Se mere: privatlivspolitik
Tryghedsgaranti hos Risskov Rejser!
Hos os har du altid – uanset hvornår du bestiller din rejse – automatisk garanti for, at din rejse bliver refunderet, hvis din bestilte rejse bliver aflyst på baggrund af Udenrigsministeriets rejsevejledninger og anvisninger. Læs mere her
Røde klippelandskaber, majestætiske mammuttræer og dramatiske kystlinjer
19-dages kør-selv-ferie fra kr. 11.895
Vi sidder klar på
70 22 66 00
Langt de fleste af USA’s nationalparker ligger i de vestlige stater, og på denne kør-selv-ferie i det vestlige USA har vi inkluderet mange af vores favoritter. Nationalparker som Yosemite, Sequoia, Grand Canyon, Death Valley og Bryce imponerer med deres varierende og storslåede natur, og det er svært ikke at blive helt stakåndet af alle de storslåede naturscenerier. Los Angeles, Las Vegas, San Francisco og Sacramento står for de vidt forskellige storbyoplevelser.
Grand Canyon
Spillebyen Las Vegas
San Francisco
Yosemite National Park
Stillehavskysten
Grand Canyon
Spillebyen Las Vegas
San Francisco
Yosemite National Park
Stillehavskysten
Vi skræddersyr din drømmerejse til USA
Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig. Hos os får du altid:
Et personligt møde med en rejseekspert, som lytter til dine feriedrømme og giver forslag til ruter og overnatningsmuligheder
Idéer til oplevelser undervejs samt nyttige tips til brug i trafikken
Den helt rigtige bil, der passer til netop dig og din families drømmerejse
Hjælp hvis der sker noget uforudset undervejs på ferien
Ankomst til Los Angeles
Stjerneformet Hollywood-skilt i Los Angeles
Afrejse fra Danmark og ankomst til Los Angeles, hvor lejebilen venter på dig.
Gennem Mojave Desert, spøgelsesbyen Calico og Lake Havasu
Mojave-ørkenen, Mojave Desert, som dækker en stor del af det sydlige Californien, Utah, Nevada og Arizona.
I dag går turen fra det glamourøse Los Angeles til den golde ørken Mojave Desert, som dækker en stor del af det sydlige Californien, Utah, Nevada og Arizona. Ørkenen er, som de fleste ørkener, kendt for sine høje temperaturer, men om vinteren kan her blive ganske koldt. Her ligger en del spøgelsesbyer, hvoraf en af de mere berømte er Calico, som opblomstrede sent i 1800-tallet, da der blev opdaget sølv i området. Efter få årtier halveredes sølvprisen, og de eventyrlystne guld- og sølvgravere efterlod byen, som i dag fremstår restaureret præcis som i sin storhedstid.
Kør videre mod Lake Havasu, et populært turistmål, som smukt ligger ned til Colorado-floden. .
Dagens distance: 500 km
Via ikoniske Route 66 til Grand Canyon
Par, der kigger ud over Grand Canyon - udsigten her er intet mindre end uforglemmelig
Ingen andre veje har spillet så vigtig en rolle i udviklingen af det moderne Amerika som Route 66. Men med anlæggelse af Interstate I-40 mistede Route 66 sin betydning, og kun få strækninger af den oprindelige Route 66 er bevaret, og det er f.eks. her i det nordlige Arizona, som dagens rute går igennem. I byerne Kingman, Seligman og Williams lever atmosfæren fra 1950’erne i bedste velgående. Dagens mål er Grand Canyon, hvor vi anbefaler at opleve en solnedgang eller en solopgang – eller måske begge!
Det er en god idé at besøge nationalparkens informationscenter og orientere sig om specielle aktiviteter og få inspiration til, hvordan området bedst opleves. Fra Canyon View Information Plaza kører der gratis busser med korte intervaller, og den røde rute går 13 km vestpå (er lukket for biler) til udsigtspunkterne på South Rim. Vi foreslår, at du enten denne dag eller den næste tager med hele turen til Hermits Rest og nyder solnedgangen herfra. Det er ikke kun størrelsen på kløften, der imponerer, men også farvespillet, som kulminerer, når solen står op og går ned.
Dagens distance: 346 km
USA’s nationale parksystem (NPS) omfatter omkring 400 parker, der beskytter dyrelivet, interessante landskabstyper, geologiske fænomener og historiske mindesmærker og bygninger. Langt størstedelen af USA’s 59 nationalparker ligger i det vestlige USA, og især i denne del
Har du lyst til at opgradere din overnatning? Besøg Grand Canyon Under Canvas og oplev lejrens 160 hektar ren natur med base i dit eget luksuriøse telt! Brug dagene på at udforske et af verdens syv naturlige vidundere, Grand Canyon, eller deltag i aktiviteter som guidede
Painted Desert, Navajo Indian Reservation og Monument Valley/Kayenta
Monument Valley, som har været kulisse i mange cowboyfilm
Grand Canyon er 30 km bred og 440 km lang og går gennem staterne Utah, Arizona og Nevada. 1,6 km nede løber Colorado River, der har skabt det spektakulære landskab – men det har den også været 6 mio. år om!
I dag rejser du mod øst gennem Painted Desert, som er et farverigt ørkenområde med klipper i beige, lyserøde og røde farver, der ligger i knivskarpe opdelte lag. Fortsæt gennem Navajo Nation Indian Reservation, inden du ankommer til Monument Valley, hvor enorme, orange sandstensformationer tårner op over den ellers flade ørkenjord.
Dagens distance: 333 km
Gennem Black Mesa til Lake Powell
Smuk udsigt over Lake Powell - Risskov Rejser
Kør gennem det enorme Black Mesa, som har været hjem for indfødte indianere gennem mere end 7.000 år, mod Lake Powell. Søen er den andenstørste menneskeskabte sø i USA og et slaraffenland for besøgende, der interesserer sig for både vandsport og smuk natur.
Dagens distance: 202 km
En spændende sejltur gennem den smalle, farverige og skulpturelle geologi ved den nedre del af Lake Powell. Turen starter ved Wahweap Marina ved Page, hvor du oplever Glen Canyon Dam, der er den andenstørste dæmning i hele USA. Dagens highlight er fascinerende Antelope,
Oplev enestående sandstensformationer på en guidet tur til Antelope Canyon. Din professionelle guide viser dig rundt og fortæller om stedets utrolige geologi og spændende historie. Desuden hjælper guiden dig gerne med at tage det perfekte billede i de smukke omgivelser,å
Kanab og "hoodoos" i nationalparken Bryce Canyon
Solopgang over Bryce Canyon
Begynd dagens rejse tidligt om morgenen og giv dig tid til at gøre holdt i Kanab, hvor duften af frisk salvie og cedertræer fylder luften.
Fortsæt mod nord til Bryce Canyon National Park, som er kendt for sine unikke landskaber, hvor klippesøjler i de mest særprægede formationer – de såkaldte ”hoodoos” – strækker sig mod himlen. Det specielle landskab er opstået ved erosion, og det overraskende farvespil spænder fra rødt og orange til hvidt. Da der er store højdeforskelle i nationalparken, vil du komme til at opleve forskellige klimazoner og variation i nationalparkens flora og fauna. Hver halve time vises der en flot film om nationalparken i besøgscenteret, som er en god introduktion til dagens oplevelser.
Bryce Canyon vender mod øst, og derfor er landskabet usædvanligt flot først på dagen, ikke mindst ved udsigtspunktet Sunrise Point. Når du ikke at komme tidligt op, gentager sceneriet sig senere på dagen ved Sunset Point.
Dagens distance: 268 km
Har du lyst til at opgradere din overnatning? Zion Under Canvas tilbyder en ekstraordinær lodgingoplevelse! Den 196 hektar store camp er placeret på grænsen til Zion National Park og er dermed blot få minutters gang fra områdets fantastiske vandrestier og udsigtspunkter!
Har du lyst til at opgradere din overnatning? På denne ranch er der mulighed for at få et unikt indblik i livet som cowboy! Ranchen ligger på en ejendom på 1.000 hektar i det sydlige Utah, som tilbyder et væld af naturskønne oplevelser, og i området findes et udvalg af
Har du lyst til at opgradere din overnatning? Denne autentiske ranch ligger i naturskønne omgivelser med udsigt til bjerge og smukke enge. Ranchen ligger i det sydlige Utah, som er hjemsted for nogle af verdens mest spektakulære bjergkløfter. Området byder på et udvalg af
Fra frodigt farverige Zion National Park til festligt farverige Las Vegas
Udsigt over Zion National Park fra udsigtspunktet Angels landing
Denne dag får du også en stor naturoplevelse, og det bliver i Zion National Park, hvor Virgin River har skabt et farverigt landskab og modelleret sandstensbjergene. Mange af bjergene har fået religiøse navne som f.eks. Angels Landing og Cathedral Mountain, da det var mormoner, der først opdagede stedet. Dagen slutter i helt andre omgivelser i en by, som vidst ikke behøver nærmere introduktion: Las Vegas.
Dagens distance: 380 km
En tur for hele familien – og en anderledes måde at opleve naturen på. Turen varer ca. 5½ time, begynder ved Hoover Dam og går gennem Black Canyon. Guiden fortæller om områdets historie og om de dyr, der holder til mellem de lodrette klippevægge. Der lægges til
En dag i spillebyen Las Vegas
Velkommen til Las Vegas - byen, der aldrig sover!
Las Vegas er USA’s hurtigst voksende storby, og det er ikke småpenge, der bliver brugt på at fastholde Las Vegas som verdens underholdnings- og spillehovedstad. Du kan tage en tur ned ad The Strip – og det er meget underholdende, da de store kasinoer har spektakulære shows ude på gaden for at lokke kunder til. Selv om du ikke har planer om at satse din formue, er det helt legalt at kigge indenfor i de fantasifulde og overdådige kasinoer – og man tror næppe sine egne øjne!
Selv om Las Vegas primært er en spilleby, er der også et par interessante museer – f.eks. The Neon Museum, hvor byens gigantiske neonskilte ender deres dage, og The Atomic Testing Museum, der fortæller historien om atomprøvesprængningerne i Nevadas ørken. Er du interesseret i at shoppe, har Las Vegas alt fra eksklusive shoppingmalls langs the Strip til outlets med mærkevarer til spotpriser.
Las Vegas er byen, der aldrig sover, og faktisk er Las Vegas allermest fascinerende om aftenen, når de mange kasinoer og hoteller ligger badet i lys. Oplev det på en helikoptertur. Turen varer 12 – 15 min., og du får et godt indtryk af byen, der lyser op i ørkenen, og som i
Death Valley National Park
Skilt ved Badwater Basin i Death Valley, som er USA's laveste punkt - og stegende hedt!
Dagens rejse tager dig gennem Death Valley, som er USA’s varmeste og laveste sted. Med temperaturer, der om sommeren snildt når de 55 grader, er det ikke svært at forstå, hvorfor nationalparken kaldes ”Dødens Dal”. Mange stednavne inkluderer ord som ligkiste, helvede, djævel og begravelse, og det siger ikke så lidt om det uvenlige landskab. På trods af det barske klima er landskabet virkelig et sælsomt syn og ulig alt andet i verden. Ved Zabriskie Point kan du gøre holdt og nyde en spektakulær udsigt over det eroderede klippelanskab.
Dagens distance: 224 km
Har du lyst til at opgradere din overnatning? Dette elegante hotel ligger i hjertet af Death Valley National Park, som byder på et væld af fascinerende naturoplevelser. Zabriskie Point og Badwater Basin er to populære seværdigheder i nationalparken, som bestemt er et besøg
Oplevelser i Sequoia National Park
Et glimt af verdens største træer i Sequoia National Park
Kør fra Dearth Valleys varme op til skønne Sequoia National Park, som er kendt for at indeholde verdens største og ældste træer. Parkens ældste træ, General Sherman, er ca. 2.500 år gammelt, 84 meter højt og har en diameter på knap 8 meter. Udover General Sherman er der mange andre kæmpetræer i parken, og det er en fascinerende oplevelse at begive sig rundt mellem disse kæmper.
Dagens distance: 495 km
Fra Sequoia til Yosemite National Park
Udsigt over Yosemite-dalen ved solopgang
Kør i dag mod nord ind i High Sierra, hvor fantastiske oplevelser i Yosemite National Park venter. I Yosemite, som går for at være en af de absolut smukkeste i hele USA, er dagen er afsat til at nyde naturen, der er kendt for flotte vandfald, monumentale klipper, spejlblanke søer, uforglemmelige udsigtspunkter og et spændende dyreliv. I nationalparken er der mange afmærkede vandrestier, som man roligt kan begive sig ud på, men det er også muligt at leje cykler og komme længere omkring. Endelig er det muligt at tage med de gratis busser, der cirkler rundt i nationalparken.
Overnatning foregår i byen El Portal
Dagens distance: 275 km
Har du lyst til at opgradere din overnatning? Dette hotel har en naturskøn beliggenhed midt i skoven. Hotellet ligger ved indgangen til Yosemite Nationalpark, som byder på et væld af storslåede naturoplevelser. Området er oplagt til udendørs aktiviteter som vandre- og
Har du lyst til at opgradere din overnatning? Dette historiske hotel ligger i en majestætisk, storslået dal i nationalparken Yosemite. Området byder på et væld af fantastiske naturoplevelser, og i nærheden findes store seværdigheder som Yosemite-vandfaldene og
Gennem Bridgeport og Devil's Gate-passet til Lake Taho
Lake Tahoes blå vand finder du, hvor Californien og Nevada mødes
Forlad betagende Yosemite og kør via Bridgeport og Devils’ Gate-passet til Lake Tahoe. Her, hvor Californien og Nevada mødes, finder du den klare, blå ferskvandssø Tahoe, hvor du kan dyppe tæerne i det kølige bjergvand.
Dagens distance: 338 km
Mod nye oplevelser i storbyen San Francisco
Golden Gate Bridge - San Franciscos ikoniske vartegn
Dagens rute fører dig gennem guldfeber-attraktioner, Californiens hovedstad, Sacramento, og videre til San Francisco. Fra næsten overalt i byen er der udsigt til Golden Gate Bridge, der siden 1937 har været byens vartegn. Selv de største skibe kan passere under broen, der svæver 67 m over havoverfladen, og det er faktisk muligt at gå over broen.
Modsat mange andre amerikanske storbyer kan San Francisco opleves til fods. Men du må nu heller ikke snyde dig selv for en tur med de kabeltrukne sporvogne, der kæmper sig op ad byens stejle bakker. Vil du underholdes, er Fisherman’s Wharf stedet at tage til, og i Chinatown er oplevelsen så kinesisk, at du nemt glemmer, at du befinder dig midt i en amerikansk storby.
Dagens distance: 330 km
San Francisco er nem at opleve til fods – og bestemt også på cykel. Denne 3-timers cykeltur begynder ved Fisherman’s Wharf, følger havnefronten, går via Fort Mason over Golden Gate Bridge til Sausalito – og der er guide med på hele turen. Turen tilbage til San Francisco
På en tyve minutters flyrejse kan du opleve skønne San Francisco fra oven. Du vil flyve langs kystlinjen ved den flotte by Sausalito, som ligger ud til bugten, og lige over den ikoniske Golden Gate Bridge. På flyturen kan du bl.a. se den historiske fængselsø Alcatraz,
San Francisco
Et besøg i San Francisco er ikke komplet uden en tur i de ikoniske sporvogne
Fra San Francisco kan man se over til fængselsøen Alcatraz, hvor et af verdens bedst bevogtede fængsler tidligere lå. Da Alcatraz er en af de oplevelser, du ikke må glip af, anbefaler vi at købe billet til det hjemmefra via hjemmesiden: https://www.alcatrazcruises.com/ . Du kan nyde eftermiddagen ved Fisherman’s Wharf, hilse på søløverne ved Pier 39 og evt. besøge Aquarium of the Bay. Hop On Hop Off-bussen er en god løsning, hvis du vil til Golden Gate og Sausalito. En idé kunne også være at tage en tur med en af sporvognene, der kæmper sig op ad de stejle bakker. Linjen Powell-Hyde byder på de bedste udsigter, og i krydset Hyde St. og Lombard St. kan du stå af og fotografere verdens mest snoede vej, The Serpentine.
Sydpå til Monterey med Fisherman's Wharf og 17-Mile Drive
Udsigt til solopgang langs den berømte '17 Mile Drive'
Turen går sydpå mod Monterey. Byen har været Californiens hovedstad i flere perioder og er kendt for sin smukke beliggenhed og gamle victorianske huse, men det er forfatteren John Steinbeck, der har sat byen på verdenskortet. Du kan bl.a. opleve Fisherman’s Wharf og Cannery Row, som Steinbeck udødeliggjorde i en roman af samme navn. Har du tid, skulle du overveje en køretur på 17-Mile Drive, der snor sig gennem milliardærernes paradis på den sydlige del af Monterey-halvøen. Da det er en privat vej, koster det ca. 10 dollars at opleve noget af det mest mondæne, man kan forestille sig. Du overnatter lidt nord for Monterey i Santa Cruz.
Dagens distance: 200 km
Monterey Bay er det perfekte sted at se hvaler hele året rundt. Tag på en 3,5-timers sejltur med en marinebiolog, som fortæller om hvalerne, delfinerne og andre af havets.
Langs Pacific Coast Highway og Big Sur til Ventura
Landskaberne fra Monterey til Big Sur er mange steder spektakulære
Fortsæt mod syd langs den naturskønne Pacific Coast Highway. Denne rute snor og bugter sig mellem rå bjerge fra Monterey til Big Sur, hvor klippesiderne knejser over Stillehavet. Vi foreslår at pakke en picnickurv og følge en af vandrestierne omkring Pfeiffer Beach gennem det smukke naturområde.
Dagens distance: 390 km
Gennem Santa Barbara, Malibu og Santa Monica til Los Angeles
Strandpromenade i Santa Barbara
Dagens rute fører dig gennem Santa Barbara, som ofte beskrives som ”den amerikanske Riviera” og er en af perlerne på Stillehavskysten. De hvide huse i spansk stil med røde tegltage bliver flot rammet ind af bjergene og havet, og her er skyskrabere bandlyst. Mange Hollywood-berømtheder har valgt at have adresse i Santa Barbara, og det er helt forståeligt. Santa Barbara er oplagt til et frokoststop.
Malibu og Santa Monica byder også på smuk kystlinje, inden du når Los Angeles.
Dagens distance: 160 km
Los Angeles og afrejse mod Danmark
Solopgang i Los Angeles
Bliv underholdt i Universal Studios eller Disneyland, nyd livet ved Venice Beach, kør en tur igennem Beverly Hills, oplev Walk of Fame – den næsten fire km lange strækning med de 2500 bronzestjerner. Med andre ord – der er uanede muligheder i drømmenes by.
Bilen afleveres, og der er afrejse mod Danmark.
Få et underholdende kig ind i filmens og drømmenes verden! Universal Studios er både en forlystelsespark og et filmstudie, hvor der produceres shows og film næsten på samlebånd. Mød King Kong i en 3D-udgave skabt af Peter Jackson og se special effects manipulere med
Udforsk historiske gader og fascinerende arkitektur på en guidet cykeltur i Santa Monica og Venice Beach. Gennem et italienskinspireret landskab vil du få mulighed for at se skulpturer og graffitivægge, som er skabt af anerkendte gadekunstnere. På turen er der guider, der
Oplev synet af mægtige hvaler og legende delfiner på et skib fra Los Angeles. Skibet er designet specifikt til hvalsafarier og giver dig derfor de bedste forudsætninger for at opleve de smukke dyr. Der er siddepladser på skibets forstavn, loungeområder, betjening fra
Ankomst i Danmark
Forlæng rejsen
Brooklyn Bridge, som forbinder Brooklyn og Manhattan
Er rejsen for kort til dig? Drømmer du f.eks. om en ekstra overnatning i San Francisco eller Las Vegas? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.
Drømmer du om at opleve New York? Så tilføj den spændende storby til rejsen! New York kan i mange tilfælde kombineres med din flybillet, så spørg din rejsekonsulent for pris og muligheder på netop din rejse. Bo f.eks. 4 nætter på det centralt beliggende Skyline Hotel,
Anmeldelser fra tidligere rejsende til USA
Intermediate midsize
Bilen der er perfekt, hvis I rejser en lille familie sammen, eller som et par, der foretrækker at køre en mindre bil samtidig med, at der er plads til bagagen. Plads til 1 stor kuffert og 2 små kufferter.
Inkl. A/C og automatgear.
Fullsize
En fullsize-bil er perfekt til dig, hvis I rejser max 4 voksne og 1 barn. Bilen rummer plads til 2 store samt 2 små kufferter.
Inkl. A/C og automatgear.
Intermediate SUV
Den perfekte bil, og vores anbefaling, hvis man vil have den bedste køroplevelsen. I SUV’en sidder man højere og har derfor en bedre udsigt fra bagsædet. Bilen har plads til 5 voksne samt 2 store og 2 små kufferter.
Inkl. A/C og automatgear.
Inkluderet som standard i prisen
Standard SUV
Denne SUV er en tand større end Intermediate SUV’en. Den indeholder stadig plads til 5 voksne, men bagagerummet kan indeholde 3 store og 2 små kufferter.
Inkl. A/C og automatgear.
Fullsize SUV
Denne Fullsize SUV er perfekt til familien, som ønsker ekstra meget plads, da den rummer op til 5 voksne og 2 børn. Til gengæld har den ikke meget plads til bagage, hvis hele bilen fyldes med passagerer. 1 stor og 2 små kufferter. Ved 5 passagerer er der plads til 5 store kufferter.
Inkl. A/C og automatgear.
Minivan
Vælger du Minivanen fås en bil med plads til den store familie. Minivanen har plads til 7 voksne passagere inkl. et bagagerummet, som indeholder plads til 3 store og 2 små kufferter.
Inkl. A/C og automatgear.
Klik her for at se flere
Vi finder den helt rigtige bil, der passer til netop dig og din families drømmerejse
Transport
Overnatning
Seværdigheder
Priserne i skemaet er fra-priser. Den endelige pris kan afhænge af ledige flypladser og hoteller på destinationen. Kontakt os og få en snak med en af vores rejseeksperter – så er du sikker på, at du og din familie får absolut mest ud af budgettet.
Kør-selv-ferie
Det bedste af Vesten
Højdepunkter
13-dages kør-selv-ferie fra
9.150 kr.
Kør-selv-ferie
Grand Tour of the West
Højdepunkter
20-dages kør-selv-ferie fra
12.995 kr.
Kør-selv-ferie
Grand Tour of The Real America
Højdepunkter
19-dages kør-selv-ferie fra
10.395 kr.
Kør-selv-ferie
Grand Tour of The Real America
Højdepunkter
19-dages kør-selv-ferie fra
10.395 kr.
Rejsetips, spændende artikler & de bedste tilbud – direkte i din indbakke
Når du rejser med os
Bliv inspireret
Åbningstider
Randers
Østergade 10A,
8900 Randers
København
Store Kongensgade 62,
1264 København K
© Risskov Rejser A/S 2021