Firma – og grupperejser

Gratis udvidet tryghedsgaranti til alle vores gæster

Aflyses din rejse, er du sikret fuld refundering uanset købstidspunkt

Vi imødekommer alle sikkerhedskrav og følger altid UM’s rejsevejledninger

Rejser til Island

Island er helt sin egen! Og rejser til Island ligner ingen andre rejser. Det skyldes dels den særprægede natur med vulkaner, gletsjere og varme kilder og dels befolkningen, som tager naturkræfternes udfordringer med stoisk ro, og som uden at miste de historiske rødder har taget globaliseringen til sig.

Find din næste rejse til Island nedenfor.

Oplev kraftfulde Island

Den Gyldne Cirkel er et gyldent indblik i Islands natur og kultur

Når du rejser til Island, er det et must at besøge sletten Þingvellir (Thingvellir), som er det mest historiske sted på Island. Det var her, Altinget holdt sit første møde i år 930 og samlede landet under en fælles forfatning. I tidens løb er utallige tvister og retsspørgsmål afgjort her i naturen, og mange har måttet ride herfra som fredløse, som du kan læse om i de islandske sagaer. Altinget bliver betegnet som verdens første demokrati, men det er i skarp konkurrence med Tinganess på Færøerne. Her på sletten Þingvellir kan du i øvrigt tydeligt se skellet mellem den europæiske og den amerikanske kontinentalplade, som er årsagen til den vulkanske aktivitet.

Þingvellir udgør sammen med Geysir-området og Gullfoss det, man kalder Den Gyldne Cirkel. Allerede i 1294 blev Geysir nævnt første gang og fik den ære at lægge navn til alverdens gejsere, men den har dog ikke været lige aktiv i alle årene. På lang afstand kan du se dampen fra de varme kilder i Haukadalur, og i dag er det gejseren Strokkur, der stjæler billedet, når den med 5 – 7 min. mellemrum sender kaskader af vand 20 m op i luften. Gullfoss – det gyldne vandfald med et fald på i alt 33 m ved elven Hvitá– er selvskreven til en placering på en top 10-liste med Islands flotteste vandfald. Men også andre gør sig fortjent. Dettifoss er et af Europas største volumenmæssigt, Svartafoss er omgivet af formationer af søjlebasalt, og Godafoss er gudernes vandfald – og det siger jo alt.

Varme kilder, isfjelde og hemmelige huler

En rejse til Island er én lang naturoplevelse, og det er ikke kun nationalparkerne Þingvellir, Vatnajökull og Snaefellsjökull, der byder på eventyr. Det gælder også det vulkanske område Mývatn i nord, der har status som et af Islands mest fascinerende områder. Den store Myggesø (Mývatn) er dannet ved et vulkanudbrud for omkring 2.300 år siden, og der er noget magisk over det vidtstrakte landskab med underjordiske varme kilder, lave vulkanske søjler og hemmelighedsfulde huler. En helt anden naturoplevelse venter ved Jökulsárlón – en 100 m dyb gletsjersø med blånende isbjerge, der stille glider forbi på deres vej til havet. De talrige isbjerge kommer fra Breidamerkurjökull, og i det fjerne kan du høre de store isstykker knække af gletsjeren, der for hundrede år siden næsten nåede ud til havet.

Den islandske hest er tæt forbundet med Islands historie, da den nedstammer i lige linje fra de robuste og udholdende heste, som de første bosættere i 800-tallet havde med fra Norge. I århundreder var den islandske hest uundværlig som transportdyr, og den dag i dag er hestene essentielle, når fårene om efteråret skal samles sammen fra fjeldene. Når du rejser til Island er en ridetur oplagt, hvis du er interesseret i en aktiv ferie, men landskabet inviterer også til river rafting, gletsjervandring og ture i havkajak.

Oplev nye nordiske bølger i internationale Reykjavík

Af Islands 323.000 indbyggere bor mere end 200.000 i hovedstaden Reykjavik – hvis du tæller forstæderne med. Trods status som en af verdens mindste hovedstæder har Reykjavík noget internationalt over sig og gør sig især bemærket, når det gælder musik og design. En af de seneste kulturelle satsninger er Musikhuset Harpa på havnefronten, som den berømte dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson har sat sit fingeraftryk på.

Reykjavík er en hyggelig og overskuelig by, hvor du kan få storbypulsen op med et utal af shoppingmuligheder, lækker gastronomi og café latte, og du kan også skrue op for kulturen med sightseeing af de store seværdigheder. Og skal tempoet ned igen, er det oplagt at besøge en af byens mange svømmehaller, der nyder godt af den termiske aktivitet i undergrunden med sit naturligt opvarmede badevand. Er du til wellness i våde omgivelser er det dog et must at opleve den legendariske Blå Lagune, der med sit varme og mineralholdige vand tiltrækker alle, der vil forkæle sig selv i skønne vulkanske omgivelser.

Når du rejser til Island, er det et must at besøge sletten Þingvellir (Thingvellir), som er det mest historiske sted på Island. Det var her, Altinget holdt sit første møde i år 930 og samlede landet under en fælles forfatning. I tidens løb er utallige tvister og retsspørgsmål afgjort her i naturen, og mange har måttet ride herfra som fredløse, som du kan læse om i de islandske sagaer. Alt

Se mere

Spændende artikler om Island

Rejsetips, spændende artikler & de bedste tilbud – direkte i din indbakke