Se mere: privatlivspolitik
Oplev det vilde vesten på denne ferie
14-dages kør-selv-ferie fra kr. 10.995
Vi sidder klar på
70 22 66 00
Texanerne er umådeligt stolte af, at ikke mindre end fem amerikanske præsidenter kommer fra netop deres stat. Mindre stolte er de, når talen falder på præsident Kennedy, der blev skudt i Dallas i 1963. Staten er 16 gange større end Danmark, og selv om det vilde vesten er en saga blot, er det på en kør-selv-ferie i Texas, du for alvor kan møde cowboys med det typiske dress – ternet skjorte, spidse støvler, cowboyhat, læderchaps – og hvis yndlingsbeskæftigelse er rodeo. Når det gælder storbyer i Texas, er San Antonio helt sin egen, og det skyldes den særlige tex-mex-kultur, der gennemsyrer byen.
The Sixth Floor Museum i Dallas
Stemningen ved The Riverwalk i San Antonio overgår alt
Ferieparadiset Galveston med den 50 km lange strand
Space Center Houston, hvor man kan prøve at være astronaut
Austin med det store udbud af spillesteder
The Sixth Floor Museum i Dallas
Stemningen ved The Riverwalk i San Antonio overgår alt
Ferieparadiset Galveston med den 50 km lange strand
Space Center Houston, hvor man kan prøve at være astronaut
Austin med det store udbud af spillesteder
Vi skræddersyr din drømmerejse til USA
Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig. Hos os får du altid:
Et personligt møde med en rejseekspert, som lytter til dine feriedrømme og giver forslag til ruter og overnatningsmuligheder
Idéer til oplevelser undervejs samt nyttige tips til brug i trafikken
Den helt rigtige bil, der passer til netop dig og din families drømmerejse
Hjælp hvis der sker noget uforudset undervejs på ferien
Ankomst til Fort Worth, Texas
Fort Worth Water Gardens i Texas
Velkommen til Texas, hvor det vilde vesten begynder! Du lander i Dallas/Fort Worth, hvor den lejede bil står klar i lufthavnen. Du kan begynde ferien “The Texas Way” og nyde en stor og velsmagende bøf på The Cattlemen’s Steakhouse.
En dag i Dallas
Fort Worth Stockyards er et historisk distrikt i Texas
De to byer, Dallas og Fort Worth, er næsten vokset sammen. Fort Worth var fra 1860’erne kendt som “Cowtown”, da store kvægflokke blev samlet her, inden de skulle drives over Red River og gennem ”Indian country”. Da jernbanen kom til byen i 1876, voksede byens status, dog kun indtil kæmpestore lastbiler udkonkurrerede jernbanen.
Vi foreslår, at du besøger Stockyards National Historic District og får hele historien samtidig med, at du bliver underholdt. Det hele bliver krydret med wildwest-stemning, og man kan både få en saloon-oplevelse, shoppe autentisk cowboyudstyr og blive tilskuer til ”cattle drive”, og hver lørdag og fredag aften kan man se Stockyards Champianships Rodeo. Du kan evt. slutte dagen ved Sundance Square – et kæmpe shopping- og underholdningsområde.
Videre til hovedstaden Austin
Austin vrimler med spillesteder
Vi foreslår, at du følger US-281, der er en god mulighed for at opleve et stykke af ”the real USA” i de små byer, som vejen går igennem. Det tager ca. en times tid ekstra at køre denne rute, men til gengæld er trafikken begrænset, og oplevelsen større. Austin er hovedstaden i Texas, der også er kendt som ”Live Music Capital of the World”. Det vrimler med spillesteder i downtown, og alle genrer fra jazz til country & western er repræsenteret. Med andre ord, der er ingen tvivl om, hvor aftenen skal tilbringes.
Dagens distance: 305 km
Texas State Capitol og en dukkert i Austin
Texas State Capitol Building er stærkt inspireret af US Capitol Building i Washington
Statens regeringsbygning ligner umiskendeligt US Capitol i Washington D.C. og er i øvrigt lige lidt højere – og det siger ikke så lidt om texanernes opfattelse af sig selv. Man kan i øvrigt komme på rundvisning i Texas State Capitol, der blev bygget i 1888, og som stadig kan ses stort set fra hele byen.
Lyndon B. Johnson kom hovedkulds ind i præsidentembedet, da han blev taget i ed umiddelbart efter mordet på præsident Kennedy. Lyndon B. Johnson er en af fem præsidenter med rødder i Texas, og på Lyndon B. Johnson Library kan du få et indblik i hans præsidentperiode og ”møde” personen bag verdens mægtigste mand. Hvis varmen har lagt sig over byen, vil det være en idé at tage til Barton Springs Pool og få en iskold dukkert.
"Tex-mex"-kultur i San Antonio
San Antonio River
I San Antonio møder man den særlige ”tex-mex-kultur”, som er opstået i området, hvor Texas og Mexico mødes, og en stor del af byens indbyggere har da også mexicanske rødder. Det mexicanske kan ses i arkitekturen, smages i maden og høres i sproget. The River Walk eller Paseo del River giver San Antonio et strejf af noget sydlandsk. En biflod til San Antonio River blev i 1939 lavet til en kanal, der snor sig gennem downtown. Langs kanalen, der i øvrigt ligger under gadeniveau, er der et hyggeligt miljø med gallerier, butikker med kunsthåndværk, restauranter og caféer, og specielt i den lune aften er det et skønt sted at være, selv om der naturligvis er mange andre, der har fået samme idé.
Dagens distance: 147 km
The Alamo, La Villita og "The Mission Trail" i San Antonio
San Jose missionsstationen i San Antonio
Du må endelig ikke gå glip af en sejltur på kanalen, der forbinder mange seværdigheder i centrum. Historiske bygninger ligger side om side med moderne skyskrabere, og det gælder f.eks. den gamle spanske missionsstation The Alamo. Den skrev sig ind i historien i 1836, da den var skueplads for et blodigt slag, hvor 189 texanere forsvarede sig til sidste mand (deriblandt Davy Crockett) mod 5.000 mexicanere.
Besøg også La Villita – en af byens ældste bebyggelser, hvor bl.a. kunsthåndværkere og smykkekunstnere holder til, og hvor man bl.a. kan købe de karakteristiske Navajo-smykker med turkiser og perlemor. På ”The Mission Trail” ligger de fire spanske historiske missionsstationer – Concepción, San José, San Juan og Espada – som er på UNESCOs verdensarvsliste, da de fortæller en helt enestående historie. San José er den største af de fire, grundlagt i 1720 og færdigbygget i 1782, og her ligger der et informationscenter, hvorfra man kan komme med på guidede ture (gratis). Men du kan også opleve missionsstationerne på egen hånd, f.eks. på en cykeltur.
Til Galveston Island
Waterfront homes i Galveston
“Galveston, oh, Galveston, I still hear your sea winds blowing.” Sådan sang Glen Campell tilbage i 1969, og sangen blev på ingen tid Galvestons kendingsmelodi. Den lille langstrakte ø, der ligger ved Texas’ kyst ud for Houston, er uden tvivl den mest populære feriedestination i staten. Her er strand så langt øjet rækker, og ingen andre steder i USA vil man opleve en historisk by direkte på stranden, og Galveston er derfor ikke en helt almindelig amerikansk badeby. Der er nærmere tale om en by fra det 19. århundrede, der har fået vokseværk – og stadig har det.
Dagens distance: 400 km
Aktivitets-mekkaet Galveston
Stranden i Galveston
Livet leves døgnet rundt, og underholdningsniveauet er højt i Galveston. Her er alt, hvad hjertet begærer af underholdning. Alt er som bekendt stort i Texas, og her i Galveston ligger verdens største vandrutsjebane. Når solnedgangen nærmer sig, er det ved Pleasure Pier, det foregår.
Space Center Houston
Space Center Houston
På vejen til Houston, der er den 4. største by i USA, foreslår vi, at du ser Space Center Houston, hvor man bl.a. træner astronauter, og hvorfra man overvåger missionerne i rummet. En af de mest spændende oplevelser er rundturen i NASA Johnson Space Center, hvor man kommer ”behind the scenes”, men Space Center Houston byder også på underholdende aktiviteter og ture, hvor man kan opleve, hvordan det er at være astronaut. Det er en god idé at afsætte det meste af en dag til oplevelserne i Space Center Houston.
Dagens distance: 85 km
Bydelen Buffalo Bayou, imponerende dinosaurer og mondæne River Oaks i Houston
Houston byder på et hav af spændende oplevelser
Det siger sig selv, at der er meget at opleve i en storby med mere end to millioner indbyggere. Den ældste del af Houston kan opleves ved Buffalo Bayou. I Houston Museum of Science kan man se komplette skeletter af dinosaurer, der uden tvivl sætter gang i fantasien.
Vil du underholdes, er Kemah Boardwalk – træpromenaden ved Galveston Bay – stedet at tage til. Det er også muligt at komme på rundvisning i et af byens mange ølbryggerier, og de mange restauranter på Montrose Blv. understreger, at Houston også er leveringsdygtig i gastronomi. The Museum District omfatter 19 kulturelle institutioner i parklignende omgivelser, og en køretur gennem den velhavende bydel River Oaks byder på storbyens mest mondæne oplevelse.
Historiske Elm Street i Dallas
Dallas Skyline
Dallas skrev sig ind i verdenshistorien 22. nov. 1963. Det, som ingen troede kunne ske, skete på åben gade i Dallas. Præsident John F. Kennedy blev skudt, da bilkortegen drejede ned ad Elm Street. Øjenvidner konstaterede, at skuddene kom fra 6. etage i The Texas Book Depository, og her fandt politiet den riffel og de tre patronhylstre, der førte til anholdelse af Lee Harvey Oswald. Utallige undersøgelser har ikke været i stand til at give fyldestgørende svar på alle de spørgsmål, der er blevet stillet i forbindelse med drabet, men de har været kilde til mere eller mindre fantasifulde konspirationsteorier.
The Sixth Floor Museum er indrettet i bygningen, hvorfra der blev skudt, og her kan du se en enestående udstilling med effekter, nyhedsudsendelser og fotos, der afdækker det tragiske forløb. Det er tankevækkende at kigge ned på Elm Street, hvor et flag og en mindeplade markerer stedet, hvor alle de håb, der var knyttet til Præsident Kennedy, blev slukket.
Dagens distance: 385 km
John F. Kennedy Memorial og AT&T Stadium i Arlington
Det enorme AT&T Stadium i Arlington
Det er forholdsvist nemt at opleve Dallas, da mange attraktioner ligger i downtown. Dallas er en storby i glas og stål, og du kan få en storslået udsigt over storbyen fra Reunion Tower. Kunst og shopping – du kan få begge oplevelser samtidig i NorthCenter. Shoppingcenteret ligger i en af de velhavende bydele i Dallas, og det afspejler sig i et stort fokus på eksklusive mærkevarer. Samtidig er NorthCenter én stor kunstudstilling med skulpturer af berømte kunstnere fra det meste af verden – og det koster jo som bekendt ikke noget at kigge!
Gå en tur forbi John F. Kennedy Memorial, som blev indviet i 1970, og er du interesseret i amerikansk historie, er George W. Bush Presidential Library & Museum en overvejelse værd – præsidenten lagde i øvrigt aldrig skjul på sin tilknytning til Texas. Fodbold-freaks kan tage en tur til AT&T Stadium i Arlington lidt uden for Dallas, der er en af de største fodboldarenaer i verden med plads til 100.000 siddende tilskuere.
Afrejse fra Dallas
Bilen afleveres, og der er afrejse fra USA.
Ankomst til Danmark
En ranchoplevelse på Wildcatter Ranch
Selv om det vilde vesten er en saga blot, er det her i Texas, du kan møde cowboys i deres traditionelle “outfit”, der hylder de klassiske cowboy-dyder. Drømmer du om at opleve det ukomplicerede cowboyliv, så anbefaler vi et par dage på en ranch. Omgivet af de store vidder er du garanteret en unik og anderledes USA-oplevelse, og det kunne f.eks. være på Wildcatter Ranch. For at få den bedste ranchoplevelse, anbefaler vi min. to nætter.
Wildcatter Ranch ligger i nærheden af Graham ca. 145 km vest for Dallas, og et ophold her kan fint kombineres med kør-selv-turen. Det er helt op til dig, om du vil nyde livet og gæstfriheden på den afslappende måde, eller om du hellere vil skyde lerduer, lære at kast med
Forlæng rejsen
Er rejsen for kort til dig? Drømmer du f.eks. om en ekstra overnatning i Dallas eller Austin? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.
Intermediate midsize
Bilen der er perfekt, hvis I rejser en lille familie sammen, eller som et par, der foretrækker at køre en mindre bil samtidig med, at der er plads til bagagen. Plads til 1 stor kuffert og 2 små kufferter.
Inkl. A/C og automatgear.
Fullsize
En fullsize-bil er perfekt til dig, hvis I rejser max 4 voksne og 1 barn. Bilen rummer plads til 2 store samt 2 små kufferter.
Inkl. A/C og automatgear.
Intermediate SUV
Den perfekte bil, og vores anbefaling, hvis man vil have den bedste køroplevelsen. I SUV’en sidder man højere og har derfor en bedre udsigt fra bagsædet. Bilen har plads til 5 voksne samt 2 store og 2 små kufferter.
Inkl. A/C og automatgear.
Inkluderet som standard i prisen
Standard SUV
Denne SUV er en tand større end Intermediate SUV’en. Den indeholder stadig plads til 5 voksne, men bagagerummet kan indeholde 3 store og 2 små kufferter.
Inkl. A/C og automatgear.
Fullsize SUV
Denne Fullsize SUV er perfekt til familien, som ønsker ekstra meget plads, da den rummer op til 5 voksne og 2 børn. Til gengæld har den ikke meget plads til bagage, hvis hele bilen fyldes med passagerer. 1 stor og 2 små kufferter. Ved 5 passagerer er der plads til 5 store kufferter.
Inkl. A/C og automatgear.
Minivan
Vælger du Minivanen fås en bil med plads til den store familie. Minivanen har plads til 7 voksne passagere inkl. et bagagerummet, som indeholder plads til 3 store og 2 små kufferter.
Inkl. A/C og automatgear.
Klik her for at se flere
Vi finder den helt rigtige bil, der passer til netop dig og din families drømmerejse
Transport
Overnatning
Seværdigheder
Priserne i skemaet er fra-priser. Den endelige pris kan afhænge af ledige flypladser og hoteller på destinationen. Kontakt os og få en snak med en af vores rejseeksperter – så er du sikker på, at du og din familie får absolut mest ud af budgettet.
Kør-selv-ferie
Grand Tour of The Real America
Højdepunkter
19-dages kør-selv-ferie fra
10.395 kr.
Kør-selv-ferie
Sydstaternes højdepunkter: New Orleans, Nashville & Graceland
Højdepunkter
18-dages kør-selv-ferie fra
9.950 kr.
Kør-selv-ferie
Grand Tour of The Real America
Højdepunkter
19-dages kør-selv-ferie fra
10.395 kr pr. person
Kør-selv-ferie
Sydstaternes højdepunkter: New Orleans, Nashville & Graceland
Højdepunkter
18-dages kør-selv-ferie fra
9.950 kr pr. person
Rejsetips, spændende artikler & de bedste tilbud – direkte i din indbakke
Når du rejser med os
Bliv inspireret
Åbningstider
Randers
Østergade 10A,
8900 Randers
København
Store Kongensgade 62,
1264 København K
© Risskov Rejser A/S 2021