Malta – korsriddernes solrige ø

4,4 UD AF 5

Fæstningsbyer, 1000-årig historie og middelhavsklima på korsriddernes ø 

Øriget i Middelhavet er velsignet med mere end 300 solskinsdage om året, men der er også andre grunde til at rejse til Malta. På trods af sin størrelse har Middelhavsøen et kæmpemæssigt kulturhistorisk skatkammer at gå på opdagelse i.

Øens historie strækker sig tilbage til oldtiden og både fønikere, arabere, normannere og briter har hver især sat deres præg på øriget. Alligevel er Malta helt sin egen med betydningsfulde mindesmærker fra malteserriddernes tid og stensætninger, der er 1.000 år ældre end pyramiderne. På vores indholdsrige rundrejse bliver der rig lejlighed til dykke ned i ørigets enestående fortid og nutid.

Med base på det skønne 4-stjernede hotel i kystbyen St. Paul’s Bay tager vi ud og oplever øen. Vi går under jorden i katakomberne fra det 4. århundrede, besøger den gamle fæstningsby Mdina med de imponerende bymure, tager på byvandring  i den UNESCO-fredede hovedstad Valletta og nyder stemningen i de farverige fiskerlejer.

En dag går turen til øen Gozo, hvor vi bl.a. ser de ældgamle Ggantija-templer. En af rundrejsens autentiske oplevelser får vi i landsbyen Mgarr, hvor vi får serveret smagsprøver på maltesiske specialiteter. Den historiske og kulturelle rejse er en god kombination af sightseeing med rejselederen, oplevelser på egen hånd og afslapning på hotellet.

Fra kr. 9.995

Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.

8 dage med dansk rejseleder

Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur

Overnatning

Overnatning i dobbeltværelse på 4-stjernet hotel

  • Basen er et lækkert 4-stjernet hotel, der ligger med udsigt over Middelhavet i St. Paul’s Bay
  • Du får en oplevelse ud over det sædvanlige, da rejselederen bor på Malta
  • Der er inkluderet halvpension samt øl, vin, sodavand og vand ad libitum
  • Du mærker historiens vingesus i hovedstaden Valletta og fæstningsbyen Mdina
  • Du oplever flere betydningsfulde UNESCO-lokaliteter
Beskrivelsen af hvad der er på billedet - SEO
2.malta.malta-korsriddernes-solrige-oe.Dag_2.390x323
iStock-1068618612_333-270
Malta_-_korsriddernes_solrige_.Sk_rmbillede_2023-10-23_112622

Dagsprogram

Fold alle dage ud
Dag 1Ankomst til Valletta og videre til St. Paul's Bay

Malta består af 6 øer, hvoraf kun tre er beboede: Malta, Gozo og Comino.

Med en beliggenhed midt i Middelhavet og kun 93 kilometer fra Sicilien og 300 kilometer fra den afrikanske kyst har Malta altid været mødeplads for forskellige kulturer.

Urgamle templer fra stenalderen er et vidnesbyrd om en svunden fortid, der strækker sig tilbage i historiens glemsel.

Homer skriver om Malta i Odysseen, at Paulus strandede på Malta og boede her i en længere periode. I 1091 indtog normannerne Malta og indførte kristendommen. Længere oppe i historien kontrollerede Johanniterne – kendt som malteserridderne – den solbeskinnede ø.

Efter ankomsten kører vi til hotellet i St. Paul’s Bay, der er vores base under hele opholdet på Malta.

 

 

Her bor du

AX ODYCY

 

Måltider inkluderet

Aftensmad

 

3.malta.malta-korsriddernes-solrige-oe.herobillede.555x450
Dag 2På sightseeing i hovedstaden Valletta

Denne dag tager vi på opdagelse i Maltas hovedstad Valletta som blev grundlagt i 1566

Hele byen er i dag på UNESCOs verdensarvliste, og det skyldes ikke mindst, at byen har den højeste koncentration af seværdigheder i verden og er et overflødighedshorn af barok-arkitektur, der omfatter både kirker og paladser.

Vi begynder rundturen i Valleta i Upper Barraka Gardens og nyder omgivelserne og den flotte udsigt over Grand Harbour, en af verdens smukkeste havne. Herefter besøger vi Stormesterens Palads, som har været Maltas administrative centrum, siden det blev bygget og fungerer i dag som præsidentpalads. Senere ser vi også Tøjhusmuseet, som huser en imponerende samling af bl.a. våben og rustninger fra riddertiden.

Dagens højdepunt er et besøg i Johanitterordenens overdådige katedral beliggende midt i byen. Den er opført i perioden 1573 til 78 og er en af de prægtigste barok-katedraler i verden. Bygningens arkitektur er en metafor for selve Johanitterordenen, da de forgyldte hvælvinger, malede lofter og det blanke marmorgulv symboliserer ordenens rigdom og magt. Det var her i katedralen, at korsridderne samledes til bøn, inden de drog i krig, og det var her, man opbevarede nøgler fra de erobrede byer.

Kirken er viet til Johannes Døberen, og i oratoriet hænger “Halshugningen af Johannes Døberen” af den italienske maler Carravagio, der indtog en central position i baroktidens malerkunst. Der foruden også ”Hieronymus ” af samme maler.

Undervejs holder vi en pause, så man kan få lidt at spise eller udforske byen på egen hånd.

Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen.

 

 

Her bor du

AX ODYCY

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

Valetta_malta_178359347_450-555
1.malta.malta-korsriddernes-solrige-oe.Dag_2.270x333
Dag 3Sejltur til Den Blå Grotte og udflugt til den farverige fiskerlandsby Marsaxlokk

Dagens halvdagstur går til det sydlige Malta, og ved kysten skal vi opleve Maltas mest spektakulære naturfænomen – Den Blå Grotte.

Vi sejler ud til grotterne, hvor sollyset, der siver ned i grotterne, får koraler og mineraler til at oplyse det mørke vand i alle nuancer af blåt. Det fortælles, at man her ved grotterne kunne høre sirenerne synge så skønt, at søfolk sejlede på grund.

Dagens næste stop er stenaldertemplet Hagar Qim. Det er 5.600 år gammelt og er ikke overraskende på UNESCOs verdensarvsliste. Selve templet består af store sten, og den største måler 7 x 3 meter og vejer 20 tons! I området ligger der et nyt informationscenter, der  giver en interessant introduktion til oplevelsen.

I forbindelse med udgravningerne er der fundet alternicher, altre med ornamenter og høje kultiske figurer, der nu befinder sig på Nationalmuseet i Valletta.

Vi tager til den charmerende fiskerby Marsaxlokk, der emmer af typisk maltesisk atmosfære.

Halvdelen af landets fiskerflåde holder til her, og havnefronten er et farveorgie af “luzzuer”, som er de karakteristiske, farvestrålende både, hvor der i stævnen findes et mytisk, beskyttende øje – et motiv, som allerede fønikerne brugte.

Byen er et skønt sted at gå en tur, sidde på en café eller besøge en af byens kirker.

 

 

 

Her bor du

AX ODYCY

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

1.malta..555x450
2.malta..270x333
Dag 4Udflugt til øen Gozo med Kalypso-grotten og Ggantija-templerne

Halvøen Cirkewwa ligger på Maltas nordkyst, og herfra skal vi med færgen til øen Gozo.

Selv om strædet, der adskiller Gozo fra Malta, kun er på fem km, oplever man en markant forskel. Gozo er en grøn og frugtbar ø og mere uspoleret end Malta, og mentaliteten er også anderledes end på hovedøen. Faktisk laver gozitanerne morsomme sange om folk fra Malta, mens gozitanerne bliver hængt ud i vittigheder.

Sejlturen til Gozo tager ca. 25 min., og første oplevelse på øen er ved Kalypso grotten. Mange myter og legender knytter sig til Gozo. Det er f.eks. her, at Odysseus blev holdt indespærret i syv år af nymfen Kalypso. Grotten er ikke mulig at besøge mere, men kan nyde den flotte udsigt over kyststrækningen, imens vi hører om denne legende.

Ggantija-templerne er en af landets store attraktioner. Templerne dateres til ca. år 4.000 f. Kr. og er altså ældre end pyramiderne i Egypten og Stonehenge i England.

De UNESCO-fredede templer blev genopdaget i begyndelsen af 1800-tallet. Ggantija betyder “kæmpe”, da de lokale troede, at templerne var blevet bygget af kæmper, eftersom flere af stenene vejer næsten 20 tons. Hvilken funktion templerne har haft, har historien ikke kastet lys over, men vi hører om nogle af teorierne.

I Ta’ Pinu, 10 minutters kørsel fra Ggantija, lå et lille kapel, hvor Jomfru Maria åbenbarede sig for en lokal kvinde i 1883. Der er bygget en kirke på stedet, og den er en sand arkitektonisk perle bygget efter maltesiske traditioner og af maltesiske materialer.

Vi kører derefter til den charmerende lille by Xlendi, som ligger i en afsindig smuk bugt med det klareste turkisfarvet vand. Her findes et større udvalg af restauranter, og der er afsat tid til at man kan spise en velfortjent frokost med udsigt over bugten.

Vi fortsætter turen rundt på Gozo, til citadellet i Victoria, der ligger på en bakketop med en fantastisk udsigt over Gozo.

Citadellet stammer fra den sene middelalder og er anlagt af Johanitterne, men bakketoppen har været befæstet siden stenalderen. Vi går på opdagelse i Citadellet og får et indtryk af, hvad der har udspillet sig bag de beskyttende mure. Hvis man ikke ønsker at gå med op til citadellet, kan man sidde på et af de hyggelige torve og få lidt at drikke og se på de lokale passere forbi.

Mætte af indtryk sejler vi tilbage til Malta og nyder resten af dagen i hotellets dejlige omgivelser.

 

 

 

Her bor du

AX ODYCY

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

7.malta.langtidsferie-paa-malta-sol-og-kultur.Dag_14.555x450
9.malta.langtidsferie-paa-malta-sol-og-kultur.Dag_14.270x333
Dag 5På opdagelse i middelalderbyerne Rabat og Mdina

I dag går turen til den gamle middelalderby og øens tidligere hovedstad Mdina.

Vi starter dog med at gå en tur igennem forstaden Rabat, som ligger udenfor bymurene til Mdina. Igennem små, autentiske gader passerer vi forbi Pauluskirken. I grotten under den tilbragte Apostlen efter sigende 3 måneder inden den endelige rejse til Rom.

Udenfor den gamle romerske hovedstads bymure skal vi opleve St. Pauls Katakomberne – en underjordisk labyrint af begravelsespladser. Udgravninger viser at de ældste dateres tilbage til før romerne og at de tjente som gravpladser for forskellige religioner.

Vi går ned i den største af de 24 katakomber, der udgør St. Paul-afsnittet, og vi besøger også det lille tilstødende museum, som giver et godt indtryk af begravelsesritualerne og gravskikkene i katakomberne.

Derfra går vi den korte tur til Mdina, hvor der indenfor bymuren hersker en stilhed, der har givet byen tilnavnet ”Stilhedens by”. Små, krogede stræder, aristokratiske paladser, elegante pladser og Maltas Domkirke, St. Pauls Cathedral bygget i perioden fra 1697 til 1702, gør byen til en fascinerende oplevelse.

På vores tur stopper vi for at beundre byens smukke arkitektur. Selvom Mdina blev hårdt ramt at det store jordskælv på Sicilien i 1693, er vi heldige at kunne finde typiske træk fra araberne, normannerne, aragoneserne og den portugieske stormester Manoel de Vilhena, der bragte barokken til den smukke, gamle by.

Vores tur slutter på forsvarsmurerne med et fantastisk kig over det halve land!

Derefter lidt tid på egen hånd, inden vi kører tilbage til hotellet, hvor resten af dagen er til fri disposition.

Hvis man ikke har fået nok, er det absolut anbefalelsesværdigt at forblive i Mdina om eftermiddagen.

 

 

 

Her bor du

AX ODYCY

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

12.malta.langtidsferie-paa-malta-sol-og-kultur.Dag_11.555x450
1.malta.langtidsferie-paa-malta-sol-og-kultur.Dag_11.270x333
Dag 6Mirakelkirken i Mosta, besøg hos tomatproducenten Malta Sunripe med smagsprøver og frokost

Vi starter dagen med at besøge Mirakelkirken i Mosta. Kirken fik sit navn under Anden Verdenskrig, da en bombe faldt ned gennem kirkens kuppel og landede midt i aften messen. På mirakuløs vis detonerede bomben ikke, og alle slap uskadt. Kirken er også verdens 3. største kuppelkirke, og kuplen måler intet mindre end 37 meter i diameter. 

Vi kører videre til landsbyen Mgarr, hvor vi besøger tomatproducenten Malta Sunripe, som er kendt for deres friske, saftige tomater og delikate soltørrede tomater. Her ser vi virksomhedens daglige arbejde og får forklaret produktionsprocessen for tomaterne. 

Efter en tur rundt i virksomheden besøger vi vinkælderen, hvor vi hører om maltesiske vinstokke og vinhistorie. Vi ser også en dokumentar om udviklingen i maltesisk landbrug, som er dybt forankret i lokale traditioner og kan spores flere generationer tilbage. 

Vi skal selvfølgelig også smage på Malta Sunripes mange lækre produkter, og vi bliver bl.a. budt på soltørrede tomater, auberginer i olie, søde syltede squash, maltesiske oliven og artiskokhjerter, den maltesiske kiks “galletti”, maltesisk brød med tomatpuré, krydderurter og olivenolie, samt et udvalg af frugtmarmelader. Til smagningen tilbydes der også vin og vand. 

Efter den appetitvækkende smagning spiser vi frokost, som består af en traditionel maltesisk ftira. Ftira er et ringformet, syrnet maltesisk brød, der normalt spises med fyld som sardiner, tun, kartoffel, frisk tomat, løg, kapers og oliven. 

Besøget og smagningen afsluttes med en dessert bestående af vaniljeis med jordbærmarmelade, og vi får mulighed for at købe produkter med hjem. 

Vi kører tilbage til hotellet, hvor du kan nyde resten af eftermiddagen på egen hånd.

 

 

Her bor du

AX ODYCY

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

Mgarr-malta-450x555
Mosta---Malta-333x270
Dag 7Nyd dagen på egen hånd eller slap af på hotellet

St. Pauls Bay, hvor vi bor, er en af de skønneste bugter på Malta, og denne dag er afsat til at nyde solen, omgivelserne og livet på det dejlige resort.

Men en idé kunne også være at tage til den nærliggende by Bugibba. Følger du havnepromenaden Qawra med de vajende palmer kommer du til byen, og specielt det ovale torv Pjazza tal-Bajja er stedet at slå sig ned og nyde folkelivet.

En tur til øen Comino kan bestemt også anbefales. Øens store attraktion er Den Blå Lagune  – en usædvanlig billedskøn bugt omgivet af det flotteste klippelandskab og med krystalklart vand.

Der går færge fra Bugibba til øen, og rejselederen hjælper naturligvis med at arrangere det praktiske – også hvis der er noget andet, du gerne vil opleve.

Det kan også anbefales at tage en tur til Valletta og besøge nogle af den pragtfulde hovedstads mange museer, der byder på alt fra storslået kunst til krigshistorie.

 

 

Her bor du

AX ODYCY

 

Måltider inkluderet

Morgenmad  Aftensmad

 

Blue_lagoon_malta_112799812_450-555
Malta_Valletta_havn_iStock-1187970415_333-270
Dag 8Hjemrejse til Danmark

Efter en skøn uge på Malta kører vi til lufthavnen og flyver hjem til Danmark.

 

Måltider inkluderet

Morgenmad

 

Malta.Langtidsferie33

Afrejsedatoer

Afrejse dato
Varighed
Pris pr. person
Rejseleder
Afrejse fra
28. april 2024
Varighed8 dage
9.995 kr. pr. person
RejselederLone Schembri
Afrejse fraBillund
Afrejse fra Billund UDSOLGT
05. maj 2024
Varighed8 dage
10.995 kr. pr. person
RejselederLone Schembri
Afrejse fraBillund, København
Afrejse fra Billund UDSOLGT
Afrejse fra København UDSOLGT
19. maj 2024
Varighed8 dage
9.995 kr. pr. person
RejselederLone Schembri
Afrejse fraBillund, København
Afrejse fra Billund UDSOLGT
Afrejse fra København UDSOLGT
01. september 2024
Varighed8 dage
10.995 kr. pr. person
RejselederLone Schembri
Afrejse fraKøbenhavn, Billund
Afrejse fra København
Afrejse fra Billund
08. september 2024
Varighed8 dage
10.995 kr. pr. person
RejselederLone Schembri
Afrejse fraKøbenhavn, Billund
Afrejse fra København
Afrejse fra Billund
15. september 2024
Varighed8 dage
10.995 kr. pr. person
RejselederLone Schembri
Afrejse fraKøbenhavn, Billund
Afrejse fra København
Afrejse fra Billund
22. september 2024
Varighed8 dage
10.995 kr. pr. person
RejselederLone Schembri
Afrejse fraKøbenhavn, Billund
Afrejse fra København
Afrejse fra Billund
29. september 2024
Varighed8 dage
10.995 kr. pr. person
RejselederLone Schembri
Afrejse fraKøbenhavn, Billund
Afrejse fra København
Afrejse fra Billund
13. oktober 2024
Varighed8 dage
10.995 kr. pr. person
RejselederLone Schembri
Afrejse fraBillund
Afrejse fra Billund
iStock-887470902_450-555
iStock-1495422366_333-270
iStock-1166661889_323-390

Rejsen inkluderer

Med i rejsens pris

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • Overnatning i dobbeltværelse på 4-stjernet hotel
  • 7 x morgenmad og 7 x aftensmad
  • Lokal vin, øl, sodavand og kaffe ad libitum
  • Frokost med maltesiske specialiteter (dag 6)
  • Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program (Entréerne har en værdi af kr. 476)
  • Halvdagsudflugt til Rabat og Mdina inkl. byvandring og besøg i St. Paul-katakomberne
  • Heldagsudflugt til øen Gozo inkl. Citadellet i Victoria, Ggantija-templerne og pilgrimskirken Ta'Pinu
  • Heldagsudflugt til Valletta inkl. besøg på Tøjhusmuseet ved Stormesterens Palads, St. John's Co-Cathedral og Upper Barraka Garden
  • Halvdagsudflugt til det vestlige Malta inkl. Mirakelkirken i Mosta, besøg hos tomatproducenten Malta Sunripe med smagsprøver og frokost
  • Halvdagsudlugt til fiskerbyen Marsaxlokk inkl. sejltur i Den Blå Grotte, templet ved Hagar Qim
  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 2.795
  • Tillæg for værelse med havudsigt kr. 795. Bemærk: Vi har kun et begrænset antal værelser, hvorfor bestillingen først er godkendt ved endelig ordrebekræftelse
  • Fast plads i bussen kr. 120
  • Administrationsgebyr kr. 125

Mød din rejseleder

NÅR REJSEN GÅR TIL MALTA

Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta

Når du tager afsted på en rundrejse til Malta med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse på Malta.

 

Dansk_pas
Globus

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!