Firma – og grupperejser

Oplev det bedste af skotsk kultur og natur

SKOTLAND – GRØNNE ØER & DRAMATISK HØJLAND

8-dages rundrejse med dansk rejseleder fra kr. 13995

Gæsternes vurdering

4,0 ud af 5

Oplev Skotlands natur, som er landets helt store attraktion. På denne Skotland-rundrejse er det højlandet og tre øer, som er en del af øgruppen De Indre Hebrider, der står for naturoplevelserne. Øerne er Arran med slottet Brodick, Mull med de dramatiske kyster og Iona med en klosterruin, hvis historie går helt tilbage til år 563.

Naturen er bestemt også i fokus, når vi tager på tur langs Skotlands største sø, Loch Lomond og den sagnomspundne Loch Ness. Inveraray Castle emmer af historie, og ejeren er den 13. i rækken med aner tilbage til 1400-tallet, og slottet er i øvrigt et af dem, der blev brugt som location i tv-serien “Downton Abbey”.

Du kan glæde dig til en rundrejse med alle de klassiske skotske oplevelser – spektakulær natur, historiske slotte, fængslende historie, smukke haver og whiskysmagning – og samtidig er det en rejse, hvor du får mulighed for at se mindre kendte sider af Skotland. Naturoplevelserne står i kø på denne rundrejse, og vores rejseleder er passioneret Skotland-ekspert og gør sit til, at du får en unik Skotland-rejse.

Næste ledige afgange

02. maj. fra 14495 kr.Bestil
30. maj. fra 14995 kr.Bestil
06. jun. fra 13995 kr.Bestil
11. jul. fra 14995 kr.Bestil
18. jul. fra 14995 kr.Bestil

Rejsen inkluderer

Et kamera

Glæd dig fordi

  • Du får det bedste af Skotland – fra højland til isolerede øer på vestkysten
  • Rejsens røde tråd er de mange flotte naturoplevelser
  • Du oplever øen Arran med Brodick Castle
  • Øen Mull og ikke mindst øen Iona er en særlig oplevelse
  • Der venter en flot køretur langs Loch Lomond og sagnomspundne Loch Ness
  • Du kommer på en interessant rundvisning på Inveraray Castle
  • Der bliver også tid til at se et kobbel fårehunde i imponerende aktion
  • Du får historiske oplevelser ved Culloden Battlefield
  • Der er besøg på et whiskydestilleri i højlandet inkl. smagsprøver
  • Der overnattes flere nætter i samme by undervejs
  • Rejsen er inkl. halvpension og alle entréer

Vores rejseledere

Et fly

Transport

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter
  • Mulighed for afrejse fra Billund og København
En stor seng

Overnatning

  • Overnatning i dobbeltværelse på 3-stjernede hoteller
Tallerken

Måltider

  • 7 x morgenmad
  • 7 x aftensmad

Du kan rejse fra både Billund og København

Alle vores rejseledere har et unikt kendskab til Skotland, så du er i de bedste hænder på rejsen rundt i Skotland

Vores rejse er fyldt med gode oplevelser. Bl.a. en køretur langs Loch Ness søen samt whiskysmagning

Du kan rejse fra både Billund og København

Alle vores rejseledere har et unikt kendskab til Skotland, så du er i de bedste hænder på rejsen rundt i Skotland

Vores rejse er fyldt med gode oplevelser. Bl.a. en køretur langs Loch Ness søen samt whiskysmagning

Bliv klogere på rejsen i disse videoer


Mød din rejseleder

PIA WALKER

Pia Walker er født i Danmark, men bor i dag lidt nord for Edinburgh med sin skotske mand og børn. Skotland har i mere end 20 år været Pias andet fædreland, og hun underviser bl.a. i forskellige typer skotsk dans såsom céilidh-dans både i Skotland og andre lande. Med Pia som rejseleder bliver Skotland-rejsen ekstra.

Læs mere om Pia
MORTEN RONNE

Morten har boet i udlandet i mere end 15 år, heraf knap 10 år i den smukke skotske hovedstad, Edinburgh. Morten har stor erfaring som rejseleder og har – naturligvis – en stor viden om specielt Skotland. Han glæder sig til at give dig et forrygende indblik i den særlige folkesjæl, spændende historie og bølgende, grønne landskaber og dramatiske.

Læs mere om Morten
IDA SLOTH BONNEVIE

Ida har mange års erfaring som rejseleder på De Britiske Øer, og særligt Skotland fascinerer hende: “Jeg har gået flere af de lange vandreruter og været rejseleder i Skotland siden 2013. Og hver gang, jeg kommer til landet, oplever jeg en urgammel glæde boble indeni.”

Læs mere om Ida
MARIANNE SCHIBBYE

Marianne har altid rejst meget – op mod 60 lande har hun besøgt. Mariannes vigtigste mål som rejseleder er, at give gæsterne en uforglemmelig oplevelse og god service.

Læs mere om Marianne
BRIAN HANSEN

Brian har været rejseleder siden 2000, og han glæder sig til at fortælle dig om den spændende engelske kultur og historie – og opleve den fantastiske natur sammen med dig!

Læs mere om Brian

Mød din rejseleder

PIA WALKER

Pia Walker er født i Danmark, men bor i dag lidt nord for Edinburgh med sin skotske mand og børn. Skotland har i mere end 20 år været Pias andet fædreland, og hun underviser bl.a. i forskellige typer skotsk dans såsom céilidh-dans både i Skotland og andre lande. Med Pia som rejseleder bliver Skotland-rejsen ekstra autentisk.

Læs mere om Pia
MORTEN RONNE

Morten har boet i udlandet i mere end 15 år, heraf knap 10 år i den smukke skotske hovedstad, Edinburgh. Morten har stor erfaring som rejseleder og har – naturligvis – en stor viden om specielt Skotland. Han glæder sig til at give dig et forrygende indblik i den særlige folkesjæl, spændende historie og bølgende, grønne landskaber og dramatiske kystlinjer.

Læs mere om Morten
IDA SLOTH BONNEVIE

Ida har mange års erfaring som rejseleder på De Britiske Øer, og særligt Skotland fascinerer hende: “Jeg har gået flere af de lange vandreruter og været rejseleder i Skotland siden 2013. Og hver gang, jeg kommer til landet, oplever jeg en urgammel glæde boble indeni.”

Læs mere om Ida
MARIANNE SCHIBBYE

Marianne har altid rejst meget – op mod 60 lande har hun besøgt. Mariannes vigtigste mål som rejseleder er, at give gæsterne en uforglemmelig oplevelse og god service.

Læs mere om Marianne
BRIAN HANSEN

Brian har været rejseleder siden 2000, og han glæder sig til at fortælle dig om den spændende engelske kultur og historie – og opleve den fantastiske natur sammen med dig!

Læs mere om Brian

Dagsprogram

  • Dean Village i Edinburgh

    Vi lander i lufthavnen ved Edinburgh og kører til Glasgow – en gammel industriby, der har undergået en stor forvandling i de senere år.

    Glasgow var tidligere kendt for sine store skibsværfter og andre store industrivirksomheder, men beliggenheden ved floden Clyde med lav vandstand betød, at moderne skibe ikke kunne benytte havnen, og samtidig gik erhvervsudviklingen i Storbritannien i retning af færre traditionelle industriarbejdspladser. Til gengæld har byen fået et nyt udtryk med mange virksomheder indenfor specielt IT, design og elektronik.

    Efter ankomst til Glasgow går vi en tur rundt i byen og ser forvandlingen. Vi går også forbi byens katedral, og er katedralen åben, når vi kommer, har vi selvfølgelig tid til at se den indefra.

    Bemærk venligst!

    På afgangene 11/7, 18/7 og 12/9 kører vi forbi Falkirk og ser det fascinerende roterende slusesystem Falkirk Wheel, som forbinder Forth and Clyde Canal med Union Canal. De to kanaler har en højdeforskel på 24 meter, hvilket svarer til en 8 etagers bygning.

    Mercure Glasgow City Hotel

    Læs om hotellet

    Inkluderede måltider

    Aftensmad
  • Smukt naturlandskab på Arran-øen

    Vi tager på en udflugt til øen Arran, som tilbage i vikingetiden var norsk, og man kan stadig se stednavne med rod i det norske sprog. Naturmæssigt giver det god mening at kalde Arran for “Mini-Skotland”, da flere forskellige landskabstyper er repræsenteret.

    På den nordlige del af øen dominerer høje granit- og basaltklipper, og på den sydlige del af øen bliver man mødt af bakkede landskaber og frodigt landsbrugsland. Først kører vi til fisker- og færgelejet Ardrossan, hvorfra vi sejler over til Arran. Vi koncentrerer os om den nordlige del af øen, og langs klippekysten er der gode muligheder for at spotte sæler og rovfugle.

    Vi kommer til øens største attraktion, Brodick Castle. Allerede i middelalderen spillede slottet en vigtig rolle på grund af Arrans strategiske placering i det smalle stræde mellem øen og fastlandet, og slottet har måtte modstå mange angreb i tidens løb og var bl.a. besat af Oliver Cromwells tropper i 1652.

    Slottet har været ejet af den adelige Hamilton-slægt fra 1503 – 1895, så det er en interessant historie, der fortælles mellem de tykke mure. Slottet er kendt af en enhver skotte, eftersom slottet siden 1987 har figureret på den skotske 10-pundseddel. Vi nyder de dejlige omgivelser i den muromkransede have med det flotte farvespil og de mange eksotiske planter, inden turen går tilbage til Glasgow.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad og aftensmad
  • Loch Lomond

    Vi forlader Glasgow og kører langs den berømte Loch Lomond. Søen er ikke mindre end 37 km lang og er da også Skotlands største sø, og du kan glæde dig til en flot køretur. Vi når til den charmerende lille by, Inveraray, der ligger ved Loch Fyne, og som faktisk ikke er en sø, men mere en fjord, idet den har forbindelse til Det Irske Hav.

    Vi holder frokostpause i Inveraray, så der bliver tid til at nyde byen, hvor der er mange butikker, der frister med skotske produkter. Byen er især kendt for det lille historiske fængsel, der dengang det åbnede i 1820 satte nye standarder indretning af fængsler.

    Vi besøger Inveraray Castle med den flotte beliggenhed ved bredden af Loch Fine. Slottet er ejet af hertugen af Argyll, som tilhører Campbell-klanen, og han er den 13. hertug i rækken med aner, der går tilbage til 1400-tallet. Hertugen og hans familie bor på slottet, der blev indviet i 1789, og som blev brugt i den kendte tv-serie “Downton Abbey”. Slottet blev valgt som location til afsnittet “Christmas Special 2012” og hed i serien “Duneagle Castle”. En af scenerne foregik i The State Dining Room, hvor der var dækket op næsten på kongelig manér, og netop den flotte spisestue oplever vi på rundvisningen.

    Noget af det første, der møder én på slottet, er Armoury Hall, hvor utallige og mange forskellige våben er kreativt sat op i flotte mønstre, der er bestemt af rummets arkitektur. Våbensamlingen tæller omkring 1300 stk., heriblandt et sværd, der blev brugt ved det historiske slag ved Culloden i 1746, hvor engelske tropper nedkæmpede skotske oprører. Der skulle også gerne blive tid til en runde i den flotte park, der omgiver Inveraray Castle.

    Vi fortsætter turen gennem dramatiske bjerge og skovklædte bakker til den lille by Oban. Siden den tidligste oldtid har der været bebyggelse på dette sted, som ligger meget beskyttet mellem klipperne.

    Gennem middelalderen og de følgende århundreder har vekslende skotske klaner domineret Oban, og senest under 2. verdenskrig havde Royal Navy en vigtig base for krigsskibe her. Under den kolde krig blev den berømte direkte telefonlinje mellem Washington og Moskva ført i land ved Oban, og whisky-entusiaster kender sikkert byen på grund af Oban Destilleri. De næste to nætter bor vi i Oban.

    Royal Hotel Oban

    Læs om hotellet

    Inkluderede måltider

    Morgenmad og aftensmad
  • Havnen i Oban

    Dagen begynder med at lægge fra kaj i Oban, der også har fået tilnavnet “Gateway to the Isles”. Vi tager med færgen til Isle of Mull vest for Oban, kører tværs over øen og sejler fra Fionnphort med en lille færge til øen, Iona, som i 1400 år har været mål for pilgrimme.

    I år 563 grundlagde den irske munk Columba et kloster her, som senere blev udvidet gentagne gange og dermed blev et meget vigtigt center for udbredelse af kristendommen på den skotske vestkyst. Derfor taler man om, at det var herfra, at landet blev kristnet. Efter at øen blev hærget og plyndret af vikinger, blev klosteret i middelalderen drevet af augustinermunke. Vi oplever det enestående klosterkompleks og naturen på den forblæste ø, der er en del af øgruppen De Indre Hebrider.

    Irlands verdensberømte “Book of Kells” befinder sig nu i Trinity College i Dublin, men manuskriptet på latin blev nedskrevet her på Iona omkring år 800 ligesom adskillige andre skrifter fra tidlige middelalder. At så mange håndskrifter og bøger er blevet til her på Iona vidner om klosterets store betydning både for Irlands og Skotlands historie og for klosterets vigtige rolle i forbindelse med udbredelsen af kristendommen.

    Efter at have oplevet barsk natur og smukke landskaber på de to øer vender vi tilbage til hotellet i Oban.

     


    Inkluderede måltider

    Morgenmad og aftensmad
  • Glenfinnan-monumentet

    Vi forlader Oban og følger Loch Linnhe nordpå igennem Fort William, hvor englænderne i 1700-tallet byggede et af deres mange og meget stærke militære anlæg for at styre de skotske klaner i højlandet. Det er også her ved Fort William, man kan opleve Caledonian Canal, der via en lang række sluser gør det muligt for mange mindre skibe og ikke mindst lystbåde at sejle hertil fra Inverness.

    Vi kommer til det berømte Glenfinnan Monument, som markerer stedet, hvor Prins Charles Edward Stuart (“Bonnie Prins Charlie”) i 1745 kaldte til oprør mod englænderne. Mange klaner i det vestlige højland meldte sig, men oprøret endte kort efter med det forsmædelige nederlag ved Culloden, som vi oplever senere på rejsen. Monumentet ved Glenfinnan består af et højt smalt tårn med en statue på toppen, der skuer ud over Loch Shiel.

    Vi fortsætter gennem de snævre dale og langs med søer mod Fort Augustus, der ligger i den sydlige ende af Loch Ness. Der vil være mulighed for frokost i Fort Augustus, inden vi fortsætter langs med Loch Ness. Loch Ness er hjemsted for det sagnomspunde Loch Ness-uhyre og er Skotlands mest kendte sø. Loch Ness-søen er 37 kilometer lang og er Skotlands dybeste sø med sine 230 meter. Vi kører langs med søen og gør flere ophold undervejs, inden vi kommer til Inverness.

    Fra Inverness kører vi mod Cairngorm National Park. Vi når til byen Aviemore ved foden af Cairngorm-bjergene, der er Skotlands vintersportsområde, men som først virkelig blev kendt, da jernbanen blev ført til Inverness. Meget praktisk byggede man små hoteller ved et lille trinbræt, så man kunne tage på ski- og jagtture herfra, og inden længe blev trinbrættet til en station. Der blev bygget større hoteller, og snart var en turistby med butikker og pubber en realitet.

    De næste tre nætter overnattes der i Aviemore-området.

    Strathspey Hotel at Macdonald Aviemore Resort

    Læs om hotellet

    Inkluderede måltider

    Morgenmad og aftensmad
  • Får og fårehund

    Denne dag byder på en skæg oplevelse i Kincraig på Leault Farm. Midt i noget af Skotlands smukkeste natur skal vi se en flok fårehunde i aktion.

    Fårehunde har gennem århundreder – måske årtusinder – været et vigtigt arbejdsredskab, når fårehyrder skulle styre deres flok og sørge for, at fårene ikke kom på afveje eller blev ofre for glubske rovdyr. I dagens demonstration af fårehundenes kunnen får vi at se, hvordan hver enkelt hund reagerer på individuelle fløjt og kommandoer og arbejder sammen som en velsmurt maskine. Husk at tage praktisk fodtøj på og en ekstra varm trøje med.

    Efter besøget på gården i Kincraig kører vi til Inverness, hvor der er tid til at udforske byen på egen hånd og spise frokost på en af de mange restauranter.

    Vi oplever også slagmarken for det største og afgørende nederlag for skotterne: Culloden Battlefield øst for Inverness. Efter mange års genvordigheder med englænderne kaldte “Bonnie Prins Charles” i 1745 til oprør mod det engelske styre, og især højlandsklanerne bakkede op om opstanden, som forløb meget succesfuldt i begyndelsen.

    Skotterne indtog flere engelske støttepunkter i selve Skotland og fortsatte fremmarchen i England, hvor befolkningen flere steder bakkede op om oprøret pga. dårlige økonomiske forhold og utilfredshed med styret i London. Myndighederne i London var tæt på panik, da skotterne kom helt ned til Derby, men så slog englænderne tilbage, udrustede en hær, samlede en flåde og sejlede op til fjorden ved Inverness. De dårligt udrustede og ikke militært uddannede skotske klaner kunne intet stille op mod de engelske styrker.

    I besøgscenteret genskaber et interessant multimedieshow slaget, som nærmest kan betegnes som en massakre.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad og aftensmad
  • Det hyggelige damptog Strathspey Railway fra Aviemore til Broomhill i Skotland

    I dag skal vi med det legendariske Strathspey Railway-damptog gennem det skotske højland fra Aviemore til Broomhill. Toget er efter mange års pensionering bragt tilbage til fordums stolthed og tager os med til en tid, hvor dampfløjterne hylede, togdørene smækkede i, og en velkendt klik-klak-lyd langsomt satte i gang og intensiveredes, som den store dampmaskine fløj hen over jernbaneskinnerne.
    Vi gør frokoststop i en af de små byen og fortsætter videre for at kontrollere, om skotterne har ret, når de påstår, at den bedste whisky
    produceres af klart flodvand – og den diskussion kan vi tage efter eftermiddagens whiskysmagning!

    Sidst på dagen kører vi mod vores hotel lidt uden for Edinburgh.

    Hotel Mercure Livingston

    Læs om hotellet

    Inkluderede måltider

    Morgenmad og aftensmad
  • Vi forlader hotellet og kører til lufthavnen, hvor flyet hjem til Danmark venter.

    Gæster til Billund flyver hjem tidligt om morgenen. På nogle afgange er afrejse først om eftermiddagen, hvor formiddagen kan bruges til at spadsere en sidste tur på egen hånd.

     

     


    Inkluderede måltider

    Morgenmad

Afgange

Dato Varighed Rejseleder Pris pr. person Afrejselufthavn
02. maj
2024

8 dage

Joan Lynch

14495 kr.

København

Se rejseplan
30. maj
2024

8 dage

Pia Walker

14995 kr.

Billund

Se rejseplan
06. juni
2024

8 dage

Pia Walker

13995 kr.

København

Se rejseplan
11. juli
2024

8 dage

Pia Walker

14995 kr.

Billund

Se rejseplan
18. juli
2024

8 dage

Pia Walker

14995 kr.

København

Se rejseplan
29. august
2024

8 dage

Marianne Schibbye

15495 kr.

Billund

Se rejseplan
12. september
2024

8 dage

Pia Walker

14995 kr.

Billund

Se rejseplan

Afgange

02. maj 2024
8 dage

Joan Lynch
14495kr.
København

30. maj 2024
8 dage

Pia Walker
14995kr.
Billund

06. juni 2024
8 dage

Pia Walker
13995kr.
København

11. juli 2024
8 dage

Pia Walker
14995kr.
Billund

18. juli 2024
8 dage

Pia Walker
14995kr.
København

29. august 2024
8 dage

Marianne Schibbye
15495kr.
Billund

12. september 2024
8 dage

Pia Walker
14995kr.
Billund

Prisinformation

Med i rejsens pris

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • Overnatning i dobbeltværelse på 3-stjernede hoteller
  • 7 x morgenmad og 7 x aftensmad
  • Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program
  • Færge Androssan - Brodick t/r
  • Besøg på øen Arran
  • Sightseeing i den lille charmerende by Inveraray
  • Besøg og rundvisning på Inveraray Castle
  • Besøg ved Glasgows katedral
  • Besøg på Brodick Castle
  • Færge Oban – Craignure t/r
  • Færge Fionnphort – Iona t/r
  • Besøg og rundvisning i klosterkomplekset på øen Iona
  • Kørsel langs Loch Ness
  • Besøg på Leault Farm med fårehundeopvisning
  • Frokost og tid til at handle i Inverness
  • Besøg ved Culloden Battlefield
  • Besøg på whiskydestilleri i højlandet inkl. whiskysmagning
  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 2.295
  • Fast plads i bussen kr. 120
  • Administrationsgebyr kr. 125

Lignende rejser

Ruinerne ved St. Andrew katedralen i Skotland
Se kort

Rundrejser med dansk rejseleder

Royale Skotland

    • Du kan rejse fra både Billund og København
    • Inkl. halvpension og alle udflugter samt ikke mindst alle entréer på rundrejsen
    • Bemærk afgangene i august er inkl. Royal Edinburgh Military Tattoo

8-dages rundrejse

13495 kr.

Næste afgang

30. maj

Se rejsen
Se kort

Rundrejser med dansk rejseleder

Englands hjerte – Oxford, Cotswolds & i Barnabys fodspor

    • Du oplever en unik kombination af Englands kultur, historie og natur
    • Vi har inkluderet en pint på Barnabys pub “The Cock & Rabbit Inn” – kendt fra tv
    • Vi flyver fra både Billund og København

7-dages rundrejse

12495 kr.

Næste afgang

16. maj

Se rejsen
Se kort

Rundrejser med dansk rejseleder

Idylliske England med Lake District & York

    • Denne rundrejse er spækket med autentiske oplevelser
    • Du kommer tæt på romernes storhedstid ved Hadrians Mur
    • Der venter en sejltur på smukke Lake Windermere
    • Du besøger det sagnomspundne Lindisfarne-kloster

8-dages rundrejse

13495 kr.

Næste afgang

13. maj

Se rejsen
Se kort

Rundrejser med dansk rejseleder

Det bedste af Nordnorge – Nordkap, Lofoten & Lapland

    • Vi flyver fra både Billund og København
    • En unik rejse fra Risskov Rejser inkl. helleristningerne i Alta
    • Vi har naturligvis inkluderet den spektakulære togrejse fra Narvik til Abisko

8-dages rundrejse

16995 kr.

Næste afgang

12. jun

Se rejsen
Ruinerne ved St. Andrew katedralen i Skotland
Se kort

Rundrejser med dansk rejseleder

Royale Skotland

    • Du kan rejse fra både Billund og København
    • Inkl. halvpension og alle udflugter samt ikke mindst alle entréer på rundrejsen
    • Bemærk afgangene i august er inkl. Royal Edinburgh Military Tattoo

8-dages rundrejse

13495 kr.

Næste afgang

30. maj

Se rejsen

Når rejsen går til Skotland