Firma – og grupperejser

FLORIDA: SOL, STRAND & SKØNNE ØER

Smukke kyster, fugleliv og underholdende temaparker

12-dages autocamper-ferie fra kr. 10.695


70 22 66 00

Lokkende sandstrande, eventyrlige øer og fantasifulde temaparker. Det er den ene side af Florida. Så er der også den anden side, som national- og statsparkerne står for, og som er et møde med alligatorer, flamingoer og delfiner. Har du været i Orlando tidligere, kan du springe Orlando over. Har du ikke været der, anbefaler vi, at du lægger ekstra dage ind – ikke mindst, hvis ungerne skal med.

Turen i ruteforslaget er ca. 1.760 km

Højdepunkter på dette autocamper-forslag

Vi skræddersyr din drømmerejse til USA

Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig. Hos os får du altid:

Et personligt møde med en rejseekspert, som lytter til dine feriedrømme og giver forslag til ruter og overnatningsmuligheder

Idéer til oplevelser undervejs samt nyttige tips til brug i trafikken

Den helt rigtige autocamper, der passer til netop dig og din families drømmerejse

Hjælp hvis der sker noget uforudset undervejs på ferien

 
 
 
Dagsprogram
  • Miami's skyline

    Du ankommer til den amerikanske storby Miami, hvor den første overnatning er på hotel.

  • Pelikan i Keys

    Autocamperen afhentes, og inden du begiver dig af sted, vil være en god idé at køre forbi et supermarked og købe ind til de første par dage på Florida Keys. Ordet ”key” kommer fra det spanske ord ”cay”, som betyder ”lille ø”, så Florida Keys betyder Floridas ”små øer” – og øer er der mange af. De bindes sammen af et utal af broer og strækker sig et godt stykke ud i Det Caribiske Hav. Her den første dag går ruten til Grassy Key, som ligger ca. halvvejs på strækningen til Key West, der er det sydligste punkt i Florida. Der er mulighed for to interessante oplevelser – Dolphin Resort Center på Grassy Key og The Turtle Hospital på Marathon.

    Dagens distance: 150 km

  • Seven Mile Bridge

    Selv om det sikkert er svært at løsrive sig, så fortsæt til Key West, der er den sydligste bebyggelse i USA beliggende kun 150 km fra Cuba. At passere Seven Mile Bridge er en af de store oplevelser på turen til Key West, og udsigten til turkisblåt hav så langt øjet rækker bliver man aldrig træt af! Campingpladsen, vi foreslår, ligger på Stock Island umiddelbart øst for Key West kendt for sin autentiske charme, og som efter manges mening er mere tillokkende end det ”nye” Key West. Boyd’s Key West Campground tilbyder gratis busservice til centrum, og det er en stor fordel, da det stort set er umuligt at finde p-plads til motorhomet i den velbesøgte by.

    Forfatteren Ernest Hemingway boede i Key West i 1930’erne. Huset, hvor han boede, står med inventar stort set som dengang, og på rundvisningen bliver der bl.a. fortalt anekdoter om Hemingways tid i Key West. Tag også en tur op i Key West Lighthouse til den flotte udsigt over byen og havet og besøg “The Little White House”, hvor præsident Harry S. Truman holdt vinterferie i sin præsidentperiode. Sidst på eftermiddagen er Mallory Square stedet, hvor man mødes. Musikanter og gøglere står for underholdningen, mens man venter på, at solen går ned. Overvej at afsætte en ekstra dag til at opleve Key West – det vil du ikke fortryde.

    Dagens distance: 85 km

  • Snorkling ved koralrev

    Glæd dig til at køre strækningen på Overseas Highway endnu en gang. Denne dag er der mulighed for at opleve Nordamerikas største koralrev, der strækker sig fra Key Largo og sydpå. John Pennekamp Coral Reef State Park anses for et af de smukkeste steder at dykke, og parken arrangerer snorkle- og dykkerture og sejlture med både med glasbund, og på den måde får man et kig ned til tropiske fisk og farvestråelende koraller – husk, at det er nødvendigt at booke på forhånd. Vi foreslår, at du bor på campingpladsen i John Pennekamp Coral Reef State Park

    Dagens distance: 160 km

  • Alligator i Everglades National Park

    Du forlader Florida Keys, og tilbage på fastlandet går turen til det subtropiske vildmarksområde The Everglades med det enestående dyreliv. Vi foreslår, at du vælger den sydlige indgang til nationalparken og følger den ca. 60 km lange vej gennem det endeløse ”hav” af sivgræs til den lille flække Flamingo, der er det eneste beboede område i nationalparken, og her ligger der en campingplads. Har du tid, kan du f.eks. stoppe ved West Lake Trail og følge gangbroen gennem mangroven, og følger du Mahogany Hammock Trail er der mulighed for at se det største mahognitræ i USA. Det er en meget anderledes USA-oplevelse, der venter her i det sydligste og meget isolerede Florida.

    Dagens distance: 120 km

  • Strandskaller på Sanibel Island efter højvande

    Der venter flere naturoplevelser i Everglades, når du følger Highway 41 til det vestlige Florida. På Sanibel Island – der er bro til øen – forsøger man at bevare øens oprindelige præg, og f.eks. må ingen bygninger være højere end palmerne. Sanibel Island er især kendt for den overvældende mængde af muslingeskaller, sneglehuse og konkylier, der dækker strandene især efter højvande. Vådområderne byder på et spændende dyreliv f.eks. i Ding Darling Wildlife Refuge, og den specielle flora og fauna kan opleves på en cykel- eller kanotur.

    Dagens distance: 370 km

  • St. Petersburg ved Tampa Bay

    De skønne øer ligger tæt på kysten ud for St. Petersburg, og noget af det mest naturskønne man kan forestille sig, er de fem ”keys”, der udgør Fort De Soto Country Park ved indsejlingen til Tampa Bay, og bl.a. fuglelivet er helt eventyrligt. Der er rift om at bo omgivet af enestående naturoplevelser, og det er nødvendigt at bestille plads på campingpladsen i meget god tid.

    Dagens distance: 230 km

  • Orlando er kendt for sine mange temaparker

    Har du ikke tidligere været i Orlando, der er kendt for de verdensberømte temaparker, vil det være en god idé at lægge et par ekstra dage ind i programmet. Vi foreslår overnatning på Disney’s Fort Wilderness Resort & Campground, og det er også et sted, hvor både børn og voksne har lyst til at være et par ekstra dage. Her er ikke blot mange forskellige afskygninger af swimmingpools, men man kan sejle i kano, skyde med bue og pil, ride på heste mv. Magic – så kort kan det siges, hvis der skal sættes ord på, hvordan det er at bo på Disney’s Fort Wilderness Resort & Campground.

    Dagens distance: 160 km

  • Astronaut i Kennedy Space Center

    Turen går til Kennedy Space Center på østkysten, som er en temapark med ”den ægte vare”. Alle sejl er sat til for at give både store og små besøgende en uforglemmelig oplevelse. Der afgår busser fra besøgscenteret, bl.a. til de forskellige affyringsramper. Galaxy Center viser fantastiske IMAX-film. Apollo/Saturn V Center fortæller ALT om månelandingerne, og måske er du heldig at møde en af de ”rigtige” astronauter, der går rundt i området. Med andre ord – der er oplevelser til langt mere end én dag på Kennedy Space Center, så det gælder om at lave en god planlægning af besøget. Fra Kennedy Space Center kan du køre sydpå til området ved Juno Beach, og her foreslår vi, at du overnatter.

    Dagens distance: 250 km

  • Palm Beach

    Besøg Loggerhead Marine Life Centre, inden der fortsættes sydpå til Palm Beach. Her er Ocean Boulevard indbegrebet af rigdom og berømmelse, og den eksklusive shoppinggade Worth Avenue er Floridas svar på Rodeo Drive i Hollywood. På Henry Morrison Flagler Museum kan du få et kig ind i en helt anden verden. Jernbanekongen Henry Flagler byggede det overdådige palads i 1901, og det fortæller bl.a. historien om Florida East Coast Railway, som var Henry Flaglers store prestigeprojekt. Du når til Fort Lauderdale, der bliver kaldt ”Amerikas Venedig” på grund af de mange kanaler, og den 36 km lange kridhvide sandstrand lokker mere end en almindelig strand. Vil du shoppe, er outlet-shoppingcenteret Sawgrass Mills stedet af tage til, og vil du underholdes, er det omkring Las Olas Boulevard, det foregår. Der findes adskillige gode campingpladser i Fort Lauderdale-området.

    Dagens distance: 170 km

  • Miami

    Autocamperen afleveres i Miami, og der er afrejse.

    Dagens distance: 65 km

  • Er rejsen for kort til dig? Har du mere tid og drømmer om at opleve noget mere? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.

Vores samarbejdspartnere
Cruise America
★★★☆☆

Cruise America tilbyder autocampere af standard kvalitet i USA

 

 

– Vogne kører op til fem sæsoner

 

– Design og interiør er praktisk

 

– Fem vogntyper

 

– Ingen markise eller slide-out

 

– God brændstoføkonomi

Road Bear
★★★★★

Road Bear tilbyder autocampere af højeste kvalitet i USA

 

 

– Vogne kører højst to sæsoner

 

– Fokus på design og interiør

 

– Fem vogntyper

 

– Muligheder for slide-out

 

– Muligheder for markise

 

Cruise America
★★★☆☆

Cruise America tilbyder autocampere af standard kvalitet i USA

 

 

– Vogne kører op til fem sæsoner

 

– Design og interiør er praktisk

 

– Fem vogntyper

 

– Ingen markise eller slide-out

 

– God brændstoføkonomi

Road Bear
★★★★★

Road Bear tilbyder autocampere af højeste kvalitet i USA

 

 

– Vogne kører højst to sæsoner

 

– Fokus på design og interiør

 

– Fem vogntyper

 

– Muligheder for slide-out

 

– Muligheder for markise

 

Prisen inkluderer
Fly
  • Fly Danmark – Miami t/r inkl. skatter og afgifter
Hotel
  • 1 overnatning på hotel anbefalet af Risskov Rejser
Autocamper
  • 10 dages autocamperleje
  • Kasko- og ansvarsforsikring (selvrisiko på USD 1.500)
  • 1.100 forudbetalte miles (1.760 km)
  • Udstyrspakke til autocamperen (køkkenudstyr)
  • Personlige pakker (vattæppe, pude, håndklæde mv.)
  • Ekstra førere
Ekstra inkluderet
  • America the Beautiful National Park Pass
  • Et års medlemskab af Harvest Host
  • 10% rabat på KOA campingpladser i Nordamerika

Priser & rejseperioder

Priserne i skemaet er fra-priser og per person. Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, ledige flypladser, hotelværelse samt type af autocamper. Kontakt os og få en snak med en af vores rejseeksperter – så er I sikre på, at få den bedste rejse og absolut mest ud af budgettet.

Forår: 21. april -20. juni
Sommer: 21. juni – 20. august
Sensommer: 21. august – 31. oktober
Vinter: 1. november – 20. april

Rejseperiode
2 voksne
2 voksne / 2 børn
Vinter 2022/23
15.895 kr.
11.095 kr.
Forår 2023
15.895 kr.
11.095 kr.
Sommer 2023
19.495 kr.
13.795 kr.
Sensommer 2023
15.195 kr.
10.695 kr.
2 voksne
Vinter 2022/23
15.895 kr.
Forår 2023
15.895 kr.
Sommer 2023
19.495 kr.
Sensommer 2023
15.195 kr.
2 voksne / 2 børn
Vinter 2022/23
11.095 kr.
Forår 2023
11.095 kr.
Sommer 2023
13.795 kr.
Sensommer 2023
10.695 kr.
OBS
Børn er 11 år og under.

LAD OS SKRÆDDERSY DRØMMEREJSEN TIL DIG

Lignende rejser

Se kort

autocamper-rejse

Det bedste af det vestlige USA i autocamper

    Højdepunkter

    • Start rejsen med to dage i San Francisco
    • Californiens flotte kyst på Highway 1
    • Spot stjernerne i Hollywood
    • Solnedgang over Grand Canyon
    • Neonlysene i Las Vegas
    • Yosemites vandfald og dyreliv

17-dages autocamper-ferie fra

10.895 kr.

Se rejsen
Mt. Rainier NP i Washington
Se kort

autocamper-rejse

Storslået natur i det nordvestlige USA

    Højdepunkter

    • Overnatning i flere kendte nationalparker
    • Oplev et andet USA i de hyggelige, mindre byer
    • Flotte naturscenerier med vulkaner og gletsjere
    • Kom på sporet af nybyggere og indianere
    • Coulee Dam, der er tre gange større end Hoover Dam

15-dages autocamper-ferie fra

10.895 kr.

Se rejsen
Se kort

autocamper-rejse

Nationalparker og neonlys i det vestlige USA

    Højdepunkter

    • Start rejsen i Los Angeles
    • Spot stjernerne i Hollywood
    • Californiens flotte kyst på Highway 1
    • Yosemites vandfald og dyreliv
    • Neonlysene i Las Vegas
    • Solnedgang over Grand Canyon

16-dages autocamper-ferie fra

10.095 kr.

Se rejsen