløver, echidna’er, pelikaner, pingviner og mange rovfugle. Naturen på Kangaroo Island er også helt enestående med masser af bush, eventyrlige strande og særprægede klippeformationer. Heldigvis er der afsat et par dage til at opleve Australiens tredje største ø, hvor naturoplevelserne begynder, så snart færgen har lagt til. Færgeturen tager ca. 45 min. Den første overnatning på Kangaroo Island er i Kingscote, og her i nærheden kan du se den mindste pingvinart, som i Australien bliver kaldt ”fairy penguin”, gå i land i skumringen.

    Dagens distance: 188 km

  • Der lever mange forskellige dyr på øen

    Omkring halvdelen af Kangaroo Island er nationalparker, og en af dem er nationalparken Flinders Chase på den vestlige del af øen, og som vi foreslår, du koncentrerer dig om denne dag. Her har vinden formet klipperne til de mest særprægede skulpturer – og Remarkable Rocks og Admiral’s Arch er de mest kendte. I Flinders Chase er der gode chancer for at se kænguruer, wallabies og echidnaer, og selv om koalaerne normalt er meget sky, er det muligt at komme helt tæt på dem.  Det kan du f.eks. opleve i Hanson Bay Sanctuary, hvor koalaerne holder til i de høje eukalyptustræer. Frokosten kan du f.eks. nyde ved Vivonne Bay med den dejlige sandstrand, og når dagen går på hæld, vil du helt sikkert se kænguruer, der komme ud på de åbne arealer for at græsse.

  • Kangaroo Island byder på mange spændende naturoplevelser

    Vi foreslår, at du tilbringer det meste af dagen på Kangaroo Island og tager med færgen senere på dagen. På Kangaroo Island har man specialiseret sig i destillering af eukalyptusolie, og et besøg på Emu Ridge Eucalyptus Oil Destillery syd for Kingscote kunne være en idé. Her kan du få et indblik i produktionen og se, hvordan man anvender olien fra eukalyptustræernes blade til en lang række forskellige produkter. Ved Seal Bay er der en stor koloni af australske søløver, og sammen med en ranger er det muligt at komme tæt på dem, når de nyder solen på stranden. Efter en dag med mange naturoplevelser går turen tilbage til fastlandet og til Victor Harbor.

    Dagens distance: 139 km

  • Victor Harbor fra Granite Island

    Victor Harbor er en gammel hvalfangerby, og stemningen fra tidligere tider kan indfanges på Whalers Haven Colony Museum. Inden du forlader Victor Harbor, vil det være en god ide at besøge Granite Island, hvor du kan møde både dværgpingviner og wallaby’er. Man kan gå til øen via en dæmning fra fastlandet. Den lille ø e omkranset af kæmpemæssige kampesten og deraf navnet. Dagens rute til Robe følger kysten, og du kan evt. tage en afstikker til Coorong National Park, der overrasker med et fantastisk fugleliv.

    Dagens distance: 356 km

  • Udsigt over Blue Lake og Mt. Gambier

    På turen til Port Fairy er der mulighed for mange spændende stop og afstikkere, og det kunne f.eks. være til Beachport, som i 1830’erne spandt guld på hvalfangsten, og til drypstenshulerne Tantanoola Caves, der ligger i nærheden af Millicent. Inden du krydser grænsen til delstaten Victoria, kommer du til Mt. Gambier. Byen har navn efter den 5.000 år gamle udslukte vulkan i nærheden, og den skal du bestemt se. Kratersøen Blue Lake skifter farve hvert år i november – men hvorfor er stadig en uløst gåde. Du når til Port Fairy – en af de ældste bosættelser i Victoria med mange bevaringsværdige bygninger, som blev bygget, da hvalfangsten var på sit højeste.

    Dagens distance: 290 km

  • Loch Ard Gorge ved Great Ocean Road

    Australiens smukkeste kystvej er uden tvivl Great Ocean Road, der snor sig langs Victorias sydkyst – og ud over flotte naturscenerier har vejen også en speciel historie. Inden den 250 km lange kystvej blev åbnet i 1932, var de små byer på Victorias sydkyst meget isolerede, og under visse vejrforhold helt afsondrede. I mange år havde der været planer om at bygge en vej, men først efter 1. verdenskrig blev planerne realiseret. Man anså nemlig bygningen af kystvejen som en mulighed for at beskæftige de hjemvendte soldater og samtidig mindes de faldne – og at vejen kunne blive en turistattraktion var heller ikke uvæsentlig i forbindelse med en finansiering. Denne dag køres der ca. halvdelen af strækningen, og det er til den hyggelige kystby Apollo Bay. Du kommer i gennem Warrnambool, der har et spændende maritimt museum, der på en interessant måde fortæller historien om nogle af kystens mange skibsforlis. Det er også denne dag, du kommer til Port Campbell National Park med ”resterne” af The Twelve Apostles og London Bridge – nogle kystvejens mest særprægede klippeformationer. Der skulle også gerne blive tid til et stop i regnskoven i Otway National Park og til en tur mellem trækronerne på Otway Tree Top Walk.

    Dagens distance: 190 km

  • Gå en tur langs klippeformationerne ved Great Ocean Road

    Nyd turen gennem de små byer på Victorias sydkyst og den sidste strækning ad Great Ocean Road, der slutter i badebyen Torquay. Her fra Torquay er der ca. 95 km til Melbourne, og vi foreslår et længere stop i byen, der har status som “surfing capital of Asutralia”, men som også er kendt for den skønne Bells Beach. Der er vandremuligheder gennem eukalyptusskoven, hvor du kan være heldig at spotte koalaer.

    Bilen afleveres i Melbourne, og du kan nyde resten af dagen ved f.eks. Yarra River eller i Botanic Gardens. En ide kunne også være at besøge The National Galley of Victoria. Museumskompleksets arkitektur er meget futuristisk og en stor kontrast til Flinders Street Station, der i hundrede år har ligget på den anden side af gaden.

    Dagens distance: 198 km

  • Den botaniske have i Melbourne

    Hele dagen er til oplevelser i Melbourne. Byen med næsten 4 mio. indbyggere emmer af international atmosfære og gør sig blandt andet stærkt gældende inden for mode og kultur. Melbourne er også kendt som værtsby for Australian Open i tennis og Formel 1-løb. The National Gallery of Victoria har en af de bedste samlinger af australsk kunst og har til huse i et futuristisk museumskompleks på Federation Square – en stor kontrast til den mere end 100 år gamle Flinders Street Station på den anden side af gaden.

    Tilkøb flere oplevelser

    Melbournes skjulte sider

    Som turist kan det være svært at finde de autentiske oplevelser i en storby. Men på denne byvandring (2 km) med en lokalkendt guide og max. 8 deltagere er du helt sikker på at få dem. Turen går forbi steder og seværdigheder, de fleste turister overser, og

    Fra   

    Colonial Tramcar Restaurant

    Der kører stadig sporvogne i Melbourne, og en af dem er lavet om til restaurant. Se byens highlights, mens du nyder en lækker 3-retters aftenmenu med diverse vine, og bliver betjent af tjenere klædt i tøj fra 1860’erne. En hyggelig oplevelse.<>

      

  • Charmerende Launceston i Tasmanien

    Fra Melbourne flyves der til Launceston på Tasmanien. Tasmanien er halvanden gang større end Danmark, men her bor kun ca. 512.000 indbyggere, og heraf 216.000 i Hobart, og øen overrasker med en meget afvekslende natur. Bilen står klar til dig i lufthavnen, og ruten går til den centrale del af Tasmanien.

  • Vandretur i Cradle Mountain-Lake St. Clair

    Første stop på turen kan passende være i Sheffield med de mange vægmalerier, der fortæller egnens historie. Fortsæt til Cradle Mountain-Lake St. Clair National Park med Mt. Ossa, der er Tasmaniens højeste bjerg, og Lake St. Clair, der er Tasmaniens dybeste sø. Naturscenerierne i nationalparken er helt ubeskrivelige. Dyrelivet er også et kapitel for sig, og på en vandretur kan du være heldig at se forskellige wallaby-arter, næbdyr og wombatter.

    Dagens distance: 141 km

  • Alpine Lake i nationalparken

    Naturoplevelserne står i kø på Tasmanien, og det vil opleve denne dag, der er afsat til at opleve Cradle Mountain-Lake St. Clair National Park, der ubetinget er et af Australiens bedste vandreområder. Du kan enten vandre på egen hånd eller tage med på en af de guidede vandreture – du kan også opleve naturen på mountainbike eller hesteryg.

  • Wombat i skønne Tasmanien

    Ruten til vestkysten går gennem et område med få spor af civilisationen til Strahan, der ligger på grænsen til Franklin-Gordon Wild Rivers National Park. Det er et vildmarksområde af dimensioner. Der skulle gerne være tid til en sejltur på Gordon River enten denne dag eller den næste.

    Dagens distance: 144 km

  • Russell Falls i Mt. Field National Park

    På turen til Hobart er det en god ide at tage en afstikker til Lake St. Clair og til Russell Falls i Mt. Field National Park. Begge steder er oplagt til et frokoststop.

    Dagens distance: 334 km

  • Den smukke øgruppe The Whitsundays

    Hamilton Island er en af de 74 øer, der udgør øgruppen The Whitsundays. Langt de fleste øer er ubeboede og fredede, og de ligger i læ af koralrevet, som her ligger ca. 60 km fra fastlandet.

    Hamilton Island er den eneste ø på østkysten, der har en lufthavn, der kan modtage større jetfly. Det betyder, at du kan flyve til øen fra bl.a. Brisbane, Melbourne eller Sydney. Listen med aktiviteter på Hamilton Island tæller ikke mindre end 60 forskellige – naturligvis er mange af dem vandsportsaktiviteter. Når sulten melder sig, er der 16 restauranter og mange take aways at vælge imellem.

  • Hvid sandstrand på Hamilton Island

  • Er rejsen for kort til dig? Har du mere tid og drømmer om at opleve noget mere? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.

    Tilkøb flere oplevelser

    Forlæng rejsen med et ophold i Singapore

    Singapore er det perfekte sted at gøre et stop på rejsen til Australien og New Zealand. Byen har en masse at byde på, og et par nætter er egentlig ikke nok, men det giver tid til at se de største seværdigheder.  Du kan tage rundt i byen med bus, og se bl.a.

    Fra   

    Forlæng rejsen med et ophold i Hong Kong

    Tilføj en spændende storby til rejsen! En by fuld af indtryk og farver. Byen er fuld af indtryk, farver og energi. Her kan du bruge dagen på at udforske de mange shopping-muligheder og stormagasiner. Du kan besøge Tsim Sha Tsui, Kowloon. Ét område, som de fleste forbinder

    Fra   

Prisen inkluderer

Transport

  • Fly København - Adelaide, inkl. skatter og afgifter
  • 7-dages-kør-selv-tur inkl. billeje, forsikringer og kørselsvejledning
  • Indenrigsflyvning: Melbourne - Lanceston
  • 6-dages kør-selv-tur inkl. billeje, forsikringer og kørselvejleding
  • Indenrigsflyvning: Hobart - Brisbane - Hamilton Island
  • Fly Hamilton Island - København, inkl. skatter og afgifter

Overnatning

  • 1 overnatning på Holiday Inn Express i Adelaide
  • 7-dages-kør-selv-tur inkl. 6 overnatninger på hotel
  • 6-dages-kør-selv-tur inkl. 5 overnatninger på hotel
  • 4 overnatninger på Palm Bungalow på Hamilton Island

Priser & rejseperioder

Priserne i skemaet er fra-priser. Den endelige pris kan afhænge af ledige flypladser og hoteller på destinationen. Kontakt os og få en snak med en af vores rejseeksperter – så er du sikker på, at du og din familie får absolut mest ud af budgettet.

Rejseperiode
To voksne
01 januar 1970 - 01 januar 1970
0 kr.
To voksne
01 januar 1970 - 01 januar 1970
0 kr.
OBS

LAD OS SKRÆDDERSY DRØMMEREJSEN TIL DIG