Rejser til Kroatien

Ferieparadiset i Adriaterhavet

Fantastisk rejsemål med solrige strande, en rig kulturarv og betagende naturskønhed

Glæd dig til en Kroatien-rejse! Midt i Europa finder vi Kroatien. Et land, der på tyve år har skabt et moderne samfund, og fra at have været en delstat i Jugoslavien i dag er et fuldgyldigt medlem af EU. Her mellem den græske og romerske kultur oplever du et land, der har alt at tilbyde sine gæster være det natur, seværdigheder eller en fantastisk rig historie.

Når du rejser til Kroatien, kan du nemlig opleve imponerende vandfald og paradisøer, men også maleriske middelalderbyer, gamle fæstninger og antikke byer.

Byen Dubrovnik, også kendt som "Perlen ved Adriaterhavet", er et absolut must see. Udforsk den imponerende gamle bydel, der står på UNESCOs verdensarvsliste, og gå en tur på de historiske bymure for at nyde den betagende udsigt over havet. Tag en svømmetur i det klare vand og nyd solen på en af Dubrovniks smukke strande. Eller glæd dig til billedskønne Split, hvor du kan besøge Diocletians Palads, der er en imponerende romersk ruin og en levende del af byen. Nyd en spadseretur langs Riva-promenaden og tag en dukkert i det azurblå vand. 

Find din næste rejse til Kroatien.

Split-area_323-390
Dubrovnik_iStock-1393017130_333-270

Alle rundrejser til Kroatien

  1. Montenegro & Kroatien – kulturperler & verdensarv
    Montenegro & Kroatien – kulturperler & verdensarv

    8 dage - fra 11.995 kr.

    SE REJSEN
  2. Den store Balkan-rejse
    Den store Balkan-rejse

    12 dage - fra 15.995 kr.

    SE REJSEN
Krka_101139696_450-555
Plitvice_106576509_333-270
Plitvice_515068901_323-390_

Naturens paradis

Når du rejser til Kroatien finder du en natur, der er præget af store skove, nationalparker og ikke mindst Adriaterhavet. Den smukke kystlinje – faktisk i alt ca. 6.000 km – med 1.185 øer, heraf 66 beboede, er en oplevelse. Små havnebyer, en til tider rå natur og smukke kyststrækninger med noget af Europas bedste badevand er blot noget af det, Kroatien har at byde på.

Ikke mindre end 8 nationalparker er fordelt ud over Kroatien, og sammen med de øvrige officielle naturområder udgør de 10 procent af landets areal. Plitvice er ikke uden grund blandt de mest kendte. Her oplever du et system af vandfald og søer, der giver mulighed for et utal af vandreture. Hele 300 kvadratkilometer gør Plitvice til en af Europas største nationalparker og en del af UNESCOs verdensnaturarv.

Smukke Dubrovnik

Lige meget hvor du bevæger dig hen på sin ferie i Kroatien, møder du en landskabsmæssig mangfoldighed med maleriske byer, kyststrækninger med klipper og spændende seværdigheder. Her kan et besøg i middelalderbyen Dubrovnik stærkt anbefales. “De, der leder efter paradis på jorden, skulle tage til Dubrovnik,” sagde den irske forfatter og Nobelpristager George Bernard Shaw. Den livlige by imponerer med sin bastante middelaldermur, de flotte kalksten på hovedgaden Stradun og de mange kirker, klostre og paladser. Dubrovnik er bygget på en klippe og beskyttet af en høj bymur, hvorfra der er udsigt over de røde terrakotta-tage og Adriaterhavet.

Dubrovnik_iStock-1393015838_450-555
Dubrovnik_i_Kroatien_333-270
Kroatisk_Seafood
Kroatien_vin_iStock-1463144650_450-555

En rejse for smagsløgene

Når du rejser til Kroatien, kan du glæde dig til dejlige smagsoplevelser. Øen Krk er Kroatiens største, og her finder du en stor vinproduktion, primært omkring Vrbnik, der ligger på østsiden af øen. Her producerer man flere spændende vintyper, bl.a. den velsmagende Zlahtina, der både fås som hvidvin, mousserende vin og i destilleret form. Netop den vin er et godt bevis på, at kroatisk vin har nået et højt kvalitetsniveau – den kan også drikkes, når du kommer hjem fra ferie!

Kroaterne har madtraditioner, der rækker ud over cevapcici – farsruller på spyd – og helstegt pattegris. På de små restauranter langs kysten er fisk naturligvis altid på menuen, men der er også regionale specialiteter, der bare må prøves. I den nordligste del af landet finder man det kroatiske Toscana, nemlig Istrien, der har verdens tredjestørste trøffelområde og masser af vildt, så her er en portion pasta, fuzi, med vildtsauce og reven trøffel et naturligt valg. I Kvarnerbugten blæser Boraen, en skarp vind, der spreder salt over øerne og kun tillader hårdføre planter. Derfor lever fårene i området af eks. rosmarin og timian – og den naturligt krydrede fåremælk giver derfor osten en unik smag. Man spiser den gerne med en røget skinke, prsut.

Hovedstaden Zagreb byder som andre centraleuropæiske storbyer på et stort udvalg af kager. En af de kendteste er krafna, der bedst kan sammenlignes med en berliner. Men til kaffen på en af fortovscaféerne er madjarica, en chokoladelagkage, det helt rigtige valg. Mod syd, i Dalmatien, er det middelhavskøkkenet, der dominerer med masser af fisk og skaldyr, som tilberedes med urter, krydderier og hvidløg.

Inden du rejser

Pas og visum

Valuta og toldregler

Vaccinationer, medicin & krav til fysisk formåen

Rejseforsikring

Bagage

Når du er afsted

Hoteller og transport

Mad og drikke

Møde med en anden kultur

Klima

Fakta om Kroatien

Lokale forhold

Tidsforskel

Drikkepenge

Sikkerhed

Elektricitet, mobil & Wi-fi

Rygning

Ideer til indkøb

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!