Se mere: privatlivspolitik
Bestseller gennem mange år!
Hjem » Eventyrlige Sydafrika – safari, Swaziland & Cape Town
15-dages rundrejse med dansk rejseleder fra kr. 24.495
Tag med på en eventyrlig rundrejse i Sydafrika, der bl.a. kombinerer safari på savannen og storbyoplevelser i Cape Town. Hvem drømmer ikke om at opleve den afrikanske savanne og iagttage zebraer stå side om side med elefanter, se en flok dovne løver dase i græsset, nyde synet af de elegante giraffer og frem for alt fornemme en nærhed med de imponerende dyr?
Selv om safari- og naturoplevelserne fylder meget på denne rundrejse, bliver der også tid til at opleve de meget forskellige byer Durban og Cape Town. Cape Town er desuden udgangspunkt for udflugter til halvøen med Kap Det Gode Håb og det kendte vinområde Stellenbosch, som er kendt langt ud over Sydafrikas grænser.
I Cape Town får du takket være vores dansktalende lokalguide Pierre Toft en ikke helt almindelig turistoplevelse. Pierre og hans kone Jenny er dybt involveret i at skabe bedre forhold for indbyggerne i Cape Towns townships. For de fleste besøgende er det i første omgang ret chokerende at se omgivelserne, men dén følelse mindskes af gæstfriheden og mødet med de imødekommende indbyggere. Turismen har igennem årene gjort det muligt at igangsætte forskellige projekter, der forbedrer levevilkårene, og hvis det er muligt vil du opleve det på nærmeste hold på vores tur rundt i township’en. Et besøg, som du aldrig vil glemme!
På rundrejsen oplever du både det moderne Afrika og et Afrika, hvor man virkelig kan tale om at komme til en helt anden verden. Det gælder især turen gennem det lille kongerige Swaziland og i Zululand.
I Cape Town fortæller rejseleder Pierre Toft, som er født og opvokset i Cape Town, om sit og sin kones dybe og mangeårige engagement i at skabe bedre forhold for indbyggerne i Cape Towns fattige townships.
![]() |
Vi har DK’s bedste dansktalende lokalguide, Pierre Toft, som med garanti giver dig helt unikke lokaloplevelser i Cape Town |
---|
![]() |
Du kommer på safarier både i den berømte Kruger Nationalpark og Hluhluwe Nationalpark, hvor det hvide næsehorn bor |
---|
![]() |
Alle entréer er inkluderet til en værdi af kr. 2.350 |
---|
![]() |
Vi har DK’s bedste dansktalende lokalguide, Pierre Toft, som med garanti giver dig helt unikke lokaloplevelser i Cape Town |
---|
![]() |
Du kommer på safarier både i den berømte Kruger Nationalpark og Hluhluwe Nationalpark, hvor det hvide næsehorn bor |
---|
![]() |
Alle entréer er inkluderet til en værdi af kr. 2.350 |
---|
På rundrejsen til Sydafrika får du følgeskab af den dygtige rejseleder Pierre, der selv er bosat i Sydafrika. Han er stærkt engageret i at forbedre forholdene i de fattige townships i Cape Town, og han deler glædeligt ud af sin brede viden om både historie, flora og fauna.
Læs mere om Pierre”Sydafrika er et fantastisk smukt land med store landskabsmæssige variationer og med en meget spændende historie” – sådan lyder det fra Steen, hvis store interesse og passion for Sydafrika allerede begyndte, da han i sin tid arbejdede som redaktionssekretær på Politikens udlandsredaktion.
Læs mere om SteenPå rundrejsen til Sydafrika får du følgeskab af den dygtige rejseleder Pierre, der selv er bosat i Sydafrika. Han er stærkt engageret i at forbedre forholdene i de fattige townships i Cape Town, og han deler glædeligt ud af sin brede viden om både historie, flora og fauna.
Læs mere om Pierre”Sydafrika er et fantastisk smukt land med store landskabsmæssige variationer og med en meget spændende historie” – sådan lyder det fra Steen, hvis store interesse og passion for Sydafrika allerede begyndte, da han i sin tid arbejdede som redaktionssekretær på Politikens udlandsredaktion.
Læs mere om SteenAfrejse fra Danmark
Fuld af forventning begynder rejsen mod Sydafrika på den første dag.
Ankomst til Johannesburg og besøg i Nelson Mandelas Soweto
Soweto uden for Johannesburg, hvor Nelson Mandela bla. har boet.
Vi ankommer til Sydafrikas største by Johannesburg om formiddagen og tager straks hul på oplevelserne. Vi starter med et besøg i en af de mest kendte townships, Soweto. Det var her Nelson Mandela boede, og stedet er blevet symbolet på modstanden mod apartheid.
Vi bliver klogere på Nelson Mandelas livslange kamp for demokrati og borgerrettigheder, når vi besøger hans hus og byens apartheidmuseum. Museet blev indviet i 2001 og er verdens første af sin slags. Her får vi et følelsesladet indblik i de barske forhold, som sorte sydafrikanere levede under i perioden fra 1948 til den endegyldige ophævelse af apartheid i 1994 – et meget bevægende og tankevækkende besøg, men en vigtig brik i forståelsen af landets historie.
Inkluderede måltider
FrokostPanoramaruten via bjergkæden Drakensberg til Hazyview
Der venter skønne udsigter i Drakensberg-bjergene
Dagen i dag byder på nogle af de absolut flotteste naturoplevelser i Sydafrikas højeste og længste bjergkæde Drakensberg. Vi følger den kendte Panoramarute, der byder på smukke naturscenerier med forrevne klipper og grønne dybe kløfter, spektakulære vandfald og udsigter, der næsten tager pusten fra en. En del af ruten følger Blyde River Canyon, der er 25 km lang og skærer sig 800 m ned i landskabet. Det er dermed den tredjestørste kløft i verden. Undervejs laver vi adskillige stop, f.eks. ved Bourke’s Luck Potholes, der er opkaldt efter guldgraveren Tom Bourke, og som er et enestående eksempel på, hvad naturen kan udrette. Naturfænomenet ligger, hvor floderne Blyde og Treur løber sammen, og her har strømhvirvler i Blyde-floden gennem årtusinder slidt dybe, cirkelrunde huller i flodbunden.
Vi nyder også udsigten til de imponerende ”The three sisters”, som også kaldes ”The Three Rondavels”, da formen på de eroderede klipper minder om de traditionelle runde afrikanske hytter kaldet rondaveller.
Panoramarutens mest betagende udsigt finder du ved udsigtspunktet ”God’s Window”. Her 700 m over det sydafrikanske bjerglandskab kan du på en klar dag se helt over til Krüger National Park og grænsen til Mozambique. Undervejs spiser vi frokost i byen Graskop.
Efter denne smukke tur gennem bjergene sætter vi kursen mod Hazyview, hvor vi skal overnatte de næste fire nætter på et dejligt resort, der ligger tæt på indgangen til Krüger National Park.
Inkluderede måltider
Morgenmad og frokostSafarioplevelser i Kruger Nationalpark
Giraffer og zebraer nyder en spisepause i Kruger Nationalpark
Der er ikke noget som at se flodheste og giraffer mødes ved vandhullerne på savannen. Eller de elegante impalaer i fuld fart. Og elefanterne i alle størrelser er heller ikke til at stå for. Du kan glæde dig til to hele dage med safarioplevelser i den verdensberømte Kruger Nationalpark.
Parken er næsten på størrelse med Jylland og er et af Afrikas største og mest dyrerige, hvor der er registreret 147 forskellige pattedyr og over 500 fuglearter, som holder til i det kuperede terræn og på de store åbne savanner. Så der er rigtig gode chancer for at se ”The Big Five”, der omfatter elefant, løve, næsehorn, leopard og bøffel. Helt sikkert er, at du vil se en masse imponerende dyr, og det er en helt speciel oplevelse, at se dem i deres frie natur. Også fuglelivet fascinerer med sin mangfoldighed, og du vil se mange flotte og eksotiske fuglearter.
Begge dage starter vi meget tidligt morgen. Vi bliver hentet på resortet af vores lokale safarieksperter, som i de næste to dage vil køre os rundt i nationalparken i åbne Land Rovers og øse ud af deres store viden om området og dyrelivet. Deres viden er helt unik og de dyr, som du ikke selv får øje på, skal de nok spotte for dig.
Begge dage har vi både morgenmaden og frokosten med, som vi nyder i dyrenes rige.
Inkluderede måltider
2 x morgenmad og 2 x frokostLandsbybesøg
På besøg i børnehave
Dagen i dag byder på en tur til en af de små landsbyer i nærområdet. Vi går en tur igennem byen, mærker dagligdagens rytme, hilser på nogle af de lokale og besøger bl.a. en børnehave og en traditionel medicinmand kaldet en Sangoma.
Efter frokost tager vi tilbage til hotellet, hvor der bliver tid til at slappe lidt af ved poolen eller bare nyde den fantastiske natur.
Inkluderede måltider
Morgenmad og frokostSmukke landskaber og lokalbesøg i Swaziland
Ezulwini-dalen i Swaziland
Fra Hazyview går turen til Swaziland, der ligger omgivet af Sydafrika og Mozambique uden adgang til havet. Landet styres af en enevældig konge og hører til et af de mest fattige lande på det afrikanske kontinent. Turen går gennem majestætiske og smukke bjerglandskaber til Ngwenya-glaspusteriet, hvor vi oplever de dygtige glaspustere lave afrikanske dyr i 100 % genbrugsglas.
Herefter fortsætter vi til Mbabane, der er hovedstaden i det lille kongerige. I Happy Valley besøger vi det flotte marked med kunsthåndværk, hvor der bl.a. er mulighed for at købe spændende afrikanske souvenirs til meget fordelagtige priser. Derfra kører vi videre til vores lodge, hvor det skal gøre godt at slappe lidt af. Lodgen ligger i den smukke Ezulwini Valley, der betyder ”himlens dal”.
Inkluderede måltider
Morgenmad og frokostBesøg hos familie og lokal børnehave i Swaziland og på udkig efter sorte og hvide næsehorn i Hluhluwe National Park
Hvid næsehornsfamilie spiser frokost
Inden vi forlader Swaziland besøger vi en lokal familie, der lever i de traditionelle lerhytter, og vi ser også en børnehave. Ruten går sydpå gennem sukkerrørsplantagen, The Swazi Gold, videre over grænsen ved Lavumisa og til Hluhluwe, hvor vi skal udforske Hluhluwe National Park i åbne Land Rovers.
Nationalparken Hluhluwe blev grundlagt i 1895 og er dermed den ældste i Sydafrika. Området var tidligere et privat jagtområde for Zulu-kongerne, og i dag er reservatet kendt for at have verdens største bestand af hvide næsehorn.
Vi slutter dagen af med en dejlig middag på hotellet.
Inkluderede måltider
Morgenmad, frokost og aftensmadDet UNESCO-fredede vådområde St. Lucia Estuary's spændende dyreliv og videre til storbyoplevelser i Durban
Flodheste hviler i vandkanten i vådområdet St. Lucia Estuary
Vi fortsætter til St. Lucia Estuary, som er et kæmpestort UNESCO-fredet vådområde med et meget rigt dyreliv. Her tager vi på en sejltur og oplever krokodiller, flodheste og pelikaner på tætteste hold. Området er kendt for at have over 700 flodheste og 2.000 krokodiller, så vi burde have heldet med os.
Efter frokost bliver naturoplevelserne afløst af storbyoplevelser i den multikulturelle og smukt beliggende storby Durban. Durban er Sydafrikas tredjestørste by og største havneby, og byen ligger ved nogle af landets bedste sandstrande. Vores hotel ligger få minutters gang fra Durbans berømte South Beach.
Inkluderede måltider
Morgenmad og frokostByrundtur i Durban med det indiske marked og med fly videre til Cape Town
Smukt beliggende Cape Town set fra oven med Taffelbjerget i baggrunden
Dagen starter med en byrundtur i Durban, som byder på en spændende historie. En stor del af indbyggerne i Durban har indisk baggrund, og sightseeing i Durban er en oplevelse for alle sanser, ikke mindst besøget på det indiske marked, hvor du bliver mødt af en forførende duft af alverdens krydderier. Vi kommer bl.a. også forbi byens store stadion, der blev bygget, da Sydafrika i 2010 var værtsland for VM i fodbold.
Midt på dagen flyver vi til Cape Town eller Kapstaden. Cape Town er Sydafrikas ældste by med tilnavnet ”The Mother City”. Det var her hollænderne ankom i 1652 og lagde grundstenen til de hvide befolkningsgruppers bosættelse i Sydafrika. Der er tale om en multikulturel og international storby tilsat en “god portion autentisk Afrika”. Du skal blot kigge dig omkring, og du vil ikke være i tvivl.
Cape Town er uden diskussion en af de smukkeste byer i verden med en placering mellem bugten og Taffelbjerget og bjergformationerne ned mod Kap Det Gode Håb. Her venter os nu nogle meget flotte og spændende dage.
Inkluderede måltider
MorgenmadRobben Island, med svævebane til toppen af Taffelbjerget og byrundtur i Cape Town
Porten til fængslet på Robben Island
Hvis der er et navn, der er uløseligt forbundet med Sydafrika, så må det være Nelson Mandela. Mandela tilbragte 18 år på Robben Island ud af de 27 år, hvor apartheidstyret holdt ham fængslet.
Efter morgenmaden sejler vi over til det flugtsikrede fængsel på den forholdsvise flade klippeø, hvor bl.a. sorte, politiske fanger gennemlevede en umenneskelig tilværelse. Fængslet er i dag museum for frihedskampen mod apartheid, og tidligere fanger viser rundt og giver en nøgtern og medrivende beskrivelse af livet bag fængslets mure, men også de mange plancher med bl.a. personlige beretninger er interessante. En bustur giver et indtryk af øen og går bl.a. forbi stenbruddet, hvor Nelson Mandelas helbred fik et knæk. Besøget på Robben Island giver samtidig et indblik i apartheidtiden, der definitivt sluttede, da Nelson Mandela blev Sydafrikas første sorte præsident i 1994 – tankevækkende når man står i fængselsgården og ser hans fængselscelle.
Efter frokost tager vi turen med svævebanen til toppen af Taffelbjerget. Det 1.000 høje Taffelbjerg er Cape Towns vartegn og bidrager til byens fantastiske beliggenhed. Her får du en spektakulær udsigt udover byen og bugten med Robben Island. Neden for Taffelbjerget og ud mod havet ligger storbyens mondæne forstæder, og på modsatte side breder vindistriktet Constantia og Kirstenbosch National Botanical Garden sig.
Når du har set Cape Town fra oven skal du også se nærmere på den fra landjorden, så du får en god fornemmelse af byen og dens historie. Vi går bl.a. en lille tur i det meget farverige Malaj-kvarter, hvor efterkommere af slaverne fra de asiatiske lande bor i små pastelfarvede huse fra 1800-tallet langs de stejle og snoede gader. Et af Cape Towns absolut mest populære områder er Victoria & Alfred Waterfront, hvor der er masser af liv med caféer, restauranter og shoppingmuligheder. Her bliver der tid på egen hånd og man kan enten vælge at køre med bussen tilbage til hotellet eller selv tage en taxa tilbage.
Inkluderede måltider
Morgenmad og frokostHeldagstur til Kap Det Gode Håb med Chapman's Peak Drive og pingvinkoloni
Udsigten fra Kap Det Gode Håb
I dag venter utrolig flotte naturoplevelser, når turen går til The Peninsula – halvøen med Kap Det Gode Håb – og følger den smukke kystlinje langs Atlanterhavet forbi de mondæne bydele Sea Point og Camps Bay. I det lille charmerende fiskerleje Hout Bay, gør vi et stop ved det farverige lokale marked.
Snart snor vejen sig langs kysten, og du oplever at køre på Chapman’s Peak Drive. Det særlige ved den 9 km lange strækning er, at den er hugget ud i bjerget Chapman’s Peak og nærmest hænger på bjergsiden. Det imponerende stykke ingeniørarbejde begyndte i 1915, og i syv år arbejdede primært straffefanger på at gennemføre projektet.
Turen fortsætter mod syd til Kap Det Gode Håb Naturreservat – det sydvestligste punkt på afrikanske kontinent og den anden mest besøgte naturpark i Sydafrika, kun overgået af Krüger National Park. På spidsen af Kap-halvøen ligger det imponerende forbjerg Cape Point, hvor du kan tage kabelbanen eller gå en smuk tur op ad en snoet sti til fyrtårnet på toppen, hvor du belønnes med en fantastisk udsigt mod tre verdenshjørner.
I den historiske havneby Simon’s Town, som ligger på østsiden af Kap-halvøen ud mod False Bay, nyder vi frokosten på Dixies Restaurant, som serverer alt godt fra havet. Byen er opkaldt efter Simon van der Stel, som var guvernør i Kap-kolonien, da hollænderne regerede i landet. Lige syd for Simon’s Town ligger pingvinkolonien Boulders Beach, og via gangbroer gennem strandarealet kommer vi meget tæt på de små brillepingviner.
Inkluderede måltider
Morgenmad og frokostHeldagstur til Stellenbosch med vinsmagning og Franschhoek
Vinmarkerne venter i Stellenbosch
I dag har vi fokus på sydafrikansk vin. Der bliver produceret vin mange steder i Sydafrika, men de bedste vine er fra Kaplandets jord. Dét, der især er årsagen til de skønne vine, er den svalende Atlanterhavsbrise fra False Bay, der modererer de høje temperaturer.
Turen går til den hyggelige by Stellenbosch, der ligger smukt ved Eerste River. Byen blev grundlagt i 1679 og emmer af historie med sine mange victorianske bygninger. Her skal vi besøge Stellenbosch Village Museum, der består af fire historiske huse, der er flot restaureret, møbleret og dekoreret for at illustrere datidens stil. I hvert hus hilses vi velkommen af en værtinde klædt som i gamle dage, der fortæller om husets historie og familien, som boede i huset.
Vi besøger vingården Neethlingshof, som er en af Sydafrikas ældste vingårde og grundlagt i 1705. En meget flot og velbevaret vingård, hvor vi skal smage på de vine, der har gjort området kendt verden over. Efter vinsmagningen spiser vi frokost (for egen regning) i restauranten i den klassiske hovedbygning, og derefter går turen til den charmerende by Franschhoek, der er en af de ældste byer i Sydafrika, og hvor de franske huguenotter bosatte sig i 1688.
På turen tilbage til Cape Town gør vi et fotostop ved statuen af Nelson Mandela, som står uden for Groot Drakenstein fængslet, hvorfra Nelson Mandela blev løsladt i 1990.
Tilbage i Cape Town spiser vi en skøn afskedsmiddag på ”Marco’s African Place” – og det bliver en farverig aften med glade afrikanske rytmer og underholdning.
Inkluderede måltider
Morgenmad og aftensmadBesøg i den berømte botaniske have og afrejse fra Cape Town
Cape Towns botaniske have, Kirstenbosch
Vi skal nu indtage de sidste unikke naturoplevelser, inden vores hjemrejse. Vi skal besøge den verdensberømte Kirstenbosch Botanical Garden, der ligger smukt på Taffelbjergets skråninger. Den botaniske have har mere end 7.000 plantesorter, fordelt på intet mindre end sine 36 hektar. Når du går ad stierne gennem Aroma Garden og Herb Garden kan du nyde eksplosionen af dufte og farver. Når du kommer til Fynbos Walk finder du de planter, der udelukkende findes i Sydafrika, som kaldes ‘fynbos’. Du kan blandt andet også besøge drivhusene, hvor kæmpe baobabtræer vokser.
I kan også opleve ‘The Boomslang’, som er en 130 m lang gangbro, der slynger sig over trætoppene i Kirstenbosch Botanisk Have, hvorfra man kan nyde det naturskønne sceneri.
Dagens frokost er en oplevelse i sig selv og en rigtig fin måde at runde turen af på. Efterfulgt af frokosten vil der være musik og dans hos Mrs. Lungi – her bliver der også tid til at vores dansktalende, lokale guide Pierre Toft, som er født og opvokset i Cape Town, kan fortælle om en anden side af Sydafrika. Pierre og hans sydafrikanske kone, Jenny, har i mange år haft en stor passion for Sydafrika og de er begge meget engageret i forskellige projekter, der har som mål at skabe bedre forhold for indbyggerne i de aller fattigste townships, som deres slumkvarterer kaldes. Af sikkerhedsmæssige årsager kan man desværre ikke besøge disse bydele længere, men Pierre vil fortælle om arbejdet med selve etableringen af disse townships og nogle af succeshistorierne. Takket være donationer fra turister og andre besøgende, har de været i stand til bl.a. at etablere børnehaver, skaffe skolematerialer og købe symaskiner. Men arbejdsløsheden er stor, og derfor er fattigdom stadig det altoverskyggende problem.
Om eftermiddagen kører vi til lufthavnen, hvor vores fly hjem til Danmark venter.
Inkluderede måltider
MorgenmadHjemkomst til Danmark
Eventyret i Sydafrika får sin afslutning, og vi ankommer igen til Danmark.
Dato | Varighed | Rejseleder | Pris pr. person | Afrejselufthavn | ||
---|---|---|---|---|---|---|
11. november 2022 |
15 dage |
Steen Ramsgaard |
24.495 kr. |
København |
Se rejseplan | |
13. januar 2023 |
15 dage |
Steen Ramsgaard |
24.995 kr. |
København |
Se rejseplan | |
14. februar 2023 |
15 dage |
Steen Ramsgaard |
25.995 kr. |
København |
Se rejseplan |
11. november
2022 15 dage Steen Ramsgaard 24.495kr. København |
13. januar
2023 15 dage Steen Ramsgaard 24.995kr. København |
14. februar
2023 15 dage Steen Ramsgaard 25.995kr. København |
Rundrejser med dansk rejseleder
Naturrige Sydafrika – safari, Garden Route & Cape Town
15-dages rundrejse
22.495 kr.
Næste afgang
29. okt
Rundrejser med dansk rejseleder
Tanzania – lokalliv, luksussafari & Zanzibar
14-dages rundrejse
34.995 kr.
Næste afgang
10. feb
Rundrejser med dansk rejseleder
Jungleparadiset Borneo
12-dages rundrejse
21.495 kr.
Næste afgang
07. mar
Rundrejser med dansk rejseleder
Naturrige Sydafrika – safari, Garden Route & Cape Town
15-dages rundrejse
22.495 kr.
Næste afgang
29. okt
Rundrejser med dansk rejseleder
Tanzania – lokalliv, luksussafari & Zanzibar
14-dages rundrejse
34.995 kr.
Næste afgang
10. feb
Rundrejser med dansk rejseleder
Jungleparadiset Borneo
12-dages rundrejse
21.495 kr.
Næste afgang
07. mar
Rejsetips, spændende artikler & de bedste tilbud – direkte i din indbakke
Når du rejser med os
Bliv inspireret
Åbningstider
Randers
Østergade 10A,
8900 Randers
København
Store Kongensgade 62,
1264 København K
© Risskov Rejser A/S 2022