Se mere: privatlivspolitik
FORDELAGTIGE RABATTER PÅ REJSER TIL AUSTRALIEN OG NEW ZEALAND
Rabat 1: Bestil din autocamper-rejse til Australien eller New Zealand nu og spar 15 % på autocamper-lejen. Tilbuddet gælder ved bestilling inden 30. marts 2021 og gælder for afrejse i perioden 15. januar – 31. marts 2022.
Rabat 2: Ved bestilling af en skræddersyet rejse til Australien eller New Zealand med en værdi af minimum 15.000,- pr. person gives 1.500,- i rabat pr. person. Tilbuddet gælder ved bestilling af et tilbud inden 30. marts 2021.
Rabatterne kan kombineres.
Storbyoplevelser og storslået natur i Australien og New Zealand
23-dages rejse fra kr. 22.750
Vi sidder klar på
70 22 66 00
Med dette forslag på en rejse til Australien og New Zealand kan du få en forsmag på Australien kombineret med oplevelser på en kør-selv-tur i New Zealand. Turen fra Auckland til Christchurch indeholder de største highlights på Nordøen og Sydøen, men du skal ikke sidde bag rattet hele tiden. To gange i løbet af turen kommer du på naturskønne togrejser – The Coastal Pacific, der går langs Sydøens kyst, og Tranz Alpine gennem Southern Alps. Ud over disse spektakulære togture er der også inkluderet en uforglemmelig sejltur på Milford Sound og interessante ture med lokale guider – for der er oplevelser, vi ikke synes, du må gå glip af. I Australien koncentrerer oplevelserne sig om Sydney og Port Douglas i det tropiske nord.
Oplevelser i storbyen Sydney
Termiske områder og maorikultur i Rotorua
Gletsjerene Franz Josef og Fox
De charmerende byer Queenstown og Christchurch
Tropiske oplevelser i Cairns
Oplevelser i storbyen Sydney
Termiske områder og maorikultur i Rotorua
Gletsjerene Franz Josef og Fox
De charmerende byer Queenstown og Christchurch
Tropiske oplevelser i Cairns
Vi skræddersyr din drømmerejse til New Zealand
Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig. Hos os får du altid:
Et personligt møde med en rejseekspert, som lytter til dine feriedrømme og giver forslag til ruter og overnatningsmuligheder
Idéer til oplevelser undervejs samt nyttige tips til brug i trafikken
Den helt rigtige bil, der passer til netop dig og din families drømmerejse
Hjælp hvis der sker noget uforudset undervejs på ferien
Afrejse fra Danmark
Singapore er det perfekte sted at gøre et stop på rejsen til Australien og New Zealand. Byen har en masse at byde på, og et par nætter er egentlig ikke nok, men det giver tid til at se de største seværdigheder. Du kan tage rundt i byen med bus, og se bl.a.
Ankomst til Sydney med guidet rundvisning i Operahuset
Operahuset – tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon
Der er meget at opleve i Australiens største by. Sydney Opera House er blevet et australsk ikon, og vi har inkluderet en guidet rundvisning, hvor du bl.a. får fortællingen om det arkitektoniske mesterværk og kommer bag scenen.
På opdagelse i Sydney
Bydelen The Rocks
Tag f.eks. på opdagelse i Sydneys ældste bydel, the Rocks. Her gik de første europæiske kolonister og straffefanger i land i 1788. The Rocks emmer af historisk atmosfære, selv om der nu er gallerier, butikker og cafeer i mange af de gamle bygninger.
En cykeltur er en anderledes og afslappende måde at opleve storbyen på, og det er et spændende alternativ til sightseeing i bus, da du bl.a. kommer steder, som er forbeholdt cyklister og fodgængere. Turen begynder i det historiske område, The Rocks, og i løbet af fire
Se Operahuset fra toppen af den 134 m høje Harbour Bridge og nyd den formidable udsigt 360 grader rundt. Gennem de sidste 10 år har to mio. mennesker fået denne fantastiske oplevelse. Alder er ingen hindring – den hidtil ældste “bridge climber” var 100 år. Turen gennemf
Oplev en historisk del af Sydney på en fantastisk byvandring i området the Rocks, der er kendt for sine brostensbelagte gader, hyggelige caféer og historiske pubber. Kom helt tæt på byens historie, når du besøger nogle af Australiens ældste pubber og vandrer gennem
Oplevelser i Sydney
Nationalparken Blue Mountains
Denne dag kan du bl.a. komme med på en heldagstur til nationalparken Blue Mountains med skovklædte bjerge, vandfald og dybe kløfter. Det er dampen fra olien i eukalyptustræernes blade, der giver bjergene deres blålige skær, og det er baggrunden for nationalparkens navn. Turen foregår i firehjulstrækker og inkluderer både kendte og mindre kendte steder, og en af de første oplevelser er ”morning tea” midt i naturen – og måske dukker der et par kænguruer op. Du ser spektakulære vandfald, flotte udsigtspunkter og naturligvis den meget kendte klippeformation ”The Three Sisters”. Frokosten bliver serveret på en historisk restaurant i området. På vejen tilbage til Sydney stoppes der ved Featherdale Wildlife Park, hvor du kan se mange af de dyrearter, som kun findes i Australien. Har du lyst, kan du selvfølgelig også bare nyde dagen i solrige Sydney.
Med fly fra Sydney til Auckland
Auckland og det 328 m høje Sky Tower
Der flyves til Auckland, hvor kør-selv-turen i New Zealand begynder. Bilen hentes i lufthavnen, og resten af dagen kan du nyde i storbyen, der er omgivet af vand på næsten alle sider. Tag f.eks. op i det 328 m høje Sky Tower og nyd udsigten over Hauraki-bugten, og herfra kan man tydeligt se områdets mange udslukte vulkaner, f.eks. den markante keglevulkan Rangitoto, der ligger på sin egen ubeboede ø.
På Waiheke Island i Hauraki-bugten er der i gennemsnit fem grader varmere end i Auckland, og der falder 30 % mindre regn, så klimaet er ideelt til vindyrkning. På denne spændende vintur er der besøg inkl. vinsmagning på tre forskellige vingårde –
Du får det bedste af to verdener – storbyen Auckland og flot natur i Waitakere Ranges – på denne heldagstur. I løbet af formiddagen ser du mange highlights i Auckland, der ligger i et område med ikke mindre end 52 sovende vulkaner. En halv times tid – længere er der
På denne eftermiddagstur bevæger du dig rundt i byens centrum og besøger lokale madsteder, hvor du vil smage på ost, is, chokolade og forskellige små retter. Du besøger teatre, lokale parker, den gamle del af byen, The Auckland Art Gallery og slutter af ved den flotte
Forbi de berømte Waitomo Caves til Rotorua
Lysene sankthansorme i Waitomo Caves
Ruten går sydpå til Rotorua. Læg evt. ruten, så du får mulighed for at opleve de berømte Waitomo Caves, der byder på både drypsten og selvlysende sankthansorme.
Dagens distance: 230 km
Tag en tur til Waitomo Caves syd for Otorohanga. Disse drypstenshulerne er en rigtig spændende oplevelse af flere grunde. Drypstenformationerne er helt fantastiske, og akustikken er eventyrlig, og så er der de lysende sankthansorme, der får hulerne til at ligne en lysende
Er du fan af Ringenes Herre eller Hobbitten?
Her har du muligheden for at opleve en del af det fantastiske univers fra de verdensberømte filmatiseringer af J.R.R. Tolkiens elskede bøger. Du kører selv hen til adressen The Shire’s Rest, 501 Buckland Road, Matamata, hvor du
Gå ikke glip af en maori-festaften hos Te Puia i Whakarewarewa-dalen – en både interessant og underholdende oplevelse. Du bliver budt velkommen ”the maori way” og oplever ceremonien, der udspiller sig, når to grupper møder hinanden for første gang. De karakteristiske
Oplevelser ved det termiske område Rotorua
Termisk aktivitet i Rotorua
Kogende mudderhuller og damp fra sprækker i fortovet. Springende gejsere og varme kilder. Den termiske aktivitet i Rotorua-området er meget synlig. Men der venter også mange andre oplevelser, og du kan evt. tage til Rainbow Springs Kiwi Wildlife Park, hvor du kan stifte bekendtskab med det newzealandske dyreliv, og i The Agrodome venter et underholdende fåreshow. Du kan også besøge Te Puia – Maori Arts & Crafts Institute, som giver et spændende indblik i maori-kulturen, men hvor du også kan se Pohutu-gejseren, der 20 gange om dagen sender kaskader af vand 30 m op i luften. Om aftenen har du mulighed for at komme med til en maori-festaften. Her bliver du underholdt med dans og musik og får serveret en “hangi”, som er et traditionelt maori-måltid tilberedt i jordovn.
Turen starter for foden af det spetakulære Aniwhenua vandfald. Du sejler afsted på floden, omgivet af flot natur med vandfald og skov. På denne tur kommer du ikke til rapids der er mere en grade 2, og gør det til en perfekt udflugt for familier og dem der ønsker en mere
Nyd en tur i havkajak imellem new zealandsk skov, flotte klipper og hyggelige bugter. Opdag fuglelivet når du sejler på den rolige sø, inden du sejler ind i glow worm grotten. Der er også tid til at slappe af i de varme pools.
<>
Et besøg på National Kiwi Hatchery giver dig muligheden for at opleve den sky Kiwi fugl tæt på. Du hører alt om New Zealands national ikon, og får fortalt hvordan de sjældne æg udklækker, og hvis du er heldig får du lov at se en lille unge. En tur der især henvender
Naturskønne oplevelser på vej til hovedstaden, Wellington
Udsigt over hovedstaden Wellington
Fra Rotorua er der ikke langt til Huka Falls, som er et stop værd. Den 100 m brede Waikato River bliver med stor kraft presset gennem en smal kløft, og ikke mindre end 220.000 liter vand passerer kløften i sekundet, men også vandets meget flotte turkise farve imponerer. Turen fortsætter via Lake Taupo, som er New Zealands største sø, til Tongariro National Park, hvor tre aktive vulkaner dominerer landskabet. Nationalparken er et godt valg til et frokoststop eller en vandretur. Dagen slutter i Wellington, der har været New Zealands hovedstad siden 1865.
Dagens distance: 452 km
Tag med på interessant halvdagstur i Wellington og ”genoplev” filmtrilogien Ringenes Herre. Turen går først til The Embassy Theatre, hvor verdenspremieren fandt sted i 2003, og efter at have nydt udsigten fra Mt Victoria kan du fordybe dig i Tolkiens univers. I
Nationalmuseet Te Papa har for alvor gjort op med museernes støvede image. Her bliver alle aspekter af New Zealands historie præsenteret på en måde, der ligger lysår fra traditionelle museer. Te Papa er en af de ting, som du ikke må gå glip af i.
Sejltur fra nord- til sydøen og videre til Blenheim med sine mange vingårde
Udsigt ved Queen Charlotte Drive
Bilen afleveres på havnen i Wellington, og du går om bord på færgen til Picton på Sydøen og kan glæde dig til en naturskøn sejltur gennem Queen Charlotte Sound.
Fremme i Picton henter du bilen ved færgeterminalen og kører videre til Blenheim, der ligger omgivet af skønne vinområder og tæt på smukke kystlandskaber, hvor det ikke er usædvanligt at se delfiner og sæler. Du kan også køre hen til Mount Richmond Forest Park, hvis du vil ud at vandre på nogle af de mange ruter i området, eller tage på opdagelse blandt Blenheim-områdets mange vingårde, hvor der venter store smagsoplevelser.
Dagens distance på Sydøen: 25 km
Vælger du denne 1-dags tur, kommer du til at vandre første etape af Queen Charlotte Track fra Ship Cove til Endeavour Inlet (14 km). Først går turen dog med vandtaxa fra Picton til vandreområdet, der har skrevet sig ind i historien. Captain Cook navngav
Oplev den smukke Queen Charlotte Sound ombord i din egen kajak. Du kan nyde stilheden og den flotte natur på denne tur, hvor der også serveres morgen kaffe/te og.
Denne vintur er lidt anderledes end de fleste andre ture der tager dig til vinsmagninger. Du bestemmer selv tempoet på denne tur, og hvor længe du vil blive på hver enkelt vingård og bryggeri. Du kører med en bus der har en tidsplan, så du kan stå af, blive på ving
Næste stop må være paradis! Den tanke vil helt naturligt dukke op, når du i havkajak udforsker de smukke kyststrækninger i nationalparken. Har du ikke sejlet i havkajak tidligere, får du en grundig instruktion, og nybegyndere sejler i øvrigt i dobbeltkajak. Guiden kender
Naturskønt sceneri fra Blenheim til Christchurch
Den botaniske have i Christchurch
Turen går videre fra Blenhiem til Christchurch og i dag er en af de længere distancer at tilbagelægge, men ruten går forbi noget af landets smukkeste natur, så det er lige før, man slet ikke bemærker distancen. Du kører bl.a. gennem Nelson Lakes National Park og Victoria Forest Park, hvor det er oplagt at gøre stop, så den smukke natur kan nydes på gå-ben. Og har du sørget for at fylde køletasken godt op med ingredienser til sandwich eller andet lækkert, ja, så lægger den omgivende natur utroligt smukke rammer for en helt særlig frokost!
Fremme i Christchurch afleveres bilen ved lufthavnen, hvorfra der venter transport til hotellet.
Dagens distance: 460 km
Opdag Christchurch der vokser og ændre sig. Der er meget at se og udforske i denne hyggelige by, og det er nemt gjort på cykel. Der er maks. 8 gæster på turen, og det gør at den kan skræddersyes efter jeres behov og ønsker. På cykel kommer du længere og hurtigere
Dagen starter fra Christchurch, hvor du kører mod Akaroa. Undervejs gøres der stop ved en ostebutik i Barry’s Bay, hvor du kan smage på nogle lokale New Zealandske osten. I Akaroa starter dit cruise hvor du kan se delfiner, pingviner og sæler. Du får mulighed for at sv
Togtur med TranzAlpine med udsigt til Southern Alps
Togtur med TranzAlpine
Denne dag venter en flot togtur, og det bliver med TranzAlpine, som går tværs over Sydøen til Greymouth på vestkysten. Den 223 km lange strækning snor sig gennem tunneler og bjergpas og over viadukter og er ubetinget en af de bedste måder at opleve Southern Alps på. Toget har store panoramavinduer, men det er også muligt at nyde natursceneriet fra udendørs platforme. I Greymouth får du igen udleveret en bil, og ruten følger kysten sydpå til Hokitika. Greenstone er newzealandsk jade, og flere steder på Sydøens vestkyst kan du se, hvordan den bliver forarbejdet, og specielt i Hokitika er der mange fristende butikker med smykker og kunsthåndværk – så der er rig mulighed for at få en unik souvenir med hjem. Der fortsættes sydpå til Westland National Park. Her overnattes der to nætter, så der er god tid til at opleve nationalparken med de to kendte gletsjere – Franz Josef og Fox.
Dagens distance: 180 km
Westland National Park med gletsjerne Franz Josef og Fox
Gletsjerdal ved Franz Josef
I Westland National Park er highlights de to gletsjere Franz Josef og Fox, som er usædvanlige på den måde, at de når langt ned til den tempererede regnskov tæt ved kysten. Du kan bl.a. tage med på en guidet vandretur i dalen ved Franz Josef-gletsjeren. Turen går først gennem regnskoven, men snart er der udsyn til gletsjertungen i 300 m højde , og vandreturen følger gletsjertungen et stykke. Undervejs fortæller guiden om det spektakulære naturfænomen. Turen varer tre timer , så der bliver også tid til andre oplevelse – og det kunne f.eks. være en vandretur rundt om Lake Matheson. Fra søen er der en flot udsigt til Mt. Cook, og den bedste udsigt får du tidligt om morgenen, når de sneklædte bjergtoppe spejler sig i søen. En anden ide kunne være en tur til Okarito-lagunen – et vådområde med et fantastisk fugleliv, og hvor der er blevet talt ikke mindre end 70 fuglearter. Du kan udforske området i kajak eller følge en af de tre vandreruter.
Gletsjerne er i konstant bevægelse, og på en helikoptertur får du et godt indtryk af naturkræfterne, ser isskruninger, de uendelige sprækker og det skiftende farvespil med de blålige farver. Der landes på sneen, og der er et kort ophold i omgivelser, hvor
På guidede ture er det muligt at komme tættere på gletsjeren, og på denne tur oplever du Franz Josef-gletsjeren på nærmeste hold. Først går turen gennem regnskoven. Snart er der udsyn til gletsjertungen i 300 meters højde, og vandreturen følger
Få en oplevelse der er værd at huske på denne tur hvor du kører i en 2-personers ATV Quad bike igennem den vilde natur med bjerge, floder og gletsjere omkring dig. Du kører igennem regnskoven, sand, vand og mudder. Du kører i det unikke landskab, hvor gletsjer og regnskov
Naturoplevelser ved West Coast Glaciers og byliv i Queenstown
Mt Aspiring National Park
Turen går via Haast Pass til Mt Aspiring National Park – en af de nationalparker, newzealænderne selv ynder at gå på opdagelse i, da naturen er noget af det mest uspolerede, man kan forestille sig. Gletsjere, sneklædte bjerge, brusende floder og udsigter, der er tæt på at tage pusten fra en. I fordums tid vandrede maorierne igennem området på deres vej til vestkysten efter pounamu (newzealandsk jade). Europæerne udforskede og kortlagde området, og bosættere fandt deres udkomme ved landbrug og minedrift. I dag er historien en anden, men omgivelserne er stadig lige så fascinerende som dengang. Der er mange afmærkede vandreruter i nationalparken, og de begynder ofte, hvor vejene slutter. Der fortsættes til Queenstown, der kendt for sit store udbud af aktiviteter og oplevelser. Byen ligger naturskønt ved Lake Wakatipu, og specielt fra toppen af Ben Lomond er der en flot panoramaudsigt over området.
Dagens distance: 330 km
På opdagelse i Queenstown
Ringenes Herre-landskab ved Shotover River nær Queenstown
Denne dag kan du lade bilen stå, hvis du har lyst til at udforske området på en af de mange tilkøbsudflugter, du kan vælge imellem. Der er bl.a. en guidet tur langs Lake Wakatipu igennem et imponerende landskab til Glenorchy. Her begynder en jetboat-tur på Dart River, og det bliver en tur med action gennem urgammel skov og gletsjerdale og med udsigt til sneklædte bjergtoppe og brusende vandfald. Når du igen har fast grund under fødderne, venter en kortere vandretur, hvor guiden foræller om flora og fauna og om områdets historie. På turen tilbage til Queenstown – som i øvrigt er med 4WD-bus – er der bl.a. stop ved en række af de steder, der har været filmlocations, og du kan genopleve scener fra bl.a. Ringenes Herre.
Fly fra Queenstown lufthavn over Wakatipu Basin og ind i Fiordland, hvor du kan se hele længden af Milford Sound. Efter landing sejler du en kort tur inden du kommer til starten af Milford Track, den kendte vandrerute. Du går 3,5 timer på turen frem til Giant Gate.
Ringenes Herre fans skal tage med på denne tur, hvor du besøger filmlokationerne for Isengard, The Ithilien Camp, Lothlorien og Fanghorn skoven, slaget om Amon Hen og meget mere. Udover det har du bjergene og skoven som udsigt på k.
Sejltur i Milford Sound og Te Anau
Sejltur på Milford Sound
Dagen begynder tidligt, hvis du skal nå at opleve Fiordland National Park på en sejltur på den berømte Milford Sound. Den 22 km lange fjord er en af de flotteste i det store naturområde med lodrette klippesider og storslåede vandfald, og på sejlturen ser du bl.a. Bowen Falls og Mitre Peak. I Te Anau foreslår vi en tur til Te Anau Glowworm Caves med de lysende insekter, og dagen kan slutte med en vandretur langs søen, der er den største på Sydøen.
Dagens distance: 170 km
New Zealand er kendt for sine mange spektakulære vandreruter, og en af dem er Routeburn. Har du ikke tid til at gå hele ruten (32 km), kan du opleve 7-10 km af den på en dagstur fra Te Anau. Vandreturen går gennem frodig regnskov på en vedligeholdt sti. Det
Milford Sound er den mest kendte fjord i Fiordland med lodrette klippesider, der forsætter mere end 1.200 m under havoverfladen. Fjorden er 22 km lang og to km bred. Milford Sound bliver ofte betegnet som verdens ottende vidunder, og det skyldes ikke mindst Mitre Peak (1.962)
Det lokale liv i Te Anau og sigthseeing i Invercargill
Stranden ved landets sydligeste by, Invercargill
Denne dag er der rig mulighed for at opleve New Zealand som landbrugsland, når turen går fra Te Anau til Invercargill. Landskabet er fladt sammenlignet med det, du lige har forladt, og er domineret af vidtstrakte kvæg- og fårefarme. Turen går gennem hyggelige små byer, og hvis du stopper for at tanke eller nyde en kop kaffe på den lokale cafe, er det så godt som sikkert, at stoppet ender med at blive lidt længere end planlagt – newzealænderne elsker nemlig at møde turister og fortælle om deres land. Om eftermiddagen er det oplagt at tage ud på en sightseeingtur med de største highlights i New Zealands sydligste by, Invercargill.
Dagens distance: 160 km
Naturoplevelser langs med Southern Scenic Route og New Zealands ældste by, Dunedin
Fyrtårnet ved Nugget Point
Oplevelserne fortsætter ad Southern Scenic Route, og du kan glæde dig til en dag spækket med naturoplevelser, specielt hvis du stopper i Catlins Forest Park, som ligger på ruten, eller tager en afstikker til Cathedral Caves og til fyrtårnet ved Nugget Point. Her kan du være heldig at se sæler og guløjede pingviner muntre sig i havet. De guløjede pingviner kan du også se ved Roaring Bay, hvor der er “udsigtsskure”. Der er størst chance for at se den sjældne guløjede pingvin sidst på eftermiddagen/først på aftenen. Du når til Dunedin og kan nyde resten af dagen i New Zealands ældste by grundlagt i 1848 af skotske nybyggere. Den skotske fortid kan især ses i arkitekturen, og stationsbygningen er et af de flotteste eksempler fra den periode, hvor fundet af guld bragte velstand til byen.
Dagens distance: 210 km
Otago-halvøen er et eldorado for naturelskere. Ved Taiaro Head ligger der en koloni med kongealbatrosser – eneste sted, hvor de yngler på fastlandet – og albatroskolonien er målet for denne tur. På en sejltur er der rig mulighed for at se de svævende
Yellow Eyed pingviner finder du kun i New Zealand, og der er ikke mange af slagsen. På denne tur kommer du til et reservat hvor du får indblik i pingvinerne og hvordan de hjælper dem på reservatet. På turen ser du også andet dyreliv og guiden vil fortælle om den sp
Sightseeing i Dunedin og kurs mod Christchurch
De imponerende sten Moeraki Boulders
Om formiddagen kan du tage på sightseeing i Dunedin, der er kendt for sin skotske atmosfære. Har du energien kan du tage en tur op ad Baldwin Street, der sandsynligvis er verdens stejleste gade. En tur til Lanarch Castle på halvøen Otago kan også anbefales. På turen til Christchurch skal du huske at stoppe ved Moeraki Boulders, hvor store kuglerunde sten er på vej ud fra skrænten, og hvor andre allerede har lagt sig til rette på stranden.
Dagens distance: 365 km
Fly fra Christchurch til Cairns og videre til kystbyen Port Douglas
Udsigt over stranden i Port Douglas
Du flyver fra Christchurch til Cairns i Australien. Rejsens sidste del tilbringer du i Port Douglas nord for Cairns – en by med perfekt beliggenhed ved havet (transfer er inkluderet).
Oplevelser i Port Douglas
Snorkling ved Great Barrier Reef
Port Douglas opstod efter fund af guld ved Hodgkinson-floden, hvor man havde brug for en havn at sende alt guldet fra. I en kort årrække voksede byen i størrelse, men lige så stille flyttede folk fra byen, indtil turister i 1970’erne begyndte at se den søvnige bys potentiale. I dag er Port Douglas udgangspunkt for en række spændende udflugtsture og aktiviteter for enhver smag – hvoraf en af mest populære nok er sejl- og dykkerture til Great Barrier Reef.
Denne sejltur med Ocean Spirit fra Cairns foregår med en 32m luksus-katamaran med sejl, og efter kun to timer er du fremme ved Michaelmas Cay, som er en skøn lille sandø. Her kan du snorkle og dykke (mod tillæg), opleve koralrevet fra en båd med glasbund og
Aboriginer-stammen Kuku Yalanji har holdt til i regnskovsområdet nord for Port Douglas i 50.000 år, og denne heldagstur giver bl.a. indsigt i, hvordan aboriginerne lever i pagt med naturen. Du får en meget autentisk oplevelse, da en aboriginer tager dig med på
En dag med regnskovsoplevelser på denne eksklusive tur i luksusbus med max. 28 gæster. Du får ægte regnskovsoplevelser på køreturen gennem nogle af de ældste regnskove i verden. Sejlturen på Daintree River er en spændende regnskovsoplevelse med mulighed
Verdens smukkeste togtur er måske den gennem regnskoven til Kuranda. Jernbanen blev åbnet i 1891 og snor sig gennem de regnskovsklædte bjerge via et utal af broer og tunneler. Den enestående tur med veterantoget til Kuranda er en af oplevelserne på denne tur. I Kuranda har
En dejlig tur fra Cairns om bord på 16m sejlbåden ”Ocean Free” er optakten til en skøn dag ved koralrevet. Stemningen er hyggelig og afslappet, og personalet gør deres til, at de forventningsfulde gæster (maks. 25) får en dag med sublime oplevelser.
Afrejse fra Cairns
Lagunen i Cairns
Du bliver kørt til lufthavnen i Cairns.
Ankomst til Danmark
Forlæng rejsen
Singapore er det perfekte sted at gøre et stop på rejsen til Australien og New Zealand. Byen har en masse at byde på, og et par nætter er egentlig ikke nok, men det giver tid til at se de største seværdigheder. Du kan tage rundt i byen med bus, og se bl.a.
Tag et stop i det moderne Dubai, hvor du på en og samme dag kan besøge det lokale marked, sole dig på de flotte sandstrande, tage en tur i verdens højeste bygning eller jeep-safari i ørkenen.
Der findes mange forskellige hoteller i Dubai, og hvor man skal bo afhænger
Doha er hovedstaden i emiratet Qatar, der ligger på den arabiske halvø lige ud til Den Persiske Golf. Her finder du flotte strande langs kysten, og skyskabere i stål og glas i centrum af byen. I Doha kan du både opleve det gamle og det nye. Der er markeder og basarer med
Tag et stop i fantastiske Tokyo, som er verdens mest befolkede by, fordelt på et område 2 gange sjællands størrelse. Tag dig tid til at besøge det gamle Tokyo med markeder, oplev de dyre shoppingdistrikter som Ginza, og gå forbi det hemmelige og lukkede Kejserpalads. Om
Bangkok er stor og hektisk, men med en masse seværdigheder. Det guldbelagte Grand Palace og det tilstødende tempel – Wat Po med sin 40 m lange Buddha-statue – er imponerende. En sejltur i en longtailboat på en af Bangkoks floder bør også prøves. Her svarer floderne
Ønsker du lidt afslapning efter en længere rejse rundt i Australien eller New Zealand, så er Hua Hin et rigtig godt valg. Vejret her er dejligt året rundt, og du kan nemt bruge 5-7 dage på de fine strande. Området byder på restauranter, shopping, udflugter til vands,
Bountystrande er det første man tænker på når der bliver sagt Fiji, og det kan man også roligt gøre, for det er præcis hvad man bliver mødt af.
Glæd dig til en 5-stjernet “bounty-oplevelse” på det 5-stjernede Sheraton Fiji, der ligger på hovedøen Viti Levu. Du
Tilføj en eksotisk bade- og oplevelsesferie til rejsen!
Pakken inkluderer både Oahu og Maui, to af øerne i Ø-gruppen Hawaii. Oahu er mest kendt for sandstranden i byen Honolulu og så Pearl Harbour, men en tur til den berømte udslukte vulkan Diamond Head, hvis krater
Forlæng din rejse med et dejligt ophold på den skønne ø Bali, hvor du ikke kan andet end komme ned i gear. Her er utrolig smukt, og du kan slappe af på de fine strande, ved poolen, du kan tage på tur i rismarkerne, få massage, dyrke yoga, og selvfølgelig nyde en masse
Anmeldelser fra tidligere rejsende til New Zealand
Flyrejse
Transport
Overnatning
Tog
Priserne i skemaet er fra-priser. Den endelige pris kan afhænge af ledige flypladser og hoteller på destinationen. Kontakt os og få en snak med en af vores rejseeksperter – så skræddersyer vi rejsen så den passer til dig og dine ønsker.
Kør-selv-ferie
New Zealand fra nord til syd
Højdepunkter
23-dages kør selv tur fra
18.395 kr.
Kør-selv-ferie
Det bedste af New Zealand & Fiji
Højdepunkter
21-dages kør-selv-ferie fra
21.195 kr.
Kør-selv-ferie
New Zealand fra nord til syd
Højdepunkter
23-dages kør selv tur fra
18.395 kr.
Kør-selv-ferie
Det bedste af New Zealand & Fiji
Højdepunkter
21-dages kør-selv-ferie fra
21.195 kr.
Rejsetips, spændende artikler & de bedste tilbud – direkte i din indbakke
Når du rejser med os
Bliv inspireret
Åbningstider
Randers
Østergade 10A,
8900 Randers
København
Store Kongensgade 62,
1264 København K
© Risskov Rejser A/S 2021