Rejser til Portugal

På opdagelse i søfarernes fodspor

I det vestlige hjørne af Europa gemmer sig en storslået, farverig perle

Portugal har altid haft blikket vendt mod havet, og i 1400-tallet tog opdagelsesrejserne fart. De opdagelsesrejsende skaffede landet kolonier og rigdom, og den dag i dag byder en rejse til Portugal på mange kulturskatte fra den glorværdige fortid.

Ud over spændende historie, får du på din rejse til Portugal også spektakulær natur med stor variation og evigt skiftende landskaber. Landet byder blandt andet på både lange, rå sandstrande, men også gyldne strande med spektakulære, okkerfarvede klippeformationer.

I baglandets bjergrige områder ligger idylliske småbyer drysset ud i landskabet, og det er tydeligt, at maurerne også har været her. Det vidner både de kridhvide huse i arabisk stil og de slanke, fint udsmykkede skorstene om. Du kan opleve det bedste, Portugal har at byde på, på vores rundrejse ”Det storslåede Portugal”. Her oplever du de smukke landskaber, hyggelige middelalderbyer, de to kulturstader, Porto og Lissabon, og får ikke mindst et indblik i Portugals spændende historie.

Du finder vores rundrejser til Portugal længere nede på siden.

 

Lissabon_iStock-1137863101_323-390
Algarve_178802861_333-270

Alle rundrejser til Portugal

  1. Det storslåede Portugal
    Det storslåede Portugal

    9 dage - fra 14.995 kr.

    SE REJSEN
Convento_de_Cristo__Tomar_162980912_450-555
obidos_187870028_333-270
nazar__467304495_323-390

Et skatkammer af oplevelser

Den Iberiske Halvø har set Christoffer Columbus’ skibe stævne ud mod nye verdener og opflasket opdagelsesrejsende som Vasco da Gama, men de gamle navigatørers egen baghave lader endnu masser tilbage for nutiden at udforske. På en rejse til Portugal forenes historiens vingesus med smuk natur, charmerende middelalderbyer og summende kulturliv – der er kort sagt en masse gode grunde til at rejse til Portugal

 

Med sporvogn i Lissabon

Når du rejser til Portugal, er hovedstaden Lissabon et oplagt sted at begynde dit Portugal-eventyr, og i den ældste bydel, Alfama, med de labyrintiske gyder og stejle trapper kan du stadig få en autentisk, portugisisk oplevelse. Det samme gælder, hvis du tager med en af de ældste sporvognslinjer, der emmer af nostalgi, og som kæmper sig anstrengt op ad de stejle gader, hvor der kun lige er plads til sporvognen.

Lissabons vartegn er Torre de Belém, som forsvarede indsejlingen til Lissabon, når skibene tungtlastede vendte hjem fra den store verden. I nærheden ligger Padrão dos Descobrimentos – et 50 m højt monument, der hylder 30 betydningsfulde opdagelsesrejsende. Øverst står Henrik Søfareren, som var med til at grundlægge Portugal som kolonimagt, og han har bl.a. følgeskab af Vasco Da Gama, der fandt søvejen til Indien, og Pedro Álares Cabral, der opdagede Brasilien.

Du kan fordybe dig i den charmerende hovedstad Lissabon, på vores rundrejse til Lissabon.

 

Lissabon_Alfama_iStock-944018502_450-555
Handelspladsen_178843477_333-270
Douro_Vinhateiro_iStock-1199283509_333-270
Portvin_iStock-610543724_450-555

Portugisiske vinoplevelser

Douro-dalen i det nordlige Portugal er den populære betegnelse for portvinsdistriktet Douro Vinhateiro. Det er verdens ældste vindistrikt, da man allerede i 1756 begyndte at statskontrollere vinene. Vindistriktet begynder 150 km inde i landet og strækker sig til den spanske grænse, og de beskyttende bjerge og påvirkningen fra Atlanterhavet giver druerne perfekte betingelser. Produktionen følger stadig de traditionelle metoder og bliver efter et par måneders lagring sendt til portvinshusene i Vila Nova de Gaia (Portos tvillingeby), hvor processen fortsætter. På rejsen til ”Det storslåede Portugal” besøger du blandt andet den danskejede vingård Quinta do Pégo, som ligger i Douro-dalen, hvor du får et indblik i vinproduktionen – og du får selvfølgelig også lov til at smage på nogle af de lokale specialiteter.

Længere nordpå i Minho-regionen, der er kendt som den grønne provins, produceres der – som det eneste sted i Portugal – den særlige vintype Vinho Verde. Den specielle vin fås i en både rød og hvid udgave, og verde (grøn) refererer til, at der er tale om en ung vin, der frigives 3 – 6 måneder efter høst

Hvornår skal du rejse til Portugal?

Svaret er simpelt – du kan rejse til Portugal hele året. Landet ligger i middelhavsbæltet hvilket betyder, at der er varmt om sommeren og vintrene er milde ofte med tocifrede plusgrader – visse områder af Portugal kan desuden bryste sig af hele 300 solskinsdage om året. Her er varmest i sommerperioden fra juni til september, hvor temperaturerne ofte sniger sig over 25 grader, og der næsten ikke er nogle regnvejrsdage. Men Portugal er lige så smuk udenfor sommerperioden – når naturen har fået vand. Derfor er det også oplagt at rejse til Portugal i forårs- og efterårsmånederne, hvor du kan opleve lune temperaturer omkring 18-22 grader. Du skal dog være opmærksom på, at der i denne periode også er større chance for regnvejrsdage – men det gør kun det portugisiske landskab mere frodigt.

Har du spørgsmål i forbindelse med din rejse til Portugal, er du altid velkommen til at kontakte os, vores dygtige rejseeksperter sidder klar til at hjælpe med både store og små opgaver.

Vin_Portugal_iStock-1091537966_450-555
Kysten_ved_Estoril_t_t_p_Lissabon_333-270

Inden du rejser

Pas og visum

Valuta og toldregler

Vaccinationer, medicin & krav til fysisk formåen

Rejseforsikring

Bagage

Når du er afsted

Hoteller og transport

Mad og drikke

Møde med en anden kultur

Klima

Fakta om Portugal

Lokale forhold

Tidsforskel

Drikkepenge

Sikkerhed

Elektricitet, mobil & Wi-fi

Rygning

Ideer til indkøb

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!