Se mere: privatlivspolitik
18-dages kør-selv-ferie fra kr. 20.295
Vi sidder klar på
70 22 66 00
En kør-selv-tur i Alaska er ensbetydende med vildmarksoplevelser på kanten af civilisationen. Selv om mange områder i Alaska kun kan nås med fly eller skib, har staten et godt vejnet med asfalterede veje. Der er altså ikke noget at betænke sig, hvis du vil opleve USA’s største, men mindst befolkede stat i bil. Vi har sammensat denne kør-selv-tur i Alaska på baggrund af vores egne erfaringer og foreslår en række spændende oplevelser, så du får nogle af de ”once in a lifetime experiences”, som der er så mange af i Alaska.
Naturligvis kan du få mange uforglemmelige oplevelser på egen hånd, men Alaska-eventyret bliver endnu mere uforglemmeligt, når du kombinerer kør-selv-turen med guidede ture, hvor du kommer i selskab med passionerede lokale guider. Det kan være en flyvetur til en gletsjer, hvor du kommer til at stå på sne, der faldt for flere hundrede år siden, en sejltur i Prince William Sound med det overraskende dyreliv og på en kajaktur mellem isbjergene, hvor Columbia-gletsjeren møder havet.
Denali National Park
Girdwood i Chugach Mountains
Naturparadiset i Kenai Fjords National Park
Nordamerikas højeste bjerg, Denali
Spektakulære Richardson Highway
Denali National Park
Girdwood i Chugach Mountains
Naturparadiset i Kenai Fjords National Park
Nordamerikas højeste bjerg, Denali
Spektakulære Richardson Highway
Vi skræddersyr din drømmerejse til Alaska
Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig. Hos os får du altid:
Et personligt møde med en rejseekspert, som lytter til dine feriedrømme og giver forslag til ruter og overnatningsmuligheder
Idéer til oplevelser undervejs samt nyttige tips til brug i trafikken
Den helt rigtige bil, der passer til netop dig og din families drømmerejse
Hjælp hvis der sker noget uforudset undervejs på ferien
Ankomst til Anchorage
Velkommen til Alaska
Velkommen til Anchorage, der med sine 300.000 indbyggere er den største by i Alaska og porten til et uforglemmeligt eventyr i vildmarken. Alaska er den eneste stat, der ikke grænser op til nogen anden amerikansk delstat, men deler grænse med Canada. Anchorage opstod i forbindelse med anlæggelsen af Alaska Railroad (1915 – 1923) og var dengang stort set ikke andet end en teltlejr for jernbanearbejderne, og i dag er Anchorage den eneste by i staten med skyskrabere.
En dag i Anchorage
Anchorage skyline
De fleste forbinder stadig Alaska med den store oliekatastrofe med olietankeren Exxon Valdez i 1989. Hvis du vil have Alaskas historie på plads, så besøg Anchorage Museum, der fortæller hele historien fra tiden som russisk provins, om amerikanernes køb af Alaska i 1867, om guldfeberen, pelsjægerne og den oprindelige befolkning og om, hvordan civilisationen kom til Alaska med åbningen af Alaska Railroad i 1923.
Oplev byen, der har været en del af den russiske provins, i selskab med en lokal guide. Sightseeingturen er inkl. et besøg på Alaska Native Heritage Center, der giver et indblik i de oprindelige folkeslag bl.a. med autentisk sang og.
Nordpå mod Talkeetna
Bjerget Denali
Bilen hentes, og turen går nordpå til byen Talkeetna, og inden længe dukker Nordamerikas højeste bjerg, Denali (6.194 m), op i det fjerne. Fra Talkeetna er der en overvældende flot udsigt til Denali, og byen emmer af ægte ”frontier hospitality”. Store dele af Alaska er kun tilgængelig med fly eller båd, og for Alaskas indbyggere er det at flyve næsten lige så almindeligt som at køre bil. Mange har da også certifikat til mindre fly som f.eks. vandfly, og Anchorage Seaplane Airport er er den største vandflyveplads i verden. Bliv ikke overrasket over, at du bliver vejet, hvis du skal på en sightseeing med vandflyver. Passagerernes vægt er ikke uden betydning, når det gælder flysikkerheden. På flyveturen bliver du udstyret med headset, så du både kan kommunikere med piloten og høre de interessante fortællinger om landskabet.
Dagens distance: 183 km
De store vidder i Denali National Park
Rensdyr i Denali National Park
I Denali National Park venter et ægte Alaska-eventyr. Nationalparken er et vildmarksområde af dimensioner på ikke mindre end 6 mio. ha. Om sommeren bliver tundralandskabet til et blomstrende tæppe, og trækfugle nyder de store vidder. Det er ikke tilladt at køre i egen bil i nationalparken, men der går shuttle-busser fra besøgscentret. Denne dag er det en god idé at bruge lidt tid i besøgscentret, se en film og orientere sig om mulighederne for aktiviteter med nationalparkens rangers. Der overnattes lige uden for nationalparken.
Tag med på en flyvetur i nationalparken Denali, hvor du ser Mt. Denali fra alle verdenshjørner og også gletsjeren Kahiltna, som er den længste i The Alaska Range. Det spændende ved denne tur er, at der landes på en gletsjer, og det er vejret, der afgør, om det bliver
Denali National Parks "Big 5"
Grizzly bjørn på vejen i Denali National Park
De store uberørte naturområder og en begrænset miljøbelastning betyder, at dyrelivet i Alaska er usædvanligt rigt og i en klasse for sig. Ingen andre steder i Nordamerika kan du få den slags oplevelser. Der er kun én vej i Denali National Park, og den er ikke længere end 91 miles. Heraf er det kun de første 15 miles, som det er tilladt at køre på. Efter vores mening får man de bedste oplevelser på ture med nationalparkens rangers, og det kan du glæde dig til denne dag, hvor du får en uforglemmelig oplevelse i det sub-arktiske landskab. I Denali National Park taler man ligesom i Afrika om “The Big 5”, men det er unægteligt andre dyr, der her er tale om, da de fem er: grizzybjørne, Dale-får, rensdyr, elge og ulve.
Guldfeberhistorie i Fairbanks
Alaska pipeline
I 1890’erne blev der fundet guld i Alaska, og guldfeberen rasede. Tager du til Gold Dredge 8, der ligger i nærheden af Fairbanks, får du historien fortalt på en underholdende måde. Du kan prøve lykken som guldgraver, og de fleste tager herfra med ægte guld i lommen.
Dagens distance: ca. 200 km
Vi foreslår denne tur, hvor du krydser Polarcirklen i fly og fra luften ser Yukon River og Trans-Alaska Pipeline. Der landes i ”the middle af nowhere” i den sub-arktiske tundra, og du oplever de store vidder og ikke mindst stilheden. Turen tager 11-12 timer, og der er
Via spektakulære Richardson Highway til Glennallen
Wonder sø
Ruten følger den spektakulære Richardson Highway, og det bliver en dag, hvor naturoplevelserne står i kø. En af de store kan du få ved Summit Lake, hvor omgivelserne er helt ubeskrivelige. Søen er dannet af en gletsjer og er de fleste af årets måneder dækket af is. Tag evt. en afstikker til gletsjeren Gulkana og nyd naturen på en vandretur.
Dagens distance: ca. 400 km
Fra Glennallen til Valdez
Valdez
På ruten til Valdez er der usædvanligt mange flotte vandfald, og til dagens frokoststop kan du nemt finde et skønt sted med udsigt. Byen Valdez kom på verdenskortet i forbindelse med den store oliekatastrofe i 1979. Det er samtidig den by i Alaska, hvor der falder mest sne (7,60 m).
Dagens distance: 193 km
Kom på en eksklusiv 3-dages tur til Wrangell-St. Elias National Park med overnatning på det familieejede Kennicott Glacier Lodge, der ligger i en forladt mineby. Fra lodgen er der udsigt til gletsjerområdet, og du er omringet af de højeste bjerge på kontinentet.
Dag 8:
En dag i Valdez
Hvidhovedet ørn
Oddere, søløver, spækhuggere og pukkelhvaler boltrer sig i Prince William Sound, og havørnene svæver i luften. Det opleves bedst på en sejltur, og der er mange muligheder alt efter, om du vil være aktiv eller udelukkende vil nyde.
To timers sejlads fra Valdez og du er i området, hvor Columbiagletsjeren møder havet. Du oplever dyrelivet på nærmeste hold, når du padler i kajak mellem isbjergene, som gletsjeren har kælvet, og
når turen går langs kystlinjen med udsigt til dyrelivet på.
Valdez til Sheep Mountain
Spækhugger
I dag kører du tilbage nord på ad Richardson Highway, men fantastisk udsigt til Wrangell Mountains imens du kører tilbage mod Glennallen. Så kører du ad Glenn Highway mod Palmer indtil du kommer til Sheep Mountain Lodge. Resten af dagen kan du bruge til at nyde naturen i området omkring lodget. Der er over 20 km vandrestier omkring lodget.
Dagens distance: 309 km
Sheep Mountain til Seward
Morgenlandskab i Alaska
Kør videre ad Glenn Highway sydpå mod Anchorage. Highlight på ruten er Independence Mind i det flotte Hatchers Pass og de mange små landsbyer i Mat-Su dalen. Du kommer forbi mange farme i dette område. Når du kører ad Seward Highway mod Turnagain Arm skal du holde øje med Beluga hvaler i vandet, og får langs vejen.
Kenai Fjords National Park
Kenai-halvøren
Halvøen Kenai er et sandt naturparadis med flere nationalparker, og vi foreslår, at du koncentrerer dig om Kenai Fjords National Park. Under sidste istid skabte enorme gletsjere dalene, som havet senere fyldte med vand. Resultatet blev et storslået sceneri med smukke fjorde. Nationalparken er bl.a. kendt for den enorme Harding Icefield, hvorfra der udgår utallige gletsjere, der flyder mod havet – og så er der dyrelivet, som mildt sagt er eventyrligt.
Kom på en spændende sejltur i Kenai Fjords National Park, igennem Resurrection Bay for et tæt møde med diverse dyr. Du sejler forbi fugle kolonier, søløver og der bliver tid ti lstop for at fotograferer hvaler og de søde havoddere der ligger og svømmer rundt på ryggen.
Fra Seward til Homer
Summit-Lake
Der venter flere oplevelser på den naturskønne Kenai-halvø. Måske dukker der et par bjørne og elge op langs vejen på ruten til Homer. Byen ligger smukt omgivet af bjerge i bunden af en lille fjord. Kig forbi “The Salty Dawg Saloon” og få en autentisk Alaska-oplevelse i en bar, hvor pengesedler fra alverdens lande dækker loft og vægge.
En dag i Homer
Søløve
Helleflynderne bliver gigantisk store i Alaska, og vil du have en på krogen, skulle du tage med på en fisketur her i Homer. Hvis du ikke har fået set bjørne nok, kan du tage på bjørne-safari. Men du kan naturligvis også nyde atmosfæren ved havnen, hvor de lokale fiskerbåde kommer ind med deres fangst. Her er små boder, fiskerestauranter og butikker med lokalt kunsthåndværk.
Nyd en fantastisk flyvning (varighed 1-1¾ time) over aktive vulkaner og gletsjere til østkysten af Katmai National Park. Turen varer i alt 5 timer og starter med morgenafgang fra Homer. Der flyves med et lille fly, der lander direkte på stranden. Sammen med guiden går viå
Homer er et slaraffenland for fiskere. Tag med på en halvdags fisketur med en vaskeægte fiskeekspert, som vil give dig instruktioner, lære dig teknikker og kender de gode fiskesteder. Turen er en oplagt familietur (det anbefales dog at børn er min. 10 år), eller for dig,
Girdwood i Chugach Mountains
Girdwood i Chugach Mountains
Fra Homer følger ruten kysten et langt stykke, inden den går ind i landet til Girdwood i Chugach Mountains. Girdwood er et kendt skisportsområde om vinteren og et dejligt vandreområde om sommeren. Udsigten til bjergene og de mange gletsjere fås ikke bedre.
Dagens distance: 298 km
En dag i Girdwood
Hundeslæde
Da du bor på The Hotel Alyeska, er skiliften næsten lige uden for døren. Tag med i højderne og nyd udsigten fra den lille restaurant, der ligger heroppe. Restauranten har store panaoramavinduer, og uanset hvor du vender blikket hen, ser du sneklædte bjergtoppe – også midt om sommeren. Man skulle ikke tro det – men restauranten er en af Alaskas bedste.
Vil du have den ultimative Alaska-oplevelse? Denne tur går med hundeslæde til en gletsjer i Girdwood – en oplevelse du sent vil glemme! Nyd 15 minutters helikoptertur til base-campen på gletsjeren, som i sommerhalvåret er hjemsted for træning af den berømte sl
Til Anchorage og afrejse mod Danmark
Totempæl i Alaska
Bilen afleveres. Afrejse fra Anchorage.
Dagens distance: 63 km
Ankomst til Danmark
Forlæng rejsen
Er rejsen for kort til dig? Drømmer du f.eks. om en ekstra overnatning i Anchorage? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.
Kom med på krydstogt
Slut din rejse med manér og tag med på et fantastisk krydstogtseventyr.
Forkæl jer selv, og forlæng kør-selv-turen med en uges krydstogt med alt inkluderet. Skibet sejler fra Seward, ned langs den canadiske vestkyst til Vancouver. Listen over skibets guidede ture, som du bestiller og betaler om bord, er næsten endeløs. Det store udvalg dækker
Fullsize
En fullsize-bil er perfekt til dig, hvis I rejser max 4 voksne og 1 barn. Bilen rummer plads til 2 store samt 2 små kufferter.
Inkl. A/C og automatgear.
Intermediate SUV
Den perfekte bil, og vores anbefaling, hvis man vil have den bedste køroplevelsen. I SUV’en sidder man højere og har derfor en bedre udsigt fra bagsædet. Bilen har plads til 5 voksne samt 2 store og 2 små kufferter.
Inkl. A/C og automatgear.
Inkluderet som standard i prisen
Standard SUV
Denne SUV er en tand større end Intermediate SUV’en. Den indeholder stadig plads til 5 voksne, men bagagerummet kan indeholde 3 store og 2 små kufferter.
Inkl. A/C og automatgear.
Fullsize SUV
Denne Fullsize SUV er perfekt til familien, som ønsker ekstra meget plads, da den rummer op til 5 voksne og 2 børn. Til gengæld har den ikke meget plads til bagage, hvis hele bilen fyldes med passagerer. 1 stor og 2 små kufferter. Ved 5 passagerer er der plads til 5 store kufferter.
Inkl. A/C og automatgear.
Minivan
Vælger du Minivanen fås en bil med plads til den store familie. Minivanen har plads til 7 voksne passagere inkl. et bagagerummet, som indeholder plads til 3 store og 2 små kufferter.
Inkl. A/C og automatgear.
Klik her for at se flere
Vi finder den helt rigtige bil, der passer til netop dig og din families drømmerejse
Transport
Overnatning
Seværdigheder
Priserne i skemaet er fra-priser. Den endelige pris kan afhænge af ledige flypladser og hoteller på destinationen. Kontakt os og få en snak med en af vores rejseeksperter – så er du sikker på, at du og din familie får absolut mest ud af budgettet.
Kør-selv-ferie
Vildmarkseventyr i Alaska & Yukon
Højdepunkter
16-dages kør-selv-ferie fra
19.650 kr.
Kør-selv-ferie
Alaska på den aktive måde
Højdepunkter
16-dages kør-selv-tur fra
18.995 kr.
Kør-selv-ferie
Storbyer & nationalparker i USA & Canada
Højdepunkter
16-dages kør-selv-ferie fra
11.995 kr.
Kør-selv-ferie
Vildmarkseventyr i Alaska & Yukon
Højdepunkter
16-dages kør-selv-ferie fra
19.650 kr pr. person
Kør-selv-ferie
Alaska på den aktive måde
Højdepunkter
16-dages kør-selv-tur fra
18.995 kr pr. person
Kør-selv-ferie
Storbyer & nationalparker i USA & Canada
Højdepunkter
16-dages kør-selv-ferie fra
11.995 kr pr. person
Rejsetips, spændende artikler & de bedste tilbud – direkte i din indbakke
Når du rejser med os
Bliv inspireret
Åbningstider
Randers
Østergade 10A,
8900 Randers
København
Store Kongensgade 62,
1264 København K
© Risskov Rejser A/S 2021