Se mere: privatlivspolitik
Inkl. traditionel fado-aften
Tryghedsgaranti hos Risskov Rejser!
Hos os har du altid – uanset hvornår du bestiller din rejse – automatisk garanti for, at din rejse bliver refunderet, hvis din bestilte rejse bliver aflyst på baggrund af Udenrigsministeriets rejsevejledninger og anvisninger. Læs mere her
8-dages rundrejse med dansk rejseleder fra kr. 10.995
På denne omfangsrige rundrejse til Portugal oplever du det bedste, landet har at byde på – de smukke landskaber, hyggelige middelalderbyer og de to kulturbyer Porto og Lissabon. Du får et indblik i Portugals fantastiske historie, der er præget af søfarere, konger, tempelriddere og maurere, når vi besøger slotte, fæstninger og klostre, og i de små landsbyer vil du opleve, at traditionerne lever i bedste velgående.
Du oplever den portugisiske folkesjæl til en fado-aften med middag og musik i Lissabons historiske Alfama-kvarter. I Porto besøger du et portvinshus, og i den smukke Douro-dal besøger vi et danskejet vinhus, der ligger midt i Douro-dalens grønne landskab.
Blandt de mange højdepunkter på denne rundrejse til Portugal er den historiske middelalderby Coimbra, hjemsted for Europas ældste universitet, og nationalpaladset i Sintra, hvor eventyrdigteren H.C. Andersen faldt i svime over de skønne bjerge og smukke slotte. Glæd dig også til Óbidos – en af Portugals perler som ligger malerisk på en bakke.
I Batalha ligger en af Europas smukkeste katedraler bygget i Portugals guldalder, og du besøger også de historiske byer Braga og Guimares. Portugals natur er præget af store kontraster fra de frodige landskaber i Douro-dalen til den barske Atlanterhavskyst, som du oplever ved Cabo da Roca – Europas vestligste punkt.
![]() |
Vi besøger den danskejede vingård Quinta do Pégo, der ligger smukt placeret midt i det berømte Douro-distrikt |
---|
![]() |
Du får et velkomponeret udflugtsprogram, hvor du lærer landet at kende og får store smagsoplevelser |
---|
![]() |
Du kommer tæt på folkesjælen i det historiske Porto og til fado-aften i Lissabon |
---|
![]() |
Vi besøger den danskejede vingård Quinta do Pégo, der ligger smukt placeret midt i det berømte Douro-distrikt |
---|
![]() |
Du får et velkomponeret udflugtsprogram, hvor du lærer landet at kende og får store smagsoplevelser |
---|
![]() |
Du kommer tæt på folkesjælen i det historiske Porto og til fado-aften i Lissabon |
---|
Christians rejselyst har bragt ham til store dele af verden, og han har arbejdet i rejsebranchen siden 1999 – både som rejseleder og producent af rundrejser med dansk rejseleder. Christian har en helt særlig forkærlighed for Europa, og du kan se frem til at få et helt særlig lokalindsigt.
Læs mere om ChristianI sit tidligere virke som journalist og korrespondent for nogle af Danmarks største nyhedsmedier, har Jens rejst Portugal tynd. Jens har efterfølgende arbejdet en halv snes år som rejseleder – bl.a. i Lissabon. Bag Jens’ mange titler som særegen formidler gemmer der sig et unikt kendskab til livet i.
Læs mere om JensMichael er uddannet i sprogpsykologi og litteraturvidenskab og har i de seneste 10 år boet i Spanien med sin familie. Han har et indgående kendskab til Portugals mangfoldige historie, moderne kultur og enestående gastronomi!
Læs mere om MichaelChristians rejselyst har bragt ham til store dele af verden, og han har arbejdet i rejsebranchen siden 1999 – både som rejseleder og producent af rundrejser med dansk rejseleder. Christian har en helt særlig forkærlighed for Europa, og du kan se frem til at få et helt særlig lokalindsigt.
Læs mere om ChristianI sit tidligere virke som journalist og korrespondent for nogle af Danmarks største nyhedsmedier, har Jens rejst Portugal tynd. Jens har efterfølgende arbejdet en halv snes år som rejseleder – bl.a. i Lissabon. Bag Jens’ mange titler som særegen formidler gemmer der sig et unikt kendskab til livet i Portugal.
Læs mere om JensMichael er uddannet i sprogpsykologi og litteraturvidenskab og har i de seneste 10 år boet i Spanien med sin familie. Han har et indgående kendskab til Portugals mangfoldige historie, moderne kultur og enestående gastronomi!
Læs mere om Michael
Ankomst til Porto, sejlads på Douro-floden og velkomstmiddag
Douro-floden, der skærer sig gennem Porto
Porto er en fantastisk og travl handelsby beliggende ved Douro-floden, bygget op ad de nordlige skrænter og med Atlanterhavet et par kilometer mod vest.
Portos havn har i århundreder været byens omdrejningspunkt, og Douro-floden, der skærer sig gennem byen, har lige så længe spillet en væsentlig rolle i produktionen af portvin.
Langs med floden ligger det gamle Ribiera-distrikt, der i 1996 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og det var herfra, at den verdenskendte portvin blev udskibet til resten af verden.
I dag er det et tætbefolket område med snævre snoede gader, skyggefulde buegange, caféer og de allestedsnærværende konditorier, der er typisk portugisisk, der sælger ”Pastel de nata” – den traditionelle butterdejskage.
Vi tager på en sejltur på floden og sejler langs med de gamle kvarterer og under flere af de gamle broer der forbinder Portos to bydele.
Efter vores sejlads på Douro-floden kører vi til vores hotel og tjekker ind. Om aftenen spiser vi en god portugisisk middag inkl. vin på en restaurant i Porto.
På dag 1-2 anvender vi forskellige hoteller afhængigt af datoen. På nogle afgange bor vi derfor på Yotel Porto, Vila Gale Porto eller Hotel Da Musica, som alle ligger ligger centralt placeret i Porto. Læs mere under de enkelte afgange.
Inkluderede måltider
AftensmadByvandring i Portos historiske kvarter med Bolsa-paladset og portvinssmagning
Portos bymidte med de karakteristiske farverige huse, der ligger i lag som legoklodser
Porto skal opleves til fods, og det gør vi på dagens byvandring. Portos historiske bymidte udstråler en falmet skønhed og charme med arkitektur i forskellige stilarter, bl.a. de karakteristiske farverige huse, som vi ikke kan undgå at se, når vi går gennem Ribiera-distriktet.
Havnefronten er uden tvivl Portos mest ikoniske og fotogene område med de farverige huse, der er bygget i lag som legoklodser, og med hyggelige caféer, hvorfra man kan nyde udsigten over de gamle træbåde på Douro-floden og til de mange portvinshuse og -fabrikker på den anden side af floden.
Vi bevæger os gennem Portos gamle, historiske kvarter og kommer forbi det store, gamle marked, Mercado De Bolháo.
Ikke langt fra markedet ligger Portos mest berømte café, Cafe Majestic. Caféen stammer fra 1921, og indenfor er det som at træde tilbage i tiden. Caféen har også sat sit spor i vores moderne historie da J. K. Rowling skrev den første roman om Harry Potter ved et af caféens borde.
Vi besøger også byens banegård Sao Bento fra 1903, som må siges at være en af verdens smukkeste. Banegårdens hall prydes af ikke mindre end 20.000 kalkfliser med dramatiske blå malerier af historiske slag.
Turen går videre ad den smukke og brede Aliados-boulevard til Bolsa-paladset, hvor vi kommer en tur indenfor i den smukke neoklassicistiske bygning.
Ikke langt derfra ligger Igreja de São Francisco-kirken, som gemmer på nogle af Portugals mest blændende barokudsmykninger.
Vi krydser floden via Dom Luis-broen, der blev bygget af en af Gustave Eiffels studerende i 1886. Broen har to niveauer – det øverste for gående og byens metrolinje og det nederste for billister og et smalt fortov til gående. Fra begge niveauer er udsigten over Douro-floden og Portos gamle bydel simpelthen forbløffende.
På den anden side oplever vi det gamle distrikt Gaia, der i dag er et moderne område med caféer og hyggelige butikker. Men det er også her, de gamle portvinshuse ligger, og vi får vi selvfølgelig en portvinssmagning.
Resten af dagen og aftenen er fri på egen hånd i Porto.
Inkluderede måltider
MorgenmadDen maleriske havneby Aveiro og den gamle universitetsby Coimbra med besøg på det verdensberømte bibliotek
En af de mange maleriske kanaler i Aveiro
Syd for Porto i bunden af Ria-lagunen ligger den maleriske havneby Aveiro. Den gamle bydel er præget af de mange kanaler, der skærer gennem bydelen, og de mange utroligt farverige bygninger, der ligger langs med kanalerne, hvor af der er nogle prægtige art nouveau-bygninger.
På kanalen vugger de gondol-lignende både, der kaldes ”moliceiros”, afsted og vidner om byens gamle maritime arv. Det gamle imponerende fiskemarked, Praça do Peixe, ligger midt i byen, og rundt om markedet findes et væld af caféer og barer.
I den gamle livlige bydel findes også flere museer og kirker, der er et besøg værd, og sidst men ikke mindst skal man ikke snyde sig selv for Aveiros berømte småkager ”ovos moles”, der består af en sprød dej fyldt med en smagfuld creme af æggeblommer og sukker.
Vi går en lille byrundtur i Aveiro, hvorefter der er tid til at nyde byen på egen hånd eller tage på en sejltur på kanalen med en af de mange “moliceiros”-både.
Først på eftermiddagen fortsætter vi gennem den smukke natur til Portugals smukke universitetsby og gamle hovedstad – middelalderbyen Coimbra.
Coimbra var i middelalderen Portugals hovedstad, og flere middelalderkonger blev født i byen. Den gamle atmosfærefyldte historiske bydel er bygget på skråningerne rettet mod Mondego-floden, der løber øst for byen. Floden er medvirkende til, at den gamle bydel er et skønt og meget stemningsfuldt sted.
Efter vi har tjekket ind på hotellet, går vi rundt i den gamle bydel gennem smalle gader, der er omgivet af middelalderkirker og farverige gamle bygninger.
Midt i den gamle bydel ligger det verdensberømte universitet fra 1290. Universitetet var et af Europas første, og hovedbygningen ligger i det gamle kongepalads.
Vi går en tur i universitetsområdet, og vi skal også besøge det verdensberømte og helt unikke bibliotek. Et besøg i biblioteket er et must på alle rejser i Portugal, og når man træder indenfor i den gamle barokbygning, står det klart hvorfor. Freskoer, træudskæringer, guldbelagte ornamenter og bøger fra gulv til loft gør biblioteket til noget helt specielt.
Forfatteren J.K. Rowling brugte biblioteket som inspiration for Hogwarts-biblioteket i sine verdensberømte romaner om Harry Potter.
Vi får en rundvisning på biblioteket, hvorefter der er tid på egen hånd i Coimbra, inden vi om aftenen spiser middag på hotellet.
Inkluderede måltider
Morgenmad og aftensmadPalacio Nacional i Sintra, Europas vestligste punkt Cabo da Roca og fado-aften i Lissabon
Nationalpaladset i Sintra med de kegleformede skorstene
I dag fortsætter vi sydpå til Sintra, hvor Portugals konger gennem århundreder tilbragte sommeren. Eventyrdigteren H.C. Andersen opholdt sig også i Sintra i en periode i 1866 og faldt i svime over de skønne bjerge, hvor de portugisiske konger har efterladt flere små og store slotte.
På byens torv i Sintras centrum ligger byens mest iøjnefaldende landemærke, Nationalpaladset Palácio Nacional – en massiv bygning med to kegleformede skorstene.
Slottet er præget af forskellige stilarter, for det tog usædvanligt lang tid at opføre slottet, og man mener, at de første mure blev rejst af maurerne, der herskede over Portugal i middelalderen.
Indtil først i 1900-tallet blev paladset brugt af kongefamilien, og paladsets overdådige indre har en interessant historie at fortælle om de forskellige efterfølgende beboere.
Det oplever vi på en spændende rundtur i paladset. Udenfor paladset ligger den hyggelige gamle bydel, hvor der vil være mulighed for at gå en lille tur og besøge et af byens berømte konditorier.
Fra Sintra kører vi lidt længere mod vest ud til den barske kyst ved Cabo da Roca. Det er en særlig oplevelse at stå med vind i håret og skue ud over Atlanterhavet her på det forrevne klippefremspring med det lille fyrtårn ved Europas vestligste punkt.
Vi fortsætter langs kysten gennem de gamle fiskerbyer Cascais og Estoril.
Vi passerer det berømte kasino i Estoril, og hotellet hvor forfatteren Ian Flemming var udstationeret af den engelske underretningstjeneste under 2. verdenskrig, og som også inspirerede ham til en af James Bond-romanerne. Det var også her i Estoril, at flere europæiske kongefamilier levede i eksil under 2. verdenskrig.
Om aftenen venter der os en helt speciel oplevelse, når vi kommer tæt på den portugisiske folkesjæl til en fado-aften.
Fado er en musikform, der kan spores tilbage til 1820’ernes Portugal og er et autentisk stykke musik, der ofte er melankolsk og sentimental. Fado bliver normalt sunget af enten en mand eller kvinde akkompagneret af en portugisisk og en klassisk guitar. Fado er desuden blevet optaget på UNESCO’s kulturelle verdensarvsliste.
I det gamle Alfama-kvarter, nedenfor Lissabons gamle mauriske fæstning, skal vi opleve fadoen i dens originale form, når vi besøger fado-restauranten ”Pateo De Alfama”, hvor vi hører de smukke fadoer og får serveret typiske portugisiske retter inkl. vin. Du kan godt glæde dig til en helt speciel mad- og musikoplevelse.
Inkluderede måltider
Morgenmad og aftensmadByrundtur i Lissabon med de historiske bydele Belém, Alfama, Baixa og Bairro Alto
Lissabons gule sporvogne, der slæber sig op ad de stejle gader
Lissabon er Portugals hovedstad og en smuk og pulserende by, hvor kontrasterne mødes i gammelt og nyt.
Vi starter dagen med at køre til Belém-kvarteret, som ligger, hvor floden Tejo munder ud i Atlanterhavet. Herfra sejlede skibe i det 16. århundrede ud på ekspeditioner i verdenshavene.
I dag er Belém-kvarteret et hyggeligt og afslappet område med caféer, historiske monumenter og moderne museer.
Vi ser det imponerende monument til minde om Portugals opdagelsesrejsende, der blev opført i 1960 på 500-året for Henrik Søfarerens død.
Lidt længere oppe ad floden ligger Belém Tårnet og det prægtige Jerónimos Kloster. I klosterkirken ligger Vasco de Gama begravet, og vi ser selvfølgelig hans grav.
Ingen rundtur i Belém uden at besøge det berømte konditori Pasteis de Belém. Her kan du smage lækre, varme tærter bagt i en let, sprød dej. Opskriften er stadig en velbevaret hemmelighed.
Efter lidt godt til ganen går turen videre til det gamle kvarter, Alfama. I de smalle, stejle gader med et virvar af trapper og små handlende leves det traditionelle liv, og her i det ægte Lissabon glemmer du for en stund, at du er i en storby. Vasketøjet flagrer over dit hoved, der er en duft af grillede sardiner og fadoen strømmer ud fra caféen på hjørnet.
Dele af det gamle Alfama-kvarter var en gang den gamle jødiske bydel, og vi ser tegn på den jødiske arv overalt i den gamle by. Vi går en tur i bydelen og spiser frokost på en lokal restaurant.
I forlængelse af Alfama ligger det storslåede Baixa-kvarter. Området føles som porten til Lissabon med den myldrende aktivitet og de raslende gule sporvogne, der slæber sig op ad de stejle gader til udsigt over byens tage.
Vi ser den majestætiske plads Praça do Comércio, der ligger ud til Tejo-floden omgivet af tre store gule bygninger. En triumfbue gennemskærer bygningerne og leder ud til den store forretningsgade Rua Augusta, der ligger bag pladsen.
Langs med Rua Augusta ligger de gamle forretningskvarterer, der i dag er omdannet til gågader. I forlængelse af gågaderne åbner den ene store plads sig op efter den anden, og arkitekturen vidner om den stormagt Portugal var langt op i moderne tid. Vi går gennem kvarteret og ser nærmere på Lissabons storhed.
Ovenfor Baixa-kvarteret ligger Bairro Alto, hvorfra vi tager en sporvogn, den såkaldte “Gloria” op i kvarteret. Her går vi en tur og nyder de fantastiske udsigtspunkter over Lissabon.
Vi slutter dagen af i Bairro Alto-kvarteret, og resten af dagen er fri til at opleve fantastiske Lissabon på egen hånd.
Tag f.eks. med en tur med Elevador de Santa Justa – en 30 m høj stålrammet elevator, der kører fra Rua do Ouro til Largo do Carmo, og som minder om en mindre udgave af Eiffeltårnet.
En slentretur fra Praça do Comércio langs Tejo-floden til Cais do Sodré kan bestemt anbefales, eller gå op gennem Alfama-kvarteret til den gamle fæstning, der troner over Lissabon.
Mulighederne er mange og rejselederen står selvfølgelig til rådighed med tips.
Inkluderede måltider
Morgenmad og frokostByvandringer i de smukke byer Óbidos og Batalha
Den maleriske by Obidos med den velbevarede bymur
Efter morgenmaden kører vi fra Lissabon til den lille by Óbidos. Óbidos er en af Portugals perler, og byen ligger malerisk på en bakke, der rejser sig fra et smukt slettelandskab bestående af vinmarker, gammeldags vindmøller og små gårde.
Vi går en tur i middelalderbyen med den velbevarede bymur og oplever den særlige stemning i de smalle brostensbelagte gyder, der snor sig mellem traditionelle portugisiske huse med rustikke hvidkalkede facader.
Vi ser Óbidos’ renæssancekirke Santa Maria, som gør et flot indtryk med de specielle kakler fra det 17. århundrede. Kirken har også gravkamre og malerier af kunstneren Josefa de Óbidos.
Vi forlader Obidos og kører ind i landet til et af Portugals mest betagende steder – den lille by Batalha. Her ligger middelalderklosteret Mosteiro da Batalha, der både er at finde på UNESCO’s verdensarvsliste og er på listen over Portugals syv vidundere.
Klosteret er et af de fineste eksempler på gotisk arkitektur i Portugal og et symbol på en af de vigtigste begivenheder i landets historie – sejren over Castilien, der sikrede Portugals uafhængighed i 1385.
Vi fortsætter mod byen Viseu, der er hovedstad i Dão-Lafões-regionen og hvis navn stammer fra det romerske udtryk “viso”, som betyder god udsigt.
Det er bestemt heller ikke uden grund, at byen har fået netop det navn. Fra byens højeste punkt kan du nemlig opleve en spektakulær udsigt over byen og de smukke omgivelser. Det var faktisk også på dette punkt, at den første romerske bosættelse fandt sted.
Viseu er fyldt med kunstneriske og kulturelle aktiviteter som gadeteatre, udstillinger og koncerter. Det er også du finder spændende seværdigheder som Grão Vasco-museet, der blev dedikeret til renæssancemaleren Grão Vasco og byens katedral, der blev grundlagt i det 12. århundrede og som i dag er smukt udsmykket med forskellige skulpturer og azulejos.
Om aftenen spiser vi fælles aftensmad på hotellet i Viseu.
Inkluderede måltider
Morgenmad og aftensmadDouro-dalen, besøg på vingård og de gamle, historiske byer Guimares og Braga
Douro-dalen med sine bølgende vinmarker
Dagen står i de store kulturoplevelser og vinens tegn.
Vi kører gennem Douro-dalen, der er et af de mest betydningsfulde vinområder i verden foruden at være verdens ældste. Her produceres årligt omkring 165 mio. liter vin, hvoraf ca. halvdelen er portvin.
Vi besøger den danskejede vingård Quinta do Pego, der ligger smukt placeret midt i Douro distriktet. På vingården skal vi smage tre lokale vine, og efter vinsmagningen spiser vi en let frokost.
Udsigten over Douro dalen fra Quinta do Pego er intet mindre end fabelagtig, og der vil være tid til at nyde omgivelserne, inden vi fortsætter vores rejse nordpå.
Douro-dalen er ikke kun en vinoplevelse, det er i høj grad også en dejlig naturoplevelse, hvilket vi ser på dagens smukke køretur.
Næste stop er den fantastiske by Guimares – fødestedet for Afonso Henriques, Portugals første uafhængige konge. Vi stopper ved den store middelalderfæstning, der ligger oven for byen og ser det lille kapel, hvor Alfonso blev døbt, inden vi kører videre til Braga.
Braga ligger i den nordvestligste del af Portugal og er landets 3. største by. Byen har en lang kristen historie og er i dag stadig Portugals religiøse centrum, hvor bl.a. biskopperne har hjemme i paladset Antigo Paco, der er landets bispesæde.
På bakken øst for Braga ligger en af Portugals mest berømte turistattraktioner, kirken Igreja de Bom Jesus de Monte med den karakteristiske lange, smukke trappe, som symboliserer korsets 14 stationer, og leder besøgende op til kirken. Et utroligt smukt sted.
Vi overnatter i Braga og spiser middag på hotellet.
Inkluderede måltider
Morgenmad, let frokost med vinsmagning og aftensmadHjemrejse fra Porto
Vi kører til lufthavnen og flyver hjem med kufferten fuld af portugisiske rejseminder.
Inkluderede måltider
MorgenmadDato | Varighed | Rejseleder | Pris pr. person | Afrejselufthavn | ||
---|---|---|---|---|---|---|
20. juli 2021 |
8 dage |
10.995 kr. |
Billund |
Se rejseplan | ||
07. september 2021 |
8 dage |
10.995 kr. |
Billund |
Se rejseplan | ||
14. september 2021 |
8 dage |
10.995 kr. |
Billund |
Se rejseplan | ||
21. september 2021 |
8 dage |
10.995 kr. |
Billund |
Se rejseplan | ||
28. september 2021 |
8 dage |
10.995 kr. |
Billund |
Se rejseplan | ||
12. oktober 2021 |
8 dage |
10.995 kr. |
Billund |
Se rejseplan | ||
19. oktober 2021 |
8 dage |
10.995 kr. |
Billund |
Se rejseplan |
Rundrejser med dansk rejseleder
Nordspanien & Sydfrankrigs kulturskatte
10-dages rundrejse
11.995 kr.
Næste afgang
15. jul
Rundrejser med dansk rejseleder
Andalusien – et spansk eventyr
8-dages rundrejse
9.995 kr.
Næste afgang
06. jul
Rundrejser med dansk rejseleder
Vandring på Caminoen
9 dages rundrejse
10.495 kr.
Næste afgang
06. jun
Rundrejser med dansk rejseleder
Nordspanien & Sydfrankrigs kulturskatte
10-dages rundrejse
11.995 kr.
Næste afgang
15. jul
Rundrejser med dansk rejseleder
Andalusien – et spansk eventyr
8-dages rundrejse
9.995 kr.
Næste afgang
06. jul
Rundrejser med dansk rejseleder
Vandring på Caminoen
9 dages rundrejse
10.495 kr.
Næste afgang
06. jun
Rejsetips, spændende artikler & de bedste tilbud – direkte i din indbakke
Når du rejser med os
Bliv inspireret
Åbningstider
Randers
Østergade 10A,
8900 Randers
København
Store Kongensgade 62,
1264 København K
© Risskov Rejser A/S 2021