Se mere: privatlivspolitik
Når du tager afsted på en rundrejse til Ungarn med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Ungarn.
Pas skal medbringes som ID i forbindelse med flyrejsen. Det anbefales at medbringe en kopi af pas og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængelig på mobiltelefonen.
Den ungarske valuta hedder Forint (HUF). Det er lige så nemt at hæve kontanter i hæveautomater som herhjemme, og de fleste butikker, restauranter og caféer i de større byer tager mod internationale betalingskort. Selv om kriminalitet med kreditkort er begrænset, er det vigtigt at holde øje med sit kort. Det er en god idé at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du dækket ind, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre kortet.
For aktuelle regler om, hvad man må medbringe , se Skats hjemmeside www.skat.dk og søg på ”toldregler på rejsen”.
Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer et medicinpas med en beskrivelse af indholdet på engelsk. Den kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagage.
Som udgangspunkt skal alle rejsende være selvhjulpne. Vores rejser er generelt ikke egnede for gangbesværede, da mange seværdigheder opleves til fods og kræver, at du er i stand til at gå min. 5 km dagligt.
På enhver udlandsrejse har du behov for en god rejseforsikring, som dækker i forbindelse med akut opstået sygdom mv. Risskov Rejser samarbejder med Gouda, som er specialiseret i rejseforsikringer og tilbyder produkter med dækninger, som hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov.
Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. Det er derfor en god idé at pakke f.eks. medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj i håndbagagen. Da vejret er omskifteligt som i Danmark, anbefales det at medbringe en let regnjakke eller en paraply.
Vi har som hovedregel valgt 3- og 4-stjernede hoteller på vores rundrejser, men da udenlandske hoteller ikke tildeles stjerner efter dansk standard, kan der være hoteller, hvor man vil opleve en anelse lavere standard. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard.
Ungarns nationalfarver rød, hvid og grøn, og farverne går ofte igen i maden. Den røde paprika – både den hele og den malede – bruges i kødretter og supper for såvel smagens og farvens skyld. Hvidløg giver karakter til ungarske pølser og er med i de fleste grøntsagsretter, kødretter og saucer, og ingen ungarsk mad er komplet uden lidt creme fraiche (tejföl). Grønne ærter pifter selv den enkleste hverdagssuppe eller sammenkogte ret op. Man anvender også gerne estragon, rosmarin, oregano, timian og persille. Man kan drikke vandet fra hanen i de store byer, men kommer man ud på landet, bør man købe vand på flaske eller koge vandet.
Tidsforskel
Ungarn ligger i samme tidszone som i Danmark.
Drikkepenge
Det er almindeligt at give drikkepenge i Ungarn, og det gælder især til dem, der er ansat i servicebranchen, da det ofte er en del af lønnen. Man giver ofte 10-20 %, hvis man er tilfreds. Nogle steder er drikkepenge – det såkaldte servicegebyr – inkluderet i prisen, og det forventes derfor ikke, at du giver drikkepenge. Det er også almindeligt at give drikkepenge til lokale guider og buschauffører i forbindelse med rejsen, og da det er op til den enkelte, hvor meget man har lyst til at give, er drikkepenge ikke inkluderet i rejsens pris.
Rygning
Rygning i bussen er ikke tilladt. Rejselederen vil naturligvis informere om de aktuelle rygeregler ved ankomst.
Sikkerhed
Det er en god idé at opbevare værdigenstande i sikkerhedsboks på værelset eller i receptionen. Enkelte hoteller tager depositum for nøglen, og beløbet refunderes ved returnering. Lommetyve er primært et storbyfænomen – også i Ungarn. Gå derfor ikke med pungen i baglomme, i åben taske eller rygsæk.
Elektricitet, mobil & Wi-Fi
Ungarn bruger 220 volt og har stamme stik som i Danmark.
Det er sædvanligvis dyrt at bruge en dansk mobiltelefon uden for Danmark, bortset fra rejse i EU-lande, hvor der er indført roaming til hjemmetakst, således at du kan ringe, sende sms og bruge datatjenester uden ekstra omkostninger. Landekode til Danmark ved opkald fra udlandet er +45 før telefonnummeret. Vi anbefaler altid, at du kontakter din abonnementsudbyder, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan bruge tele- og datatjenester uden ekstra omkostninger på din rejsedestination.
Ungarn har kontinentalt klima med kolde, fugtige vintre og varme somre. Den gennemsnitlige temperatur er 9 grader, men temperaturen svinger mellem ca. 38 °C om sommeren og −29 °C om vinteren. Den gennemsnitlige årsnedbør er ca. 600 mm, og det meste falder om sommeren.
Vores rejser
her
Når du rejser med os
Bliv inspireret
Åbningstider
Randers
Østergade 10A,
8900 Randers
København
Store Kongensgade 62,
1264 København K
© Risskov Rejser A/S 2023