Der venter os en begivenhedsrig dag fyldt med spændende oplevelser.
Den Gyldne Cirkel er betegnelsen for ruten med tre af Islands mest berømte seværdigheder.
Vi starter med at mærke historiens vingesus i nationalparken Þingvellir (Thingvellir), hvor verdens måske ældste parlament blev grundlagt, og hvor man mødtes for at løse stridigheder og vedtage nye love. Det var på netop dette historiske sted, at den islandske republik blev udråbt den 17. juni 1944.
Þingvellir er også en geologisk oplevelse, da det er her den europæiske og nordamerikanske kontinentalplade mødes.
Turen går videre til det geotermiske område ved Geysir, hvor gejseren Strokkur med 5-7 minutters mellemrum sender søjler af kogende vand 30 m op i luften.
Naturens kræfter er også på spil ved det mægtige vandfald Gullfoss, der er et af de smukkeste i Island. Vandfaldet er en del af den vandrige elv, Hvitá, og vandmasserne kommer især fra gletsjeren Langjökull. Først falder vandet 32 m ned for derefter at fortsætte gennem en 70 m dyb kløft.
Disen og finregnen, som dannes over vandfaldet, er med til at ise omgivelserne mere og mere til – og i særligt kolde perioder kan end ikke de vældige fossende kræfter stå imod kong vinters kulde.
I løbet af dagen besøger vi også den tidligere hovedstad og det tidligere bispesæde Skálholt, der gennem mere end 700 år var et vigtigt omdrejningspunkt for kultur og uddannelse.
Skálholt er især kendt for sin hvide kirke, der fortsat har status som domkirke, og vi ser den stræbe majestætisk mod himlen i det ellers flade landskab.  Â
Omkring 90 procent af alle islandske hjem er opvarmet med energi hentet op fra undergrunden. Vandet er uhyre varmt, og et par tusinde meter nede når temperaturen nemt op på flere hundrede grader celsius.
Den termiske energi bliver bl.a. også brugt til at opvarme drivhuse, og det er overraskende, hvad der dyrkes i de opvarmede drivhuse under så nordlige himmelstrøg.
En anden helt særlig brug af den termiske energi får vi lov at opleve i byen Laugarvatn, når vi besøger et geotermisk bageri. Her har vi fornøjelsen af at smage det runde islandske rugbrød, der efter at have tilbragt cirka 24 timer i en stor gryde gravet ned i jorden, er færdigbagt og klar til en klat smør.
Når stjernerne lyser i den vinterklare nat, og månen oplyser landskabet, tager vi på jagt efter nordlyset.
Naturligvis kan man ikke give garantier, når det gælder dette fascinerende naturfænomen, men islændingene ved, hvor der er størst sandsynlighed for at se nordlyset danse.
Hvis betingelsen om klart vejr er opfyldt, kører vi ud i den islandske ødemark. MÃ¥let er i udgangspunktet nationalparken Þingvellir, men er nordlyset i et andet omrÃ¥de, kører vi derhen, hvor nordlyset fører os hen.Â