Firma – og grupperejser

Gratis udvidet tryghedsgaranti til alle vores gæster

Aflyses din rejse, er du sikret fuld refundering uanset købstidspunkt

Vi imødekommer alle sikkerhedskrav og følger altid UM’s rejsevejledninger

NORDCALIFORNIENS HØJDEPUNKTER

En god blanding af storbyer og skønne naturoplevelser

16-dages autocamper-ferie fra kr. 7.395


70 22 66 00

Denne ferie i autocamper i det nordlige Californien er en perfekt kombination af kendte seværdigheder og skjulte skatte. Glæd dig til bl.a. at opleve afslappede San Francisco, historiske Sacramento, frodige Yosemite National Park og smukke Lake Tahoe. Ruten fører dig via nogle af landets smukkeste highways til gemte perler, og der bliver rig mulighed for at parkere autocamperen og opleve den nordcaliforniske natur på f.eks. vandre-, svømme-, sejl- og fisketure.

Turen i ruteforslaget er ca. 2.100 km

Højdepunkter på dette autocamper-forslag

Vi skræddersyr din drømmerejse til USA

Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig. Hos os får du altid:

Et personligt møde med en rejseekspert, som lytter til dine feriedrømme og giver forslag til ruter og overnatningsmuligheder

Idéer til oplevelser undervejs samt nyttige tips til brug i trafikken

Den helt rigtige autocamper, der passer til netop dig og din families drømmerejse

Hjælp hvis der sker noget uforudset undervejs på ferien

 
 
 
Dagsprogram
  • Ankomst til San Francisco med den storslåede beliggenhed ved Stillehavet. Fra næsten overalt i San Francisco er der udsigt til Golden Gate Bridge, der siden 1937 har været byens vartegn.

    Første overnatning er på hotel.

  • Den berømte Lombard Street i San Francisco

    Efter den første overnatning i San Francisco er det tid til at afhente autocamperen. Lige nord for Golden Gate Bridge ligger Marin RV Park, som giver relativ nem adgang til byen.

    Fra San Francisco kan man se over til fængselsøen Alcatraz, hvor et af verdens bedst bevogtede fængsler tidligere lå. Da Alcatraz er en af de oplevelser, du ikke må glip af, anbefaler vi at købe billet til det hjemmefra via hjemmesiden: https://www.alcatrazcruises.com/ . Du kan nyde eftermiddagen ved Fisherman’s Wharf, hilse på søløverne ved Pier 39 og evt. besøge Aquarium of the Bay. Hop On Hop Off-bussen er en god løsning, hvis du vil til Golden Gate og Sausalito. En idé kunne også være at tage en tur med en af sporvognene, der kæmper sig op ad de stejle bakker. Linjen Powell-Hyde byder på de bedste udsigter, og i krydset Hyde St. og Lombard St. kan du stå af og fotografere verdens mest snoede vej, The Serpentine.

  • Vindruer i vinområdet Sonoma

    Mindre end en times kørsel nord for San Franciscos Golden Gate Bridge ligger Sonoma, hvor et utal af vingårde, spa-resorts, fra-jord-til-bord-restauranter, kunstgallerier og gårdbutikker er spredt over hele amtets bakkede landskab. Sonoma er en oplevelse for både natur- og kulturelskere. Vi foreslår at slå vejen forbi Bodega Bay, som er en lavvandet bugt, der er kendt for sine smukke havudsigter og krabbespecialiteter.

    Dagens distance: 90 km

  • Armstrong Redwoods State Reserve

    I dag er det på tide at køre mod nord på den berømte Highway 101 gennem Sonomas varierede landskab. Vi foreslår at gøre holdt ved forskellige vingårde, som sælger egne vine dyrket på druer fra området, og tage et par flasker med til de aftener, der skal være ekstra hyggelige. Det er også oplagt at besøge Armstrong Redwoods State Reserve nær Guerneville, som giver et autentisk billede af, hvordan meget af Californien så ud inden den omfattende skovdrift af de enorme redwoods, rødtræer, i det 19. årh. Her er det oplagt at udforske naturen på en af de mange vandrestier.

    På vejen ligger også Kruse Rhododendron State Reserve, der, som navnet afslører, er hjem for en overflod af rododendroner. Hver maj springer buskenes blomster ud i et væld af pink, rød, lilla og gul. En smuk – og ikke mindst velduftende – begivenhed! Du kan også slå et smut forbi Point Arenas historiske fyrtårn. Hvis du ønsker at få adgang til selve tårnet, så husk at tjekke åbningstider – ellers er udsigten over havet fra landjorden bestemt også værd at køre efter.

    Dagens distance: 113 km

  • Gigantiske træer i Humboldt Redwoods State Park

    Dagens rute fortsætter langs Highway 1, hvor næsten 100 m høje rødtræer knejser over dit hoved, når du kører på strækningen, der kaldes ”Avenue of the Giants”. Disse træer her i Humboldt Redwoods State Park er del af verdens største tilbageværende primærskov-rødtræer. Det betyder, at skovens bevoksning har fået lov at trives uden indblanding fra mennesker – f.eks. ved fældning og såning af andre plantearter. Et besøg her giver derfor et helt autentisk billede af, hvordan naturen her har set ud i århundreder.

    Ved Myers Flat kan du se det berømte Drive-Thru-træ – måske endda køre igennem det, afhængigt af autocamperens størrelse, selvfølgelig. Fortsæt til den gamle by Eureka, hvis navn er identisk med Californiens officielle motto, som betyder ”jeg har fundet” og hentyder til guldfeberens euforiske rasen. I Eureka er mange af de gamle butiksfacader i victoriansk byggestil bevarede, og lidt uden for bymidten finder du mindst lige så mange sirligt udsmykkede villaer i pastelfarver.

    Dagens distance: 290 km

  • Udsigt nær byen Mt. Shasta

    Kør østpå ad Highway 299 og glæd dig til at få udsyn til noget af det mest varierede landskab i det nordligste Californien. I den gamle guldmineby Weaverville er der rig mulighed for at komme i rigtig westernstemning, og på Jake Jackson-museet kan du få et indblik i de tidlige pionerers hårde liv på prærien. Ved Whiskey Town National Recreation Area kan du gratis låne kajakker eller følge en af vandrestierne til områdets mange vandfald. I byen Mt. Shasta finder du utallige naturskønne vandre- og svømmesteder. Du kan også køre på Everitt Memorial Highway og herfra nyde de bjergtagende udsigter til majestætiske Mount Shasta, som er det næsthøjeste bjerg i Cascades-bjergkæden.

    Dagens distance: 340 km

  • McArthur-Burney Memorial State Parks berømte 40 meter høje vandfald

    Fra Mt. Shasta kører du på Highway 89 mod den lille by McCloud, som er anerkendt for sine glimrende muligheder for ørredfiskeri. Herfra kører du videre på en af Californiens eneste ”All American Roads” – en titel, som kun tilfalder veje, der er helt unikke hvad angår f.eks. arkæologi, kultur, historie og skønhed – nemlig Volcanic Legacy Scenic Byway. Vejen fører dig til McArthur-Burney Falls Memorial State Park, hvor du kan se det knap 40 m høje vandfald Burney Falls. Det er ikke det højeste, men muligvis det smukkeste vandfald i hele staten.

    I Subway Cave kan du godt glæde dig til en helt særlig oplevelse. Her har du mulighed for at gå gennem et halvanden km langt rør, som er skabt af enorme lavastrømme, der for kun 20.000 år siden flød gennem området. Der er mørkt og koldt i grotterne, så husk en varm jakke og en lommelygte.

    Dagens distance: 115 km

  • Lake Tahoe

    Turen går nu mod Lake Tahoe, som er et besøg værd året rundt. Her, hvor staterne Californien og Nevada mødes, er aktivitetsmulighederne uendelige, og uanset vejr og årstid er her aktiv underholdning for hele familien. Forår og efterår er perfekt til lystfiskeri og golfkurser i det grønne, mens sommeren er ideel til mountainbike-ture, ture på hesteryg, svømning og alverdens forskellige typer vandsport.

    Dagens distance: 345 km

  • California State Capitol Rotunda i Sacramento

    Sacramento er Californiens hovedstad og tilbyder glimrende muligheder for underholdning og aktiviteter til den lille pengepung. F.eks. kan du komme på en gratis rundvisning i California State Capitol-bygningen, der fungerer som både regeringssæde og museum, eller udforske Sacramentos gamle bydel. Sacramento er kendt for sin produktion af gode råvarer på både store og små landbrug og til at bruge råvarerne lokalt. Det betyder, at du har rig mulighed for at få spændende smagsoplevelser på byens mange restauranter, barer og caféer. Hvis du er på udkig efter en anderledes oplevelse, så læg vejen forbi Dive Bar på K Street, hvor havfruer og havmænd svømmer rundt i et stort akvarie over baren.

    Dagens distance: 180 km

  • Sort bjørn i Yosemite National Park

    Turen går nu mod Yosemite, som er en af USA’s mest berømte nationalparker. Afsæt to dage til naturoplevelser af de helt store med flotte vandfald, monumentale klipper, spejlblanke søer, uforglemmelige udsigtspunkter og et spændende dyreliv. Der er mange afmærkede vandrestier, som man kan begive sig ud på, men det er også muligt at leje cykler og komme længere omkring. En mulighed er også at tage med en af de gratis busser, der cirkler rundt i nationalparken.

    Dagens distance: 220 km

  • Panoramaudsigt over San Francisco

    Det er rejsens sidste dag og tid til at vende tilbage til San Francisco og aflevere autocamperen.

    Dagens distance: 255 km

  • Er rejsen for kort til dig? Har du mere tid og drømmer om at opleve noget mere? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.

Vores samarbejdspartnere
Standard
Cruise America
Cruise America er størst på det amerikanske marked med ca. 4.000 autocampere og over 30 udlejningsstationer i USA.
Luksus
Road Bear
Vælger du en Road Bear-autocamper, kan du glæde dig til en autocamper-ferie på første klasse. Road Bear er ensbetydende med gennemført kvalitet, og det gælder alt fra det indbydende interiør til de vitale dele som chassis og motor – og køreegenskaberne er naturligvis også helt i top.
Standard
Cruise America
Cruise America er størst på det amerikanske marked med ca. 4.000 autocampere og over 30 udlejningsstationer i USA.
Luksus
Road Bear
Vælger du en Road Bear-autocamper, kan du glæde dig til en autocamper-ferie på første klasse. Road Bear er ensbetydende med gennemført kvalitet, og det gælder alt fra det indbydende interiør til de vitale dele som chassis og motor – og køreegenskaberne er naturligvis også helt i top.
Prisen inkluderer
Flyrejse
  • Flybillet Danmark – San Francisco t/r inkl. skatter og afgifter
Overnatning
  • 1 overnatning på hotel i San Francisco ved ankomst
  • 10% rabat på KOA campingpladser i Nordamerika
  • Et års medlemskab af Harvest Host, som giver gratis overnatninger hos vingårde og landbrugsgårde på tværs af hele USA (værdi 650 kr.)
Autocamper
  • 14 dages autocamperleje
  • Kasko- og ansvarsforsikring (selvrisiko på USD 1.500)
  • 1.300 forudbetalte miles (2.080 km)
  • Udstyrspakke til autocamperen (køkkenudstyr)
  • Personlige pakker (vattæppe, pude, håndklæde mv.)
  • Ekstra førere
Seværdigheder
  • U.S. Park Pass, som giver adgang for ét køretøj med op til 15 personer, til de fleste nationalparker i USA i et år (værdi 650 kr.)

Priser & rejseperioder

Priserne i skemaet er fra-priser og per person. Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, ledige flypladser, hotelværelse samt type af autocamper. Kontakt os og få en snak med en af vores rejseeksperter – så er I sikre på, at få den bedste rejse og absolut mest ud af budgettet.

Lavsæson: 16. august – 19. juni
Sommer: 20. juni – 15. august

Rejseperiode
2 voksne
2 voksne / 2 børn
Lavsæson
10.195 kr.
7.395 kr.
Sommer 2021
15.695 kr.
10.195 kr.
Sommer 2022
15.995 kr.
10.495 kr.
2 voksne
Lavsæson
10.195 kr.
Sommer 2021
15.695 kr.
Sommer 2022
15.995 kr.
2 voksne / 2 børn
Lavsæson
7.395 kr.
Sommer 2021
10.195 kr.
Sommer 2022
10.495 kr.
OBS
Børn er 11 år og under

LAD OS SKRÆDDERSY DRØMMEREJSEN TIL DIG

Lignende rejser

Newport Beach i Californien
Se kort

autocamper-rejse

Sydcaliforniens højdepunkter

    Højdepunkter

    • Afslappet storbystemning i Los Angeles
    • Farverige San Francisco med fængselsøen Alcatraz
    • Yosemite National Park
    • Bjergtagende kyststrækninger på Highway 1 langs Stillehavskysten
    • Havnebyen San Diego

14-dages autocamper-ferie fra

6.795 kr.

Se rejsen
Se kort

autocamper-rejse

Nationalparker og neonlys i det vestlige USA

    Højdepunkter

    • Start rejsen i Los Angeles
    • Spot stjernerne i Hollywood
    • Californiens flotte kyst på Highway 1
    • Yosemites vandfald og dyreliv
    • Neonlysene i Las Vegas
    • Solnedgang over Grand Canyon

16-dages autocamper-ferie fra

7.195 kr.

Se rejsen
Mt. Rainier NP i Washington
Se kort

autocamper-rejse

Storslået natur i det nordvestlige USA

    Højdepunkter

    • Overnatning i flere kendte nationalparker
    • Oplev et andet USA i de hyggelige, mindre byer
    • Flotte naturscenerier med vulkaner og gletsjere
    • Kom på sporet af nybyggere og indianere
    • Coulee Dam, der er tre gange større end Hoover Dam

15-dages autocamper-ferie fra

8.195 kr.

Se rejsen
Arizona kaktus i solnedgang
Se kort

autocamper-rejse

Ørkeneventyr: Fra Phoenix til Las Vegas

    Højdepunkter

    • Ørkenlandskabet omkring Mesa
    • En dukkert i Slide Creek State Park i Sedona
    • Solopgang i Grand Canyon National Park
    • De særprægede ”hoodoos” i Bryce Canyon National Park
    • Spillebyen Las Vegas

12-dages autocamper-ferie fra

6.895 kr.

Se rejsen

Rejsetips, spændende artikler & de bedste tilbud – direkte i din indbakke