Firma – og grupperejser

Grand Tour of Western Canada

De bedste oplevelser i det vestlige Canada

16-dages kør-selv-ferie fra kr. 15.295

Vi sidder klar på

70 22 66 00

Eventyret begynder på den canadiske Stillehavskyst, og efter storbyoplevelser i Vancouver tager naturen over, når kør-selv-turen går til Vancouver Island. Her er der god tid til at opleve den fabelagtige natur i Pacific Rim National Park eller besøge Botanisk Have, men Vancouver Island er også stedet at opleve hvaler.

Du kommer til mange af de kendte nationalparker i Rocky Mountains og oplever Icefields Parkway, der forbinder nationalparkerne Banff og Jasper.

En kør-selv-tur i det vestlige Canada er også muligheden for at få civilisationen på afstand og få fornemmelsen af at være opdagelsesrejsende, og den oplevelse får du, når du følger Duffey Lake Road fra Pemberton til Lillooet.

 

Højdepunkter på dette kør-selv-forslag

Vi skræddersyr din drømmerejse til Canada

Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig. Hos os får du altid:

Et personligt møde med en rejseekspert, som lytter til dine feriedrømme og giver forslag til ruter og overnatningsmuligheder

Idéer til oplevelser undervejs samt nyttige tips til brug i trafikken

Den helt rigtige bil, der passer til netop dig og din families drømmerejse

Hjælp hvis der sker noget uforudset undervejs på ferien

 
 

Kør-selv-forslagets rute

  • Vancouver, Canada

    Kør-selv-eventyret begynder i Vancouver, der uden tvivl har en af verdens smukkeste beliggenheder. På trods af, at der er tale om en storby med over 2 mio. indbyggere, virker byen mindre, måske på grund af den flotte udsigt til bjergene, og fordi centrum er omgivet af vand på tre sider.

    Singapore Skyline - Risskov Rejser

    Rosedale on Robson Suite Hotel

    Læs om hotellet

  • Capilano Canyon - den 137 meter lange hængebro svæver 70 meter over floden

    Her er idéer til en spændende dag i Vancouver. Stanley Park er Nordamerikas største bypark, og Vancouvers grønne åndehul er gennemskåret af vandre- og cykelstier, og der bliver løbet på rulleskøjter og skateboards. Her ligger Vancouver Aquarium, og du kan se en berømt samling af totempæle. Tag frokosten med og nyd den ved stranden. En tur til Capilano Canyon kunne også være en idé. Her kan du krydse den 137 m lange hængebro, der svæver 70 m over floden. På den anden side kan du gå en tur gennem trækronerne og få fornemmelsen af de ekstremt høje douglasgraner. Tilbage i Vancouver kan du tage til den gamle bydel Gastown med de brostensbelagte gader og gamle lygtepæle og se dampuret, der sender kaskader af damp afsted hver time. Kvarteret er spækket med designerbutikker, gallerier, restauranter og hyggelige caféer og er et oplagt sted at nyde aftenen.

     

    Tilkøb flere oplevelser

    Gourmet-oplevelser i Vancouver

    I selskab med en kulinarisk guide kommer du på en vandring gennem Gastown, Vancouvers nr. 1 kvarter for restauranter. Du får smagsprøver på lokale delikatesser og lokale vine og hører om, hvad der sker på storbyens gourmet-scene. Turen er en fornøjelse for smagsløgene, og alle retter er

    Fra =1.392 kr. pr. person    A
    Grouse Mountain & Capilano Suspension Bridge

    På denne tur oplever du den skønne natur der omringer Vancouver. Du starte med en gårtur igennem verdenskendte Stanley Park og videre forbi Lions Gate Bridge til Vancouvers nordside. Så kommer du til Capilano Suspesion Bridge Park, hvor du oplever First Nations kunst, den gamle Cedar-skov og

    Fra =2.565 kr. pr. person    A
    The Grand Bike tour - Vancouver

    Denne guidede cykeltur starter i den berømte Stanley Park, hvor du cykler med havet på den ene side, og regnskov og vilde blomster på den anden side.
    Så hopper du på den lille færge, der sejler til Granville Island Public Market, hvor der er tid på egen hånd til lidt frokost eller til at

    Fra =1.237 kr. pr. person    A
  • Skærgården omkring Vancouver Island

    Bilen hentes i lufthavnen, og de næste dage koncentrerer sig om Vancouver Island. Færgeturen fra Tsawwassen syd for Vancouver tager kun 90 min. og er en dejlig oplevelse – dels minder naturen om en svensk skærgård, og dels er der chance for at se hvaler. Victoria er hovedstaden i provinsen British Columbia og siges at være den mest engelske by i Canada. Kigger du indenfor på The Empress Hotel til ”afternoon tea”, vil du se en af grundene.

    Dagens distance: 69 km + færgeturen

    Singapore Skyline - Risskov Rejser

    Inn at Laurel Point

    Læs om hotellet


    Mad & drikke

    Morgenmad
  • Vancouver Island er et af de bedste steder i Canada, hvis man vil se hvaler. Selv om man ikke kan give garantier, er der gode chancer for at se spækhuggere, der er den største delfinart. De holder især til ud for den nordamerikanske vestkyst og lægger vejen forbi Vancouver Island på deres vej til Beringstrædet. Pukkelhvaler, vågehvaler og gråhvaler er der også chance for at se og naturligvis sæler og søløver og en lang række havfugle.

    Besøg Fisherman’s Wharf, og gerne omkring frokost tid, hvor du kan få serveret frisk fanget fisk fra en af de små husbåde der fungerer som restaurant.

    Nyd resten af dagen i Victoria. En idé kunne være at besøge Royal BC Museum, der er et af Canadas bedste museer. IMAX-biografen viser usædvanligt flotte film, men det er også muligt at fordybe sig i udstillinger om bl.a. pionertiden og vestkystindianerne.

  • Totempæle i Duncan, som giver et lille indblik i vestkystindianernes historie.

    Denne dag går turen til Vancouver Islands vestkyst, og undervejs kan du få en interessant oplevelse i den lille by Duncan, der med rette kan kalde sig “Totempælenes by”. Her er der rejst ikke mindre end 80 totempæle, som giver et lille indblik i vestkystindianernes historie. Totempæle har mange udskårne figurer og har ofte relation til en betydningsfuld begivenhed. Det er også oplagt med et stop i Chemainus, hvor store vægmalerier pryder husmurene og fortæller områdets historie. Den store attraktion på Vancouver Island er uden tvivl naturen – og det finder du langs hele vestkysten.

    Dagens distance: 313 km

    Singapore Skyline - Risskov Rejser

    Black Rock Oceanfront Resort

    Læs om hotellet

  • Udsigt over Tofino-området - et godt udgangspunkt for oplevelser i Pacific Rim National Park

    Byerne Ucluelet og Tofino er gode udgangspunkter for oplevelser i Pacific Rim National Park. Her er masser af vandrestier, mulighed for at sejle i kano og havkajak, og der er et stort udbud af fisketure, som enten kan være laksefiskeri tæt på kysten eller dybvandsfiskeri efter kæmpestore helleflyndere på over 200 kg.

    Tilkøb flere oplevelser

    Bjørnesafari ved Clayoquot Sound, Tofino

    Tag med på bjørnesafari på Vancouver Island fra Tofino og oplev sortbjørnene i smukke omgivelser ved Clayoquot Sound. Når sortbjørnene vågner fra dvale, bevæger de sig sultent til nærmeste fødekilde – havet. Turen foregår i en Zodiac-gummibåd, der gør det muligt at sejle helt tætå

    Fra =1.526 kr. pr. person    A
    Kajaktur ved Tofino

    At sejle i kajak er en stor naturoplevelse – især i den smukke natur ved Tofino på Vancouver Island. Nyd stilheden og sælerne, der dukker op på turen til Meares Island. Her går du i land og følger ”The Big Tree Trail” gennem regnskoven, mens guiden fortæller om.

    Fra =1.708 kr. pr. person    A
  • De enorme douglasgraner i Cathedral Grove, MacMillan Provincial Park

    På turen tværs over Vancouver Island til østkysten bør du stoppe i MacMillan Provincial Park og gå en tur i Cathedral Grove med de gigantiske douglasgraner, hvoraf flere er mere end 800 år gamle og adskillige med en omkreds på over ni meter. Little Qualicum Falls Provincial Park med de mange smukke vandfald er også et stop værd. I Nanaimo skal du med færgen til Horseshoe Bay på fastlandet, og herfra følger du Sea-to-Sky Highway til Whistler. Vejen snor sig i højderne, og highlights på ruten er Shannon Falls og Stawamus Chief Rock. Du når til Whistler ved Garibaldi Provincial Park, hvor der venter endnu flere naturoplevelser. Det kendte vintersportssted var i 2010 vært for de Olympiske Vinterlege, og år efter år bliver Whistler kåret som Nordamerikas bedste skisportssted, men også om sommeren er her dejligt, med mulighed for alverdens udendørs aktiviteter.

    Dagens distance: 371 km + færgeturen

    Singapore Skyline - Risskov Rejser

    Aava Whistler Hotel

    Læs om hotellet

    Tilkøb flere oplevelser

    Grizzlybjørnesafari på Vancouver Island, Campbell River

    Turen begynder i Campbell River på Vancouver Island, hvorfra der sejles til Bute Inlet på fastlandet. Herfra går turen videre med minibus til ”bjørneland”. Fra udsigtsplatforme er du på første
    parket, når bjørnene fisker efter laks i de brusende floder. Inkl. picnic

    Fra =4.563 kr. pr. person    A
    Sonora Resort – 3-dages tur

    Sonora Resort er i en klasse for sig. Det er det eneste ultra-luksuriøse resort på den lille ø Sonora i den canadiske vildmark, og du ankommer hertil med helikopter eller vandfly. På et ophold her befinder du dig midt i den vilde, canadiske natur, som omkranser det overdådige resort, og der

    Fra 13.795 kr. pr voksen     Fra 12.795 kr. pr barn
  • Udsigt over Garibaldi Lake nær Whistler

    En dag i naturen, og her i Whistler er der uanede muligheder for, at det kan blive en aktiv dag. Der er et væld af kortere og længere afmærkede vandreruter, men du kan også udforske området på cykel eller på hesteryg, og golfspillere kan vælge mellem ikke mindre end fire baner. Svævebanen Peak-to-Peak, der forbinder Whistler Mountain og Blackcomb, er verdens længste og byder på en fænomenal udsigt, men jagter du et adrenalinkick, skal du tage med zipline’en.

    Tilkøb flere oplevelser

    Svævebanen Peak to Peak - Whistler

    Den 4,4 km lange svævebane mellem Whistler og Blackcomb-bjergene har slået rekorden som verdens længste og byder på en overvældende naturoplevelse med udsigt til søer og skove, gletsjere og bjergtoppe. Besøg også Peak to Peak Viewing Gallery, som giver dig mulighed for at se, hvordan sv

    Fra =599 kr. pr. person    A
    Kanotur på River of Golden Dreams

    Få en fantastisk oplevelse med en kanotur på en rolig og krystalklar flod i naturskønne omgivelser. Turen starter ved Alta Lake og slutter ved Green Lake, som er berømt for dens billedskønne turkisgrønne farve. Undervejs vil du opleve en enestående natur og spektakulær bjergudsigt, og du

    Fra =1.470 kr. pr. person    A
    Bjørnesafari fra Whistler

    Unik mulighed for at udforske enestående dyreliv, opleve Whistlers natur og udforske Whistlers Olympic Park. Turen foregår i jeeps, og du ( og dine medrejsende) har jeres egen guide og jeep. I kører igennem den flotte natur med vandfald, floder, søer på udkig efter sorte bjørne som holder

    Fra =2.240 kr. pr. person    A
    Zipline over Whistlers skov

    Oplev skoven fra oven på denne tur i Whistler, hvor du Zipliner på 5 forskellige ziplines mellem trætoppene. Fra de mange platforme hvor du kan gøre stop får du en fantastisk udsigt over Fitzimmons.

    Fra =1.781 kr. pr. person    A
  • Tre sortbjørne på tur - det er ikke usædvanligt at se sortbjørne i vejkanten langs Duffey Lake Road

    Denne dag kan du glæde dig til at køre en af de smukkeste strækninger i provinsen British Columbia. Der er tale om Duffey Lake Road fra Pemberton til Lillooet, som er en strækning på 100 km, der snor sig gennem Coastal Mountains og op i 1.275 meters højde ved Cayoosh Pass. Hver eneste kilometer med udsigt til bjergene er en sand nydelse, og udsigterne til søerne Joffre, Duffey og Seton bidrager også til den uforglemmelige naturoplevelse, som også inkluderer et spændende dyreliv – så vær forberedt på, at både sortbjørne og big horn sheep kan dukke op i vejkanten. Området omkring Lillooet spillede en vigtig rolle, da guldgraverne i 1860’erne jagtede eventyret, og besøger du den historiske Hat Creek Ranch, får du en interessant ”fortælling” fra dengang.

    Dagens distance: 424 km

    Singapore Skyline - Risskov Rejser

    Alpine Meadows Resort

    Læs om hotellet

  • Helmcken Falls i Wells Gray Provincial Park

    I dag vil du opleve et af de mest uberørte områder i det centrale British Columbia! Her kan du meget vel få kør-selv-turens største ”wildlife-oplevelse”, og det er ikke usædvanligt at møde sortbjørne. Ikke mindre end 39 navngivne vandfald og en lang række unavngivne – og måske uopdagede – er årsagen til, at parken bliver kaldt ”Canada’s Waterfall Park”. Sæt tid af til en vandretur til f.eks. Helmcken Falls, der først blev opdaget i 1913 i forbindelse med anlæggelse af Canadian Pacific Railway.

     

  • Jasper National Park med de canadiske Rocky Mountains i baggrunden

    Yellowhead Highway går forbi Mount Robson – det højeste bjerg i de canadiske Rocky Mountains – og fører til spektakulære naturoplevelser i Jasper National Park i provinsen Alberta. En af de første oplevelser i nationalparken kunne være en tur med Jasper Sky Tram til toppen af Whistler Mountain. Heroppe i højderne bliver du præsenteret for den flotteste udsigt, og vil du bruge kræfter på det sidste stykke til fods til toppen, vil du se bjerglandskabet brede sig ud under dig 360 grader rundt. Herefter forsætter du til Jasper by, hvor du vil bo på hotel de næste to dage. Byen er ikke særlig stor, og meget lokal. Her finder du ingen kædebutikker, men kun lokale restauranter og små butikker.

    Hold øjnene åbne om aftenen, for det er ikke usandsynligt at hjorte og andre dyr bevæger sig ned i byen når mørket falder på.

    Dagens distance: 318 km

    Tilkøb flere oplevelser

    En times river safari i ødemarken

    På denne sejltur gennem Grizzly Bear Valley får du en uforglemmelig oplevelse, hvor du kommer helt tæt på dyrelivet, som leves langs flodens breder. Turen går gennem verdens eneste indre tempererede regnskov. I et utroligt landskab sejler du ud i økovenlige både og spejder efter bj,

    Fra =1.559 kr. pr. person    A
  • Den storslåede natur ved Maligne Lake i Jasper National Park

    Søerne i Rocky Mountains er intet mindre end fortryllende. Det skyldes både de næsten overnaturlige farver og den naturskønne beliggenhed. Vi foreslår en tur til Pyramid Lake og Patricia Lake. Tager du derop om morgenen, og er vejret klart og stille, får du en uforglemmelig oplevelse med en perfekt spejling af bjergene i søernes overflade. En anden idé er Maligne Canyon, hvor floden raser afsted dybt nede i den kringlede kløft, som langsomt bliver dybere og dybere, og så kan du samtidige besøge Maligne Lake, der er omgivet af et idyllisk sceneri, som du heller ikke må gå glip af.

    Tilkøb flere oplevelser

    Sejltur på Maligne Lake

    Natursceneriet ved Maligne Lake i nationalparken Jasper er lige så flot i virkeligheden som det, man ser på postkortene. En sejltur på Maligne Lake er en uovertruffen oplevelse, og der er fotostop ved Spirit Island, hvor det er muligt at komme i land. Maligne Lake ligger 48 km syd for.

    Fra =1.008 kr. pr. person    A
    Mild rafting for alle i Jasper

    Nyd en afslappende rafting tur på Athabasca floden igennem Jasper National Park. Turen er 16 km og du kommer igennem små rapids og lange rolige stræk, så selv de mindste og ældste kan være.

    Fra =940 kr. pr. person    A
  • Icefields Parkways flotte natur

    Denne dag koncentrerer sig om Icefields Parkway, som er vejen, der forbinder nationalparkerne Jasper og Banff. Det er 230 km med de flotteste naturscenerier og med gode chancer for at komme til at se en bjørn eller to i vejkanten. Icefields Parkway stod færdig i 1939, og siden har vejen taget alle med storm. Den snor sig mellem bjergene, forbi gletsjere, søer og vandfald og i højderne over de to pas The Bow og Sunwapta. Selv de mest malende beskrivelser vil aldrig yde naturen fuld retfærdighed – bedøm selv, når du står her med udsigt til sneklædte tinder med den blå himmel som baggrund. Du må ikke regne med, at de 230 km kan tilbagelægges i normalt tempo. Du bliver nemlig konstant fristet til et stop – det skal de flotte udsigter og spektakulære vandfald nok sørge for. Og holder der en bil i vejkanten, kan du være sikker på, at der er dyr i sigte. Det er en god idé at tage frokosten med og indlægge en vandretur i dagens program.

    Cirka halvvejs mellem Jasper og Banff kommer du til Columbia Icefield, der er det største gletsjerområde i Nordamerika. Athabasca-gletsjeren er en af de otte gletsjere, som udgør Columbia Icefield. En tur med den terrængående bus til Athabasca-gletsjeren er et “must”, og den har vi naturligvis inkluderet.

    Dagens distance: 288 km

    Singapore Skyline - Risskov Rejser

    Brewster’s Mountain Lodge

    Læs om hotellet

    Tilkøb flere oplevelser

    Moraine Lake Lodge

    Har du lyst til at opgradere din overnatning? I nationalparken Banff midt i de canadiske Rocky Mountains finder du Moraine Lake Lodge. Denne historiske Lodge er placeret ved bredden af Moraine Lake og blot 15 km fra den verdensberømte Lake Louise. Hotellet tilbyder gratis guidede vandreturs

    2055 kr. pr voksen
    Emerald Lake Lodge

    Har du lyst til at opgradere din overnatning? Denne historiske lodge er smukt placeret ved bredden af Emerald Lake i Yoho National Park, og her bor du i hyggelige hytter, der mest af alt minder om en hyggelige stue. Stilen er dejlig rustik med en flot åben pejs, der er et dejligt badeværelse og

    Fra 750 kr. pr voksen
    Helikoptertur i the Rockies

    En tur på 20 min. med de mest eventyrlige bjerglandskaber. Der flyves over Cline Pass (2.900 m) til gletsjerne Cline, Lion og Lioness, og du kommer langt ”ind” i the Rockies. Helikopterturen begynder hos Rockies Heli 45 km fra Columbia.

    Fra =0 kr. pr. person    A
  • Banff National Park, Canadas første nationalpark

    En dag med naturoplevelser i Banff National Park, som var Canadas første nationalpark. Den blev oprettet allerede i 1885, og årsagen var de varme, mineralholdige kilder i området. Søerne er mindst lige så smukke her som i Jasper National Park, og Lake Louise, Lake Peyto og Lake Morraine er blot tre af perlerne – tag frokosten med og få en fredfyldt naturoplevelse ved en af de smukke søer. Hvis du vil være aktiv, er der mulighed for at komme på rafting-ture, leje kanon eller cykel og opleve naturen på hesteryg.

    Det legendariske Fairmont Banff Springs Hotel åbnede dørene i 1888 som det første hotel i de canadiske Rocky Mountains. Det ligger, hvor floderne Spray og Bow løber sammen, og har en fantastisk udsigt. Kig indenfor i hall’en i det legendariske hotel, og måske bliver du fristet til at spise frokost i en af hotellets restauranter.

    Tilkøb flere oplevelser

    Banff Gondola til toppen af Sulphur Mountain

    Tag med svævebanen til toppen af Sulphur Mountain, og du bliver præsenteret for en 360 grades udsigt over bjerglandskabet, som Bow River snor sig igennem. På toppen er der restauranter og adskillige afmærkede vandrestier. Sulphur Mountain ligger 4,5 km fra.

    370 kr. pr voksen     Fra 190 kr. pr barn
    Banff National Park fra hesteryg inkl. BBQ-frokost

    Oplev det naturskønne område i Banff National Park fra hesteryg. Turen tager dig med rundt på hyggelige stier ved foden Sulphur Mountain. Der er tid til afslapning ved 3 Mile Cabin mens turguiderne forbereder en skøn BBQ-frokost. Du kan f.eks. træne dine lasso-evner eller tage et slag.

    Fra =1.145 kr. pr. person    A
    Kanotur i Canadian Rockies i en Voyageur kano

    En tur for hele familien – sejl i en Voyageur kano og opleve den majestætiske natur i et dette transportmiddel der blev brugt i 1800-tallet til at transportere b.la. skind. Turen går langs Bow River i Banff National.

    Fra =1.553 kr. pr. person    A
    Helikoptertur i the Rockies

    En tur på 20 min. med de mest eventyrlige bjerglandskaber. Der flyves over Cline Pass (2.900 m) til gletsjerne Cline, Lion og Lioness, og du kommer langt ”ind” i the Rockies. Helikopterturen begynder hos Rockies Heli 45 km fra Columbia.

    Fra =189 kr. pr. person    A
    Rafting i Rocky Mountains

    En halvdags tur for de eventyrlystne. Horseshoe Canyon har spetakulær natur, store bølger og op til Grade 4 whitewater rafting. Du bevæger dig igennem  smalle passager med bjerge på begge sider, og der er også tid til at hoppe i vandet fra klipperne. Grade 3-4.

    Fra =2.042 kr. pr. person    A
  • Calgary, Canada

    Du kører den korte tur fra Banff til Calgary, hvor bilen afleveres i lufthavn, og der er afrejse.

    Dagens distance: 129 km

  • Er rejsen for kort til dig? Drømmer du f.eks. om en ekstra overnatning i Banff eller Vancouver? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt. Kontakt en af vores rejsekonsulenter for en snak.

  • Forlæng rejsen og få mulighed for at spotte endnu flere vilde dyr

    Udforsk Canadas natur og dyreliv yderligere ved at tage på en flerdages bjørnesafari.

    Tilkøb flere oplevelser

    Isbjørne-safari ved Ishavet - 6-dages tur

    Den afsidesliggende by, Churchill, i den nordlige del af provinsen Manitoba har status som verdens ”isbjørnehovedstad”. Her på kanten af Ishavet kan du møde det største rovdyr, der holder til på land – og det skulle være helt unødvendigt at fortælle, at der er tale om en ”once in a

    Fra 27.350 kr. pr voksen
    Great Bear Nature Lodge - 5 dages tur

    Et ophold på Great Bear Nature Lodge er bogstaveligt talt et besøg midt i bjergtagende, uberørt natur, hvor kun grizzlybjørne og andre vilde dyr bebor området. Du kommer til at bo på en flydende lodge midt i Great Bear Rainforest, som er en af de største uspolerede tempererede regnskove i

    Fra 19.295 kr. pr voksen
    Knight Inlet Lodge - 4 dages tur

    Knight Inlet er en 100 km lang fjord, som skærer sig gennem enorme gletsjere i bjergene ved Canadas vestkyst. Denne uberørte vildmark er hjemsted for grizzly- og sortbjørne, som hvert forår kommer ud af deres hi og leder efter mad, og om efteråret fanger de laks i Glendale-floden. Området er

    Fra 14.995 kr. pr voksen     Fra 9.450 kr. pr barn
    Farewell Harbour Lodge - 4-dags tur

    Langt uden for lands lov og ret ligger Farewell Harbour Lodge på Berry Island, som man kun kan komme flyvende eller sejlende til. Så det siger sig selv, at der her er tale om en både usædvanlig og uforglemmelig Canada-oplevelse.

    Den ene del af

    Fra 19.495 kr. pr voksen     Fra 10.595 kr. pr barn
    Hvaler og grizzlybjørne – 4-dages campingtur

    Der er ikke noget bedre sted i verden at sejle i kajak side om side med både pukkelhvaler og spækhuggere end Johnstone Strait og Blackfish Sound. Dette nordøstlige hjørne af Vancouver Island er anerkendt som det perfekte sted at se disse fantastiske dyr, og Kingfisher Base Camp ligger påø

    Fra 10995 kr. pr voksen
  • Opgrader en nat eller to, og få en ekstra oplevelse på din rejse

    Forkæl dig selv med en opgradering til et lodge. Der findes alt fra 5 stjernede luksus lodges, til hyggelige små lodges til overkommelige priser.

     

    Singapore Skyline - Risskov Rejser

    Emerald Lake Lodge

    Læs om hotellet

    Singapore Skyline - Risskov Rejser

    Moraine Lake Lodge

    Læs om hotellet

    Singapore Skyline - Risskov Rejser

    April Point Resort & Spa

    Læs om hotellet

  • Forlæng rejsen med et arktisk krydstogt

    Afslut din rejse med manér. Tag på et luksuskrydstogt til en af verdens mest øde egne.

    Tilkøb flere oplevelser

    Forlæng rejsen med et krydstogt Alaska

    Forkæl jer selv, og forlæng kør-selv-turen med en uges krydstogt med alt inkluderet. Skibet sejler fra Vancouer, op langs den canadiske vestkyst til Alaska. Listen over skibets guidede ture, som du bestiller og betaler om bord, er næsten endeløs. Det store udvalg dækker alle interesser og

    Fra 10.995 kr. pr voksen

Hvilken bil passer til din ferie?

intermediate

Hyundai Elantra eller lign.

Bilen der er perfekt, hvis I rejser en lille familie sammen, eller som et par, der foretrækker at køre en mindre bil samtidig med, at der er plads til bagagen. Plads til 2 store kufferter og 1 lille kuffert. Inkl. A/C, bluetooth, cruise control og automatgear.

Fullsize

Hyundai Sonata eller lign.

En fullsize-bil er perfekt til dig, hvis I rejser 3-4 voksne og 1 barn. Bilen rummer plads til 2 store samt 2 små kufferter.
Inkl. A/C, bluetooth, cruise control og automatgear.

Intermediate SUV

Hyundai Tucson eller lign.

Vores anbefaling, hvis man vil have den bedste køroplevelsen. I SUV’en sidder du højere og har derfor bedre udsigt fra bagsædet. Bilen har plads til 5 voksne samt 2 store og 2 små kufferter. Inkl. A/C, bluetooth, cruise control og automatgear.

Inkluderet i prisen på vores kør-selv-forslag

Standard SUV

Hyundai Santa Fe eller lign.

Denne SUV er en tand større end Midsize SUV’en. Den indeholder stadig plads til 5 voksne, men bagagerummet kan indeholde 3 store og 2 små kufferter.
Inkl. A/C, bluetooth, cruise control og automatgear.

 

  • Inkluderet i prisen på vores kør-selv-forslag

Minivan

Dodge Grand Caravan eller lign.

Vælger du Minivanen fås en bil med plads til den store familie. Minivanen har plads til 7 voksne passagerer inkl. et bagagerummet, som indeholder plads til 3 store og 2 små kufferter. Inkl. A/C, bluetooth, cruise control og automatgear.

Klik her for at se flere

Vi finder den helt rigtige bil, der passer til netop dig og din families drømmerejse

Prisen inkluderer

Fly

  • Danmark - Vancouver og Calgary - Danmark inkl. skatter og afgifter

Bil

  • 13 dages billeje i kategorien Standard SUV
  • Kasko- og ansvarsforsikring op til CAD 1 mio.
  • Selvrisiko på CAD 500
  • Fri kilometer
  • Én ekstra fører
  • (Evt. envejsgebyr er ikke inkluderet i prisen og betales lokalt)

Hotel

  • 14 overnatninger på hoteller anbefalet af Risskov Rejser

Færge

  • Tsawwassen (Vancouver Syd) til Swartz Bay (Vancouver Island)
  • Nanaimo (Vancouver Island) til Horseshoe Bay (Vancouver Nord)

Ekstra inkluderet

  • Discovery Pass

Priser & rejseperioder

Priserne i skemaet er fra-priser. Den endelige pris kan afhænge af ledige flypladser og hoteller på destinationen. Kontakt os og få en snak med en af vores rejseeksperter – så skræddersyer vi rejsen så den passer til dig og dine ønsker.

Rejseperiode
2 voksne
2 voksne / 2 børn
1. maj - 20. juni
24.795 kr.
15.295 kr.
21. juni - 15. august
28.695 kr.
17.995 kr.
16. august - 31. oktober
24.795 kr.
15.295 kr.
2 voksne
1. maj - 20. juni
24.795 kr.
21. juni - 15. august
28.695 kr.
16. august - 31. oktober
24.795 kr.
2 voksne / 2 børn
1. maj - 20. juni
15.295 kr.
21. juni - 15. august
17.995 kr.
16. august - 31. oktober
15.295 kr.
OBS
Børn er 11 år og under.

LAD OS SKRÆDDERSY DRØMMEREJSEN TIL DIG

Lignende rejser

Se kort

Kør-selv-ferie

Totem Peaks – Vancouver & nationalparker i det vestlige Canada

    Højdepunkter

    • Den naturskønne Icefields Parkway
    • Lake Louise, Peyto Lake og Maligne Lake
    • Sejltur gennem Inside Passage
    • Det flotte Tyax lodge i bjergene
    • Vandreture på Quadra Island

18-dages kør-selv-ferie fra

15.795 kr.

Se rejsen
Se kort

Kør-selv-ferie

Vancouver Island & Rocky Mountains i bil & tog

    Højdepunkter

    • Totempæle og indblik i vestkystindianernes historie i Duncan
    • Naturskøn togtur fra Vancouver til Jasper
    • De varme kilder i nationalparken Banff
    • 230 km med flot natur på Icefields Parkway
    • Flotte naturoplevelser i Whistler

16-dages kør-selv-ferie fra

23.395 kr.

Se rejsen
Se kort

Kør-selv-ferie

Roadtrip i Canadas maritime provinser

    Højdepunkter

    • En overflod af naturskønne ruter
    • Bay of Fundy, hvor tidevandet sætter rekorder
    • Sejlturen ved Shediac – kendt som ”hummerbyen”
    • The Cabot Trail på Cape Breton Island
    • Kolonihistoriens interessante spor

18-dages kør-selv-ferie fra

15.795 kr.

Se rejsen
Se kort

Kør-selv-ferie

Tværs gennem Canada i tog og bil

    Højdepunkter

    • Toronto’s mange kvarterer
    • Dagstur til Niagara Falls
    • 3-dags togtur om bord på VIA Rail
    • Tur på Athabasca-gletsjeren
    • Jasper og Banff nationalpark

13-dages kør-selv-ferie fra

18.895 kr.

Se rejsen
Se kort

Kør-selv-ferie

Det vestlige Canada & højdepunkter på Hawaii

    Højdepunkter

    • Nationalparkerne i Rocky Mountains
    • Bjørne langs Icefields Parkway
    • Spektakulære vandfald i Wells Gray Provincial Park
    • Vulkaner og hvide sandstrande på Maui
    • Waimea Canyon og Kokee State Park på Kauai

29-dages kør-selv-ferie fra

28.195 kr.

Se rejsen