Firma – og grupperejser

Gratis udvidet tryghedsgaranti til alle vores gæster

Aflyses din rejse, er du sikret fuld refundering uanset købstidspunkt

Vi imødekommer alle sikkerhedskrav og følger altid UM’s rejsevejledninger

GLAMOUR OG NATUR: DET BEDSTE AF DET VESTLIGE USA

Denne autocamper-ferie giver dig alle de klassiske højdepunkter i det vestlige USA.

17-dages autocamper-ferie fra kr. 8.295


70 22 66 00

Denne autocamper-ferie giver dig alle de klassiske højdepunkter i det vestlige USA. Oplev den charmerende storby San Francisco, spillebyen Las Vegas, den imponerende Grand Canyon, Bryce Canyon og USA’s smukkeste nationalpark, Yosemite. Mulighederne og ruterne er mange, og vi kommer gerne med vores anbefalinger.

 

Turen i ruteforslaget er ca. 3.360 km.

Højdepunkter på dette autocamper-forslag

Vi skræddersyr din drømmerejse til USA

Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig. Hos os får du altid  :

Et personligt møde med en rejseekspert, som lytter til dine feriedrømme og giver forslag til ruter og overnatningsmuligheder

Idéer til oplevelser undervejs samt nyttige tips til brug i trafikken

Den helt rigtige autocamper, der passer til netop dig og din families drømmerejse

Hjælp hvis der sker noget uforudset undervejs på ferien

 
 
 
Dagsprogram
  • Sporvogn i San Franciscos stejle gader

    Ankomst til San Francisco med den storslåede beliggenhed ved Stillehavet. Fra næsten overalt i San Francisco er der udsigt til Golden Gate Bridge, der siden 1937 har været byens vartegn.

    San Francisco er ikke så praktisk med et køretøj, så derfor anbefaler vi to nætter på hotel i byen før autocamperen afhentes.

     

    Handlery Union Square Hotel

    Læs om hotellet
  • Den gamle fængselsø Alcatraz

    Fra San Francisco kan man se over til fængselsøen Alcatraz, hvor et af verdens bedst bevogtede fængsler tidligere lå. Da Alcatraz er en af de oplevelser, du ikke må glip af, anbefaler vi at købe billet til det hjemmefra via hjemmesiden: https://www.alcatrazcruises.com/ . Du kan nyde eftermiddagen ved Fisherman’s Wharf, hilse på søløverne ved Pier 39 og evt. besøge Aquarium of the Bay. Hop On Hop Off-bussen er en god løsning, hvis du vil til Golden Gate og Sausalito. En idé kunne også være at tage en tur med en af sporvognene, der kæmper sig op ad de stejle bakker. Linjen Powell-Hyde byder på de bedste udsigter, og i krydset Hyde St. og Lombard St. kan du stå af og fotografere verdens mest snoede vej, The Serpentine.

    Tilkøb flere oplevelser

    Guidet cykeltur i San Francisco

    San Francisco er nem at opleve til fods – og bestemt også på cykel. Denne 3-timers cykeltur begynder ved Fisherman’s Wharf, følger havnefronten, går via Fort Mason over Golden Gate Bridge til Sausalito – og der er guide med på hele turen. Turen tilbage til San Francisco

      

  • Udsigten er flot på 17 mile drive

    Start dagen med at afhente autocamperen og følg den berømte Route 101 sydpå til byen San Louis Obispo og Santa Margarita Lake.

    Der er utallige fotostop på ruten og undervejs er det blandt andet muligt at opleve den skønne 17 mile drive, der forbinder Monterey og Pebble Beach. Eller hvad med et besøg i mediemogulen William Hearst esktravagante slot, med udsigt over Stillehavet.

    Dagens distance: 380 km

    Tilkøb flere oplevelser

    Hvalsafari ved Monterey

    Monterey Bay er det perfekte sted at se hvaler hele året rundt. Tag på en 3,5-timers sejltur med en marinebiolog, som fortæller om hvalerne, delfinerne og andre af havets.

      

  • Santa Barbara

    På ruten til Los Angeles køres i området omkring Santa Barbara, som også kaldes for den amerikanske riviera. Her er Stillehavet på den ene side og vinmarker på den anden. Tag et stop undervejs, nyd de lækre strande, tag et dyp i havet eller nyd en frokost på en af de utallige dejlige restauranter.

    Undervejs er der mulighed for en afstikker til Solvang. Et lille stykke dansk historie ca. 200km nord for Los Angeles. Oplev byen som de danske immigranter grundlagde og hvor gadenavne og Den Lille Havfrue på Denmark Square minder om det gamle fædreland.

    Dagens distance: 360 km

    Tilkøb flere oplevelser

    Santa Barbara - kajaktur

    Tag med på en skøn og afslappende introduktion til kajaksejlads – et 2 timers eventyr langs Santa Barbaras smukke kystlinje. Denne tur er den perfekte halvdagsaktivitet, og en god introduktion til kajaksejlads. Sjovt for hele!

      

  • Los Angeles set fra det verdensberømte Hollywood-skilt

    Der er mange muligheder for at få et par spændende dage i ”The Big Orange”, som Los Angeles også bliver kaldt. Brug dagen i Disneyland eller få et indblik i filmens verden i Universal Studios, der er Hollywoods største og ældste filmby.

    Men du kan også nyde dagen i Santa Monica, der er en af de mest mondæne badebyer på Stillehavskysten. Mange reklamer og film bliver optaget i området, og du kan være heldig at løbe ind i en kendt skuespiller eller instruktør, hvis du kigger forbi den berømte restaurant “The Ivy by the Shore”. Santa Monica var engang kendt som byen, hvor Route 66 sluttede, og hvor en ny tilværelse begyndte for dem, der i 1930’erne forlod det kriseramte landbrug i præriestaterne.

     

     

    Tilkøb flere oplevelser

    Universal Studios i Los Angeles

    Få et underholdende kig ind i filmens og drømmenes verden! Universal Studios er både en forlystelsespark og et filmstudie, hvor der produceres shows og film næsten på samlebånd. Mød King Kong i en 3D-udgave skabt af Peter Jackson og se special effects manipulere med

      

    Hop-on/Hop-off bus i Los Angeles

    Bussen er oplagt, når man vil have et indtryk af Los Angeles, hvor der bor så mange mennesker, at hvis L.A. var en stat, ville den være den 4 .største i USA. Det er den perfekte by at slippe rattet, og lade andre køre for dig, så du kan opleve alt der foregår i denne sp

      

    Opdag det lokale Los Angeles

    Oplev Los Angeles som en af de lokale på denne dagstur, der både bringer dig til byens kendte vartegn og viser dig de alle de gemte oaser, som kun få finder frem til! Turen går til fods og med offentlig transport fra Hollywood til Santa Monica og undervejs kommer du forbi

      

  • Yucca-træ i Mojave ørkenen

    Turen går nu stik øst fra Los Angeles og gennem nogle af de mest øde ørkenområder i det vestlige USA. Undervejs til Kingman kan det anbefales at få en forfriskning på Peggy Sues Diner i Barstow. Det er også her i nærheden at den forladte spøgelsesby Calico Ghost Town ligger.

    Husk at stoppe undervejs, træde ud af motorhomet og nyde det vilde syn af de enorme åbne vidder.

    Dagens distance: 510 km

  • Grand Canyon National Park

    Ingen andre veje har spillet så vigtig en rolle i udviklingen af det moderne Amerika som Route 66. Men med anlæggelse af Interstate I-40 mistede Route 66 sin betydning, og kun få strækninger af den oprindelige Route 66 er bevaret, og det er f.eks. her i det nordlige Arizona, som dagens rute går igennem. I byerne Kingman, Seligman og Williams lever atmosfæren fra 1950’erne i bedste velgående. Dagens mål er Grand Canyon. Det er en god idé den første dag at besøge nationalparkens info-center og orientere sig om specielle aktiviteter og få inspiration til, hvordan du kan opleve området. Fra Canyon View Information Plaza kører der gratis busser med korte intervaller, og den røde rute går 13 km vestpå (er lukket for biler) til udsigtspunkterne på South Rim. Vi foreslår, at du enten denne dag eller den næste tager med hele turen til Hermits Rest og nyder solnedgangen herfra.

    Dagens distance: 305 km

    Tilkøb flere oplevelser

    Helikoptertur over Grand Canyon

    Der er ikke noget, der slår en helikoptertur over Grand Canyon! Den bedste oplevelse får du om morgenen og formiddagen, hvor sigtbarheden oftest er bedst. Det er vigtigt at bestille turen hjemmefra. Turen varer 30 min. og har afgang fra Grand Canyon.

    ;

      

    Riverrafting på Colorado River

    En tur for hele familien – og en anderledes måde at opleve naturen på. Turen varer ca. 5½ time, begynder ved Hoover Dam og går gennem Black Canyon. Guiden fortæller om områdets historie og om de dyr, der holder til mellem de lodrette klippevægge. Der lægges til

      

  • Der er mageløst flot i Antelope Canyon

    På dagens rute til Page og Lake Powell følger ruten Grand Canyon til udsigtspunktet Desert View, hvor der er en storslået udsigt over Colorado floden.

    Page er det naturlige udgangspunkt for udflugter til Lake Powell og Antelope Canyon.

    Sandstensformationerne i Antelope Canyon opleves bedst på en guidet tur, hvor en professionel guide viser dig rundt og fortæller om stedets utrolige geologi og spændende historie – det kan være en god idé at bestille disse ture hjemmefra, da der er rift om pladserne!

    Dagens distance: 210 km

    Tilkøb flere oplevelser

    Guidet tur til Antelope Upper Canyon

    Oplev enestående sandstensformationer på en guidet tur til Antelope Canyon. Din professionelle guide viser dig rundt og fortæller om stedets utrolige geologi og spændende historie. Desuden hjælper guiden dig gerne med at tage det perfekte billede i de smukke omgivelser,å

      

    Sejltur på Lake Powell til Antelope Canyon

    En spændende sejltur gennem den smalle, farverige og skulpturelle geologi ved den nedre del af Lake Powell. Turen starter ved Wahweap Marina ved Page, hvor du oplever Glen Canyon Dam, der er den andenstørste dæmning i hele USA. Dagens highlight er fascinerende Antelope,

      

  • Solnedgang ved Bryce Canyon

    En dag med naturoplevelser i Bryce Canyon National Park, hvor klippesøjler i de mest særprægede formationer – de såkaldte ”hoodoos” – strækker sig mod himlen. Det specielle landskab er opstået ved erosion, og det overraskende farvespil spænder fra rødt og orange til hvidt. Da der er store højdeforskelle i nationalparken, vil du komme til at opleve forskellige klimazoner og variation i nationalparkens flora og fauna. Hver halve time vises der en flot film om nationalparken i besøgscenteret, som er en god introduktion til dagens oplevelser. Bryce Canyon vender mod øst, og derfor er landskabet usædvanligt flot først på dagen, ikke mindst ved udsigtspunktet Sunrise Point. Når du ikke at komme tidligt op, gentager sceneriet sig senere på dagen ved Sunset Point. Det er tilladt at køre i autocamper gennem nationalparken, men du kan også tage med nationalparkens shuttlebus. Vælger du at køre selv, kan du komme til Rainbow Point, hvorfra der er en storslået udsigt over Colorado-plateauet, og på vejen til Rainbow Point kan du se den imponerende klippebro Natural Bridge. Vil du vandre, er der mange muligheder – The Queens Trail er eksempel på en af de lette ruter, og følger du The Navajo Loop Trail får du en mageløs udsigt til den flotte “hoodoo”, der bliver kaldt Thors Hammer.

    Dagens distance: 240 km

  • Zion National Park

    På vejen til Las Vegas venter en stor naturoplevelse i Zion National Park, hvor Virgin River har skabt et farverigt landskab og modelleret sandstensbjergene. Mange af bjergene har fået religiøse navne som f.eks. Angels Landing og Cathedral Mountain, da det var mormoner, der først opdagede stedet. Dagen slutter i helt andre omgivelser – nemlig i spillebyen Las Vegas.

    Dagens distance: 400 km

  • Neonlys i Las Vegas

    Las Vegas er USA’s hurtigst voksende storby, og det er ikke småpenge, der bliver brugt på at fastholde Las Vegas som verdens forlystelses- og spillehovedstad. En tur ned ad hovedgaden The Strip kan bestemt anbefales. Kasinoerne er åbne døgnet rundt, og det er helt legalt at kigge indenfor i de fantasifulde og overdådige kasinoer, også selv om du ikke er interesseret i at satse din formue. Du kan også vælge at køre en tur til Hoover Dam og få et indtryk af den største dæmning på den vestlige halvkugle.

     

    Tilkøb flere oplevelser

    Helikoptertur over Las Vegas

    Las Vegas er byen, der aldrig sover, og faktisk er Las Vegas allermest fascinerende om aftenen, når de mange kasinoer og hoteller ligger badet i lys. Oplev det på en helikoptertur. Turen varer 12 – 15 min., og du får et godt indtryk af byen, der lyser op i ørkenen, og som i

      

  • Rainbow Falls ved Mammoth Lakes

    Der er tid til flere oplevelser i Las Vegas, inden der køres mod frodigere omgivelser i Mammoth Lakes. Her, blandt Sierra Nevadas østlige bjerge, kan du give dig i kast med verdensklasse vandreruter, ørred-fiskeri, mountainbiking og endda skiløb – området har et eventyr for alle!

    Dagens distance: 495 km

    Bemærk: Denne rute er typisk lukket fra oktober til maj grundet stort snefald. Alternativt kan der køres via Sequioa National Park til Yosemite.

  • Yosemite har noget af den flotteste natur i Nordamerika

    Yosemite National Park går for at være en af de smukkeste nationalparker i hele USA. Dagene er afsat til at nyde naturen i Yosemite, der er kendt for flotte vandfald, monumentale klipper, spejlblanke søer, uforglemmelige udsigtspunkter og et spændende dyreliv. I nationalparken er der mange afmærkede vandrestier, som man roligt kan begive sig ud på, men det er også muligt at leje cykler og komme længere omkring. Endelig er det muligt at tage med de gratis busser, der cirkler rundt i nationalparken.

    Dagens distance: 180 km

     

  • I dag er det tid til at køre tilbage til San Francisco, hvor autocamperen afleveres og kursen sættes mod Danmark.

    Dagens distance: 280 km

  • Forlæng rejsen og få endnu flere oplevelser med hjem

    Er rejsen for kort til dig? Har du mere tid og drømmer om at opleve noget mere? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.

    Tilkøb flere oplevelser

    Forlæng rejsen med et ophold på Hawaii

    Tilføj en eksotisk bade- og oplevelsesferie til rejsen!

    Pakken inkluderer både Oahu og Maui, to af øerne i Ø-gruppen Hawaii. Oahu er mest kendt for sandstranden i byen Honolulu og så Pearl Harbour, men en tur til den berømte udslukte vulkan Diamond Head, hvis krater

      

Vores samarbejdspartnere
Standard
Cruise America
Cruise America er størst på det amerikanske marked med ca. 4.000 autocampere og over 30 udlejningsstationer i USA.
Luksus
Road Bear
Vælger du en Road Bear-autocamper, kan du glæde dig til en autocamper-ferie på første klasse. Road Bear er ensbetydende med gennemført kvalitet, og det gælder alt fra det indbydende interiør til de vitale dele som chassis og motor – og køreegenskaberne er naturligvis også helt i top.
Standard
Cruise America
Cruise America er størst på det amerikanske marked med ca. 4.000 autocampere og over 30 udlejningsstationer i USA.
Luksus
Road Bear
Vælger du en Road Bear-autocamper, kan du glæde dig til en autocamper-ferie på første klasse. Road Bear er ensbetydende med gennemført kvalitet, og det gælder alt fra det indbydende interiør til de vitale dele som chassis og motor – og køreegenskaberne er naturligvis også helt i top.
Prisen inkluderer
Flyrejse
  • Flybillet Danmark – San Francisco t/r inkl. skatter og afgifter
Overnatning
  • 2 overnatninger på hotel i San Francisco ved ankomst
  • 10% rabat på KOA campingpladser i Nordamerika
  • Et års medlemskab af Harvest Host, som giver gratis overnatninger hos vingårde og landbrugsgårde på tværs af hele USA (værdi 650 kr.)
Autocamper
  • 14 dages autocamperleje
  • Kasko- og ansvarsforsikring (selvrisiko på USD 1.500)
  • 2.100 forudbetalte miles (3.360 km)
  • Udstyrspakke til autocamperen (køkkenudstyr)
  • Personlige pakker (vattæppe, pude, håndklæde mv.)
  • Ekstra førere
Seværdigheder
  • U.S. Park Pass, som giver adgang for ét køretøj med op til 15 personer, til de fleste nationalparker i USA i et år (værdi 650 kr.)

Priser & rejseperioder

Priserne i skemaet er fra-priser og per person. Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, ledige flypladser, hotelværelse samt type af autocamper. Kontakt os og få en snak med en af vores rejseeksperter – så er I sikre på, at få den bedste rejse og absolut mest ud af budgettet.

Lavsæson: 16. august – 19. juni
Sommer: 20. juni – 15. august

Rejseperiode
2 voksne
2 voksne / 2 børn
Lavsæson
11.795 kr.
8.295 kr.
Sommer 2021
17.495 kr.
11.095 kr.
Sommer 2022
17.795 kr.
11.495 kr.
2 voksne
Lavsæson
11.795 kr.
Sommer 2021
17.495 kr.
Sommer 2022
17.795 kr.
2 voksne / 2 børn
Lavsæson
8.295 kr.
Sommer 2021
11.095 kr.
Sommer 2022
11.495 kr.
OBS
Børn er 11 år og under.

LAD OS SKRÆDDERSY DRØMMEREJSEN TIL DIG

Lignende rejser

Se kort

autocamper-rejse

Nordcaliforniens højdepunkter

    Højdepunkter

    • Storbyerne San Francisco og Sacramento
    • Nationalparken Yosemite
    • Vinområdet Sonoma
    • Vidunderlige kyststrækninger på Highway 1 langs Stillehavet
    • Mount Shasta, det andethøjeste bjerg i Cascades-bjergkæden

16-dages autocamper-ferie fra

7.395 kr.

Se rejsen
Newport Beach i Californien
Se kort

autocamper-rejse

Sydcaliforniens højdepunkter

    Højdepunkter

    • Afslappet storbystemning i Los Angeles
    • Farverige San Francisco med fængselsøen Alcatraz
    • Yosemite National Park
    • Bjergtagende kyststrækninger på Highway 1 langs Stillehavskysten
    • Havnebyen San Diego

14-dages autocamper-ferie fra

6.795 kr.

Se rejsen
Se kort

autocamper-rejse

Nationalparker og neonlys i det vestlige USA

    Højdepunkter

    • Start rejsen i Los Angeles
    • Spot stjernerne i Hollywood
    • Californiens flotte kyst på Highway 1
    • Yosemites vandfald og dyreliv
    • Neonlysene i Las Vegas
    • Solnedgang over Grand Canyon

16-dages autocamper-ferie fra

7.195 kr.

Se rejsen
Mt. Rainier NP i Washington
Se kort

autocamper-rejse

Storslået natur i det nordvestlige USA

    Højdepunkter

    • Overnatning i flere kendte nationalparker
    • Oplev et andet USA i de hyggelige, mindre byer
    • Flotte naturscenerier med vulkaner og gletsjere
    • Kom på sporet af nybyggere og indianere
    • Coulee Dam, der er tre gange større end Hoover Dam

15-dages autocamper-ferie fra

8.195 kr.

Se rejsen

Rejsetips, spændende artikler & de bedste tilbud – direkte i din indbakke