Se mere: privatlivspolitik
Tryghedsgaranti hos Risskov Rejser!
Hos os har du altid – uanset hvornår du bestiller din rejse – automatisk garanti for, at din rejse bliver refunderet, hvis din bestilte rejse bliver aflyst på baggrund af Udenrigsministeriets rejsevejledninger og anvisninger. Læs mere her
Storbyoplevelser og storslået natur i Australien og New Zealand
23-dages rejse kr. pr. person
Vi sidder klar på
70 22 66 00
Med dette forslag på en rejse til Australien og New Zealand kan du få en forsmag på Australien kombineret med oplevelser på en kør-selv-tur i New Zealand. Turen fra Auckland til Christchurch indeholder de største highlights på Nordøen og Sydøen, men du skal ikke sidde bag rattet hele tiden. To gange i løbet af turen kommer du på naturskønne togrejser – Tranz Coastal, der går langs Sydøens kyst, og Tranz Alpine gennem Southern Alps. Ud over disse spektakulære togture er der også inkluderet en uforglemmelig sejltur på Milford Sound og interessante ture med lokale guider – for der er oplevelser, vi ikke synes, du må gå glip af. I Australien koncentrerer oplevelserne sig om Sydney og Port Douglas i det tropiske nord.
Oplevelser i storbyen Sydney
Termiske områder og maorikultur i Rotorua
Gletsjerene Franz Josef og Fox
De charmerende byer Queenstown og Christchurch
Tropiske oplevelser i Cairns
Oplevelser i storbyen Sydney
Termiske områder og maorikultur i Rotorua
Gletsjerene Franz Josef og Fox
De charmerende byer Queenstown og Christchurch
Tropiske oplevelser i Cairns
Vi skræddersyr din drømmerejse til New Zealand
Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig. Hos os får du altid:
Et personligt møde med en rejseekspert, som lytter til dine feriedrømme og giver forslag til ruter og overnatningsmuligheder
Idéer til oplevelser undervejs samt nyttige tips til brug i trafikken
Det helt rigtige køretøj, der passer til netop dig og din families drømmerejse
Hjælp hvis der sker noget uforudset undervejs på ferien
Afrejse fra Danmark
Ankomst til Sydney med guidet rundvisning i Operahuset
Operahuset – tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon
Der er meget at opleve i Australiens største by. Sydney Opera House er blevet et australsk ikon, og vi har inkluderet en guidet rundvisning, hvor du bl.a. får fortællingen om det arkitektoniske mesterværk og kommer bag scenen.
Sydney Opera House er en storslået oplevelse, og den spektakulære bygning har nu i 40 år taget alle med storm. På en guidet rundvisning hører du i løbet af en times tid historien om det arkitektoniske mesterv.
En cykeltur er en anderledes og afslappende måde at opleve storbyen på, og det er et spændende alternativ til sightseeing i bus, da du bl.a. kommer steder, som er forbeholdt cyklister og fodgængere. Turen begynder i det historiske område, The Rocks, og i løbet af fire
Se Operahuset fra toppen af den 134 m høje Harbour Bridge og nyd den formidable udsigt 360 grader rundt. Gennem de sidste 10 år har to mio. mennesker fået denne fantastiske oplevelse. Alder er ingen hindring – den hidtil ældste “bridge climber” var 100 år. Turen gennemf
På opdagelse i Sydney
Bydelen The Rocks
Tag f.eks. på opdagelse i Sydneys ældste bydel, the Rocks. Her gik de første europæiske kolonister og straffefanger i land i 1788. The Rocks emmer af historisk atmosfære, selv om der nu er gallerier, butikker og cafeer i mange af de gamle bygninger.
Få en naturoplevelse ud over det sædvanlige i Australiens anden ældste nationalpark, som ligger kun 45 min. kørsel nord for Sydney. Nationalparkens landskab er præget af sandstensklipper, og de bjergtagende udsigter hører til de flotteste i Sydney-området,
Oplevelser i Sydney eller heldagstur til nationalparken Blue Mountains
Nationalparken Blue Mountains
Denne dag kan du bl.a. komme med på en heldagstur til nationalparken Blue Mountains med skovklædte bjerge, vandfald og dybe kløfter. Det er dampen fra olien i eukalyptustræernes blade, der giver bjergene deres blålige skær, og det er baggrunden for nationalparkens navn. Turen foregår i firehjulstrækker og inkluderer både kendte og mindre kendte steder, og en af de første oplevelser er ”morning tea” midt i naturen – og måske dukker der et par kænguruer op. Du ser spektakulære vandfald, flotte udsigtspunkter og naturligvis den meget kendte klippeformation ”The Three Sisters”. Frokosten bliver serveret på en historisk restaurant i området. På vejen tilbage til Sydney stoppes der ved Featherdale Wildlife Park, hvor du kan se mange af de dyrearter, som kun findes i Australien. Har du lyst, kan du selvfølgelig også bare nyde dagen i solrige Sydney.
Med fly fra Sydney til Auckland, hvor kør-selv-ferien i New Zealand begynder
Auckland og det 328 m høje Sky Tower
Der flyves til Auckland, hvor kør-selv-turen i New Zealand begynder. Bilen hentes i lufthavnen, og resten af dagen kan du nyde i storbyen, der er omgivet af vand på næsten alle sider. Tag f.eks. op i det 328 m høje Sky Tower og nyd udsigten over Hauraki-bugten, og herfra kan man tydeligt se områdets mange udslukte vulkaner, f.eks. den markante keglevulkan Rangitoto, der ligger på sin egen ubeboede ø.
Fra Auckland forbi de berømte Waitomo Caves til Rotorua
Lysene sankthansorme i Waitomo Caves
Ruten går sydpå til Rotorua. Læg evt. ruten, så du får mulighed for at opleve de berømte Waitomo Caves, der byder på både drypsten og selvlysende sankthansorme.
Dagens distance: 230 km
Oplevelser ved det termiske område Rotorua
Termisk aktivitet i Rotorua
Kogende mudderhuller og damp fra sprækker i fortovet. Springende gejsere og varme kilder. Den termiske aktivitet i Rotorua-området er meget synlig. Men der venter også mange andre oplevelser, og du kan evt. tage til Rainbow Springs Kiwi Wildlife Park, hvor du kan stifte bekendtskab med det newzealandske dyreliv, og i The Agrodome venter et underholdende fåreshow. Du kan også besøge Te Puia – Maori Arts & Crafts Institute, som giver et spændende indblik i maori-kulturen, men hvor du også kan se Pohutu-gejseren, der 20 gange om dagen sender kaskader af vand 30 m op i luften. Om aftenen har du mulighed for at komme med til en maori-festaften. Her bliver du underholdt med dans og musik og får serveret en “hangi”, som er et traditionelt maori-måltid tilberedt i jordovn.
Naturskønne oplevelser på vej til hovedstaden, Wellington
Udsigt over hovedstaden Wellington
Fra Rotorua er der ikke langt til Huka Falls, som er et stop værd. Den 100 m brede Waikato River bliver med stor kraft presset gennem en smal kløft, og ikke mindre end 220.000 liter vand passerer kløften i sekundet, men også vandets meget flotte turkise farve imponerer. Turen fortsætter via Lake Taupo, som er New Zealands største sø, til Tongariro National Park, hvor tre aktive vulkaner dominerer landskabet. Nationalparken er et godt valg til et frokoststop eller en vandretur. Dagen slutter i Wellington, der har været New Zealands hovedstad siden 1865.
Dagens distance: 452 km
Sejltur gennem Queen Charlotte Sound og videre til Blenheim med sine mange vingårde
Udsigt ved Queen Charlotte Drive
Bilen afleveres på havnen i Wellington, og du går om bord på færgen til Picton på Sydøen og kan glæde dig til en naturskøn sejltur gennem Queen Charlotte Sound.
Fremme i Picton henter du bilen ved færgeterminalen og kører videre til Blenheim, der ligger omgivet af skønne vinområder og tæt på smukke kystlandskaber, hvor det ikke er usædvanligt at se delfiner og sæler. Du kan også køre hen til Mount Richmond Forest Park, hvis du vil ud at vandre på nogle af de mange ruter i området, eller tage på opdagelse blandt Blenheim-områdets mange vingårde, hvor der venter store smagsoplevelser.
Dagens distance på Sydøen: 25 km
Naturskønt sceneri fra Blenheim til Christchurch
Den botaniske have i Christchurch
Turen går videre fra Blenhiem til Christchurch og i dag er en af de længere distancer at tilbagelægge, men ruten går forbi noget af landets smukkeste natur, så det er lige før, man slet ikke bemærker distancen. Du kører bl.a. gennem Nelson Lakes National Park og Victoria Forest Park, hvor det er oplagt at gøre stop, så den smukke natur kan nydes på gå-ben. Og har du sørget for at fylde køletasken godt op med ingredienser til sandwich eller andet lækkert, ja, så lægger den omgivende natur utroligt smukke rammer for en helt særlig frokost!
Fremme i Christchurch afleveres bilen ved lufthavnen, hvorfra der venter transport til hotellet.
Dagens distance: 460 km
Togtur med TranzAlpine med udsigt til Southern Alps
Togtur med TranzAlpine
Denne dag venter en flot togtur, og det bliver med TranzAlpine, som går tværs over Sydøen til Greymouth på vestkysten. Den 223 km lange strækning snor sig gennem tunneler og bjergpas og over viadukter og er ubetinget en af de bedste måder at opleve Southern Alps på. Toget har store panoramavinduer, men det er også muligt at nyde natursceneriet fra udendørs platforme. I Greymouth får du igen udleveret en bil, og ruten følger kysten sydpå til Hokitika. Greenstone er newzealandsk jade, og flere steder på Sydøens vestkyst kan du se, hvordan den bliver forarbejdet, og specielt i Hokitika er der mange fristende butikker med smykker og kunsthåndværk – så der er rig mulighed for at få en unik souvenir med hjem. Der fortsættes sydpå til Westland National Park. Her overnattes der to nætter, så der er god tid til at opleve nationalparken med de to kendte gletsjere – Franz Josef og Fox.
Dagens distance: 180 km
Westland National Park med gletsjerne Franz Josef og Fox
Gletsjerdal ved Franz Josef
I Westland National Park er highlights de to gletsjere Franz Josef og Fox, som er usædvanlige på den måde, at de når langt ned til den tempererede regnskov tæt ved kysten. Du kan bl.a. tage med på en guidet vandretur i dalen ved Franz Josef-gletsjeren. Turen går først gennem regnskoven, men snart er der udsyn til gletsjertungen i 300 m højde , og vandreturen følger gletsjertungen et stykke. Undervejs fortæller guiden om det spektakulære naturfænomen. Turen varer tre timer , så der bliver også tid til andre oplevelse – og det kunne f.eks. være en vandretur rundt om Lake Matheson. Fra søen er der en flot udsigt til Mt. Cook, og den bedste udsigt får du tidligt om morgenen, når de sneklædte bjergtoppe spejler sig i søen. En anden ide kunne være en tur til Okarito-lagunen – et vådområde med et fantastisk fugleliv, og hvor der er blevet talt ikke mindre end 70 fuglearter. Du kan udforske området i kajak eller følge en af de tre vandreruter.
Naturoplevelser ved West Coast Glaciers og byliv i Queenstown
Mt Aspiring National Park
Turen går via Haast Pass til Mt Aspiring National Park – en af de nationalparker, newzealænderne selv ynder at gå på opdagelse i, da naturen er noget af det mest uspolerede, man kan forestille sig. Gletsjere, sneklædte bjerge, brusende floder og udsigter, der er tæt på at tage pusten fra en. I fordums tid vandrede maorierne igennem området på deres vej til vestkysten efter pounamu (newzealandsk jade). Europæerne udforskede og kortlagde området, og bosættere fandt deres udkomme ved landbrug og minedrift. I dag er historien en anden, men omgivelserne er stadig lige så fascinerende som dengang. Der er mange afmærkede vandreruter i nationalparken, og de begynder ofte, hvor vejene slutter. Der fortsættes til Queenstown, der kendt for sit store udbud af aktiviteter og oplevelser. Byen ligger naturskønt ved Lake Wakatipu, og specielt fra toppen af Ben Lomond er der en flot panoramaudsigt over området.
Dagens distance: 330 km
På opdagelse i Queenstown eller guidet tur til Glenorchy
Ringenes Herre-landskab ved Shotover River nær Queenstown
Denne dag kan du lade bilen stå, hvis du har lyst til at udforske området på en af de mange tilkøbsudflugter, du kan vælge imellem. Der er bl.a. en guidet tur langs Lake Wakatipu igennem et imponerende landskab til Glenorchy. Her begynder en jetboat-tur på Dart River, og det bliver en tur med action gennem urgammel skov og gletsjerdale og med udsigt til sneklædte bjergtoppe og brusende vandfald. Når du igen har fast grund under fødderne, venter en kortere vandretur, hvor guiden foræller om flora og fauna og om områdets historie. På turen tilbage til Queenstown – som i øvrigt er med 4WD-bus – er der bl.a. stop ved en række af de steder, der har været filmlocations, og du kan genopleve scener fra bl.a. Ringenes Herre.
Sejltur i Milford Sound og Te Anau
Sejltur på Milford Sound
Dagen begynder tidligt, hvis du skal nå at opleve Fiordland National Park på en sejltur på den berømte Milford Sound. Den 22 km lange fjord er en af de flotteste i det store naturområde med lodrette klippesider og storslåede vandfald, og på sejlturen ser du bl.a. Bowen Falls og Mitre Peak. I Te Anau foreslår vi en tur til Te Anau Glowworm Caves med de lysende insekter, og dagen kan slutte med en vandretur langs søen, der er den største på Sydøen.
Dagens distance: 170 km
Det lokale liv i Te Anau og sigthseeing i Invercargill
Stranden ved landets sydligeste by, Invercargill
Denne dag er der rig mulighed for at opleve New Zealand som landbrugsland, når turen går fra Te Anau til Invercargill. Landskabet er fladt sammenlignet med det, du lige har forladt, og er domineret af vidtstrakte kvæg- og fårefarme. Turen går gennem hyggelige små byer, og hvis du stopper for at tanke eller nyde en kop kaffe på den lokale cafe, er det så godt som sikkert, at stoppet ender med at blive lidt længere end planlagt – newzealænderne elsker nemlig at møde turister og fortælle om deres land. Om eftermiddagen er det oplagt at tage ud på en sightseeingtur med de største highlights i New Zealands sydligste by, Invercargill.
Dagens distance: 160 km
Naturoplevelser langs med Southern Scenic Route og New Zealands ældste by, Dunedin
Fyrtårnet ved Nugget Point
Oplevelserne fortsætter ad Southern Scenic Route, og du kan glæde dig til en dag spækket med naturoplevelser, specielt hvis du stopper i Catlins Forest Park, som ligger på ruten, eller tager en afstikker til Cathedral Caves og til fyrtårnet ved Nugget Point. Her kan du være heldig at se sæler og guløjede pingviner muntre sig i havet. De guløjede pingviner kan du også se ved Roaring Bay, hvor der er “udsigtsskure”. Der er størst chance for at se den sjældne guløjede pingvin sidst på eftermiddagen/først på aftenen. Du når til Dunedin og kan nyde resten af dagen i New Zealands ældste by grundlagt i 1848 af skotske nybyggere. Den skotske fortid kan især ses i arkitekturen, og stationsbygningen er et af de flotteste eksempler fra den periode, hvor fundet af guld bragte velstand til byen.
Dagens distance: 210 km
Sightseeing i Dunedin og kurs mod Christchurch
De imponerende sten Moeraki Boulders
Om formiddagen kan du tage på sightseeing i Dunedin, der er kendt for sin skotske atmosfære. Har du energien kan du tage en tur op ad Baldwin Street, der sandsynligvis er verdens stejleste gade. En tur til Lanarch Castle på halvøen Otago kan også anbefales. På turen til Christchurch skal du huske at stoppe ved Moeraki Boulders, hvor store kuglerunde sten er på vej ud fra skrænten, og hvor andre allerede har lagt sig til rette på stranden.
Dagens distance: 365 km
Fly fra Christchurch til Cairns og videre til kystbyen Port Douglas
Oplevelser i Port Douglas eller mulighed for udflugt til Great Barrier Reef
Snorkling ved Great Barrier Reef
Port Douglas opstod efter fund af guld ved Hodgkinson-floden, hvor man havde brug for en havn at sende alt guldet fra. I en kort årrække voksede byen i størrelse, men lige så stille flyttede folk fra byen, indtil turister i 1970’erne begyndte at se den søvnige bys potentiale. I dag er Port Douglas udgangspunkt for en række spændende udflugtsture og aktiviteter for enhver smag – hvoraf en af mest populære nok er sejl- og dykkerture til Great Barrier Reef.
Great Barrier Reef er en oplevelse, du ikke må gå glip af. Vælger du at bo i Port Douglas, kan du få oplevelsen på en heldagstur med Sailaway’s 15m luksuskatamaran med plads til 33 gæster om bord til Low Isles, som er en koralø på Great Barrier Reef.
Afrejse fra Cairns
Lagunen i Cairns
Transfer er inkluderet.
Ankomst til Danmark
Forlæng rejsen
Er rejsen for kort til dig? Har du mere tid og drømmer om at opleve noget mere? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.
Om bord på krydstogtskibet ”Coral Expeditions” får du en luksusoplevelse, for der bliver nemlig på alle måder kræset for de 50 passagerer om bord. Undervejs er der exceptionelle muligheder for at dykke og snorkle, og der er marinebiologer med om bord, der fungerer
Pakken inkluderer 2 nætter på Peninsular Excelsior inkl. morgenmad, transfer til/fra lufthavnen og giver desuden adgang til en række rabatter og fribilletter på byens turistattraktioner og spisesteder – spørg din rejsekonsulent for yderligere.
Tilføj en spændende storby til rejsen! Pakken indeholder 2 nætter på Harbour Plaza Metropolis Hotel (ekskl. morgenmad) og 3 timers guidet rundtur til.
Anmeldelser fra tidligere rejsende til New Zealand
Transport
Overnatning
Priserne i skemaet er fra-priser. Den endelige pris kan afhænge af ledige flypladser og hoteller på destinationen. Kontakt os og få en snak med en af vores rejseeksperter – så er du sikker på, at du og din familie får absolut mest ud af budgettet.
Rejsetips, spændende artikler & de bedste tilbud – direkte i din indbakke
Når du rejser med os
Bliv inspireret
Åbningstider
Randers
Østergade 10A,
8900 Randers
København
Store Kongensgade 62,
1264 København K
© Risskov Rejser A/S 2021