Afrejse og ankomst til lufthavnen i Porto, og herfra kører vi umiddelbart videre til Triacastela i provinsen Lugo, hvor vi skal bo den første nat. Som byens navn antyder lå der engang tre borge i byen, men det er historie. Undervejs på busturen stopper vi, strækker ben og får noget at spise, inden vi kommer til Triacastela.

Pilgrimsvandringens første dag – dagen, som alle sikkert har ventet forventningsfuldt på. Efter morgenmaden er det på med rygsækken, og vi vandrer afsted med hilsenen: “Buen Camino” eller et “Hola”. Med pilgrimspasset i hånden skal beslutsomhed, mod og viljestyrke stå sin prøve, for nu begynder pilgrimsvandringen gennem et smukt landskab til Santiago de Compostela. Vi lægger ud med en forholdsvis moderat rute og kommer i løbet af dagen op i 1.000 m højde. Ruten går gennem den smukke Samos-dal til San Xil, videre gennem små landsbyer, der ofte kun er et par huse, til den lidt større landsby Calvor. Dagens mål er Sarria – byen med dybe historiske rødder langt tilbage i tiden, men mon ikke de fleste glæder sig til at komme af med vandrestøvlerne på hotellet.

Dagens distance: ca. 18 km

Fra Sarria går ruten op over en højslette, og her breder markerne sig ud. Vi nærmer os Barbadelo og kommer igennem et skovområde, der er helt overladt til naturen, og det er et sjældent syn i Spanien. Dagens højdepunkt er for mange pilgrimme 100 km stenen – og det gælder nok især dem, der har startet deres pilgrimsvandring i Pyrenærerne og har mange hundrede kilometer i fødderne, når de når hertil. I Barbadelo – hvis historie går helt tilbage til det 10. årh. – hviler vi benene og nyder den romanske kirke med den specielt flotte indgang med søjler og figurer.

Vandringen fortsætter på jordveje, som beskyttes af stendiger, og som fører fra den ene landsby til den næste. Vi ser mange af de små karakteristiske bygninger, som bruges til opbevaring af foder, og som på spansk kaldes “horreo”. De er bygget i træ eller sten og står på stenpæle og kan være små arkitektoniske mesterværker kreeret af de lokale bønder.

I landsbyen Moutras begynder det at gå nedad til floden Mino, og snart er der udsigt til byen Portomarín, som breder sig op ad en bakke – men sådan har det ikke altid været. I 1962 blev der bygget en dæmning i forbindelse med etablering af et elektricitetsværk, og den oprindelige by kom til at ligge under vand, og en ny blev bygget.

Vi når til Portomarín ved at krydse den moderne bro. Der er adskillige tegn på, at romerne har hersket i området, selv om bygningen af Belesar-dæmningen i 1960’erne lagde et stort historisk område under vand – men udsigten over landskabet kan der ikke klages over! Der skulle gerne blive tid til et besøg i fæstningskirken San Nicolás fra 1100-tallet. Det særlige ved kirken er ligheden med udsmykningen i katedralen i Santiago.

Dagens distance: ca. 22 km

Vi forlader Portomarín over en lang jernbanebro dedikeret til pilgrimme. Denne dag er det i øvrigt muligt at falde ind i dit helt eget  tempo, når der vandres gennem eukalyptusskov og afvekslende marklandskaber – så nyd de svævende rovfugle og de smukke udsigter. Stien bølger gennem landskabet forbi udhuggede vejkors, og det mest interessante – “Cruceiro de Lameiros ” – ser vi lige før landsbyen Ligonde, hvor vi også kommer forbi en gammel pilgrimskirkegård. Her, hvor der i dag er mark, fandt udmattede pilgrimme deres sidste hvilested, og stedet er markeret med et kors på muren.

Vi når til Palas de Rei, der i middelalderen var en vigtig pilgrimsby. I dag er byen med ca. 3.500 indbyggere et moderne trafikkaos. Heldigvis bliver vi som pilgrimme “ledt” tværs gennem byen på den klassiske måde på Caminoen, som er forbi torvet og byens kirker.

Dagens distance: ca. 25 km

Dette bliver den længste vandredag med landskaber, der domineres af mange vandløb og vadesteder. De fleste glemmer alt om dagens lange distance, når de bliver belønnet med en eventyrlig udsigt ud over landskaberne, hvor alt ånder fred og idyl.

Vi skal bl.a. krydse floderne Pambre, Porto de Bois og Seco, og ved Furelos kommer vi over en velbevaret middelalderbro med fire buer. Vi passerer klostre og kirker, der hver især har deres historie at fortælle, som det f.eks. er tilfældet i byen Melide med kirken San Pedro med den romanske indgangsportal og kirken Santa Mará fra det 12. årh. Det tager er stykke tid at komme ud af Melide, og det er en lise at nå til den skyggefulde og fredfyldte eukalytusskov og fortsætte gennem smukke dallandskaber med klare, rislende bække. Vi når til Ribadiso de Baixo – en klynge huse og et refugie – der ligger idyllisk ved et lille vandløb, og som er et oplagt sted at slappe af inden de sidste kilometer til Arzúa.

Dagens distance: ca. 29 km

Dagens rute går gennem landsbyer med klassiske stenhuse og landskaber med små landbrug, og vi vil opleve, at der nu er flere pilgrimme på stierne, så det gælder om at nyde de stille stunder kun med lyden af vandrestøvlerne. Find tempoet, der passer til dit temperament og nyd roen og balancen, der måske har bundfældet sig i løbet af de sidste dage. Når vi når til Pedrouzo, er vi kun 20 km fra målet.

Dagens distance: ca. 19 km

Den sidste vandredag begynder tidligt for at nå til Santiago de Compostela i tide til pilgrimsmessen, som er afslutningen pilgrimsvandringen. Vi krydser hovedvejen flere gange og vandrer en strækning tæt ved Santiagos lufthavn, og det er i selskab med pilgrimsvandrere i alle aldre.

Vi når til Monte do Gozo fem km inden Santiago de Compostela og får den allerførste udsigt ned over byen, hvor katedralens spir og tårne indikerer, at dette er vores mål. Vi nyder udsigten og vandrer det sidste stykke på de kæmpsestore brosten, som millioner af pilgrimme har gjort før os.

Vi når til katedralen – hvor der sandsynligvis er trængsel – og er klar til at dele vores glæde og eufori med andre solbrændte vandrere i støvede støvler. Det er en tradition, at pilgrimme omfavner Sankt Jacob – den 800 år gamle figur af apostlen, der står bag hovedalteret. Når det bliver aften, skulle de lange køer gerne være aftaget så meget, at vi kan afhente vores pilgrimsbevis på pilgrimskontoret.

Dagens distance: ca. 20 km

I dag nyder vi en rolig start på dagen, velfortjent oven på vores lange vandreture. Op ad formiddagen tager vi på udflugt til verdens ende – den lille idylliske fiskerby Finnesterre. Vi kører langs kysten mod Muros, hvor vi har mulighed for at hvile vores trætte ben og blot lade oplevelserne glide mageligt forbi ruden. På vejen gør vi stop ved vandfaldet Ezaro, hvor vi nyder naturens fineste værk, når vandet maler de skrå klippesider hvide af skumsprøjt.

Videre går vores tur mod Finnesterre. Her besøger vi fyrtårnet El Farro, der højt på klippen skuer ud over Atlanterhavets uendelige horisont. Det er en gammel tradition, at pilgrimme kom hertil for at brænde deres tøj af og smide vandrestaven i havet som symbol på, at de lagde det gamle liv bag sig. Vi afslutter vores vandreferie med et nyfundet ritual, hvor vi nyder den friske havluft, udsigten over havet og fordybelsen – i naturen, i os selv og vores mange oplevelser på rejsen. En fantastisk og sjælfuld måde at afrunde dit caminoeventyr, der har bragt lise til både krop og sjæl – og måske fået dig til at skue mod livets nye horisonter.

Herefter tager vi på opdagelse i Finnesterres bycentrum, hvor du kan udforske byens gader på egen hånd eller nyde en frokost – måske på havnen, omgivet af det hyggelige maritime liv.

Efter frokost kører vi tilbage til Santiago de Compostela, hvor vi har det sidste af eftermiddagen til at se nærmere på den smukke by. Det kan anbefales at gå tilbage til katedralen og nyde kirkerummet uden den store folkemængde. Det er også interessant at gå på opdagelse i den gamle bydel, der omgiver katedralen. Eller tag et velfortjent hvil på en café og nyd folkelivet med de mange pilgrimme fra alverdens lande.

Det er sidste aften i Santiago de Compostela, og vi mødes for på bedste vis at runde turen af og for at tage afsked med byen. Vi spiser en traditionel spansk middag på en lokal restaurant, hvor vi nyder de spanske egnsretter og fordøjer vandreferiens mange store indtryk sammen.

Efter morgenmad sætter vi kursen mod lufthavnen i Porto, hvorfra vi flyver hjem til Danmark. Måske har du en muslingeskal i bagagen? Muslingeskallen har været Santiago-pilgrimmenes symbol, siden de første pilgrimme fandt muslingeskaller ved Galiciens kyst – her ved verdens ende. Muslingeskallen er symbol på den ydmyge pilgrim, der vandrer ruten for sin sjæls frelses skyld, og mange har den hængende på rygsækken.