Vi flyver til Istanbul og kører direkte til vores 4-stjernede hotel, der ligger i den gamle, interessante bydel, og hvor vi skal bo de første nætter.

Vi bor meget centralt, så der bliver tid til en kort gåtur i området eller en drink på tagterrassen, før vi spiser velkomstmiddag på hotellet.

Årtusinders historier, religiøse krige, sultanater, romere og politiske konflikter har gjort Istanbul til det kulturelle skatkammer, som vi går på opdagelse i.

Atatürk flyttede hovedstaden til Ankara, men Istanbul forbliver Tyrkiets pulserende hjerte. Byens største seværdigheder ligger blot 15-20 minutters gang fra hotellet, så vi drager på opdagelse til fods.

Første besøg er i Hagia Sophia, et af verdens arkitektoniske vidundere. Kirken blev opført af Kejser Justinian i det 6. årh. og udgjorde kernen i det byzantinske rige i næsten tusind år.

Foruden sin gigantiske størrelse er kirken et mesterværk pga. guldmosaikkerne på lofter, hvælvinger og søjler.

Hagia Sophia har overlevet tidernes dramatiske hændelser – den blev ramt af jordskælv, fik sine skatte frarøvet af korsfarerne, gik til grunde med det byzantinske rige, blev ændret til moské, da tyrkerne generobrede Konstantinopel og fungerer i dag som museum.

Vi besøger den imponerende cisterne ligeledes bygget af Justinian i år 532. Dette beundringsværdige, underjordiske, søjlekammer, som måler 70 x 140 m og støttes af 300 søjler, fungerede som drikkevandsreservoir for det centrale Istanbul.

Næste oplevelse er den pragtfulde krydderibasar, hvor der sælges velduftende, farverige krydderier, tørrede frugter, oliven, oste og andre delikatesser.

Tyrkerne bruger traditionelt krydderier, urter og teer til behandling af sygdomme og i madlavningen. Gå ikke glip af de berømte fiske-sandwich, som sælges direkte fra de smukt dekorerede både og fra restauranterne ved Galata-broen.

Eftermiddagen afsluttes med et spændende cruise på Bosporus-strædet med privat båd.

Den dejlige sejltur giver både et indtryk af den historiske bydel på den europæiske side og den nyere bydel på den asiatiske side, og ikke mindst af livet på strædet med turistbåde, fragtbåde og containerskibe.

Vi starter dagen med at gå til Den Blå Moské. Foran moskéen ligger resterne af den gamle hippodrom – hestevæddeløbsbane – hvor vi hører om de dramatiske begivenheder, der udspillede sig på hippodromen under det byzantinske styre.

Indgangen til kejserens palads lå, hvor Den Blå Moské ligger i dag. Moskeéen er utvivlsomt en af verdens smukkeste religiøse bygninger.

Den blev bygget mellem 1609 og 1616 og har fået sit navn fra de blålige Iznik-kakler, der pryder bygningen. Og så har moskéen, som den eneste i verden, hele seks minareter.

En anden storslået seværdighed i Istanbul er Topkapi-paladset – hjertet, både symbolsk og politisk, i det osmanniske rige gennem fire århundreder.

Topkapi blev bygget mellem 1459 og 1465 og husede i sin storhedstid mere end 4.000 indbyggere. Paladsets museum udstiller bl.a. en 81-karat diamant, uvurderlige møbler dekoreret med ædelstene og unikke samlinger af antikt kinesisk porcelæn.

Om eftermiddagen besøges Istanbuls legendariske og overdækkede Grand Bazaar.

Den blev grundlagt af Mehmet Erobreren midt i det 15.årh. og er en fascinerende oplevelse med en sand labyrint af gader og mere end 4.000 butikker. Her handles alverdens varer, og der er rig mulighed for at gøre en god handel.

Resten af dagen er på egen hånd.

Tiden er inde til at tage afsked med Istanbul.

Vi kører til halvøen Gallipoli, der skrev sig ind i verdenshistorien i 1915 på grund af briternes totalt forfejlede invasionsforsøg under 1. Verdenskrig og osmannernes heroiske forsvar. Hvad man troede skulle vare to uger kom til at vare 11 måneder.

De allieredes mangel på militær strategi og taktik kostede ikke mindre end 44.150 allierede soldater livet, mens osmannernes forsvar kostede 86.692 osmanniske soldater livet.

Det var desuden under slagene på Gallipoli, at det moderne Tyrkiets grundlægger Atatürk skrev sig ind i historien, da han ledte det osmanniske forsvar i de centrale dele af halvøen.

Vi besøger ANZAC-bugten, hvor den kombinerede australske/newzealandske styrke gik i land, Lone Pine-slagmarken, hvor et af kampagnens blodigste slag fandt sted, og Conkbayiri, hvor Atatürk ledte forsvaret af halvøens centrale dele.

I dag findes der et stort Atatürk-mindesmærke og skyttegrave i området.

Vi kører ned til et lille færgeleje og sejler over Dardaneller-strædet til Canakkale.

Dagens første interessante oplevelse er de antikke ruiner ved Troja, hvor myten om den trojanske hest og akilleshælen stammer fra.

Troja omtales i Homers episke værker Iliaden og Odysséen, og Homer omtaler Helene, hvis skønhed siges at have været årsag til den trojanske krig.

Ruinerne af den antikke by blev først genopdaget i 1800-tallet. Der fortsættes til Pergamon, hvor vi tager svævebanen op til den antikke by, som ligger på den 355 m høje Akropolis-klippe, og her ser vi et af de stejleste teatre i verden (3. årh. f. Kr.).

Fra Pergamon regerede Attalid-kongerne over området et par århundreder f.Kr., og det var i denne højtudviklede bystat, man begyndte at anvende pergament til bøger, da overbibliotekaren i Alexandria i Ægypten forbød eksporten af papyrus til Pergamon.

Man frygtede, at byen ville overtage Alexandrias status som det østlige Middelhavs kulturelle centrum.

Turen fortsætter til den smukke havneby Kusadasi, der ligger i et af de skønneste områder ved Det Ægæiske Hav.

Dagens udflugt går til kristendommens vugge og en af Tyrkiets største kulturskatte, Efesos, der er den græske antiks vel nok bedst bevarede by.

Ruinerne af det sagnomspundne Artemis-tempel, et af den antikke verdens syv vidundere, er udgravet nær Efesos.

Byen grundlagdes som en græsk koloni allerede 1000 år før Kristi fødsel. Disse grækere, der var under ledelse af Androklos, stammede fra Troja og drog efter den trojanske krig til Oraklet i Delfi for at få råd om, hvor de skulle bosætte sig.

Herefter udvikledes Efesos som et kulturelt og religiøst centrum. Byen havde en vigtig rolle i den tidlige kristendoms udbredelse, da både Johannes og Paulus grundlagde menigheder i Efesos.

Udgravningerne af dette signifikante område blev påbegyndt i 1800-tallet, og størrelsen af den antikke by og dens templer og offersteder fornemmes tydeligt på trods af, at kun en brøkdel af byen er udgravet.

En af Efesos’ største seværdigheder er rigmandshusene på bakkesiden modsat Hadrian-templet.

Husene er flot udgravet og utroligt smukt præsenteret, så vi får en spektakulær indsigt i livet i romertidens Efesos. De ældste huse blev bygget 100 år f. Kr. og var beboet indtil 700 år efter Kristi fødsel.

Der bliver tid til at spise frokost i landsbyen Sirence, der er kendt for sin fremragende lokale vin og oliven.

Der er tid til en hyggelig gåtur i byens brostensbelagte gader i skyggen fra oliven- og figentræer og til at hilse på den gæstfrie lokalbefolkning, før vi vender tilbage til Kusadasi.

Resten af eftermiddagen er på egen hånd.

Sidst på formiddagen når vi frem til det storslåede naturfænomen Pamukkale.

Lunt, kalkholdigt vand bobler op fra jorden og løber i kaskader ned af områdets bjergskråninger. Gennem årtusinder er smukke terrasser med kalkholdige bassiner formet i landskabet som et gigantisk, forstenet, mælkehvidt vandfald.

Navnet Pamukkale betyder bomuldsbjerge og hentyder til de 100 m høje cremehvide klippeskråninger. De varme kilder er kendt for at have en helsende virkning, og man har søgt helbredelse for enhver tænkelig sygdom i det mineralholdige vand.

Kilderne tiltrak syge og datidens turister, og på bjergsiden blev den romerske by Hierapolis bygget.

Vi besøger ruinerne fra denne antikke by og går langs kalkterrasserne.

På hotellet er der mulighed for at komme i tyrkisk bad, hamam, som er en magisk og afslappende oplevelse.

Vi har en lang køretur foran os til Kappadokien hen over det anatolske højland.

Først på eftermiddagen ankommer vi til den gamle oaseby Konya, der i dag er en stor handels- og industriby, hvor vi besøger den persiske digter Rumis grav og kloster i centrum af byen.

Efter hans død stiftede hans følgere Mevlevi-ordenen, der er kendt for de dansende dervish’er, som hvirvler rundt i lange hvide dragter i ekstatisk lange danse, og som i dag er et stykke kulturarv i Anatolien.

På vejen fra Konya til Kappadokien stopper vi ved det gamle Karavanserai i Sultanhani, der stammer fra Seljuk-perioden, og som blev brugt som overnatningssted for de handlende på vej fra Konya til Persien.

Vi nærmer os Kappadokien sidst på eftermiddagen og nyder synet af det mystiske og meget mærkværdige landskab.

Et besøg i Kappadokien er som at komme til en anden planet med huse, huler og kirker udhugget i tufsten i et måneagtigt landskab, som man næsten ikke kan forestille sig.

De tidlige kristne søgte tilflugt i højlandet, hvor temperaturen var behagelig om sommeren, og opbyggede samfund i det vulkanske tufstenslandskab.

Overalt ser vi de karakteristiske tufstensklipper, som har gjort området verdensberømt, og på vores tur rundt i Göreme Open Air Museum, som er på UNESCOs verdensarvsliste, forstår vi hvorfor.

Her er alle klippekirker hugget ud med håndkraft og det menes, at der i sin tid har været over 300, men i dag er der omkring 30 klippekirker, som vi har adgang til.

I Pasabag – også kaldet munkedalen – ser vi de meget specielle champignon-formede stensøjler, som ikke uden grund benævnes som eventyr-skorstene.

Efter frokost fortsætter vi til den underjordiske by Kaymakli, som er den bredeste af 36 underjordiske byer i området.

Byen blev åbnet for turister i 1964, og der er udgravet fire etager, hvor vi tydeligt kan se opholdsrum, stalde, kældre, opbevaringsrum, kirker og vinkældre. Og naturligvis var byen designet med tunge stendøre, der kunne lukkes i tilfælde af angreb fra fjender.

Det er en fascinerende verden under jorden, og man fornemmer fortidens evne til at tilpasse sig klimaet og livsvilkårene i det centrale Tyrkiet.

Meget tidligt om morgenen kører vi til Kayseri lufthavn, hvor vi med en mellemlanding i Istanbul flyver hjem til Danmark.

Morgenmaden er denne dag en morgenmadspakke.