Rejser til Marokko

På kanten af det afrikanske kontinent

Overalt hænger duften af myntete, læder og solmodne appelsiner, og farvestrålende mosaikker lokker med udsøgte detaljer

Når du rejser til Marokko, får du sanserne stimuleret på en helt anden måde, end du er vant til. I de gamle bydele, medinaerne, knyttes markedsmylderets lyde, farver og dufte sammen til et sansemættet tæppe, og tidligere tiders dynastier, kongedømmer og perioden som fransk koloni har på hver deres måde sat fingeraftryk på Marokko og efterladt landet med mange unikke facetter, der leder tankerne hen på 1001 nats eventyr.

Magiske Marokko ligger på kanten af det afrikanske kontinent med 800 km kystlinje ud til Atlanterhavet og det tørre Vestsahara som nabo i syd. I Atlasbjergene venter både skønhed og dramatik, hvis man er til betagende naturoplevelser. Bjergkæden strækker sig 2.400 km gennem landet fra Middelhavet til Atlanterhavet. Kun få veje fører op til de utilgængelige og frodige dale, og med blot en times kørsel fra Marrakech kan du hurtigt befinde dig i en helt anden verden. Turen går gennem små berber-landsbyer, der skutter sig i det næsten nøgne terræn, og forbi grønne oaser med palmer, tungtlæssede muldyr og hyrder med deres fåreflokke. Størstedelen af de mennesker der lever i Atlasbjergenes landsbyer er den oprindelige befolkning, nemlig berberfolket. Med arabernes indtog i 700-tallet flygtede de fleste af de marokkanske berbere op i de uvejsomme bjerge, hvor de kunne leve i fred og bevare deres sprog og kultur.

I ørkensandet gemmer sig oaser af eventyr – er du nysgerrig efter at se, hvad der ellers venter? Gå på opdagelse i vores rundrejser til Marokko herunder.

Atlas_bjergene_iStock-1294318047_450-555
Myntete_iStock-495094370_333-270

Alle rundrejser til Marokko

  1. Marokko - 1001 nats eventyr
    Marokko - 1001 nats eventyr

    9 dage - fra 12.995 kr.

    SE REJSEN
Imlil_i_Atlasbjergene_450-555
Marrakech_Udkant_iStock-1497733312_333-270
Moske_Fez_iStock-509423788_323-390

Et møde med det gamle og det nye

At være på rejse i Marokko er et møde med både det gamle og det nye. Landet har udviklet sig markant inden for de seneste år, men er alligevel fortsat at regne for et tredjeverdensland. Turismen har endnu ikke har sat alt for dybe spor, og infrastrukturen og standarden er derfor ikke altid, som man kender den fra Vesten. Men dette har også sin egen charme og giver gode muligheder for helt særlige oplevelser. Marokko befinder sig også på kanten af et gammeldags, enevældigt styre. Det er stadigvæk kongen, Mohammed VI, der er den største jordbesidder og lovgiver, men han forsøger ganske langsomt at indføre demokratiske tilstande. Han stod bl.a. bag en ny lovgivning i 2004, så landet nu er et af de arabiske lande i verden, hvor kvinder har flest rettigheder.

Det smagfulde marokkanske køkken

Marokkos nationalret må næsten siges at være tagine. En tagine er et glaseret lerfad med kegleformet låg, som bruges til at tilberede forskellige retter. En tagine består typisk af enten kød eller fisk, forskellige grøntsager, urter og krydderier, serveret med brød. Brød er en essentiel del af ethvert måltid, og der ligger gerne et bageri eller en fælles ovn i ethvert nabokvarter.

Andre retter, som er typisk marokkanske er couscous, pastilla og forskellige former for streetfood. Couscous er små hvedegryn, der over en tidskrævende proces er rullet, herefter dampet og æltet med smør. Dette serveres ofte til grøntsager eller med brød. Pastilla er en slags tærte med fyld af f.eks. mandler, due- eller kyllingekød. Derudover kan du opleve mange forskellige smagsoplevelser på de mange madboder, som serverer forskellige lokale retter.

Marrokansk_Tagine_iStock-1143191120_450-555
Marked_Krydderier_iStock-1463115424_333-270
Atlas_Landsby_iStock-1284197828_333-270
Hassan_II_moskeen_480325421_450-555

UNESCO-fredede kongebyer

På rejser til Marokko bør du aflægge et besøg til i hvert fald én af de fire kongebyer, hvis ikke du har tid til dem alle. Kongebyerne Fes, Meknes, Rabat og Marrakech er alle optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv, og i disse byer bliver landets historie særdeles tydelig gennem arkitekturen, der bærer præg af de afrikanske, andalusiske, arabiske og franske indflydelser. I de fire byer venter overdådige kongepaladser, himmelstræbende minareter, livlige basarer og smukke moskéer. Og er det moskéer, man er interesseret i, bør man opleve Casablanca og den spektakulære Hasan II-moské, der er en af verdens største. Det bemærkelsesværdige er også, at stort set alle materialer – fra marmor til cedertræ – er fra Marokko.

Inden du rejser

Pas og visum

Valuta og toldregler

Vaccinationer, medicin & krav til fysisk formåen

Rejseforsikring

Bagage

Når du er afsted

Hoteller og transport

Mad og drikke

Møde med en anden kultur

Klima

Fakta om Marokko

Lokale forhold

Tidsforskel

Drikkepenge

Sikkerhed

Elektricitet, mobil & Wi-fi

Rygning

Ideer til indkøb

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!