Firma – og grupperejser

Når rejsen går til Østrig

Når du tager afsted på en rundrejse til Østrig med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Østrig.

Har du spørgsmål til dine rejsedokumenter eller de lokale forhold, sidder vi klar til at hjælpe, så du får en tryg og behagelig rejse.

Visum er ikke nødvendigt for danske statsborgere. Passet skal medbringes som ID ved flyrejser. Det anbefales at medbringe en kopi af pas og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefonen.

Der bruges euro, som kan hæves i banker og automater. Internationale kreditkort accepteres stort set overalt. Det anbefales at medbringe lidt kontanter hjemmefra. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre kortet.

For aktuelle regler om hvad man må medbringe, se Skats hjemmeside www.skat.dk og søg på ”toldregler på rejsen”.

Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer et medicinpas med en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagage.

Som udgangspunkt skal alle rejsende være selvhjulpne. Vores rejser er generelt ikke egnet for gangbesværede, da mange seværdigheder opleves til fods og kræver, at du er i stand til at gå min. 5 km dagligt.

På enhver udlandsrejse har du behov for en god rejseforsikring, som dækker i forbindelse med akut opstået sygdom mv. Risskov Rejser samarbejder med Gouda, som er specialiseret i rejseforsikringer og tilbyder produkter med dækninger, som hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov.

Vi har som hovedregel valgt 3- og 4-stjernede hoteller på vores rundrejser, men da udenlandske hoteller ikke tildeles stjerner efter dansk standard, kan der være hoteller, hvor man vil opleve en anelse lavere standard. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard.

Det østrigske køkken hviler på traditioner, dog med forskelle kulinariske tvists fra region til region. Østrigs madscene er desuden påvirket af andre europæiske madkulturer, f.eks. den italienske, ungarske og tyrkiske. Maden minder om bedstemors køkken, da retterne ofte er bastante og med masser af smag. Og så er østrigerne særligt glade for deres lokalt dyrkede råvarer. Blandt de klassiske østrigske retter er wienerschnitzel med Bratkartoffeln (paneret svine- eller kalvekød med kartofler), Tafelspitz (kogt oksekød med peberrod og grøntsager), Hirschgulasch med Knödl (hjortegullash med bolle af kartoffel og brød), Topfenknockerln (søde dumplings) og Innviertler Bratknödel (dumplings fyldt med kød).

I den søde del af køkkenet finder du kager såsom Apfelstrudel (æblekage), Sachertorte (chokoladekage), Germknödel (sød bolle med syltetøj) og Kaiserschmarnn (pandekager i bidder) – gerne ledsaget af kaffespecialiteten Wiener Melange.

Østrig er også kendt for sine vinmarker, hvor bl.a. druen Grüner Veltliner er populær.

Vandet kan drikkes fra vandhanen.

Elektricitet, mobil og Wi-Fi

Strømspændingen er som i Danmark, og stikkontakterne er til 2-benede stik. Kun hvis du har 3-benede stik, er det nødvendigt med en adapter.

Det er sædvanligvis dyrt at bruge en dansk mobiltelefon uden for Danmark, bortset fra rejse i EU-lande, hvor der er indført roaming til hjemmetakst, således at du kan ringe, sende sms og bruge datatjenester uden ekstra omkostninger. Landekode til Danmark ved opkald fra udlandet er +45 før telefonnummeret. Vi anbefaler altid, at du kontakter din abonnementsudbyder, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan bruge tele- og datatjenester uden ekstra omkostninger på din rejsedestination.

 

Tidsforskel

Der er ingen tidsforskel ifht. Danmark.

 

Drikkepenge

På mange hoteller og restauranter lægger tjenerne et servicegebyr til regningen, men ofte forventer de at få lidt drikkepenge oveni. Taxichauffører forventer at få cirka 10 % i drikkepenge.

 

Sikkerhed

Brug sikkerhedsboks på værelset, eller få dine værdigenstande opbevaret i receptionen.

Østrig ligger i den temperede zone – i overgangszonen fra det atlantisk påvirkede til det kontinentalt prægede mellemeuropæiske klima. Der er markant forskel i både temperatur og klimaets karakter i løbet af de fire årstider. Den østlige del af Østrig har kolde vintre og varme somre, og på helårsbasis falder der kun små regnmængder. Den vestlige del af landet er påvirket af havklimaet og vestenvinden, og vintrene er relativt milde, og somrene er varme.

  • Statsform: Republik.
  • Hovedstad: Wien 1,7 mio. indbyggere.
  • Befolkning: 8,8 mio.
  • Religion: Hovedsageligt katolikker.
  • Sprog: Tysk.
  • Areal83.872 km².
  • Højeste punktGrossglockner 3.797 m.

Vores rejser til Østrig

Vores rejser

Alle rejser
Foto
Kort

her