Firma – og grupperejser

Tryghedsgaranti hos Risskov Rejser!
Hos os har du altid – uanset hvornår du bestiller din rejse – automatisk garanti for, at din rejse bliver refunderet, hvis din bestilte rejse bliver aflyst på baggrund af Udenrigsministeriets rejsevejledninger og anvisninger.  Læs mere her

Bestil din autocamper-ferie Down Under nu og spar 15 % på autocamper-lejen. Tilbuddet gælder ved bestilling inden 29. jan og gælder for ferier med afrejse i perioden november 2021 – marts 2022.

24 DAGE: GEJSERE, GLETSJERE OG ENDELØS NATUR

Det bedste af New Zealand samlet på en ferie


70 22 66 00

70 22 66 00

På denne ferie i autocamper i New Zealand oplever du i løbet af bare 24 dage det bedste af både Nord- og Sydøen. Ruten giver bl.a. mulighed for oplevelser som kalkstensgrotterne i Waitomo, sejlads ved Milford Sound, hvalsafari i Kaikoura og ikke mindst en masse uforglemmelige naturoplevelser undervejs.

 

Højdepunkter på dette autocamper-forslag

Vi skræddersyr din drømmerejse til New Zealand

Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig. Hos os får du altid:

Et personligt møde med en rejseekspert, som lytter til dine feriedrømme og giver forslag til ruter og overnatningsmuligheder

Idéer til oplevelser undervejs samt nyttige tips til brug i trafikken

Den helt rigtige autocamper, der passer til netop dig og din families drømmerejse

Hjælp hvis der sker noget uforudset undervejs på ferien

 
 
 
Dagsprogram
  • Auckland skyline

    Velkommen til New Zealand – du ankommer til Auckland sent om aftenen, og henter derfor først camperen næste dag.

    Tilkøb flere oplevelser

    Okay2Stay – campingpas

    Kunne du tænke dig at overnatte små lokale steder, hvor der helt eksklusivt kun er plads til en eller to autocampere? Så bør du overveje et Okay2Stay-campingpas, der giver adgang til overnatning ved mere end 100 små landbrug, vingårde og gourmetproducenter fordelt over

    Fra

    Winery Havens-campingpas

    Når du lejer en autocamper fra Maui får du mulighed for at udskifte en almindelig campingplads til fordel for overnatning ved særligt udvalgte vingårde i nogle af de mest kendte vindistrikter. Du har allerede alt, hvad du skal bruge af faciliteter i autocamperen, så det er

    Fra

  • Waitomo Caves med lysende sankthansorme

    Når du har hentet din autocamper, går turen sydpå mod Waitomo. Gør evt. et stop ved den hyggelige havnefront Mission Bay og tag en is eller en kop kaffe i strandkanten, inden køreturen for alvor starter.

    Waitomo, er hjem for de verdensberømte Waitomo Caves.  Ordet ’Waitomo’ stammer oprindeligt fra Maori-folket og kan oversættes til ’flod som flyder ind i hullet i jorden’. Her får du mulighed for at opleve en underjordisk verden i områdets labyrintiske flodsystemer, som er særligt berømt for de millioner af sankthansorm, hvis lys oplyser kalkstensgrotterne som en stjernehimmel.

    De bakkede landskaber er også rige på naturoplevelser over jorden, og tilbyder en bred vifte af udendørsaktiviteter – hop f.eks. på cyklen og oplev en af de mange spændende cykelruter rundt i landskabet.

    Dagens distance: 180 km

  • Termiske områder i Rotorua

    Boblende mudderhuller, spruttende gejsere og opvarmede strande er blot nogle af de oplevelser der venter i Rotorua, hvor der bliver rig mulighed for at forkæle sig selv i et af områdets naturlige spatilbud. Rotorua er desuden det spirituelle hjem for Maori-stammen Te Arawa og ligger smukt placeret midt imellem myriader af krystalklare kratersøer. I området kan du også opleve filmsettet ’Hobbitton’ som bl.a. blev benyttet under indspilningerne til ’Ringenes Herre’-trilogien.

    Dagens distance: 148 km

  • Solnedgang ved Lake Taupo

    Lake Taupo blev skabt ved et af de største vulkanudbrud man har kendskab til, men ligger i dag fredeligt hen som den største ferskvandssø i Oceanien. Søen, som er på størrelse med Singapore, er omkranset af vulkaner, og den termiske aktivitet i området giver rig mulighed for et afslappende dyp i en af de mange varme kilder.

    Dagens distance: 90 km

  • Tongariro National Park byder på smukke udsigter

    Kør på opdagelse i New Zealands ældste nationalpark Tongariro, og gør et stop for at udforske en af parkens mange vandreruter. Undervejs har du udsigt til den imponerende Mount Ruapehu, som med sine 2797 m er højeste punkt på Nordøen, og desuden den største vulkan på New Zealand. Vejret er meget omskifteligt i området, så husk at tjekke vejrudsigten inden du begiver dig ud – det er ikke usædvanligt at opleve alle fire årstider på én dag.

    Dagens distance: 100 km

  • Udsigt over Wellington fra kabelbanen

    Velkommen til  landets hovedstad, Wellington. Vi anbefaler at gå på opdagelse langs havnefronten og besøge nationalmuseet Te Papa, hvor du kan gå i dybden med landets historie og kultur.

    Dagens distance: 350 km

  • Kayak i Abel Tasman National Park

    Glæd dig til færgeturen gennem maleriske Marlborough Sound – det er den ideelle forsmag på, hvad Sydøen kan tilbyde af sceniske landskaber. Fra Picton kan du køre langs Queen Charlotte Drive med de mange vige og strande. Du kommer også til byen Nelson, som er kendt for sit solrige klima og mange kunstgallerier. Fortsæt til nationalparken Abel Tasman, som er New Zealands mindste nationalpark – men bestemt et besøg værd!

    Dagens distance: 190 km

  • Nelson Lakes National Park

    St Arnaud er en hyggelig lille bjerglandsby beliggende ved grænsen til Nelson Lakes National Park. Parkens to gletsjerformede søer Rotoiti og Rotoroa er omkranset af bøgeskov og skaldede bjergtinder. Det dramatiske landskab opleves bedst til fods på en af områdets mange naturstier.

    Dagens distance: 183 km

  • Varme kilder i Hanmer Springs

    I dag rejser du via Lewis Pass og områdets store skove til Hanmer Springs. Her er der mulighed for at gå en tur, leje en mountainbike eller måske udforske området til hest, inden du slapper af i de termiske pools under åben himmel.

    Dagens distance: 219 km

  • Oplev de kæmpe hvaler i Kaikoura

    Byen Kaikoura er placeret lige ved havet med de smukke, sneklædte bjergtoppe Kaikorua Ranges i baggrunden. Kaikoura er det bedste sted at opleve hvaler – heriblandt kaskelothvaler og spækhuggere. Du har også mulighed for at svømme med delfiner eller sæler og afslutte dagen med den lokale specialitet: krebs tilberedt direkte fra havet.

    Dagens distance: 130 km

  • Den botaniske have i Christchurch

    Efter en køretur langs kysten når du Christchurch. Byen blev hårdt ramt af jordskælvet, som i 2011 kostede 185 mennesker livet og skabte store materielle skader på de gamle bygninger. Heldigvis har byens optimistiske indbyggere formået at bringe byen til live igen. Christchurch bliver også kaldt The Garden City på grund af de mange grønne områder og smukke parker – læg f.eks. vejen forbi byens Botaniske Have.

    Dagens distance: 203 km

  • The Church of the Good Shepherd, der har et stort panoramavindue med udsigt over Lake Tekapo

    Rejsen fortsætter vestpå gennem bakkede landskaber mod byen Methven og Lake Tekapo.  Undervejs kan du evt. gøre et proviantstop i Geraldine, som kalder sig selv for New Zealands oste- og pickles-hovedstad.

    Lake Tekapo er med sin placering i hjertet af Sydøen ikke bare kendt for sine dramatiske landskaber og imponerende nattehimmel, men også for sine vine. Nyd de varme kilder ved Tekapo Springs, og husk også at besøge Church of the Good Shepherd, som med sin maleriske placering ved Lake Tekapo er landets nok mest fotograferede kirke.

    Dagens distance: 227 km

  • New Zealands højeste bjerg Mount Cook

    Ved Lake Pukaki drejer du mod Glentanner ved foden af Mount Cook, som er New Zealands højeste bjerg. Der er talrige muligheder for smukke vandreture, men vi anbefaler den lette Easy Hooker Valley Track, hvor du får en spektakulær udsigt til Mount Cook.

    Dagens distance: 105 km

  • Den spejlblanke sø Lake Wakatipu i Queenstown

    Via bjergpasset Lindis Pass kommer du gennem det enorme område Central Otago, som engang var centrum for landets guldfeber. I dag stammer områdets indtjening primært fra fåre- og hjorteavl og stenfrugt- og vinproduktion, men det ses stadig nogle steder i landskabet, at guldfeberen engang var på sit højeste her. Prøv selv at finde guld ved Kawarau Gorge inden du ankommer til Queenstown.

    Dagens distance: 264 km

  • Mountainbike ved Queenstown

    Queenstown har status som New Zealands førende actionby, men selv hvis man ikke er til river rafting og jetboating, er byen et godt bekendtskab . Der ligger adskillige vingårde i nærheden af Queenstown, og vil du vandre, er der mange afmærkede ruter. Du kan også tage kabelvognene op på toppen af Bob’s Peak, hvorfra man har en eminent udsigt over Queenstown, søen og de smukke bjerge – og husk så i øvrigt at besøge den legendariske burgerbar FERG-burger, som er berømt på hele New Zeal

  • Fiordland National Park

    Fiordland National Park dækker et område på størrelse med Jylland og er nok et af de flotteste naturområder på New Zealand. Der falder 8.000 mm regn om året, og bjergsiderne er en symfoni af grønt. En sand frodighed med mos, bregner og gigantiske træer dækker bjergene, og de store regnmængder giver kraft til vandfaldene, der vælter ud over bjergsiderne. Dybe fjorde skærer sig ind i det bjergrige område, og det er da også netop fjordene, der gør det muligt at opleve nationalparken, som mange mener er “verdens 8. vidunder”.

    Dagens distance: 173 km

  • Sejltur på Milford Sound

    Byerne Te Anau og Manapouri er udgangspunkt for sejlture på henholdsvis Milford Sound og Doubtful Sound, og denne dag er oplagt til at prøve den spektakulære oplevelse.

  • Oplev bjergudsigter på en vandretur i Wanaka

    Byen, og ikke mindst søen, tilbyder et væld af aktiviteter lige fra vandreture til jetboating, men du kan også bare nyde stemningen i en af de hyggelige caféer eller slappe af ved søbredden.

    Wanaka er desuden et sandt paradis for mad- og vinelskeren. Byens vingårde høster jævnligt priser for deres vine, og markederne bugner af spændende lokale produkter – så sørg for at få camperen fyldt op, inden du kører herfra.

    Dagens distance: 227 km

  • Det berømte Wanaka-træ

    Kør langs Lake Wanaka, Lake Hawea og over Haast-bjergpasset, som byder på et utal af vidunderlige udsigter over bjerge, søer og vandfald.

    Gletsjere, tæt regnskov og kyststrækninger ligger tæt i Westland National Park. Vi anbefaler at tage en afstikker til Monro Beach Walk og Ship Creek Walk. Fra oktober til december kan du være heldig at se pingviner og Hectors delfiner, som kun findes i New Zealand og som sammen med kiwifuglen er et nationalsymbol.

    Dagens distance: 286 km

  • Vestkystens flotte natur mod Greymouth

    Besøg Okarito som ligger afsides og forholdsvist isoleret ved kysten mod det Tasmanske Hav. Her kan du tage en sejltur i kajak gennem den stille lagune. Der er også mulighed for at tage på en jetboat-tur i Whataroa, hvor du kan se de sjældne hvide hejrer. Hokitika og Greymouth er kendt for deres kunstfærdige jade-ornamentik, og du kan selv prøve kræfter med håndværket i en jade-workshop.

    Dagens distance: 173 km

  • Det stenende landskab ved Punakaikis Pancake Rocks

    Tag en afstikker til the Pancake Rocks i Punakaiki om morgenen – ved højvande kan du se de kraftfulde ”blowholes”, der skyder vand op i voldsomme og varierede sprøjt. Når du fortsætter rejsen, kører du over bjergpasset Arthur’s Pass inden turen når sin sidste destination Christchurch.

    Dagens distance: 260 km

  • Farverige huse i Christchurch

  • Er rejsen for kort til dig? Har du mere tid og drømmer om at opleve noget mere? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.

    Tilkøb flere oplevelser

    Stopover i Sydney

    Sydney-pakke inkl. 3 nætter på Cambridge Hotel med morgenmad, 2 timers havnerundfart, rundvisning i Sydney Opera House og transfer fra/til Sydney.

    Fra

    Forlæng rejsen i Singapore

    Pakken inkluderer 2 nætter på Peninsular Excelsior inkl. morgenmad, transfer til/fra lufthavnen og giver desuden adgang til en række rabatter og fribilletter på byens turistattraktioner og spisesteder – spørg din rejsekonsulent for yderligere.

    Fra

    Ekstra dage i Hong Kong

    Tilføj en spændende storby til rejsen! Pakken indeholder 2 nætter på Harbour Plaza Metropolis Hotel (ekskl. morgenmad) og 3 timers guidet rundtur til.

    Fra

    Nyd livet på Bali

    Forlæng din rejse med et dejligt ophold på den skønne ø Bali. Bo 5 nætter i Sanur på 4-stjernet hotel i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad og transfer fra lufthavnen og.

    Fra

    5-stjernet ophold på Fiji

    Glæd dig til en 5-stjernet “bounty-oplevelse” på det 5-stjernede Sheraton Fiji, der ligger på hovedøen Viti Levu. Du bor her 5 nætter og der er tale om et fantastisk hotel i meget eksotiske omgivelser, og samtidig ligger resortet tæt på både hovedstaden Nadi og

    Fra

Prisen inkluderer
Flyrejse
  • Flybillet Danmark – Auckland og Christchurch - Danmark inkl. skatter og afgifter
Overnatning
  • 1 overnatning på hotel i Auckland ved ankomst
  • Et års medlemskab af Okay2Stay, som giver gratis overnatning med autocamper hos vingårde og landbrugsgårde på hele New Zealand (værdi 400 kr.)
Autocamper
  • 21 dages autocamperleje
  • Transport begge veje mellem lufthavn og depot
  • Kasko- og ansvarsforsikring (selvrisiko på NZD 7.500)
  • Ubegrænset kilometer
  • Køkkenudstyr
  • Sengetøj, linned og håndklæder
  • Tablet med GPS og information om autocamperen
  • 24 timers kundeservice
  • Mappe med kort og rejseinformation
  • Rabathæfte til flere turistattraktioner
  • Rabatkort til supermarked
  • Tourism Radio Guide
Færge
  • Overfart fra Nordøen til Sydøen inkl. autocamper

Priser & rejseperioder

Priserne i skemaet er fra-priser og per person. Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, ledige flypladser, hotelværelse samt type af autocamper. Kontakt os og få en snak med en af vores rejseeksperter – så er I sikre på, at få den bedste rejse og absolut mest ud af budgettet.

Forår: 15. oktober – 14. december
Jul, nytår og højsommer: 15. december – 31. januar
Sensommer: 1. februar til 15. april

Rejseperiode
2 voksne
2 voksne / 2 børn
Forår
19.995 kr.
15.895 kr.
Jul, nytår og højsommer
26.495 kr.
20.095 kr.
Sensommer
22.795 kr.
17.395 kr.
2 voksne
2 voksne / 2 børn
OBS
Børn er 11 år og under

LAD OS SKRÆDDERSY DRØMMEREJSEN TIL DIG

Lignende rejser

Se kort

autocamper-rejse

24 dage: Fra Sydøen til Nordøen

    Højdepunkter

    • Rotorua og smukke Lake Taupo
    • Hovedstaden Wellington og hyggelige byer som Christchurch og Queenstown.
    • Marlborough Sound og landets mindste nationalpark Abel Tasman
    • Lake Tekapo og Mount Cook
    • Fiordlands National Park og Franz Josef Glacier

24-dages autocamper-ferie fra

Se rejsen
Franz Josef i New Zealand
Se kort

autocamper-rejse

29 dage: New Zealand fra nord til syd i autocamper

    Højdepunkter

    • God tid i naturskønne Bay of Islands
    • De termiske pools ved Hanmer Springs
    • Mulighed for at opleve hvaler ved Kaikoura
    • De spændende storbyer Auckland, Wellington og Christchurch
    • Oplevelser ved Westland National Park og Fox Glacier

29-dages autocamper-ferie fra

Se rejsen

Rejsetips, spændende artikler & de bedste tilbud – direkte i din indbakke