Se mere: privatlivspolitik
Et besøg i hovedstaden Budapest er et must, når du rejser til Ungarn. Byen rummer essensen af Ungarn, og her er det tydeligt at mærke, hvordan landet i mange år har balanceret mellem øst og vest. I tidens løb har forskellige folkeslag invaderet Ungarn og sat deres præg på f.eks. arkitektur og gastronomi. Men trods den fremmede påvirkning har Ungarn alligevel været i stand til at bevare sit sprog og sin nationale identitet. Ungarn, og Budapest i særdeleshed, byder på livsglæde og rummer en fin balance mellem stolte traditioner og viljen til forandring.
Find din næste rejse til Ungarn nedenfor.
Vores rejser
Vores rejser til Ungarn her
Vores rejser til Ungarn
Glæd dig til at opleve hovedstaden, når du rejser til Ungarn! Budapest, der også kaldes Donaus perle, deles i to af Donau-floden, der stille og roligt bugter sig forbi den kuperede Buda-del og den fladere Pest-del. Først i 1849 blev de to bydele permanent forbundet med hinanden af den første af byens syv broer, Kædebroen, der er en imponerende smuk hængebro. De to karakteristiske triumfbuelignende brotårne, og de to sæt vogtende løver i hver ende, er især smukke, når natten sænker sig, og broen lyser op i mørket.
På Pest-siden ligger den mest centrale og moderne del af byen med et hyggeligt café- og kulturliv. Ud over de mange prægtige boulevarder, administrationsbygninger og forretninger finder du her Parlamentet, der er en imponerende nygotisk bygning med utallige spir og tårne og en sirligt udsmykket, symmetriske facade.
Vil du udforske Budapests historiske kerne på sin Ungarn-rejse, skal du over på Buda-siden, der er spækket med charmerende middelalderstemning i det mere kuperede terræn med Borghøjen og Gellért-bjerget. Fra Citadellet på toppen af det 140 m høje Gellért-bjerg er der en imponerende udsigt over byen og floden. Citadellet blev bygget i midten af 1800-tallet af det habsburgske styre for at dæmme op for eventuelle ungarske oprør.
På Borghøjen kan man gå på opdagelse i det UNESCO-fredede historiske borgkvarter, hvor den gotiske Mathias-kirke stolt knejser over Treenighedspladsen og Fiskerbastionen. Fiskerbastionen blev bygget i 1896 for at fejre landets 1.000 års jubilæum, og her fra bygningen med de syv stentårne venter der også en fantastisk udsigt, hvor det især er Parlamentets spir, tårne og kuppel, der tiltrækker opmærksomheden.
Når du rejser til Ungarn, vil du blive mindet om at landet er berømt for sine mange kurbade, og Budapest alene er et slaraffenland med over 130 af slagsen. Vandet kommer direkte fra underjordiske varme kilder, som indeholder mange naturlige mineraler, der siges at have en helsebringende virkning på krop og sjæl. Du kan evt. besøge Széchenyi-badet, der er et af Europas største og stammer helt tilbage fra 1879.
De nuværende bygninger blev bygget i 1913 og poolen i 1927. I mødet med den ungarske hovedstads rige kultur er oplevelsen af at flyde rundt i naturligt opvarmet og velværende kildevand virkelig prikken over i’et. Sørg også for at stifte bekendtskab med den hyggelige cafékultur, da der venter stor konditorkunst og en god kop kaffe i de gamle kaffehuse – ej at forglemme den store markedshal i tre etager, der falbyder lokale specialiteter og delikatesser, såsom paprika og pølse.
Det er også værd at opleve landet uden for hovedstaden på din ferie i Ungarn! På den mægtige ungarske slette, Pusztaen, finder du byen Kecskemét, der længe har været den sydlige slettes hovedby. Byen blev velstående i slutningen af 1800-tallet takket være de frugtbare marker i området og har derfor mange yndefulde pladser og prægtige bygninger. Besøg også den verdenskendte vinregion Tokaj, der ligger ved foden af Zemplen-bjergene mellem floderne Tisza og Bodrog og Pusztaen.
Området tiltrækker i stigende grad besøgende, og det er især de smukke bygninger, den delikate gastronomi og vinkældrene, der er trækplastre. Den karakteristiske vin fra Tokaj er både legendarisk og verdensberømt på samme tid, og det er oplagt at smage den på et vingårdsbesøg, hvor man samtidig kan høre mere om produktionen. Vinen er ungarernes stolthed, som der synges om i Ungarns nationalsang – ”i vinmarkerne i Tokaj du dryppende søde nektar […]”.
Glæd dig til at opleve hovedstaden, når du rejser til Ungarn! Budapest, der også kaldes Donaus perle, deles i to af Donau-floden, der stille og roligt bugter sig forbi den kuperede Buda-del og den fladere Pest-del. Først i 1849 blev de to bydele permanent forbundet med hinanden af den første af byens syv broer, Kædebroen, der er en imponerende smuk hængebro. De to karakteristiske triumfbuelignende brotårne,
Glæd dig til at opleve hovedstaden, når du rejser til Ungarn! Budapest, der også kaldes Donaus perle, deles i to af Donau-floden, der stille og roligt bugter sig forbi den kuperede Buda-del og den fladere Pest-del. Først i 1849 blev de to bydele permanent forbundet med hinanden af den første af byens syv broer, Kædebroen, der er en imponerende smuk hængebro. De to karakteristiske triumfbuelignende brotårne, og de to sæt vogtende løver i hver ende, er især smukke, når natten sænker sig, og broen lyser op i mørket.
På Pest-siden ligger den mest centrale og moderne del af byen med et hyggeligt café- og kulturliv. Ud over de mange prægtige boulevarder, administrationsbygninger og forretninger finder du her Parlamentet, der er en imponerende nygotisk bygning med utallige spir og tårne og en sirligt udsmykket, symmetriske facade.
Vil du udforske Budapests historiske kerne på sin Ungarn-rejse, skal du over på Buda-siden, der er spækket med charmerende middelalderstemning i det mere kuperede terræn med Borghøjen og Gellért-bjerget. Fra Citadellet på toppen af det 140 m høje Gellért-bjerg er der en imponerende udsigt over byen og floden. Citadellet blev bygget i midten af 1800-tallet af det habsburgske styre for at dæmme op for eventuelle ungarske oprør.
På Borghøjen kan man gå på opdagelse i det UNESCO-fredede historiske borgkvarter, hvor den gotiske Mathias-kirke stolt knejser over Treenighedspladsen og Fiskerbastionen. Fiskerbastionen blev bygget i 1896 for at fejre landets 1.000 års jubilæum, og her fra bygningen med de syv stentårne venter der også en fantastisk udsigt, hvor det især er Parlamentets spir, tårne og kuppel, der tiltrækker opmærksomheden.
Når du rejser til Ungarn, vil du blive mindet om at landet er berømt for sine mange kurbade, og Budapest alene er et slaraffenland med over 130 af slagsen. Vandet kommer direkte fra underjordiske varme kilder, som indeholder mange naturlige mineraler, der siges at have en helsebringende virkning på krop og sjæl. Du kan evt. besøge Széchenyi-badet, der er et af Europas største og stammer helt tilbage fra 1879.
De nuværende bygninger blev bygget i 1913 og poolen i 1927. I mødet med den ungarske hovedstads rige kultur er oplevelsen af at flyde rundt i naturligt opvarmet og velværende kildevand virkelig prikken over i’et. Sørg også for at stifte bekendtskab med den hyggelige cafékultur, da der venter stor konditorkunst og en god kop kaffe i de gamle kaffehuse – ej at forglemme den store markedshal i tre etager, der falbyder lokale specialiteter og delikatesser, såsom paprika og pølse.
Det er også værd at opleve landet uden for hovedstaden på din ferie i Ungarn! På den mægtige ungarske slette, Pusztaen, finder du byen Kecskemét, der længe har været den sydlige slettes hovedby. Byen blev velstående i slutningen af 1800-tallet takket være de frugtbare marker i området og har derfor mange yndefulde pladser og prægtige bygninger. Besøg også den verdenskendte vinregion Tokaj, der ligger ved foden af Zemplen-bjergene mellem floderne Tisza og Bodrog og Pusztaen.
Området tiltrækker i stigende grad besøgende, og det er især de smukke bygninger, den delikate gastronomi og vinkældrene, der er trækplastre. Den karakteristiske vin fra Tokaj er både legendarisk og verdensberømt på samme tid, og det er oplagt at smage den på et vingårdsbesøg, hvor man samtidig kan høre mere om produktionen. Vinen er ungarernes stolthed, som der synges om i Ungarns nationalsang – ”i vinmarkerne i Tokaj du dryppende søde nektar […]”.
Se mere
Når du rejser med os
Bliv inspireret
Åbningstider
Randers
Østergade 10A,
8900 Randers
København
Store Kongensgade 62,
1264 København K
© Risskov Rejser A/S 2023