Irland er et land fyldt med historie, folkemusik, legender og kilometervis af spektakulær natur og kystlinje
Dette kombineret med et livligt pub-liv, et moderne Dublin og ældgamle keltiske traditioner gør en rejse til Irland til en helt særlig oplevelse.
Rejsen byder på mange facetter af Irland, og den irske kultur skinner igennem i både de større og mindre byer. I Dublin ser vi en af landets største kulturskatte med udstillingen Book of Kells på Trinity College, og i de små charmerende landsbyer oplever vi traditionel gælisk levevis og sprog. Vi besøger også det gamle kongesæde Hill of Tara, der emmer af keltisk mytologi, og vi lærer om irsk whiskey, som bestemt er en vigtig del af den irske mentalitet! Alle oplevelserne er i selskab med en passioneret rejseleder, der ynder at vise landet frem for videbegærlige rejsende, og tilføjer ægte irske oplevelser, som de færreste turister får.
Irlands natur er et kapitel for sig med imponerende og varierede landskaber, og undervejs på rejsen mindes vi konstant om, hvorfor landets kælenavn, “Den grønne ø”, er så rammende. Vi oplever bl.a. de dramatiske klippeformationer ved Cliffs of Moher, den naturskønne rute Ring of Kerry og Aran-øen Inis Mór.
Cead Mile Failte – Velkommen til Irland!
Fra kr. 14.995
Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.
8 dage med dansk rejseleder
Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur
Overnatning
Overnatning i dobbeltværelse på 3-stjernede hoteller
- Vi bor centralt i Dublin, du oplever kulturlivet i byen og ser ”Book of Kells”-udstillingen, Visit Dublina og Christ Church Cathedral
- Ring of Kerry og Cliffs of Moher er nogle af landets uovertrufne naturoplevelser
- Du oplever Aran-øen Inis Mór med de utrolige fortidslevn og prægtige natur
- Du ser gamle keltiske borge og klostre
- Der venter whiskeysmagning på lokalt destilleri
Dagsprogram
Dublin ligger smukt placeret for enden af Dublinbugten. Byen blev grundlagt af dansk-norske vikinger og har siden Middelalderen været den vigtigste by i Irland. Den fredelige Liffey-flod snor sig gennem byen og deler Dublin i to i mere end én forstand. Langs flodens nordlige bred ligger de gamle arbejderkvarterer, mens man på den sydlige bred finder de finere aristokratiske områder.
Ud over sin spændende historie er den moderne storby også rig på kulturelle oplevelser, som tæller alt fra topmoderne museer til verdensberømte bryghuse og storslåede kirker, slotte og bygningsværker.
Dublin har desuden en tung litterær arv, og byen har fostret flere nobelprisvindere i litteratur bl.a. Yeats, Shaw, Beckett og Heaney. Det var også her, at litterære sværvægtere som Oscar Wilde og James Joyce slog deres folder og skabte værker i dyb kærlighed til byen.
Efter ankomst til Dublin kører vi direkte til vores hotel, der ligger placeret lidt udenfor byen.
Her bor du
Parkview Hotel
Måltider inkluderet
✓ Aftensmad
I dag fortsætter rejsen til charmerende Galway, der er berømt over hele Irland for sit musik- og kulturliv. På byrundturen i Galway skal vi se den smukt bevarede bykerne med de smalle stræder og farverige pubber. Vi skal også opleve bydelen Claddagh, som oprindeligt var et lille fiskerleje, og som ligger smukt placeret, hvor Corrib-floden løber ud i Galway Bay. Vi lægger også vejen forbi et lille lokalt whiskeydestilleri, som både producerer whiskey og gin.
Dagen afrundes med middag på vores hotel i Galway-området.
Her bor du
Nox Hotel
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
De dramatiske Aran-øer rejser sig i havet ud for Galway kun få kilometer fra Claire kysten og Cliffs of Moher. Vi sejler til øen Inis Mór, som er den største af de tre øer i Aran-øgruppen. Her ligger stenalderforter og gamle kirker spredt rundt i de grønne landskaber. Vi skal besøge øens altoverskyggende seværdighed, nemlig den gamle stenalderbosættelse Dún Aonghasa, som hæver sig fra det golde landskab højt oppe på en klippeskrænt. Stedet har sine rødder i den irske mytologi, og arkæologer har fundet tegn på, at der har boet mennesker her siden år 2500 f.kr. I dag er Dún Aonghasa optaget på UNESCO’s verdensarvsliste og i dén grad et fascinerende sted at besøge.
Herefter besøger vi den lille Kilmurney Craft Village, hvor der kan købes lokale souvenirs. Vi kører rundt på Inis Mór i små minibusser og stopper ved flere af de fremragende udsigtspunkter, som øen er rig på. Besøget i Kilronan afsluttes med tid til at få en pint på en af de lokale pubber eller spise en omgang fish & chips. Sidst på eftermiddagen sejler vi tilbage til fastlandet og kører til vores hotel.
Vær opmærksom på, at der på visse dage kan forekomme bølgegang på færgeturen.
Her bor du
Nox Hotel
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Vi forlader Galway og sætter kursen sydpå. På vejen passerer vi The Burren, der er et stykke unik natur. Sletten blev skabt for 350 mio. år siden, og har i dag formet sig til et landskab med underjordiske grotter, vandfald og en usædvanligt rig flora og fauna.
Næste stop er Irlands største og mest imponerede naturattraktion, Cliffs of Moher. Her slanger de spektakulære sandstensklipper sig otte km langs med Atlanterhavskysten og falder 230 m lodret ned i havet. Tusindvis af fugle kredser i luften over plateauet ved udsigtstårnet O’Briens Tower, hvorfra vi oplever en udsigt, der tager pusten fra de fleste. I klart vejr kan man se til Aran-øerne i Galway-bugten og til Connemaras bakkede landskaber.
Vi besøger det nyåbnede besøgscenter, og der vil være god tid til at nyde områdets imponerende klippelandskaber, inden vi kører til vores hotel, som ligger midt i grevskabet Kerry.
Her bor du
The Rose Hotel
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Ring of Kerry er en 179 km naturskøn rute, der snor sig rundt om halvøen Iveragh. Til den ene side er der svimlende udsigter til det brusende Atlanterhav, og til den anden er der afvekslende landskaber med bjerge, søer og bølgende lyngbakker, der skjuler små landsbyer med hvidkalkede huse. Ruten går via Cahersiveen, hvor kirken knejser til ære for byens søn Daniel O’Connell, der er Irlands frihedshelt. Vi besøger fiskerbyen Waterville, der var Charlie Chaplins foretrukne feriemål og fortsætter langs klippekysten gennem landsbyen Sneem med de pastelfarvede huse. Ruten fører os også ind i den pragtfulde Killarney National Park, som er hjem for de skønneste søer og landets største egeskov.
Her bor du
The Rose Hotel
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Efter morgenmaden kører vi fra Kerry ind i Tipperary-grevskabet. Mange vil nok genkende Tipperary fra sangen “It’s a long way to Tipperary”, og her ligger fæstningen ”Rock of Cashel” på toppen af en græsbeklædt bakke. Fæstningen blev grundlagt i 400-tallet af den walisiske Eóghanachta-klan, der erobrede hele området og gjorde sig til konger af Munster. I dag er stedet er en af Irlands mest spektakulære ruiner, og fremstår med gamle fæstningsmure, en gotisk katedral og en kirke med fine, romanske freskoer. Vi går den lille tur op til fæstningen, hvorfra der er en storslået udsigt over Tipperary-regionen.
På vores vej tilbage mod Dublin stopper vi ved det gamle pilgrimssted Glendalough, der ligger i dalen af samme navn. Glendalough er omkredset af træklædte bakkeskråninger og to funklende søer, der giver stedet en eventyrlig og romantisk atmosfære. Her skal vi opleve ruinerne af et klosterkompleks, der går mere end 1.500 år tilbage i tiden. Som et kuriosum kan nævnes, at vikingeskibet Skuldelev 2, der ligger på vikingeskibsmuseet i Roskilde, er bygget af tømmer fra Glendalough.
Fra Glendalough kører vi mod Dublin og tjekker ind på vores hotel, som ligger dejligt centralt.
Her bor du
Address Connolly Hotel
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Dagen starter med en byrundtur, hvor vi lærer Irlands hovedstad bedre at kende. Vi lægger blandt andet vejen forbi Molly Malone-statuen, hvis karakter er kendt fra sangen ”Cockles and Mussels”, der er blevet Dublins uofficielle hymne. Derudover passerer vi pejlemærker som Bank of Ireland, hovedgaden O’Connel og Dublin Castle.
Vi besøger også det prestigefyldte Trinity College, der huser en af Irlands største kulturelle skatte, Book of Kells. Book of Kells blev nedskrevet af keltiske munke i det 9. århundrede og indeholder De Fire Evangelier fra Det Ny Testamente. I dag anses det som et af verdens fineste eksempler på middelalderkunst. Biblioteket på Trinity College regnes som et af de smukkeste biblioteker i verden, og indeholder foruden Book of Kells en imponerende samling af bøger – faktisk finder du mere end 200.000 af slagsen på hylderne.
Ikke langt fra Trinity College ligger Christ Church Cathedral. Kirken blev grundlagt af vikingekongen Sigtrygg Silkeskæg i 1028 og var bare en af to kirker, der lå indenfor bymurene i vikingetiden. Kirken blev den vigtigste i Irland og er i dag ærkebiskopsæde og moderkirke for den katolske kirke i Irland. Området byder også på “Visit Dublina”-museet, hvor vi skal fordybe os i Dublins vikinge- og middelalderhistorie.
Dagen fortsætter i det livlige Temple Bar-område, hvor pubberne ligger side om side, og hvor vi oplever en anderledes livlig og nutidig variant af Dublin. Resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd. Er du øl-entusiast, kan du for eksempel besøge Guiness Storehouse og høre om den irske ølproducents historie – øverst i Guiness Storehouse findes en bar, hvor du kan nyde en velskænket Guiness med fantastisk udsigt over Dublin.
Vi runder dagen af med en festlig irsk aften, hvor vi nyder en tre-retters middag og underholdning med traditionel irsk dans og sang.
Her bor du
Address Connolly Hotel
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Vi siger farvel til den smaragdgrønne ø og kører fra hotellet til lufthavnen, hvor vi sætter kursen tilbage mod Danmark.
Bemærk venligst!
På nogle afgange flyver vi først hjem om aftenen. På afgangene med sen hjemrejse er der derfor tid på egen hånd i Dublin.
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Afrejsedatoer
Rejs fra Billund
14. May 2024Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Dublin | 14/05-2024 kl. 11:00 | 14/05-2024 kl. 12:00 |
Dublin - Billund | 21/05-2024 kl. 07:35 | 21/05-2024 kl. 10:30 |
Rejs fra København
14. May 2024Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Dublin | 14/05-2024 kl. 10:30 | 14/05-2024 kl. 11:50 |
Dublin - København | 21/05-2024 kl. 12:40 | 21/05-2024 kl. 15:55 |
Rejs fra Billund
09. Jul 2024Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Dublin | 09/07-2024 kl. 11:00 | 09/07-2024 kl. 12:00 |
Dublin - Billund | 16/07-2024 kl. 07:35 | 16/07-2024 kl. 10:30 |
Rejs fra København
09. Jul 2024Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Dublin | 09/07-2024 kl. 16:55 | 09/07-2024 kl. 18:15 |
Dublin - København | 16/07-2024 kl. 18:40 | 16/07-2024 kl. 21:50 |
Rejs fra Billund
16. Jul 2024Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Dublin | 16/07-2024 kl. 11:00 | 16/07-2024 kl. 12:00 |
Dublin - Billund | 23/07-2024 kl. 07:35 | 23/07-2024 kl. 10:30 |
Rejs fra København
16. Jul 2024Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Dublin | 16/07-2024 kl. 16:30 | 16/07-2024 kl. 17:50 |
Dublin - København | 23/07-2024 kl. 18:35 | 23/07-2024 kl. 21:50 |
Rejs fra Billund
13. Aug 2024Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Dublin | 13/08-2024 kl. 11:00 | 13/08-2024 kl. 12:00 |
Dublin - Billund | 20/08-2024 kl. 07:35 | 20/08-2024 kl. 10:30 |
Rejs fra København
13. Aug 2024Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Dublin | 13/08-2024 kl. 16:30 | 13/08-2024 kl. 17:50 |
Dublin - København | 20/08-2024 kl. 18:35 | 20/08-2024 kl. 21:50 |
Rejs fra Billund
20. Aug 2024Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Dublin | 20/08-2024 kl. 11:00 | 20/08-2024 kl. 12:00 |
Dublin - Billund | 27/08-2024 kl. 07:35 | 27/08-2024 kl. 10:30 |
Rejs fra København
20. Aug 2024Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Dublin | 20/08-2024 kl. 16:30 | 20/08-2024 kl. 17:50 |
Dublin - København | 27/08-2024 kl. 18:35 | 27/08-2024 kl. 21:50 |
Rejs fra Billund
03. Sep 2024Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Dublin | 03/09-2024 kl. 11:00 | 03/09-2024 kl. 12:00 |
Dublin - Billund | 10/09-2024 kl. 07:35 | 10/09-2024 kl. 10:30 |
Rejs fra København
03. Sep 2024Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Dublin | 03/09-2024 kl. 16:30 | 03/09-2024 kl. 17:50 |
Dublin - København | 10/09-2024 kl. 18:35 | 10/09-2024 kl. 21:50 |
Rejs fra Billund
10. Sep 2024Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Dublin | 10/09-2024 kl. 11:00 | 10/09-2024 kl. 12:00 |
Dublin - Billund | 17/09-2024 kl. 07:35 | 17/09-2024 kl. 10:30 |
Rejs fra København
10. Sep 2024Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Dublin | 10/09-2024 kl. 16:30 | 10/09-2024 kl. 17:50 |
Dublin - København | 17/09-2024 kl. 18:35 | 17/09-2024 kl. 21:50 |
Rejsen inkluderer
Med i rejsens pris
- Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
- Overnatning i dobbeltværelse på 3-stjernede hoteller
- 7 x morgenmad og 6 x aftensmad (herunder irsk aften)
- Al transport og entréer jf. program
- Alle entréer (værdi kr. 495)
- Byrundtur i Dublin med besøg på bla. Trinity College, ”Book of Kells”-udstillingen, "Visit Dublina"-museet og Christchurch Cathedral
- Rundvisning på lokalt whiskeydestilleri
- Byrundtur i idylliske Galway
- Aran-øen Inis Mór med rundvisning på Dún Aonghasa og tur rundt på øen
- Nationalparken The Burren
- Besøg ved Cliffs of Moher inkl. besøgscentret
- Hel dag i det naturskønne Ring of Kerry
- Besøg på den middelalderlige fæstning Rock of Cashel
- Besøg på det gamle pilgrimsmål Glendalough
- Dansk rejseleder
Tillæg pr. person
- Enkeltværelsestillæg kr. 3.695
- Fast plads i bussen kr. 120
- Administrationsgebyr kr. 125
NÅR REJSEN GÅR TIL IRLAND
Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta
Når du tager afsted på en rundrejse til Irland med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Irland.