Firma – og grupperejser
Ring til os Åbent nu 70 22 66 00

Tryghedsgaranti hos Risskov Rejser!
Hos os har du altid – uanset hvornår du bestiller din rejse – automatisk garanti for, at din rejse bliver refunderet, hvis din bestilte rejse bliver aflyst på baggrund af Udenrigsministeriets rejsevejledninger og anvisninger.  Læs mere her

SOMMEROPLEVELSER PÅ BORNEO

13-dages rundrejse med dansk rejseleder fra kr. 22.495

Få dit livs natur-eventyr i den nordlige del af Borneo på denne sommerejse!

Ønsker du at rejse på andre tidspunkter af året? Se rejsen Jungleparadiset Borneo her.

 

Rejsen foregår på den malaysiske del af øen i delstaten Sabah, der er dækket af regnskov med helt unikke økosystemer og bebos af sjældne dyrearter såsom næseaber, pygmæelefanter og orangutanger.

 

Undervejs bor du bl.a. midt i den UNESCO-fredede nationalpark Kinabalu for foden af bjerget Mt. Kinabalu og ved bredden af Borneos længste flod, Kinabatangan-floden, hvor der også venter flere sejlture på udkig efter det rige dyreliv. På øen Libaran Island venter en helt særlig oplevelse, når du får mulighed for at hjælpe med at sætte nogle af de små havskildpaddeunger ud i havet.

 

Derudover venter flere landsbybesøg, bl.a. hos flod-folket, udforskning af Gomantong-grotterne og møde med orangutanger og verdens mindste bjørn, malajbjørnen, på centre, der tager sig godt af dyrene. Du kommer også på spændende byrundture i de større byer Kota Kinabalu og Sandakan, hvor du får et indblik i øens rige kultur og historie.

Næste ledige afgange

23. jul. fra 22.495 kr.Bestil

Rejsen inkluderer

Et kamera

Glæd dig fordi

  • Du bor midt ude i naturen i junglen, ved Sabahs længste flod
  • Du bor i telt på skildpaddeøen Libaran Island
  • Du får chancen for at møde orangutanger og malajbjørne på rehabiliteringscentre
  • Der er landsbybesøg hos flere af øens oprindelige folk
  • Du får naturoplevelser i den UNESCO-fredede Kinabalu Nationalpark
  • Du kommer på flere sejlture på udkig efter dyrelivet ved Kinabatangan-floden
  • Der venter en smuk gåtur blandt trækronerne i junglen via gangbroer mellem træerne
  • Du kan prøve en smuk zipline-tur mellem to tropiske øer i marinparken Tunku Abdul Rahman

Danske rejseledere

Et fly

Transport

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter
  • Mulighed for afrejse fra: København
En stor seng

Overnatning

  • Overnatning i dobbeltværelse på 4-stjernede hoteller
  • En overnatning på lodge i regnskoven
  • To overnatninger i luksustelt på Libaran Island
Tallerken

Måltider

  • 10 x morgenmad
  • 8 x frokost
  • 5 x aftensmad

Det er DK’s eneste rundrejse med overnatning i luksustelte på skildpaddeøen Libaran Island

Du bor på en lodge inde midt i regnskoven, hvor der venter flodsafari og besøg hos flodfolket

Det er et program med rigtig fin balance mellem dyre- og naturliv

Det er DK’s eneste rundrejse med overnatning i luksustelte på skildpaddeøen Libaran Island

Du bor på en lodge inde midt i regnskoven, hvor der venter flodsafari og besøg hos flodfolket

Det er et program med rigtig fin balance mellem dyre- og naturliv

Mød din rejseleder

BRIAN HANSEN

Brian har selv boet mange år i Sydøstasien, og han glæder sig til at vise dig Borneos unikke malajkultur, og ikke mindst den fantastiske flora og det unikke dyreliv, som gemmer sig i både nationalparkerne og junglen.  

Læs mere om Brian
HENRIK BJØRN

Henrik har både rejst og arbejdet i Øst- og Sydøstasien samt Malaysia og den Malaysiske del af Borneo. Han elsker at dele sin store viden og erfaring med de forskellige asiatiske lande med gæster, venner og bekendte.

Læs mere om Henrik

Mød din rejseleder

BRIAN HANSEN

Brian har selv boet mange år i Sydøstasien, og han glæder sig til at vise dig Borneos unikke malajkultur, og ikke mindst den fantastiske flora og det unikke dyreliv, som gemmer sig i både nationalparkerne og junglen.

 

Læs mere om Brian
HENRIK BJØRN

Henrik har både rejst og arbejdet i Øst- og Sydøstasien samt Malaysia og den Malaysiske del af Borneo. Han elsker at dele sin store viden og erfaring med de forskellige asiatiske lande med gæster, venner og bekendte.

Læs mere om Henrik

Dagsprogram

  • Udsigt over Kota Kinabalu by med den flydende moské

    Vi ankommer til til Kota Kinabalu på Borneo sidst på formiddagen. 

    Efter ankomst kører vi på en sightseeing tur igennem byen Kota Kinabalu, der er hovedstad i delstaten Sabah, og får et glimt af det lokale liv og byens seværdigheder. Derefter fortsætter vi mod vores dejlige Kinabalu Pine Resort, der ligger lige ved nationalparken og som skal danne rammerne for turen de næste par dage.

    Borneo, der gennemskæres af ækvator, ligger i det indonesiske ørige og er verdens tredjestørste ø. Øen er delt af tre lande – den sydlige del, kaldet Kalamantan, tilhører Indonesien.

    Det øverste nordvestlige hjørne tilhører den lille selvstændige oliestat Brunei. Og resten, der tilhører Malaysia, består af de to delstater Sarawak og Sabah, hvor befolkningen udgøres af lokale minoritetsfolk, malajer og kinesere.

    Sabah er den mindste af de to delstater og byder på rigt dyreliv, frodig jungle, sandstrande og smukke højlandsscenerier, som vi skal fordybe os i på denne rundrejse.

    Vejen til nationalparken går via smukke, frodigt grønne landskaber gennem Crocker-bjergkæden, og der bliver også tid til at stoppe undervejs i en af de mindre landsbyer. Her er der blandt byens boder mulighed for at købe friskplukkede, eksotiske frugter eller lokalt kunsthåndværk.

    Efter ankomst til resortet tjekker vi ind og der er tid til at komme lidt på plads, inden vi nyder en dejlig aftensmad.

    Kinabalu Pine Resort

    Læs om hotellet

    Inkluderede måltider

    Aftensmad
  • Udsigt over Kinabalu National park

    I dag er det tid til at snøre de gode vandresko, når vi tager hul på natur-eventyret i den UNESCO-fredede nationalpark Kinabalu, der ligger ved foden af Borneos højeste bjerg, Mount Kinabalu.

    En skøn dag venter når vejen til nationalparken går forbi smukke, frodiggrønne landskaber gennem Crocker-bjergkæden, og der bliver også tid til at stoppe undervejs i en af de mindre landsbyer, Nabalu. Her er der blandt byens mange boder bl.a. mulighed for at købe friskplukkede, eksotiske frugter eller lokalt kunsthåndværk.

    I nationalparken Kinabalu får du et godt overblik over områdets historie i naturcentret, og på en af de mange vandrestier er det muligt at stifte nærmere bekendtskab med nogle af de over 4.500 forskellige flora- og fauna-arter.

    Der findes fire forskellige klimazoner i nationalparken, og det er muligt at se flere af verdens største kødædende planter, farvestrålende orkidéer og rododendronbuske – der er faktisk så mange planter, at halvdelen af alverdens plantefamilier er repræsenteret i nationalparken.

    Hvor end man kigger, drages blikket af bjerget Mount Kinabalu, der måler 4.095 m lige nu – for bjerget vokser faktisk med cirka 5 mm om året.

    Efter frokost besøger vi Kundasang Krigsminde Park, som er bygget op omkring fire smukke haver, den australske have, den engelske have, den borneoske have og haven til kontemplation.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad, frokost og aftensmad
  • Prøv selv at stikke fødderne ned til de små fisk

    Vi kører til landsbyen Luanti, der har specialiseret sig i at opdrætte en særlig slags fisk, der i den senere tid har vundet indpas overalt i verden – nemlig den type fisk, der bruges i fiske-spaer. Her får du mulighed for selv at prøve at stikke fødderne ned til fiskene, der svømmer rundt om os.

    Derefter kører vi videre til landsbyen Bilit, der ligger ved bredden af Sabah delstatens længste flod, Kinabatangan.

    Det er her i området ved Kinabatangan-floden, at man har størst mulighed for at opleve Borneo’s fantastiske dyreliv. Her finder man den største koncentration af vilde dyr, og kanalerne langs med floden gør at man kan opleve en artsrigdom uden lige med mange sjældne dyrearter, bl.a. pygmæ-elefanter og næseaber og sjældne fugle.

    Vejen til vores lodge går også via vandvejen, så vi sejler en kort tur på floden til vores lodge der ligger inde i regnskoven.

    Vores lokalguide er ekspert i at spotte dyrene, så der venter en utrolig spændende tur, når vi sidst på eftermiddagen sejler ud på floden for at se, om vi bl.a. kan spotte den berømte næseabe også kaldet Proboscis og flere af områdets andre sjældne fugle og dyrearter.

    Bilit Rainforest Lodge

    Læs om hotellet

    Inkluderede måltider

    Morgenmad, frokost og aftensmad
  • Oplev næsehornsfuglen med det brede vingefang og flotte næb

    Fuglene er mest aktive inden daggry, så vi starter dagen tidligt med en fuglesafari på floden til lyden af fuglefløjt, imens solens gryende stråler langsomt får mere kraft. Måske et kor af gibbonaber er med til at sætte stemningen, imens junglens dyr langsomt vågner.

    På turen er der bl.a. chance for at se den elegante sølvhejre, farvestrålende isfugle og biædere samt den karakteristiske næsehornsfugl. Har du mulighed for det, så medbring en kikkert, da der er meget at se på.

    Vi sejler tilbage til lodget og nyder vores morgenmad og slapper lidt af inden senere besøger flodfolket Orang Sungei i Bilit og får et indblik i, hvordan hverdagen tager sig ud for folket, der bl.a. lever af at fange fisk og rejer i floden samt dyrke ris.

    Eftermiddagen bruger vi på floden på udkig efter dyrelivet, måske er vi heldige at se den hyggeligt udseende næseabe, hvis karakteristiske næse har været med til at navngive arten – i hvert fald på dansk.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad, frokost og aftensmad
  • Gomantong

    Dagen i dag står i grotternes tegn. Vi starter med at besøger vi Gomantong-grotterne, der bl.a. bebos af en lille fugl fra sejlerfamilien, der bygger spiselige reder. De mest eftertragtede reder er de hvide, da de primært består af spyt – de mørkere reder er iblandet fjer og andet uspiseligt materiale, der først skal sorteres fra.

    Vi skifter det ene grottesystem ud med et andet – nemlig de spændende Agop Batu Tulug-grotterne, hvor der er fundet smukt udskårne trækister.

    Grotterne, der er at finde i en 39 m høj kalkstensklippe, blev brugt som gravsted for menneskene, som boede her i området. De mere end 100 trækister er flere hundrede år gamle og i det tilhørende grottemuseum, kan man blive klogere på deres historie.

    På vejen mod Sandakan kører vi gennem maleriske, landlige områder med små landsbyer og frodige plantager, så det er bare med at nyde synet af de passerende landskaber fra bussen.

    Four Points by Sheraton Sandakan

    Læs om hotellet

    Inkluderede måltider

    Morgenmad og frokost
  • Mød malajbjørnen – verdens mindste bjørn

    Vi spiser tidligt morgenmad, så vi kan tage hul på dagens oplevelser samtidig med at dyrene står op og er aktive. I dag skal vi nemlig opleve regnskoven fra oven, når vi starter dagen med at gå en tur højt hævet over jordoverfladen i Rainforest Discovery Centre.

    Gangbroerne snor sig mellem træerne, hvor der er rig mulighed for at se et utal af fugle, egern, gibbonaber, desmerdyr og insekter såsom vandrende pinde. Det er også her, du kan stifte bekendtskab med det gigantiske træ Sepilok Giant, der er ca. 65 m højt med en alder, der skydes til at være mellem 800-1.000 år.

    Derefter fortsætter skal vi møde de orangerøde orangutanger, hvis malaysiske navn ”Orang Utan” betyder ”skovens menneske”.

    Sepilok Orangutan Sanctuary rehabiliterer forladte og tilskadekomne orangutanger. To gange om dagen bliver der lagt foder ud til aberne på en platform, som man kommer hen til ad en hævet gangsti. Der er rigtig gode chancer for at se de søde aber mæske sig i mælk og banan, men da der er tale om forholdsvis vilde dyr, er det ikke garanteret, at de dukker op.

    Vi besøger også centeret Bornean Sun Bear Conservation Centre, der sørger for at hjælpe tilskadekomne malajbjørne på fode igen, så de kan komme ud og leve vildt i naturen. Malajbjørnen er verdens mindste bjørn og lever kun i Sydøstasien.

    Efter oplever i dyrene tegn er det blevet tid til frokost. Vi kører til Sandakan, hvor vi spiser frokost på et engelsk te-hus inden vi tager på byrundtur, hvor vi bl.a. kommer forbi det centrale marked, det kinesiske tempel Puh Jih Syh og fiskerlandsbyen Buli Sim Sim, der er bygget på pæle.

    Resten af eftermiddagen og aftenen er fri til at udforske byen på egen hånd.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad og frokost
  • De små skildpadder sættes fri i det store hav

    I dag venter et fantastisk natureventyr, når vi for en kort stund siger farvel til byliv og siger goddag til øen Libaran Island, der ligger cirka 45 minutters sejlads fra Sandakan.

    Her går vi ned i gear og skruer op for de helt nære naturoplevelser, når vi overnatter i luksuriøse telte og tager ud og oplever den lille øs natur og dyreliv. Her er mangroveskov, hvor man kan være heldig at se kæmpeoddere, krabber og den store kalkunlignende fugl tallegallahøne.

    Når mørket sænker sig, venter en fantastisk oplevelse, da du kan være med til at sætte små skildpadder fri i det store hav. Måske vi også kan være heldige at opleve en skildpaddehun gå på land for at lægge sine æg – men her er ingen garantier, da skildpadderne suverænt bestemmer i nattens mulm og mørke.

    Bemærk venligst

    Vi gør opmærksom på, at det ikke er muligt at få enkeltmandstelt på Libaran Island, hvorfor der deles telt med en af de andre rejsedeltagere

    Walai Penyu Resort Libaran Island

    Læs om hotellet

    Inkluderede måltider

    Morgenmad, frokost og aftensmad
  • Mærk det varme sand mellem tæerne på Borneos lækre strande

    Efter morgenmaden sejler vi tilbage til Sandakan, hvorfra vi flyver tilbage til delstatshovedstaden Kota Kinabalu.

    Her tjekker vi ind på et dejligt resort, hvor du kan slappe af og absorbere de mange naturindtryk i ro og mag ved det lækre poolområde, på en runde golf eller på en gåtur/svømmetur ved stranden.

    Resten af dagen er fri til egne oplevelser, og rejselederen hjælper gerne med forslag til, hvad der er værd at opleve i området.

    Shangri-La’s Tanjung Aru Resort & Spa

    Læs om hotellet

    Inkluderede måltider

    Morgenmad og frokost
  • En af de skønne øer i marinparken Tunku Abdul Rahman

    I dag sejler vi den korte tur med speedbåd ud til de tropiske øer i marineparken Tunku Abdul Rahman.

    Sejlturen fra Kota Kinabalu går til øen Gaya, der er den største af marinparkens fem øer med et areal på 15 km². Øen er dækket af frodig, mørkegrøn regnskov, og der er cirka 20 km vandrestier at bevæge sig rundt på.

    Vi går ad en af stierne hen til et af de mange mangroveområder, hvor vi kan være heldige at se termitboer, flyvende hunde, forskellige øgler og fugle undervejs.

    Og så venter en helt fantastisk oplevelse – vi skal nemlig prøve en af verdens længste zipline-ture, når vi tager den 250 m lange tur fra øen Gaya til Sapi Island, glæd dig!

    Resten af dagen er fri til oplevelser på egen hånd. 


    Inkluderede måltider

    Morgenmad og frokost
  • Den paradisiske strand Sapi Island

    På Sapi Island er der tid til egne eventyr, hvor du bl.a. kan slappe af ved stranden eller leje snorkleudstyr, så du kan få naturoplevelser under vandet også.

    Om eftermiddagen sejler vi tilbage til Kota Kinabalu, hvor resten af dagen er fri til egne oplevelser.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad
  • Det er tid til at sige farvel til jungleparadiset Borneo.

    Efter morgenmaden kører vi til lufthavnen, hvor flyet venter. Vi flyver via Singapore hjem til Danmark.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad

Afgange

Dato Varighed Rejseleder Pris pr. person Afrejselufthavn
23. juli
2021

13 dage

Henrik Bjørn

22.495 kr.

København

Se rejseplan

Afgange

23. juli 2021
13 dage

Henrik Bjørn
22.495kr.
København

Prisinformation

Med i rejsens pris

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • Overnatning i dobbeltværelse på 4-stjernede hoteller, lodge i regnskoven samt luksustelt på Libaran Island
  • Turen slutter med 3 nætter på det dejlige Shangri-La Tanjung Aru Resort i Kota Kinabalu
  • 10 x morgenmad, 8 x frokost, 5 x aftensmad
  • Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program
  • Byrundtur i Kota Kinabalu og Sandakan City
  • Besøg i Kota Kinabalu Nationalpark
  • Besøg i små lokale landsbyer og pælelandsbyer
  • Fuglesafari på Kinabatangan-floden
  • Besøg i Gomantong-grotterne og Agop Batu Tulog-grotterne
  • Møde med orangutanger og malajbjørne på Sepilok Orangutan Rehabilitation Centre og The Bornean Sun Bear Conservation Centre
  • Vi oplever regnskoven fra trætoppene i Rainforest Discovery Centre
  • Ø-ophold på Libaran Island, hvor vi skal opleve havskildpadder
  • Naturoplevelser og zipline-tur i marinparken Tunku Abdul Rahman
  • Engelsktalende lokalguide og naturguide
  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 5.795 (NB – bemærk venligst, at det ikke er muligt med enmandstelt på Libaran Island)
  • Administrationsgebyr kr. 125

Lignende rejser

Rejsetips, spændende artikler & de bedste tilbud – direkte i din indbakke