Rejser til Japan

Følg med til Solens Rige

Japan er fyldt med unikke og uforglemmelige oplevelser 

– og dem som har været på besøg i landet, siger ofte ”Hvorfor tog vi ikke dertil noget før?”. Så vent ikke længere, og tag med på en rejse til Solens Rige! 

Når du rejser til Japan, vil du opleve et af verdens mest specielle og unikke lande. Fra år 1603 og frem har mange af de traditioner, vi forbinder med Japan, udviklet sig. Japan valgte helt bevidst at isolere sig fuldstændig fra omverdenen, da landet ikke var interesseret i, at europæiske missionærer skulle komme og præge deres land. Da landet endelig blev åbnet op igen i år 1867, fik omverdenen øje for det særegne land, som Japan havde udviklet sig til. Shoguns, samuraier og ninjaer havde styret landet med hård hånd, men samtidig havde de udviklet deres egne traditioner såsom kalligrafi, stenhaver, geishaer, sushi og bonsaitræer – som alt sammen stammer fra og blev finpudset i den isolerede periode.

I nyere tid kom Japan dramatisk på verdenskortet igen under 2. verdenskrig med deres angreb af Pearl Harbor i 1941 og USA’s atombomber, der blev kastet over Hiroshima og Nagasaki i 1945. Ud af denne forfærdelige historie er et nyt og meget fascinerende land vokset frem. I vores tid er landet mest kendt for sin effektivitet, deres bilproduktion og teknologiske opfindelser. Kontrasterne er store i dette forunderlige land.

Find din næste rejse til Japan nedenfor.

Hiroshima_bombet_bygning1_450-555
geishaer1_333-270

Alle rundrejser til Japan

  1. Sydkorea & Japan - med krydstogt i Seto indlandshavet
    Sydkorea & Japan - med krydstogt i Seto indlandshavet

    16 dage - fra 42.995 kr.

    SE REJSEN
  2. Kejserriget Japan
    Kejserriget Japan

    13 dage - fra 33.995 kr.

    SE REJSEN
  3. Japan før og nu
    Japan før og nu

    9 dage - fra 22.995 kr.

    SE REJSEN
Tokyos_lysende_neon_450-555
Kyoto_gader_iStock-924114674_333-270
Mount_Fuji_for_ret_323-390

Hvor fortid og fremtid mødes

I Tokyo eller Osaka føles det som om, at du går rundt i fremtiden. Neonlys overalt med blinkende reklamer, lydløse hybridbiler, mobiltelefoner som ikke er kommet til Europa endnu, og veje i 3-etagers højde hvor du kigger lige ind i folks soveværelser. I Kyoto og Takayama føler man, at man går rundt i fortiden – og man forventer næsten, at en ninja lydløst kommer springende rundt om det næste gadehjørne. Her går du på din Japan-rejse rundt blandt gamle traditionelle træhuse med rispapirvægge og rismåtter, der omgives af smukke stenhaver. Templer og japanske haver er designet for at skabe ro i sindet og være en fryd for øjet. Hver en sten, træ og busk er lagt, stillet eller plantet helt præcist – og intet er overladt til tilfældighederne.

Unik byggestil og venlige japanere

Når du rejser til Japan er oplevelserne mange i dette smukke kuperede land, som er næsten 9 gange større end Danmark. Bjerge udgør 70 % af landet, så befolkningen på 127 mio. mennesker lever meget trangt i forhold til danske forhold. Her bygger man opad og nogle steder også nedad for at få plads til alle. 

Japanerne er en venlig og nysgerrig befolkning. Det er desværre ikke mange af dem, som kan snakke engelsk, og selvom de kan, er det ikke alle, der vil gøre det, da de er bange for at tabe ansigt, hvis de ikke kan gøre sig helt forståelige.

Kyoto_450-555
Heian_Jingu_97612661_333-270
Sushi_333-270
Sushi_i_godt_selskab_iStock-1008488072_450-555

Meget mere end sushi

Maden i Japan er en oplevelse i sig selv, og det er endnu en af hovedårsagerne til, at du også skal besøge landet. Man forbinder især japansk mad med sushi. Traditionelt var sushi fattigmandsmad, som handlende spiste. Når de handlende skulle på vandringer for at sælge deres varer, pakkede de deres fisk ind i ris for at opbevare det bedst. Det endte med, at de spiste det hele, og dermed blev sushi opfundet.

Det japanske køkkens fremragende madretter er selvfølgelig præget af fisk, da landet består af næsten 2.500 øer med rig adgang til havet. Måden som maden bliver præsenteret på, er også en hel oplevelse i sig selv. Det skal være æstetisk og se præsentabelt ud, og her efterlever man virkelig ordsproget om, at man spiser med øjnene.

Inden du rejser

Pas og visum

Valuta og toldregler

Vaccinationer, medicin & krav til fysisk formåen

Rejseforsikring

Bagage

Når du er afsted

Hoteller og transport

Mad og drikke

Møde med en anden kultur

Klima

Fakta om Japan

Lokale forhold

Tidsforskel

Drikkepenge

Sikkerhed

Elektricitet, mobil & Wi-fi

Rygning

Ideer til indkøb

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!