Se mere: privatlivspolitik
Tryghedsgaranti hos Risskov Rejser!
Hos os har du altid – uanset hvornår du bestiller din rejse – automatisk garanti for, at din rejse bliver refunderet, hvis din bestilte rejse bliver aflyst på baggrund af Udenrigsministeriets rejsevejledninger og anvisninger. Læs mere her
Store byer, store naturoplevelser og stor historie
11-dages kør-selv-ferie fra kr. 6.950
Vi sidder klar på
70 22 66 00
På denne kør-selv-tur i det østlige USA oplever du to meget forskellige storbyer – New York og Washington D.C. Den ene er med sine 8,3 millioner indbyggere den største by i USA, og den anden er USA’s hovedstad. Det er samtidig en kør-selv-tur, der giver et godt indtryk af det østlige USA. Der venter naturoplevelser i Appalachian Mountains og i området ved Finger Lakes – og ikke mindst ved Niagara Falls. De historiske oplevelser får du især i Philadelphia, hvor den amerikanske Uafhængighedserklæring blev underskrevet, og ved Gettysburg, der spillede en vigtig rolle i den amerikanske borgerkrig.
New York City
Niagara Falls
Toronto
Washington DC
Besøg hos Amish-folket i Pennsylvania
New York City
Niagara Falls
Toronto
Washington DC
Besøg hos Amish-folket i Pennsylvania
Vi skræddersyr din drømmerejse til USA
Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig. Hos os får du altid:
Et personligt møde med en rejseekspert, som lytter til dine feriedrømme og giver forslag til ruter og overnatningsmuligheder
Idéer til oplevelser undervejs samt nyttige tips til brug i trafikken
Den helt rigtige bil, der passer til netop dig og din families drømmerejse
Hjælp hvis der sker noget uforudset undervejs på ferien
Ankomst til New York
Manhattan, New York
Du ankommer til New York, og du kan nå at få en bid af ”The Big Apple” denne dag. New York er et overflødighedshorn af oplevelser og er en af de storbyer, man aldrig bliver færdig med.
48 timers hop on/hop off sightseeingbillet til Gray Lines hop on/off store rutenet på Manhattan og i Brooklyn med ialt 39 forskellige stoppesteder. En fantastisk måde at opleve New York på. Er du i New York for første gang, giver denne hop-on-billet dig det bedste overblik
Frihedsgudinden, Ellis Island og Harlem i New York
Frihedsgudinden ved indsejlingen til New York
En dag med oplevelser i New York – og der er uanede muligheder. Hvis du vil opleve Frihedsgudinden på Liberty Island, der siden 1886 har været symbol på frihedens og mulighedernes land, er der forskellige muligheder. En af de gratis muligheder er at tage med færgen til Staten Island og se Frihedsgudinden på afstand, og samtidig får du et view til Lower Manhattans Skyline. Færgeturen tager ca. 25 min. Vil du tættere på Frihedsgudinden på Liberty Island, skal du sejle med f.eks. Statue Cruises, og du kommer i land og hilser på ”gudinden” og derefter sejle videre til Ellis Island, der for mange immigranter har været det første møde med USA. Det kunne også være en ide at tage til bydelen Harlem, der i de senere har undergået en sand forvandling. Bydelen er godt på vej til at blive New Yorks nye in-sted, men multietniske Harlem er heldigvis stadig gennemsyret af afro-amerikansk kultur, der sørger for, at man får oplevelser, der ikke findes andre steder i New York.
En tur i helikopter over Manhattan er den ultimative New York oplevelse. Du oplever en flot udsigt til Frihedsgudinden, Brooklyn Bridge og Ellis Island, før turen følger Hudson River og giver dig hele Manhattan oplevelsen på nært hold med Chrysler-bygningen, Empire
Tag på rundtur til fods i Brooklyn med en lokal guide og oplev, hvorfor Brooklyn er et af New Yorks bedste steder at udforske madkulturen. Du får kulinariske oplevelser inspireret af Italien, Mellemøsten, det moderne Amerika og Asien – så der er utallige smagsoplevelser i
En tur på bar i Ithaca
Vandfald - naturen omkring Ithaca er i sig selv et besøg værd
Bilen hentes i Newark lufthavn, som ligger 25 minutter med toget fra Penn Station på Manhattan. Herfra er du hurtigt ude i forstaderne, og ruten går tværs igennem staten New York til Ithaca. Byen er præget af de mange studerende fra Cornell University, Ithaca College og Tompkins Cortland Community College – og er efter sigende den amerikanske by med flest barer pr. indbygger.
Nyd aftenen i Ithaca.
Dagens distance: 355 km
Finger Lakes, Niagara Falls fra den smukke canadiske side og Skylon Tower
Niagara Falls - Risskov Rejser
På dagens rute kører du igennem området Finger Lakes i den centrale del af staten New York. Finger Lakes refererer til 11 smalle, langstrakte søer, der på et landkort ligner en fremstrakt hånd. Landskabet veksler mellem blanke søer, skovområder og frugtbart landsbrugsland, og de mange søer skaber et mikroklima, der er ideelt til vindyrkning. Det er sikkert en overraskelse for mange, at der er tale om det største amerikanske vinområde øst for Californien. Der ligger omkring 100 vingårde i området, og er du interesseret i vinsmagning, er det bl.a. muligt ved Watkins Glen ved den sydlige del af Lake Seneca.
Fra Finger Lakes er der ikke langt til Niagara Falls, der faktisk består af tre vandfald: Horseshoe Falls på den canadiske side og de mindre American Falls og Bridal Veil på den amerikanske side. Der er ingen tvivl om, at Niagara Falls er flottest fra den canadiske side, hvor der er frit udsyn til det hesteskoformede vandfald med en bredde på 750 m og et fald på 56 m. Den bedste måde at opleve Niagara Falls på er på en sejltur med ”Hornblower” (fra den canadiske side) , hvor du kommer tæt på vandfaldet og virkelig får en fornemmelse af den enorme kraft, der ligger i vandmasserne. At se Niagara Falls ligge badet i lys om aftenen er også en stor oplevelse, og den fås bedst fra toppen af Skylon Tower.
Dagens distance: 270 km
De tre vandfald – American Falls, Bridal Veil Falls og det gigantiske Horsehoe Falls udgør Niagara Falls. Ét er at se vandfaldene, noget andet er at være så tæt på, at man mærker vandmassernes enorme kraft. Den oplevelse får du på en sejltur med Maid of the Mist fra
På opdagelse i Toronto, CN-tårnet og Torontos bilfri øer
På opdagelse i Downtown Toronto
Turen går i dag til Toronto, hvor du kan gå på opdagelse i nogle af de mange interessante kvarterer. Spis f.eks. morgenmad i Little Italy, frokost i Chinatown og aftensmad i Greektown – det er ikke mange steder i verden, du kan gøre dette på én og samme dag! Skab dig et overblik over Toronto by fra det høje CN-tårn, hvor udsigten er helt fantastisk eller nyd en middag i deres restaurant, der langsomt drejer rundt. Du kan også tage forbi Distillery-kvarteret og se de gamle pakhuse, der i dag huser både gallerier, restauranter og bryggerier. En cykeltur rundt i byen kan også være en god idé, og du kan med fordel tage cyklen med på færgen over til Torontos centrale øer, der ligger lige ud for byen. Her kører der ingen biler, og der er grønt og frodigt over det hele. Trænger du til at slappe af og nyde det gode vejr, kan du slå dig ned på stranden, og skal der mere fart over feltet, finder du også en mindre forlystelsespark.
Dagens distance: 130 km
Natur og tømmerhistorie i Williamsport, Pennsylvania
Udsigt over Tioga State Forest, Pennsylvania
På vejen mod Williamsport kommer du forbi et væld af små statsparker og -skove – hvis du vil opleve skøn natur, er det bare at vælge et naturområde og parkere bilen. Du kan f.eks. køre gennem Tioga State Forest, som er fyldt med gode vandreruter og udsigtspunkter. Dagens mål er den tidligere tømmerby Williamsport, som blev grundlagt sent i det 18. århundrede. På Thomas T. Taber Museum kan du få et godt overblik over områdets historie, lige fra livet for de oprindelige indianske folk til de europæiske nybyggere og deres efterkommere og fra tidlig maskineri fra tømmerindustrien til imponerende victorianske kjoler brugt i byen.
Dagens distance: 470 km
Natur i Appalachian Mountains og historie i Gettysburg på vejen mod Washington D.C.
En anderledes amerikansk oplevelse: et møde med Amish-folket
Du får en stor naturoplevelse i Appalachian Mountains og langs Susquehanna River på ruten gennem staten Pennsylvania. Ved Gettysburg fandt det blodigste slag i den amerikanske borgerkrig sted i juli 1863. Antallet af dræbte, sårede og savnede nåede op på det astronomiske tal 51.000. Besøg Gettysburg National Military Park og få historien om slaget, der endte med, at sydstatshæren blev besejret. Borgerkrigen sluttede ikke med slaget ved Gettysburg, men det blev et vendepunkt. Fire måneder senere indviede præsident Abraham Lincoln en kirkegård på slagmarken, og i den forbindelse holdt han sin berømte Gettysburg-tale, hvor budskabet var, at slaveriet i sydstaterne skulle forbydes. Talen var kort og præcis og på kun 272 ord og er i øvrigt gengivet i Lincoln Memorial i Washington D.C.
Denne dag er der desuden mulighed for en meget anderledes amerikansk oplevelse: et møde med Amish-folket. Et sikkert tegn er de sorte hestevogne med kaleche, man møder på vejene. Sekten lever isoleret fra det øvrige samfund og stort set på samme måde som, da deres europæiske forfædre kom hertil i 1600-tallet. Amish-folket lever efter den overbevisning, at brugen af moderne teknologi er ensbetydende med forfængelighed, og derfor er bl.a. traktorer, biler og elektricitet bandlyst.
Dagens mål er den amerikanske hovedstad, der er meget anderledes end andre amerikanske storbyer, f.eks. er skyskraberne ”forvist” til byens business district. Det er en god idé at begynde oplevelserne i hovedstaden ved Capitol. Fra Capitol Hill er der et flot view ud over de historiske monumenter, der enten hylder tidligere præsidenter eller faldne soldater, og som ligger på en akse fra Capitol Hill til Lincoln Memorial.
Dagens distance: 330 km
Capitol Hill, Det Hvide Hus, Arlington-kirkegården og Lincoln Memorial i Washington D.C.
Det Hvide Hus, Washington DC
Mange af de kendte bygninger i ”magtens centrum” bliver brugt som baggrund i fjernsynets nyhedsudsendelser, så det er næsten som at have været der før. Men det er nu en oplevelse at stå på trappen til Lincoln Memorial, hvor borgerretsforkæmperen Martin Luther King i 1963 holdt sin historiske tale ”I have a Dream”, og at se Det Hvide Hus på Pennsylvania Avenue og den 169 m høje obelisk, der er rejst til minde om USA’s første præsident, George Washington. Der skulle også gerne blive tid til at besøge Arlington-kirkegården med de endeløse rækker af hvide gravsten. De tre Kennedy-brødre er blandt de mest prominente, der er begravet på Arlington. Om aftenen vil det være en god ide at tage til bydelen Georgetown, der har sin helt egen puls.
Oplev Washingtons historie og kultur på en guidet cykeltur. På cykelturen gennem gaderne udforsker du Capitol Hill, mindestedet for 2. verdenskrig, Washington-monumentet og mange andre kendte attraktioner i historiske Washington. På turen får du tips og tricks om, hvilke
Independence Hall og Frihedsklokken i Philadelphia
Independence Hall, Philadelphia - stedet, hvor Thomas Jefferson læste Uafhængighedserklæringen op
Hvis der er en by, der har skrevet sig ind i den amerikanske historie, så er det Philadelphia. Byen spillede en vigtig rolle i forbindelse med de 13 koloniers løsrivelse fra den engelske kolonimagt og kan betegnes som nationens vugge. Her blev Uafhængighedserklæringen forfattet og underskrevet, og her blev det første amerikanske flag med de 13 stjerner og de karakteristiske røde/hvide striber syet. Tag på opdagelse i Philadelphia og oplev bl.a. Independence Hall, hvor Thomas Jefferson den 4. juli 1776 læste Uafhængighedserklæring op, og se Frihedsklokken – amerikanernes vigtigste frihedsikon, der forkyndte budskabet.
Dagens distance: 225 km
Ankomst til New York
Times Square, New York
Der køres til New York, hvor bilen afleveres. Der er afrejse fra New York.
Du kan også vælge at flyve hjem fra Philadelphia.
Dagens distance: 165 km
Ankomst til Danmark
Forlæng rejsen
Er rejsen for kort til dig? Drømmer du f.eks. om en ekstra overnatning i Washington D.C. eller New York? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.
Anmeldelser fra tidligere rejsende til USA
Intermediate midsize
Bilen der er perfekt, hvis I rejser en lille familie sammen, eller som et par, der foretrækker at køre en mindre bil samtidig med, at der er plads til bagagen. Plads til 1 stor kuffert og 2 små kufferter.
Inkl. A/C og automatgear.
Fullsize
En fullsize-bil er perfekt til dig, hvis I rejser max 4 voksne og 1 barn. Bilen rummer plads til 2 store samt 2 små kufferter.
Inkl. A/C og automatgear.
Intermediate SUV
Den perfekte bil, og vores anbefaling, hvis man vil have den bedste køroplevelsen. I SUV’en sidder man højere og har derfor en bedre udsigt fra bagsædet. Bilen har plads til 5 voksne samt 2 store og 2 små kufferter.
Inkl. A/C og automatgear.
Inkluderet som standard i prisen
Standard SUV
Denne SUV er en tand større end Intermediate SUV’en. Den indeholder stadig plads til 5 voksne, men bagagerummet kan indeholde 3 store og 2 små kufferter.
Inkl. A/C og automatgear.
Fullsize SUV
Denne Fullsize SUV er perfekt til familien, som ønsker ekstra meget plads, da den rummer op til 5 voksne og 2 børn. Til gengæld har den ikke meget plads til bagage, hvis hele bilen fyldes med passagerer. 1 stor og 2 små kufferter. Ved 5 passagerer er der plads til 5 store kufferter.
Inkl. A/C og automatgear.
Minivan
Vælger du Minivanen fås en bil med plads til den store familie. Minivanen har plads til 7 voksne passagere inkl. et bagagerummet, som indeholder plads til 3 store og 2 små kufferter.
Inkl. A/C og automatgear.
Klik her for at se flere
Vi finder den helt rigtige bil, der passer til netop dig og din families drømmerejse
Transport
Overnatning
Seværdigheder
Priserne i skemaet er fra-priser. Den endelige pris kan afhænge af ledige flypladser og hoteller på destinationen. Kontakt os og få en snak med en af vores rejseeksperter – så er du sikker på, at du og din familie får absolut mest ud af budgettet.
Kør-selv-ferie
Det bedste af New England: Boston, Newport & Cape Cod
Højdepunkter
13-dages kør-selv-ferie fra
8.495 kr.
Kør-selv-ferie
Grand Tour of the East
Højdepunkter
14-dages kør-selv-ferie fra
7.895 kr.
Kør-selv-ferie
Roadtrip fra New York til Miami
Højdepunkter
17-dages kør-selv-ferie fra
9.950 kr.
Kør-selv-ferie
Det bedste af New England: Boston, Newport & Cape Cod
Højdepunkter
13-dages kør-selv-ferie fra
8.495 kr.
Kør-selv-ferie
Grand Tour of the East
Højdepunkter
14-dages kør-selv-ferie fra
7.895 kr.
Kør-selv-ferie
Roadtrip fra New York til Miami
Højdepunkter
17-dages kør-selv-ferie fra
9.950 kr.
Rejsetips, spændende artikler & de bedste tilbud – direkte i din indbakke
Når du rejser med os
Bliv inspireret
Åbningstider
Randers
Østergade 10A,
8900 Randers
København
Store Kongensgade 62,
1264 København K
© Risskov Rejser A/S 2021