Se mere: privatlivspolitik
Bestil din autocamper-ferie Down Under nu og spar 15 % på autocamper-lejen. Tilbuddet gælder ved bestilling inden 29. jan og gælder for ferier med afrejse i perioden november 2021 – marts 2022.
Kæmpe bjerge, hvaler, sandstrande, charmerende byer og den spændende maorikultur
Glæd dig til en 22-dages ferie i autocamper i New Zealand! Grav dit eget badekar på stranden ved Hot Water Beach, oplev maoriernes ældgamle traditioner og tag på hvalsafari ved idylliske Kaikoura. Bliv betaget af de gletsjerfyldte bjerglandskaber ved Fox Glacier og Franz Josef og smag på landets prisbelønnede vine undervejs.
Coromandel-halvøen og Hot Water Beach
Tongariro National Park
Hyggelige byer som Christchurch og Queenstown
Mulighed for hvalsafari ved Kaikoura
Westland National Park og masser af smukke landskaber undervejs på ruten
Coromandel-halvøen og Hot Water Beach
Tongariro National Park
Hyggelige byer som Christchurch og Queenstown
Mulighed for hvalsafari ved Kaikoura
Westland National Park og masser af smukke landskaber undervejs på ruten
Vi skræddersyr din drømmerejse til New Zealand
Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig. Hos os får du altid:
Et personligt møde med en rejseekspert, som lytter til dine feriedrømme og giver forslag til ruter og overnatningsmuligheder
Idéer til oplevelser undervejs samt nyttige tips til brug i trafikken
Den helt rigtige autocamper, der passer til netop dig og din families drømmerejse
Hjælp hvis der sker noget uforudset undervejs på ferien
Afrejse fra Danmark
Ankomst til Auckland
Auckland og det 328 m høje Sky Tower
Du ankommer til New Zealand sent på eftermiddagen og tilbringer den første nat på et hotel i Auckland, inden køreturen begynder i morgen.
Kunne du tænke dig at overnatte små lokale steder, hvor der helt eksklusivt kun er plads til en eller to autocampere? Så bør du overveje et Okay2Stay-campingpas, der giver adgang til overnatning ved mere end 100 små landbrug, vingårde og gourmetproducenter fordelt over
Når du lejer en autocamper fra Maui får du mulighed for at udskifte en almindelig campingplads til fordel for overnatning ved særligt udvalgte vingårde i nogle af de mest kendte vindistrikter. Du har allerede alt, hvad du skal bruge af faciliteter i autocamperen, så det er
Auckland - Coromandel-halvøen/Hot Water Beach
Kajaktur ved Coromandel-halvøen
Om morgenen henter du din autocamper og rejsedokumenter og får en grundig introduktion til både autocamper og rute. Fra Auckland rejser du mod syd langs kysten af Coromandel-halvøen, indtil du kan dreje af mod Rapaura Water Gardens. Du kører her gennem regnskov og bush-landskab og når ferie-resortet Whitianga på østkysten. Herfra er der ikke langt til Hot Water Beach, hvor du overnatter. Prøv at grave din egen private varmtvandsspa i sandet, når der er ebbe – skovle kan lejes ved den lokale strandbutik.
Dagens distance: 206 km
Hot Water Beach - Rotorua
Termisk aktivitet i Rotorua
Kør langs østkysten gennem Te Puke, hvor der dyrkes kiwi-frugter i stor stil. Gør f.eks. holdt ved besøgscentret og lær alt, hvad der læres kan, om nationalfrugten. Kør videre til Rotorua, hvor Maori-kulturen trives. Her er der også koncentreret termisk aktivitet med kogende mudderhuller, springende gejsere og søer med farver, der overgår den vildeste fantasi. Områdets største gejser, Pohuto, springer 30 m op i luften flere gange om dagen.
Dagens distance: 235 km
Rotorua
Maorier - de første bosatte i New Zealand
Rotorua er et område fyldt med bjergtagende landskaber. I Te Puia Thermal Reserve ligger Maori Arts & Crafts Institute, hvor man bl.a. kan se maori-træskærere arbejde. Rotorua er også kendt for sine mange mineralholdige bade, og efter en dag med mange indtryk kan vi anbefale et par timers afslapning i Polynesian Spa.
Rotorua - Taupo - Tongariro National Park
Vidunderlige udsigter i Tongariro National Park
På turen mod Taupo passerer du Waiotapu Thermal Wonderland og kan besøge Waimangu Volcanic Valley på vejen. De aktive vulkaner i Tongariro-nationalparken ændrer konstant landskabet, og parken er en af de mest interessante i New Zealand.
Dagens distance: 220 km
Tongariro National Park - Taranaki National Park/New Plymouth
Tongariro National Park
Kør mod indlandet og passér den historiske The Forgotten World Highway og videre til Taranaki National Park. Her ligger den imponerende vulkan Mount Taranaki og mere end 300 km gangstier, som fører forbi smukke udsigtspunkter i nationalparken. Den charmerende by New Plymouth befinder sig ved en stor bugt ved vestkysten, og her overnatter du med udsigt til naturen.
Dagens distance: 270 km
New Plymouth - Wellington
Fra Wellington Cable Car kan du nyde en flot udsigt over byen
Kør ad The Surf Highway og kom omkring Mount Taranaki til byen Wanganui, som er en af landets ældste bosættelser. Efter at have kørt langs Kapiti-kysten når du landets hovedstad, Wellington. Vi anbefaler at gå på opdagelse langs havnefronten og besøge nationalmuseet Te Papa, hvor du kan gå i dybden med landets historie og kultur.
Dagens distance: 388 km
Wellington - Picton - Abel Tasman National Park
Kayak i Abel Tasman National Park
Glæd dig til færgeturen gennem maleriske Marlborough Sounds. Det er den ideelle forsmag på, hvad Sydøen kan tilbyde af sceniske landskaber. Fra Picton kan du køre langs Queen Charlotte Drive med de mange strande og bugte. Du kommer også til byen Nelson, som er kendt for sit solrige klima og mange kunstgallerier. Fortsæt til nationalparken Abel Tasman, som er New Zealands mindste nationalpark – men bestemt et besøg værd!
Dagens distance: 190 km
Abel Tasman National Park
Gyldent sandstrand på Kaiteriteri Beach i Abel Tasman National Park
Nationalparken tilbyder en række spændende aktiviteter og vandreruter for enhver smag og form. Gå f.eks. fra campingpladsen til den næste bugt og nyd naturen eller sejl med kajak langs kysten alene eller i en gruppe. Det er også muligt at slappe af på kysten i det gyldne sand på Kaiteriteri Beach.
Abel Tasman National Park - Lewis Pass - Hanmer Springs
Hanmer Springs
Dagens rute fører dig gennem Kahurangi National Park til byen Murchison, som befinder sig i den vestlige ende af ”The Four Rivers Plain”. Du kører mod syd gennem Nelson Lakes National Park via Lewis Pass og når Hanmer Springs. Her er der mulighed for at gå en tur, leje en mountainbike og udforske området eller bungeejumpe, inden du slapper af i de termiske pools under åben himmel.
Dagens distance: 340 km
Hanmer Springs - Kaikoura
Hectors delfiner lever kun i New Zealand
Byen Kaikoura er placeret lige ved havet med smukke, sneklædte bjergtoppe på Kaikoura Ranges i baggrunden. Kaikoura er det bedste sted at opleve hvaler – heriblandt kaskelothvaler og spækhuggere – i det dybblå hav. Her har du også mulighed for at svømme med delfiner og sæler og afslutte dagen med den lokale specialitet: krebs tilberedt direkte fra havet.
Dagens distance: 135 km
Kaikoura - Christchurch - Methven
Christchurch er omgivet af smuk natur
Efter en køretur langs kysten når du Christchurch, som med sine utallige botaniske haver ganske passende kaldes ”the Garden City”. Området er et kludetæppe af sletter og marker i alle nuancer af grøn med floder, der vikler sig ind og ud af dem. Kør videre til Southern Alps, hvor du overnatter i Methven, som er kendt for sine glimrende muligheder for lakse- og torskefiskeri.
Dagens distance: 275 km
Methven - Lake Tekapo - Aoraki Mount Cook National Park
Mount Cook og Lake Pukaki
Lake Tekapos turkisblå vand er intet mindre end bjergtagende. Ved Lake Pukaki drejer du mod Glentanner ved foden af Mount Cook, som er New Zealands højeste bjerg og noget af en kolos. Der er talrige muligheder for smukke vandreruter, men vi anbefaler den lette Easy Hooker Valley Track, hvor du får en spektakulær udsigt til Mount Cook.
Dagens distance: 275 km
Mount Cook - Lindis Pass - Queenstown
Farveskiftende Clay Cliff
Fra Mount Cook går rejsen mod Lindis Pass. På vejen kan det anbefales at tage en afstikker til Clay Cliff nær Omarama, hvor klipperne skifter farver i løbet af dagen. Via bjergpasset Lindis Pass kommer du gennem det enorme område Central Otago, som engang var centrum for landets guldfeber. I dag stammer områdets indtjening primært fra fåre- og hjorteavl og stenfrugt- og vinproduktion, men det ses stadig nogle steder i landskabet, at guldfeberen engang var på sit højeste her. Prøv selv at finde guld ved Kawarau Gorge inden du ankommer til Queenstown.
Dagens distance: 265 km
Queenstown
Mountainbike ved Queenstown
Hvis der er noget, der kendetegner newzealænderne, så er det deres smag for udendørsoplevelser. Overalt i New Zealand kan man opleve naturen på en aktiv måde, men Queenstown har det absolut største udbud af aktiviteter. Her er der både mulighed for at få et rigtigt adrenalinkick i jetboat på Shotover River og at få en fredfyldt naturoplevelse på toppen af Rob’s Peak med udsigt over Queenstown og Lake Wakatipu.
Queenstown - Wanaka - Haast
Det berømte Wanaka-træ
Kør langs Lake Wanaka, Lake Hawea og over Haast-bjergpasset, som byder på et utal af vidunderlige udsigter over bjerge, søer og vandfald. Her er det nærliggende at gøre holdt og spise en medbragt madpakke – det største problem er at beslutte sig for, hvilken fantastisk udsigt man helst vil have til frokosten!
Dagens distance: 215 km
Haast - Westland National Park/Fox Glacier
Smukke Fox Glacier
Gletsjere, tæt regnskov og kyststrækninger ligger tæt i Westland National Park. Vi anbefaler at tage en afstikker til Monro Beach Walk og Ship Creek Walk. Fra oktober til december kan du være heldig at se pingviner og Hectors delfiner, som kun findes i New Zealand og er et nationalsymbol sammen med kiwifuglen.
Dagens distance: 120 km
Fox Glacier - Franz Josef - Greymouth
Hokitika
Besøg Okarito, som ligger afsides og forholdsvis isoleret ved kysten mod det Tasmanske Hav. Her kan du tage en sejltur i kajak gennem den stille lagune. Der er også mulighed for at tage på en jetboat-tur i Whataroa, hvor du kan se de sjældne hvide hejrer. Hokitika og Greymouth er kendt for kunstfærdig jade-ornamentik, og du kan selv prøve kræfter med håndværket i en jade-workshop.
Dagens distance: 203 km
Greymouth - Arthur's Pass - Christchurch
Bjerge i Arthur’s Pass
Tag en afstikker til the Pancake Rocks i Punakaiki om morgenen – ved højvande kan du se de kraftfulde ”blowholes”, der skyder vand op i voldsomme og varierede sprøjt. Når du fortsætter turen mod Christchurch, kommer du forbi Lake Brunner og kører over bjergpasset Arthur’s Pass. Når du når Christchurch, kan du gå en tur gennem Hagley Park, som er den største grønne park i byen, og langs Avon-floden. Gør også brug af de mange caféer og restauranter i området og benyt muligheden for at shoppe de sidste souvenirs på rejsen.
Dagens distance: 260 km
Afrejse fra Christchurch
Farverige husfacader på New Regent Street i Christchurch
Ankomst til Danmark
Forlæng rejsen
Er rejsen for kort til dig? Har du mere tid og drømmer om at opleve noget mere? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.
Sydney-pakke inkl. 3 nætter på Cambridge Hotel med morgenmad, 2 timers havnerundfart, rundvisning i Sydney Opera House og transfer fra/til Sydney.
Pakken inkluderer 2 nætter på Peninsular Excelsior inkl. morgenmad, transfer til/fra lufthavnen og giver desuden adgang til en række rabatter og fribilletter på byens turistattraktioner og spisesteder – spørg din rejsekonsulent for yderligere.
Tilføj en spændende storby til rejsen! Pakken indeholder 2 nætter på Harbour Plaza Metropolis Hotel (ekskl. morgenmad) og 3 timers guidet rundtur til.
Forlæng din rejse med et dejligt ophold på den skønne ø Bali. Bo 5 nætter i Sanur på 4-stjernet hotel i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad og transfer fra lufthavnen og.
Glæd dig til en 5-stjernet “bounty-oplevelse” på det 5-stjernede Sheraton Fiji, der ligger på hovedøen Viti Levu. Du bor her 5 nætter og der er tale om et fantastisk hotel i meget eksotiske omgivelser, og samtidig ligger resortet tæt på både hovedstaden Nadi og
Anmeldelser fra tidligere rejsende til New Zealand
![]() |
Flyrejse
|
![]() |
Overnatning
|
![]() |
Autocamper
|
![]() |
Færge
|
Priserne i skemaet er fra-priser og per person. Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, ledige flypladser, hotelværelse samt type af autocamper. Kontakt os og få en snak med en af vores rejseeksperter – så er I sikre på, at få den bedste rejse og absolut mest ud af budgettet.
Forår: 15. oktober – 14. december
Jul, nytår og højsommer: 15. december – 31. januar
Sensommer: 1. februar til 15. april
autocamper-rejse
29 dage: New Zealand fra nord til syd i autocamper
Højdepunkter
29-dages autocamper-ferie fra
autocamper-rejse
24 dage: Fra Sydøen til Nordøen
Højdepunkter
24-dages autocamper-ferie fra
autocamper-rejse
24 dage: Gejsere, gletsjere og endeløs natur
Højdepunkter
24-dages autocamper-ferie fra
autocamper-rejse
29 dage: New Zealand fra nord til syd i autocamper
Højdepunkter
29-dages autocamper-ferie fra
autocamper-rejse
24 dage: Fra Sydøen til Nordøen
Højdepunkter
24-dages autocamper-ferie fra
autocamper-rejse
24 dage: Gejsere, gletsjere og endeløs natur
Højdepunkter
24-dages autocamper-ferie fra
Rejsetips, spændende artikler & de bedste tilbud – direkte i din indbakke
Når du rejser med os
Bliv inspireret
Åbningstider
Randers
Østergade 10A,
8900 Randers
København
Store Kongensgade 62,
1264 København K
© Risskov Rejser A/S 2021