Se mere: privatlivspolitik
Spændende vandrenyhed!
Maks. 14 deltagere
Tryghedsgaranti hos Risskov Rejser!
Hos os har du altid – uanset hvornår du bestiller din rejse – automatisk garanti for, at din rejse bliver refunderet, hvis din bestilte rejse bliver aflyst på baggrund af Udenrigsministeriets rejsevejledninger og anvisninger. Læs mere her
9-dages rundrejse med dansk rejseleder fra kr. 9.995
Mange drømmer om at vandre ad den klassiske pilgrimsrute Camino de Santiago til Sankt Jakobs grav i Santiago de Compostela, men det er de færreste, der kan overskue at vandre hele pilgrimsrutens over 700 kilometer.
Vi fokuserer derfor på denne vandretur på den næstmest populære pilgrimsrute, der byder på vandring gennem det naturskønne Galicien ad Den Portugisiske Camino, Camino Portugues. Her vandrer vi sammen de sidste 115 km ad den fantastiske rute mod endemålet Santiago de Compostela. Vi varmer nemt og bekvemt op, da vi flyver til Porto i Portugal og tager den første del af ruten på komfortabel vis med bus op til floden Minho i Galicien i Spanien. Herfra starter vi på en af de smukkeste vandreture til Santiago de Compostela.
Vi følger Romerrigets gamle veje og de gule pile, der viser vej via gamle spor og nogle steder brostensbelagte stier gennem Galicien.
Denne del af Caminoen byder på spændende historiske og charmerende landsbyer såsom Caldas de Reis, der siden romertiden har været kendt for sine varme termiske kilder. Landsbyen Padrón er stedet, hvor pilgrimmenes skytshelgen Sankt Jakobs jordiske rester blev sejlet til for senere at blive bragt videre til Santiago de Compostela. Samtidig har byen også bidraget til det spanske tapasbord med den velkendte peberfrugt, Pimientos de Padrón.
Ruten fører os omkring Vigo-bugten, hvor Napoleon led sit store nederlag, og ruten vækker alle vores sanser, når vi går gennem grønne bakker og dale og kommer igennem nåle-, pinje- og eukalyptusskove. Og ikke nok med det, så får vi også vakt vores smagsløg med dejlig vin og mad undervejs.
Vi har lagt vægt på, at denne vandring skal være en komfortabel oplevelse. Derfor overnattes der på hoteller og hostels, og din bagage bliver hver dag transporteret frem til det næste hotel, så du kun skal fokusere på at vandre i de skønne omgivelser.
![]() |
Du kan rejse fra både Billund og København på alle afgange |
---|
![]() |
Du oplever en unik pilgrimsvandring igennem det naturskønne Galicien ad den Portugisiske Camino, hvor du vandrer i alt 115 km |
---|
![]() |
Du kommer forbi et væld af hyggelige landsbyer og storslået natur – og har ekstra god tid i Santiago de Compostela |
---|
![]() |
Du kan rejse fra både Billund og København på alle afgange |
---|
![]() |
Du oplever en unik pilgrimsvandring igennem det naturskønne Galicien ad den Portugisiske Camino, hvor du vandrer i alt 115 km |
---|
![]() |
Du kommer forbi et væld af hyggelige landsbyer og storslået natur – og har ekstra god tid i Santiago de Compostela |
---|
Henrik bor til dagligt med sin familie i Spanien. Han har derfor et indgående kendskab til landet og kan berige dig med historier, som kun de lokale beboere kender. Henrik deler med stor fortælleglæde ud af sin viden om Spaniens historie, kultur og samfundsforhold og har desuden en unik evne til at organisere en rejse, så alting.
Læs mere om HenrikLisette er selv en aktiv vandrer og har gået fire forskellige Camino-ruter i Spanien og Portugal – tre af dem med sin spanske ægtefælle og parrets to børn. Hun tror på, at nærhed til naturen giver ro og glæde samt en masse små og store oplevelser, og som rejseleder ønsker hun at give kærligheden til Caminoen og Spanien videre til sine.
Læs mere om LisetteHenrik bor til dagligt med sin familie i Spanien. Han har derfor et indgående kendskab til landet og kan berige dig med historier, som kun de lokale beboere kender. Henrik deler med stor fortælleglæde ud af sin viden om Spaniens historie, kultur og samfundsforhold og har desuden en unik evne til at organisere en rejse, så alting flyder.
Læs mere om HenrikLisette er selv en aktiv vandrer og har gået fire forskellige Camino-ruter i Spanien og Portugal – tre af dem med sin spanske ægtefælle og parrets to børn. Hun tror på, at nærhed til naturen giver ro og glæde samt en masse små og store oplevelser, og som rejseleder ønsker hun at give kærligheden til Caminoen og Spanien videre til sine rejsende.
Læs mere om LisetteAnkomst til Porto og bus til Tui i Galicien
Minho-floden, der fungerer som grænse mellem Portugal og Spanien
Vi ankommer til Porto lufthavn i Portugal ved middagstid og kører umiddelbart efter ankomst videre til byen Tui, der ligger lige på den anden side af grænsen mellem Portugal og Spanien.
Tui (også stavet Tuy) er en charmerende lille middelalderby og er en af de syv hovedstæder i det gamle Galicien, der ligger smukt ved floden Minho. Floden fungerer som en grænse mellem Portugal og Spanien.
Efter vi har tjekket ind på vores hotel, bliver der tid til på egen hånd til at se nærmere på byen. Vi kan anbefale en gåtur forbi den imponerende Catedral de Santa Maria de Tui, som ligger fint hævet over byen. Af andre interessante besøg kan Chapel San Telmo også nævnes og byens gamle pilgrimshospital.
Idyllisk vandring langs Louro floden til O Porriño
Porrino Chapel i Galicia
I dag er den store dag kommet, som vi alle har glædet os til. Vi tager rygsækken på, snører skoene og med pilgrimspasset i hånden, tager vi hul på den første pilgrimsvandring.
Vi starter dagens vandring fra havnen i Tui og følger stierne langs Louro-floden op gennem tunnelen Das Monxas, inden vi når dagens mål som er O Porriño. Denne strækning er kendt som en af de mest idylliske strækninger, der findes på diverse Caminoer.
I O Porriño bliver der tid til at se lidt nærmere på byen, når vi er fremme.
Dagens distance: ca. 15 km
Inkluderede måltider
MorgenmadFra O Porriño via smukke skove og Monte Santiago til Redondela
Convento de Vilavella
Dagens mål er byen Redondela. Så snart vi er kommet ud af O Porriño, fortsætter vi langs Louro-dalen gennem smukke skove og et kuperet terræn. Vi kommer bl.a. op på Monte Santiago, hvor statuen af Santiaguiño das Antas markerer toppen, hvorfra der er en fin udsigt. Et ideelt sted at hvile benene lidt, inden vi fortsætter til Redondela. Om eftermiddagen er der tid til at nyde udsigten over byen og de smukke haver, som Redondela er kendt for.
Dagens distance: ca. 17 km
Inkluderede måltider
MorgenmadPonte Sampaio-broen, hvor Napoleonflåden led et nederlag, og Galiciens smukkeste by, Pontevedra
Broen til den lille by Ponte Sampaio
Efter morgenmaden går vi til Pontevedra. Undervejs krydser vi Verdugo-floden ved broen Ponte Sampaio. Det var ved denne bro, at Napoleons hær led et stort nederlag i Galicien, og den franske hær måtte trække sig tilbage. Fra Ponte Sampaio fortsætter vi via en brostensbelagt sti op til Santa Maria Kirken i Vigo, hvorfra vi får en fantastisk udsigt over Vigo-bugten.
Efter dette interessante besøg sætter vi kursen mod dagens slutdestination, Pontevedra, som siges at være en af de smukkeste byer i Galicien, og som med sine mange romerske kirker og smukke torve byder på den storslået kulturarv. Den gamle bydel har flere charmerende pladser, hvor du kan sætte dig og suge atmosfæren til dig, og måske nyde et glas af den lokale vin.
Dagens distance: ca. 15 km
Inkluderede måltider
MorgenmadSmukke omgivelser ved Barosa-vandfaldet og byen med de termiske kilder, Caldas de Reis
Ruten går gennem skove af eukalyptus
I dag skal vi gå en af de længere vandreture på ca. 24 km. Vi begynder dagens vandring, og så snart vi kommer ud af Pontevedra, kommer vi gennem et varieret terræn med smukke grønne pinje-og eukalyptusskove og kastanjetræer, indtil vi når til byen Ponte Cabras. Her anbefales det, at du besøger det fine gamle menighedshus ved Santa Maria de Alba fra det 12. århundrede.
Når vi kommer frem til Briallos, går vi en lille omvej på en halv kilometer for at se Barosa-vandfaldet, der med sine 60-meters fald ligger i et yderst smukt område, hvor 14 vandmøller er flot placeret omkring vandfaldet. Et smukt syn man ikke må gå glip af.
Vandet forstætter med at spille en stor rolle denne dag, da byen Caldas de Reis, hvor vi skal overnatte, ligger smukt ved floden Rio Umia. Caldas de Reis har siden romertiden været kendt og meget besøgt på grund af sine termiske kilder med 40 grader varmt vand, der kan bringe velvære til ømme fødder.
Dagens distance: ca. 24 km
Inkluderede måltider
MorgenmadGennem nåleskove og over floder til byen Padrón
Udsigt over broen og floden i Caldas de Reis
Vi forlader Caldas de Reis og krydser floden Umia. Vi fortsætter vores rute via skove og stier op til byen Santa Mariña, hvorfra det begynder at gå ned ad igen, indtil vi kommer til floden Fontenio. Vi krydser floden og fortsætter via nåleskove for at komme til dagens slutdestination Padrón.
Padrón er kendt som byen, hvortil apostlen Jakobs jordiske rester blev sejlet til for derefter at blive bragt videre til Santiago de Compostela, hvor der sidenhen blev bygget en katedral til ære for ham. Santiago betyder Sankt Jakob. Jakob var den første martyr blandt apostlene, og han spiller stadigvæk en stor rolle, da han både er Spaniens og pilgrimmenes skytshelgen og dermed også vigtig for hele denne pilgrimsvandring.
Byen er også kendt for sine små grønne peberfrugter, Pimientos de Padrón, som især kendes fra den klassiske spanske ret tapas. Planterne blev bragt til Spanien i det 18. århundrede af mexicanske munke, og de blev opkaldt efter byen Padrón.
Dagens distance: ca. 18 km
Inkluderede måltider
MorgenmadSidste vandredag mod målet Santiago de Compostela, hvor der venter pilgrimsmesse
Santiago de Compostela
Dagen i dag er noget helt specielt. Det er i dag, at vi har vores sidste vandring, og vi slutter af med at gå ca. 24 km. Vi forlader Padrón efter morgenmaden og begiver os mod dagens første højdepunkt, kirken Iria Flavia, som ligger lige uden for byen. Denne var den første katedral i Galicien, og det var her biskoppen boede, inden hovedsædet blev flyttet til Santiago de Compostela.
Det er på kirkegården ved Iria Flavia, at vi under et oliventræ finder Camila José Celas’ ydmyge gravsten. Turen rundt om kirken er næsten som et udendørs arkæologisk museum med gamle gravsten og statuer, og foran kirken er der et lille museum for hellig kunst. Vi fortsætter turen gennem hyggelige små landsbyer, og vi nyder duften af eukalyptustræer langs dagens rute.
Turen ind mod Santiago de Compostela er noget helt specielt, uanset hvilken Camino-rute du kommer fra. Vi kan se, at vi kommer tættere og tættere på vores mål og på storbyen, da omgivelserne langsomt bliver mere og mere befolkede, og langsomt aner vi byens tårne og spirene fra byens berømte katedral. Vi nyder udsigten og vandrer det sidste stykke mod vores mål – den eftertragtede Plaza del Obradoiro ved katedralen Santiago de Compostela.
Vi når til katedralen – hvor der sandsynligvis er trængsel – og er klar til at dele vores glæde og eufori med andre solbrændte vandrere i støvede støvler. Det er en tradition, at pilgrimme omfavner Sankt Jakob – den 800 år gamle figur af apostlen, der står bag hovedalteret.
Vi deltager i pilgrimsmessen i den store nabokirke, og senere på aftenen skulle de lange køer gerne være aftaget så meget, at vi kan afhente vores pilgrimsbevis på pilgrimskontoret.
Inkluderede måltider
MorgenmadTid på egen hånd i Santiago de Compostela og afskedsmiddag
Cape of Finisterre i Galicia
Efter en lang vej hertil belønnes vi nu med tid til at se nærmere på den smukke by Santiago de Compostela. Det kan anbefales at gå tilbage til katedralen og nyde kirkerummet uden den store folkemængde. Det er også interessant at gå på opdagelse i den gamle bydel, der omgiver katedralen. Eller tag et velfortjent hvil på en café og nyd folkelivet med de mange pilgrimme fra alverdens lande.
En tur til den lille idylliske fiskerby Finnesterre – til verdens ende – kan bestemt også anbefales. Du kan tage med bussen (tre timer hver vej) og gå de fem kilometer til fyrtårnet “El Farro” eller tage med på en mindre udfordrende tur med en engelsktalende guide. Det er en tradition, at pilgrimme kommer hertil for at brænde deres tøj af og smide vandrestaven i havet som symbol på, at de lægger det gamle liv bag sig. Du kan naturligvis nøjes med en lille rituel afbrænding, mens du nyder den friske havluft og udsigten over havet.
Det er sidste aften i Santiago de Compostela, og vi mødes for på bedste vis at runde turen af og for at tage afsked med byen. Vi nyder den traditionelle galisiske drik queimada og spiser en middag på en lokal restaurant. Queimada består af kaffe, sukker, citronskal og stærk orujo-likør. Det hele blandes i en lerskål, hvorefter der sættes ild til blandingen!
Inkluderede måltider
Morgenmad og aftensmadHjemrejse fra Porto
Gade med hyggelige butikker
Efter morgenmaden kører vi i bus tilbage til Porto, hvorfra vi om eftermiddagen flyver hjem mod Danmark.
Inkluderede måltider
MorgenmadDato | Varighed | Rejseleder | Pris pr. person | Afrejselufthavn | ||
---|---|---|---|---|---|---|
17. maj 2021 |
9 dage |
9.995 kr. |
Billund |
Se rejseplan | ||
05. juli 2021 |
9 dage |
10.995 kr. |
København |
Se rejseplan | ||
23. august 2021 |
9 dage |
9.995 kr. |
Billund |
Se rejseplan | ||
30. august 2021 |
9 dage |
9.995 kr. |
Billund |
Se rejseplan | ||
06. september 2021 |
9 dage |
9.995 kr. |
Billund |
Se rejseplan |
Rundrejser med dansk rejseleder
Vandring på Caminoen
9 dages rundrejse
10.495 kr.
Næste afgang
06. jun
Rundrejser med dansk rejseleder
Andalusien – et spansk eventyr
8-dages rundrejse
9.995 kr.
Næste afgang
06. jul
Rundrejser med dansk rejseleder
Nordspanien & Sydfrankrigs kulturskatte
10-dages rundrejse
11.995 kr.
Næste afgang
15. jul
Rundrejser med dansk rejseleder
Vandring på Caminoen
9 dages rundrejse
10.495 kr.
Næste afgang
06. jun
Rundrejser med dansk rejseleder
Andalusien – et spansk eventyr
8-dages rundrejse
9.995 kr.
Næste afgang
06. jul
Rundrejser med dansk rejseleder
Nordspanien & Sydfrankrigs kulturskatte
10-dages rundrejse
11.995 kr.
Næste afgang
15. jul
Rejsetips, spændende artikler & de bedste tilbud – direkte i din indbakke
Når du rejser med os
Bliv inspireret
Åbningstider
Randers
Østergade 10A,
8900 Randers
København
Store Kongensgade 62,
1264 København K
© Risskov Rejser A/S 2021