Firma – og grupperejser

 

Oplev tre lande på 7 dage

BALTIKUM – ØSTERSØENS PERLE

7-dages rundrejse med dansk rejseleder fra kr. 7995

Gæsternes vurdering

4,5 ud af 5

Estland, Letland og Litauen udgør tilsammen Baltikum, men trods en fælles historie siden 2. verdenskrig er landene meget forskellige kulturelt, sprogligt og religiøst. Denne rundrejse i Baltikum koncentrerer sig om de tre hovedstæder – Vilnius, Riga og Tallinn. Specielt Tallinn byder på en perlerække af middelalderbygninger, men også i Riga er middelalderen nærværende, og en af de smukkeste bygninger er Sorthovedernes Hus. Katedralen St. Vladislav og kirken Skt. Anne er eksempler på de arkitektoniske mesterværker, Vilnius er kendt for. Oplevelserne i hovedstæderne bindes sammen med naturoplevelser i bl.a. området omkring Sigulda, der bliver kaldt ”det lettiske Schweiz”, og naturligvis sætter de frihedselskende baltere også deres præg på rejsen.

Danmark og Estland blev historisk forbundet for evigt den 15. juni 1219, da Dannebrog ifølge legenden faldt ned fra himlen uden for Tallinn. I Tallinn besøger vi den danske konges have og ser stedet, hvor Dannebrog ifølge legenden faldt til jorden …

På nogle af afgangene bor du på andre hoteller end dem, der er angivet i dagsprogrammet. Disse hoteller er dog af mindst lige så fin standard. Se under de enkelte datoer, om der er hotelændringer.

Næste ledige afgange

07. aug. fra 8495 kr.Bestil
14. aug. fra 8495 kr.Bestil
21. aug. fra 7995 kr.Bestil
04. sep. fra 7995 kr.Bestil

Rejsen inkluderer

Et kamera

Glæd dig fordi

  • Du får en historisk rundrejse gennem tre lande og besøger tre hovedstæder med hvert sit unikke præg
  • Der venter et spændende besøg på slottet i Trakai
  • De gamle bydele i Vilnius og Tallinn er på UNESCOs verdensarvsliste
  • Du besøger Rundale-paladset i Bauska og middelalderborgen i Turaida
  • I Tallinn besøger du Den Danske Konges Have, hvor det siges, at Dannebrog dalede ned
  • Der er inkluderet flere middage på lokale restauranter
  • Vores rejseledere har et stort kendskab og mange rejser i baggagen til de tre lande
  • Du ser kontrasten mellem det moderne Baltikum og den traditionelle levevis

Vores rejseledere

Et fly

Transport

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter
  • Mulighed for afrejse fra Billund og København
En stor seng

Overnatning

  • Overnatning i delt dobbeltværelse på 3- og 4-stjernede hoteller
Tallerken

Måltider

  • 6 x morgenmad
  • 6 x aftensmad (heraf 3 middage på lokale restauranter)

Du flyver direkte fra København eller Billund

Du oplever 3 lande til en skarp pris og overnatter undervejs på gode hoteller i Vilnius, Riga og Tallinn

Vores rejseledere har mange års erfaring med rejser i Baltikum, så du er sikret en oplevelse, der er helt i top

Du flyver direkte fra København eller Billund

Du oplever 3 lande til en skarp pris og overnatter undervejs på gode hoteller i Vilnius, Riga og Tallinn

Vores rejseledere har mange års erfaring med rejser i Baltikum, så du er sikret en oplevelse, der er helt i top

Hør rejselederen fortælle om rejsen


Mød din rejseleder

ANDERS THEIS ERRBOE

Anders har fra barnsben holdt af at læse om den vide verden. Anders sætter pris på, som rejseleder, at han foruden at se verden også får mulighed for at møde ligesindede, der ligesom han søger viden og oplevelser uden for Danmarks grænser.

Læs mere om Anders
STEEN RAMSGAARD

Steen har arbejdet som journalist i over 35 år, bl.a. som redaktionssekretær på Politikens udlandsredaktion og som reporter på TV-Avisens udlandsredaktion. Her dækkede han bl.a. Jugoslaviens opløsning og krigene på Balkan i 1990’erne – glæd dig til at opleve Baltikum med Steen.

Læs mere om Steen
GLEN ODGAARD

Glen har været rejseleder siden 2010 og rejst i op mod 50 lande. Hans store rejselyst og glimrende formidlingsevner gør ham til en habil rejseleder – du kan derfor godt glæde dig til at rejse til Baltikum sammen med ham.

Læs mere om Glen
HENRIK DAHL

Henrik har været rejseleder siden 2001 og elsker at formidle sin store viden om Baltikum-landende! Han glæder sig altid over at kunne være være med til at give de rejsende en masse gode rejseminder med hjem.

Læs mere om Henrik

Mød din rejseleder

ANDERS THEIS ERRBOE

Anders har fra barnsben holdt af at læse om den vide verden. Anders sætter pris på, som rejseleder, at han foruden at se verden også får mulighed for at møde ligesindede, der ligesom han søger viden og oplevelser uden for Danmarks grænser.

Læs mere om Anders
STEEN RAMSGAARD

Steen har arbejdet som journalist i over 35 år, bl.a. som redaktionssekretær på Politikens udlandsredaktion og som reporter på TV-Avisens udlandsredaktion. Her dækkede han bl.a. Jugoslaviens opløsning og krigene på Balkan i 1990’erne – glæd dig til at opleve Baltikum med Steen.

Læs mere om Steen
GLEN ODGAARD

Glen har været rejseleder siden 2010 og rejst i op mod 50 lande. Hans store rejselyst og glimrende formidlingsevner gør ham til en habil rejseleder – du kan derfor godt glæde dig til at rejse til Baltikum sammen med ham.

Læs mere om Glen
HENRIK DAHL

Henrik har været rejseleder siden 2001 og elsker at formidle sin store viden om Baltikum-landende! Han glæder sig altid over at kunne være være med til at give de rejsende en masse gode rejseminder med hjem.

Læs mere om Henrik

Dagsprogram

  • Sorthovedernes Hus fra 1344

    På rejsens første dag ankommer vi til Riga omkring middag, hvor der er tid til at slappe af og spise frokost.

    Vi skal på byrundtur i storbyen Riga, som er kontrasternes by med smuk art nouveau-arkitektur og forfaldne bygninger side om side. Metropolens gamle bydel er på UNESCOs verdensarvsliste, men eventyrbyen vokser så stærkt, at den er i fare for at miste sin status med de mange spejlblanke hoteller og forretningscentre, der popper op alle vegne. Vi skal opleve en af de smukkeste bygninger i Riga, Sorthovedernes Hus fra 1344. Efter at have set byens katedral fra 1211, der anses for at være den største middelalderkirke i Baltikum, besøger vi Frihedsmonumentet – et mindesmærke for de faldne soldater i den lettiske uafhængighedskrig 1918-20, hvor landet løsrev sig fra Rusland. Turen slutter ved Krudttårnet, der er en del af Rigas gamle fæstningsværk.

    Vi spiser middag på hotellet eller en lokal restaurant i nærheden.

    Bemærk venligst, at rejsende fra Billund ankommer sidst på eftermiddagen og har derfor byvandring på dag 7.

    Rixwell Konventa Seta Design Hot

    Læs om hotellet

    Inkluderede måltider

    Aftensmad
  • Den lettiske perle, Rundale Paladset

    Efter morgenmaden sætter vi kursen mod Bauska, hvor vi skal besøge den lettiske perle Rundale Paladset, der blev bygget til hertugen af Kurland i 1700-tallet. På det prangende slot skal vi på en guidet tur, hvor vi præsenteres for slottets forgyldte sale og udtalte ekstravagance. Vi fortsætter mod Vilnius og på vejen besøger vi Korshøjen i nærheden af byen Siauliai. Højen har karakter af et nationalt pilgrimsted og fået sit navn efter de utallige kors, der står på den kunstige høj på 40 x 60 m. Ingen har tal på antallet af kors, men flere hundred tusinde vil være et godt gæt. Korshøjen er nævnt første gang i 1850’erne i forbindelse med de litauere, der døde i en opstand mod russerne i 1831. Litauens turbulente historie har siden givet anledning til, at antallet af kors er vokset dramatisk og forstærket højens symbolske betydning. Vi ankommer til Vilnius sen eftermiddag, hvor vi tjekker ind på hotellet og spiser aftensmad.

    Art City Inn, Vilnius

    Læs om hotellet

    Inkluderede måltider

    Morgenmad og aftensmad
  • Udsigten over den gamle bydel i Vilnius fra Gediminas tårn

    Vilnius er de baltiske landes skønhed og Nordeuropas bedst bevarede barokby. Den gamle bydel ligger smukt placeret ved floderne Neris og Vilnia, og over byen ligger resterne af den gamle fæstning som et minde fra middelalderen. Vilnius’ gamle bydel er med sine velbevarede barokbygninger og sit overflødighedshorn af ortodokse og katolske kirker, brobelagte gader og stræder med til at gøre Vilnius til en af Østeuropas mest betagende byer.

    Dagen begynder med byvandring i Vilnius’ gamle bydel efter morgenmaden.

    Midt i Vilnius, på grænsen mellem den gamle by og de nyere bydele fra 1900-tallet, ligger Katedralpladsen og byens imponerende katedral. I 1200-tallet blev Litauen kristent på et gammelt tempel for den gamle litauiske tordengud, og man byggede en kirke oven på det gamle kultsted. Den nuværende katolske katedral er 200 år gammel og er det katolske Litauens vigtigste kirke. I Sovjettiden blev kirken brugt som kunstmuseum, og flere præster blev sendt til de sovjetiske arbejdslejre i Sibirien. Oven for Katedralpladsen ligger det berømte Gediminas tårn, der er den sidste rest af det gamle middelalderpalads. Fra tårnet er der en fin udsigt over Vilnius. Tilbage i den gamle by går vi fra Katedralpladsen ned ad Vilnius’ mest berømte gade, Pilies. Den brolagte gade med dens mange barokbygninger og handlende er Vilnius’ gamle hovedgade og en af de mest charmerende i byen. Vi fortsætter fra Pilies-gaden ind på det gamle universitetsområde, hvor vi skal se den smukke, gamle universitetsplads, der ligger omkranset af universitetets 1700-tals bygninger. Ikke langt fra paladset ligger Vilnius’ vartegn – den smukke gotiske Sankt Anna kirke. Da Napoleon kom til Vilnius under sit russiske felttog, blev han så begejstret over kirkens skønhed, at han proklamerede, at han ville flytte den til Paris.

    På vores vej gennem den gamle bydel passerer vi bygninger, der alle har spillet en vital rolle i landets historie, vi passerer blandt andet det gamle Bispepalads, inden vi kommer til Daggrysporten. Over porten findes et lille kapel til Jomfru Maria. Maria-statuen er dækket af guld og sølv og er kendt for sine mirakelgerninger. De lokale kommer her for at bede til Jomfruen og dyrker fortsat traditionen med at bringe votivgaver til Jomfruen, der symboliserer de kropsdele, som Jomfru Maria-ikonet har helbredt.

    Eftermiddagen er fri til egne oplevelser, og rejselederen kommer naturligvis gerne med forslag til oplevelser.

    Dagen kan også tilbringes med at gå på opdagelse på egen hånd i den gamle bydel, inden vi om aftenen spiser middag på en lokal litauisk restaurant.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad og aftensmad
  • Trakai-slottet fra 1300-tallet

    Efter morgenmaden tager vi til Trakai ca. 30 km fra Vilnius. Trakai er en lille, hyggelig by, der er bygget op omkring søen Galve. Byen er et yndet udflugtsmål på grund af sin skønne natur og slottet, der ligger på en ø midt i søen. Vi skal besøge slottet fra 1300-tallet, der er et af de mest besøgte historiske monumenter i landet.

    Der er tid på egen hånd og frokost i Kaunas, hvor vi har et stop på vejen til Sigulda. Kaunas er den næststørste by i Litauen.

    Vi fortsætter til Sigulda, hvor vi ankommer sen eftermiddag og tjekker ind på hotellet. Der er aftensmad på hotellet.

    Hotel Sigulda

    Læs om hotellet

    Inkluderede måltider

    Morgenmad og aftensmad
  • Floden Gauja i Letland

    På rejsens 5. dag udforsker vi Sigulda, inden turen går videre mod Tallinn. Sigulda ligger i det centrale Letland ved floden Gauja ca. 50 km øst for Riga. Området er en enestående naturperle. I Sigulda findes desuden et væld af historiske mindesmærker, og arkæologiske fund tyder på, at området har været beboet før Kristi fødsel. Efter et stop i byen fortsætter vi til landsbyen Turaida, som opstod omkring Turaida Borgen. Borgen fra 1211 er en af de ældste middelalderborge i Letland og anses for at være den arkæologisk bedst udforskede borg i Baltikum. I 1924 kom borgruinen under beskyttelse som statsligt mindesmærke og blev sidenhen genopbygget. I dag står den færdigrestaureret efter 25 års arbejde. Efter et besøg på borgen fortsætter vi til Tallinn i Estland.

    Vi kører til hotellet, hvor vi spiser aftensmad.

    Bemærk venligst, at vi på dag 5 anvender forskellige hoteller afhængigt af datoen. På afgangen 15/5 bor vi på Hotel Santa Barbara. På afgangene 5/6, 26/6, 17/7 og 4/9 bor vi på Hotel City Box. På afgangene 7/8, 14/8 og 20/8 bor vi på Hotel Metropol. Alle hoteller ligger centralt i byen.

    Citybox Tallinn City Center

    Læs om hotellet

    Inkluderede måltider

    Morgenmad og aftensmad
  • Estlands hovedstad Tallinn

    Den 15. juni 1219 dalede Dannebrog ifølge legenden ned fra himlen under Valdemars Sejrs felttog i Estland, og Danmark og Estlands historie blev forbundet for evigt. Valdemar Sejr anlagde en stor fæstning i udkanten af Tallinn, og byen fik sit navn, der på estisk betyder ”Den Danske By”. I dag troner fæstningsområdet over byen og er kendt som Dombjerget. Det danske herredømme holdt i ca. 100 år, hvorefter man solgte landet til ridderordenen Den Tyske Orden. Den Tyske Orden dominerede områderne langs med Østersøens sydlige og østlige kyster og var en stormagt i området. Den tyske dominans i Tallinn varede til langt op i moderne tid, og det officielle sprog i Estland var tysk indtil landets selvstændighed i 1918. I 1940 blev Estland besat af Sovjetunionen og var en del af den indtil selvstændigheden i 1991.

    Tallinns gamle bydel er delt i to: den nedre og den øvre. Den øvre bydel er Dombjerget med fæstningen, byens domkirke og det estiske parlament. Den nedre bydel er en af Europas bedst bevarede middelalderbyer og er at finde på UNESCOs verdensarvsliste.

    Vi starter dagen på Dombjerget, hvorfra der er en fantastisk udsigt over byens mange gotiske kirkespir og tårne mod havet. På Dombjerget skal vi ind at se den ortodokse Alexander Nevsky Katedral, og vi får et indtryk af Zar-Ruslands ortodokse kirker.

    I den nedre bydel skal vi opleve middelalderstemningen på en byvandring. Rådhuspladsen midt i den gamle by ligger omkranset af middelalderbygninger. Det 600 år gamle rådhus indtager en central plads, men på pladsen ligger også verdens ældste apotek, der har eksisteret siden 1422. Apoteket var så berømt, at den russiske Zar bestilte medicin herfra. I dag fungerer apoteket som et moderne apotek, men i middelalderen blev der solgt miksturer lavet på slangeskind, gamle mumier og pulveriserede enhjørningehorn!

    Vi lægger også vejen forbi den charmerende Håndværkergård, hvor der i dag bliver solgt håndværk fra Estland.

    På vores vej gennem middelalderbyen kommer vi til den mest betagende lille gade, Katarinas passage, der ligger halvt gemt bag de større gader. Vi besøger det 38 meter høje tårn Kiek in de Kok, der er navnet på et forsvarstårn i bymuren, som omkranser Tallinn. Det fik navnet ”et kig i køkkenet”, fordi man herfra kunne kigge ned i nabohusene. Selvfølgelig besøger vi også Den Danske Konges Have, hvor Dannebrog ifølge legenden faldt ned fra himlen.

    I byen findes et væld af spændende museer, og vi besøger et af de absolut mest besøgte museer, det lille KGB Museum på Hotel Viru. Her ser vi rummet, hvorfra man aflyttede alle værelserne på hotellet. Det blev først fundet for en halv snes år siden, og da stod al aflytningsudstyret stadig intakt.

    Til frokost er der tid på egen hånd, inden vi forlader Tallinn og drager mod Riga igen. Vi ankommer til Riga sent om eftermiddagen, hvor vi tjekker ind på hotellet og spiser aftensmad på restaurant.

    Rixwell Konventa Seta Design Hot

    Læs om hotellet

    Inkluderede måltider

    Morgenmad og aftensmad
  • Farverige bygninger i Riga

    Rejsende fra Billund tager på byvandring i Riga, inden vi kører mod lufthavnen.

    Rejsende fra København har dagen på egen hånd, inden vi i løbet af eftermiddagen kører mod lufthavnen.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad

Anmeldelser fra tidligere rejsende

Afgange

Dato Varighed Rejseleder Pris pr. person Afrejselufthavn
17. juli
2023

7 dage

Glen Odgaard

8495 kr.

Billund
København

UDSOLGT

07. august
2023

7 dage

Steen Ramsgaard

8495 kr.

Billund
København

FÅ PLADSER

Se rejseplan
14. august
2023

7 dage

8495 kr.

Billund
København

Se rejseplan
21. august
2023

7 dage

7995 kr.

København

Se rejseplan
04. september
2023

7 dage

7995 kr.

Billund

Se rejseplan

Afgange

17. juli 2023
7 dage

Glen Odgaard
8495kr.
Billund
København

UDSOLGT

07. august 2023
7 dage

Steen Ramsgaard
8495kr.
Billund
København

FÅ PLADSER

14. august 2023
7 dage


8495kr.
Billund
København

21. august 2023
7 dage


7995kr.
København

04. september 2023
7 dage


7995kr.
Billund

Prisinformation

Med i rejsens pris

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter
  • Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program (værdi af entréer kr. 300)
  • Overnatning i delt dobbeltværelse på 3- og 4-stjernede hoteller
  • 6 x morgenmad og 6 x aftensmad (heraf 3 middage på lokale restauranter)
  • Byrundtur i Vilnius med den gamle bydel
  • Besøg i den lille by Trakai ved søen Galve og rundvisning i Trakai-slottet
  • Rundvisning i barokpaladset Rundale
  • Byrundtur i Riga med den gamle bydel
  • Naturoplevelser i Sigulda
  • Besøg i middelalderborgen i Turaida
  • Byvandring i Tallinn med den gamle bydel
  • Engelsktalende lokalguide
  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 1.425
  • Fast plads i bussen kr. 120
  • Administrationsgebyr kr. 125

Lignende rejser

Oplev den fantastiske Gergeti-kirke i Georgien med Risskov Rejser
Se kort

Rundrejser med dansk rejseleder

Det bedste af Georgien

    • Du får en velorganiseret rejse med omfattende indhold og bor på gode 3-stjernede hoteller
    • Du kan flyve fra både Billund og København på alle afgange
    • Du kommer i godt selskab med en exceptionelt kyndig rejseleder

9-dages rundrejse

9995 kr.

Næste afgang

31. aug

Se rejsen

Når rejsen går til Baltikum