Firma – og grupperejser

Gratis udvidet tryghedsgaranti til alle vores gæster

Aflyses din rejse, er du sikret fuld refundering uanset købstidspunkt

Vi imødekommer alle sikkerhedskrav og følger altid UM’s rejsevejledninger

YUKON & ALASKA

Nordamerikas skønneste natur og overvældende dyreliv


70 22 66 00

70 22 66 00

På denne autocamper-ferie gennem Alaska i USA og Yukon i Canada oplever du noget af den skønneste natur, Nordamerika har at byde på. Rejsen begynder i Yukons hovedstad Whitehorse og fører dig til vildmarksområder med overvældende dyreliv. Glæd dig f.eks. til Yukon Wildlife Preserve, som er hjem for snehvide polarræve, moskusokser, elge og bisonokser.  Et andet højdepunkt er Kluane National Park, som er kendt for sine mange bjørne og i Tombstone Territorial Park oplever du ren, rå og utæmmet natur. I Dawson City, Skagway og Chicken bliver guldgraverhistorien levende, og der bliver rig mulighed for at komme på hvalsafari.

 

Højdepunkter på dette autocamper-forslag

Vi skræddersyr din drømmerejse

Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig. Hos os får du altid:

Et personligt møde med en rejseekspert, som lytter til dine feriedrømme og giver forslag til ruter og overnatningsmuligheder

Idéer til oplevelser undervejs samt nyttige tips til brug i trafikken

Den helt rigtige autocamper, der passer til netop dig og din families drømmerejse

Hjælp hvis der sker noget uforudset undervejs på ferien

 
 
 
Dagsprogram
  • Velkommen til Whitehorse

    Du ankommer sidst på dagen til Yukons hovedstad Whitehorse, som med sine 22.000 indbyggere også er den største by i det nordlige Canada. Efter check-in på hotellet er det oplagt at gå en tur ud i byen og fornemme stemningen. Gå f.eks. en tur langs Yukon-floden, hvor Shipyards Park kan fremvise en samling historiske bygninger, som er flyttet hertil fra andre dele af området. Der er desuden en lang række aktivitetsmuligheder både sommer og vinter.

    Første nat er på hotel, inden autocamperen hentes i morgen.

  • Elg i Yukon, Canada

    I dag kan du tage på eventyr og finde ud af, hvad Whitehorse har at tilbyde. Vi foreslår et besøg i Yukon Wildlife Preserve, som er et fantastisk vildmarksområde, der er hjem for 12 af Nordamerikas spændende og mest ikoniske pattedyr f.eks. snehvide polarræve, moskusokser, bjerggeder, rensdyr, elge og bisonokser. Området er på mere en 700 hektar og her er eminente muligheder for at se de vilde dyr i deres naturlige omgivelser.

    Vi foreslår, at du bor på Lake Laberge Campground den første nat. Campingpladsen ligger ikke så langt fra Whitehorse, så du kan vænne dig til at køre i autocamper.

  • Tombstone Territorial Park, Yukon

    Ruten går gennem flot natur (også et stykke på grusvej) til Tombstone Territorial Park. Her er der 2.200 km2 vildmark med permafrost, rå bjergtoppe og et rigt dyreliv. Kør via Dempster Highway, som snor sig gennem parken og giver en helt unik mulighed for at opleve storslået natur lige uden for bilruden. Der er rig mulighed for at parkere autocamperen og gå en vandretur ud i naturen.

    Dagens distance: 535 km

  • Bygninger fra guldgavertiden i Dawson City

    Brug det meste af dagen i Tombstone Territorial Park og fortsæt til Dawson City hen på eftermiddagen. Dawson er en af Canadas mest berømte guldgraverbyer, og du kan godt glæde dig til at komme i rigtig guldgraverstemning på en gåtur rundt i byen.

  • Udsigt fra Midnight Dome ved Dawson City i Canada

    Dawson City er byen, som op mod 100.000 forhåbningsfulde guldgravere strømmede til mellem 1896 og 1899. Få blev usandsynligt velhavende, nogle tjente en fornuftig sum penge, men langt de fleste viste sig at have rejst forgæves. Det var dengang besværligt at rejse med al sin bagage i det ufremkommelige landskab, og ud af de knap 100.000 håbefulde eventyrere nåede kun godt 30.000 frem. Resten gav op eller fandt andre måder at ernære sig på end ved at grave efter guld.

    For få århundreder siden var vandvejen den mest brugte transportlinje, der forbandt de forskellige byer og bosættelser, og man var dybt afhængig af skibe for at bevare kontakten med resten af verden. I dag kan du besøge skibskirkegården, hvor de før så nødvendige dampskibe er ”stedt til hvile”. Langs Yukon-floden ligger skibene som minde om en svunden tid.

    I Dawson City ligger en bar, som er milevidt berømt for sin noget aparte specialitet: Drinks krydret med en tå. Sour Toe Cocktail Club tilbyder besøgende drinks med en tilsat ægte, amputeret mennesketå. Det lyder skørt – og det er det også. Prøv det, hvis I tør.

    Snyd heller ikke dig selv for den korte køre- eller vandretur på Ridge Road op til toppen af Midnight Dome med fortrinlige udsigter over Dawson.

  • Skilt langs "Top of the World Highway", Alaska

    Kør ad den smukke Top of the World Highway til Chicken i Alaska, hvor man kan grave guld. Byen er et levn fra guldgravertiden og en af Alaskas eneste tilbageværende guldgraverbyer, som stadig har ”rigtige” indbyggere. I sin storhedstid havde byen omkring 400 indbyggere, nu bor her omkring 50, hvoraf kun seks mennesker stadig bor her, når vinteren sætter ind. Fortsæt til overnatning i Tok.

    Dagens distance: 300 km

  • Kluane National Park er kendt for sine mange bjørne

    Kluane National Park i Yukon er del af verdens største sammenhængende område af beskyttet vildmark. Kluane National Park er kendt for sine mange bjørne. Faktisk er der i parken målt en af de største forsamlinger per kvadratkilometer i parken, og her er rig mulighed for at gå på vandreture.

    Dagens distance: 360 km

  • Kluane National Park, Yukon

    Afsæt dagen til vandreture i massevis. Vi kan anbefale at starte dagen med at kigge ind i et af parkens besøgscentre og få en fornemmelse af parkens flora og fauna og få gode idéer til vandreruter.

  • Svævende havørn ved Chikat-floden

    Du ankommer til Haines i Valley of the Eagles, som har fået sit navn efter de næsten 4.000 hvidhovedede havørne, der hvert efterår samles langs en 8 km lang strækning på Chilkat-floden nær Haines og Klukwan. Ørnene, som tiltrækkes af de mange laks, der flokkes i floden, kommer fra hele Alaska, British Columbia og så langt væk som Washington. Fra oktober kan man spotte de mange ørne langs flodområdet, hvor de spejder efter deres næste måltid i floden.

    Dagens distance: 345 km

  • Pukkelhval boltrer sig i det kolde vand

    Det er oplagt at bruge dagen på en hvalsafari.

  • Landskabet i Skagway

    Tag færgen til Skagway, som ikke helt ufortjent er en magnet for besøgende. Byen var engang et vigtigt knudepunkt for guldgravere og også en del af baggrunden for forfatteren Jack Londons bog ”Når naturen kalder”. Navnet Skagway kommer fra Tlingit-folkets sprog og betyder ”et omblæst sted med skumtoppe på vandet”. Skagway er også et rigtig godt udgangspunkt for hvalsafari.

    Dagens distance: 10 km + færge

  • Verdens mindste ørken i Carcross

    Fortsæt til naturskønne Carcross, som er kendt for især to ting: Sine glimrende mountainbike-muligheder på Montana Mountain og for den nærliggende Carcross Desert, som ofte kaldes ”verdens mindste ørken”. Vi anbefaler at overnatte i Carcross, hvis man vil være tæt på naturen, men det er også en mulighed at køre videre og overnatte i Whitehorse.

    Dagens distance: 105 km

  • Emerald Lake i Yukon

    Vend kursen mod Whitehorse, men stop ved fantastiske Emerald Lake 10 minutters kørsel fra Carcross – som navnet antyder, har søen det flotteste, turkisblå vand. Skagway-Carcross Road fører jer lige forbi søen, og det er et must at holde ind til siden og tage nogle billeder af den utroligt fotogene sø. Kør til Whitehorse og aflevér autocamperen.

    Dagens distance: 75 km

Vores samarbejdspartnere
Standard
Cruise America
Cruise America er størst på det amerikanske marked med ca. 4.000 autocampere og over 30 udlejningsstationer i USA.
Luksus
Road Bear
Vælger du en Road Bear-autocamper, kan du glæde dig til en autocamper-ferie på første klasse. Road Bear er ensbetydende med gennemført kvalitet, og det gælder alt fra det indbydende interiør til de vitale dele som chassis og motor – og køreegenskaberne er naturligvis også helt i top.
Standard
Cruise America
Cruise America er størst på det amerikanske marked med ca. 4.000 autocampere og over 30 udlejningsstationer i USA.
Luksus
Road Bear
Vælger du en Road Bear-autocamper, kan du glæde dig til en autocamper-ferie på første klasse. Road Bear er ensbetydende med gennemført kvalitet, og det gælder alt fra det indbydende interiør til de vitale dele som chassis og motor – og køreegenskaberne er naturligvis også helt i top.
Prisen inkluderer
Transport
  • Fly Danmark – Whitehorse t/r, inkl. skatter og afgifter, (København, andre lufthavne mod evt. gebyr).
  • 11 nætters autocamper-leje
  • Kasko- og ansvarsforsikring (selvrisiko på CA$1.750)
  • Km-pakke med 2.100 km
  • Udstyrspakke til autocampere (køkkenudstyr)
  • Personlige pakker (vattæppe, pude, håndklæder mv.)
  • Ekstra fører
  • Tilladt kørsel i USA
Overnatning
  • 1 overnatning på hotel i lufthavnen ved ankomst
  • 10% rabat på KOA campingpladser
Seværdigheder
  • Discovery Pass som giver gratis adgang til bl.a. alle nationalparker (værdi 410-965 kr.)

Priser & rejseperioder

Priserne i skemaet er fra-priser og per person. Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, ledige flypladser, hotelværelse samt type af autocamper. Kontakt os og få en snak med en af vores rejseeksperter – så er I sikre på, at få den bedste rejse og absolut mest ud af budgettet.

Lavsæson : 16. august – 19. juni
Sommer: 20. juni – 15. august

Rejseperiode
2 voksne
2 voksne / 2 børn
Lavsæson
kr.
kr.
Sommer 2021
kr.
kr.
Sommer 2022
kr.
kr.
2 voksne
Lavsæson
kr.
Sommer 2021
kr.
Sommer 2022
kr.
2 voksne / 2 børn
Lavsæson
kr.
Sommer 2021
kr.
Sommer 2022
kr.
OBS
Børn er 11 år og under.

LAD OS SKRÆDDERSY DRØMMEREJSEN TIL DIG

Lignende rejser

Se kort

autocamper-rejse

Canadas vestlige vidundere

    Højdepunkter

    • Dyrelivet
    • Glacier National Park
    • Søerne langs Icefields Parkway
    • Oplevelser ved Okanagan Valley
    • Vancouvers ældste bydel Gastown

16-dages autocamper-ferie fra

Se rejsen
Se kort

autocamper-rejse

Klassiske Québec – højdepunkter i det østlige Canada

    Højdepunkter

    • Picnic og svømmetur ved Waber Falls
    • Spøgelsesbyen Val-Jalbert
    • Udsigten over Saguenay-fjorden fra Saint-Rose-du-Nord
    • Indianerhistorie i Huron-Wendat-reservatet
    • Cykeltur omkring søen Lac Saint-Jean
    • Historiske Québec City

13-dages autocamper-ferie fra

Se rejsen
Niagara Falls og Toronto i baggrunden
Se kort

autocamper-rejse

Naturskønne Ontario: Niagara Falls & Algonquin

    Højdepunkter

    • Det enorme vandfald Niagara Falls
    • Algonquin Provincial Park
    • De spændende kvarterer i Toronto
    • 1000 Islands i Saint Lawrence floden
    • Det både franske og engelske Ottawa

13-dages autocamper-ferie fra

Se rejsen
Se kort

autocamper-rejse

Totem Circle

    Højdepunkter

    • Inside Passage – en af verdens flotteste sejlture
    • Enestående dyreliv
    • Columbia Icefields
    • Hvalsafari
    • Søerne i Rocky Mountains

25-dages autocamper-ferie fra

Se rejsen
Se kort

autocamper-rejse

Canadas vestlige vidundere

    Højdepunkter

    • Dyrelivet
    • Glacier National Park
    • Søerne langs Icefields Parkway
    • Oplevelser ved Okanagan Valley
    • Vancouvers ældste bydel Gastown

16-dages autocamper-ferie fra

Se rejsen
Niagara Falls og Toronto i baggrunden
Se kort

autocamper-rejse

Naturskønne Ontario: Niagara Falls & Algonquin

    Højdepunkter

    • Det enorme vandfald Niagara Falls
    • Algonquin Provincial Park
    • De spændende kvarterer i Toronto
    • 1000 Islands i Saint Lawrence floden
    • Det både franske og engelske Ottawa

13-dages autocamper-ferie fra

Se rejsen
Se kort

autocamper-rejse

Totem Circle

    Højdepunkter

    • Inside Passage – en af verdens flotteste sejlture
    • Enestående dyreliv
    • Columbia Icefields
    • Hvalsafari
    • Søerne i Rocky Mountains

25-dages autocamper-ferie fra

Se rejsen

Rejsetips, spændende artikler & de bedste tilbud – direkte i din indbakke