Firma – og grupperejser
Ring til os Åbent nu 70 22 66 00

Tryghedsgaranti hos Risskov Rejser!
Hos os har du altid – uanset hvornår du bestiller din rejse – automatisk garanti for, at din rejse bliver refunderet, hvis din bestilte rejse bliver aflyst på baggrund af Udenrigsministeriets rejsevejledninger og anvisninger.  Læs mere her

Colors of New England

Flammende orange efteråslandskaber i det mest oprindelige USA

11-dages rejse kr. pr. person

Vi sidder klar på

70 22 66 00

Når sommeren går på hæld i New England, bliver landskabet iklædt de mest fantastiske farver med løvtræer i gult, rødt og flammende orange. Fra bjergenes top er der udsigt over bakker med overdækkede træbroer og hvide trækirker, og kysterne byder på eksklusive palæer, små fiskerbyer og endeløse strande, der er en lise for sjælen.

New England er noget af det mest oprindelige USA, for det var her ved Plymouth Rock, at pilgrimme på skibet Mayflower i 1620 gik i land og grundlagde den første amerikanske koloni. Du får historiske oplevelser i de fem stater – Massachusetts, Maine, New Hampshire, Rhode Island og Vermont – som rejsen koncentrerer sig om, og som var blandt de tretten stater, der underskrev Uafhængighedserklæringen i 1776.

 

Højdepunkter på dette rejseforslag

Vi skræddersyr din drømmerejse til USA

Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig. Hos os får du altid:

Et personligt møde med en rejseekspert, som lytter til dine feriedrømme og giver forslag til ruter og overnatningsmuligheder

Idéer til oplevelser undervejs samt nyttige tips til brug i trafikken

Det helt rigtige køretøj, der passer til netop dig og din families drømmerejse

Hjælp hvis der sker noget uforudset undervejs på ferien

 
 

Rejseforslagets rute

Dagsprogram

  • Boston Harbor

    Afrejse fra Danmark og ankomst til Boston, hvor du på hotellet vil møde rejselederen. Boston er hovedstaden i Massachusetts, og selv om den har supermoderne skyskrabere, minder den på mange måder om en europæisk storby. New England skiller sig på mange måder ud fra resten af USA, og mange amerikanere føler sig hensat til Europa, når de rejser til New England på grund af landskabet og de mange europæiske immigranter, der har sat deres præg på området.

  • Fyrtårnet Cape Neddick

    New England er kendt for sit næsten svenske landskab med dybe skove og utallige søer, men også for østkystens smukkeste strande og idylliske fiskerbyer, og du oplever nogle af dem på vej fra Boston til Bar Harbour i Maine. På vejen stoppes i Salem, en betydningsfuld havneby i kolonitiden, der især er forbundet med hekseprocesserne, der fandt sted her i 1690’ene. Der fortsættes langs kysten, og undervejs stoppes der i Maine ved fyrtårnet Cape Neddick, der er USA’s mest fotograferede fyrtårn.

    Turen fortsætter gennem Portsmouth, som er den ældste bosættelse i New Hampshire, og fiskerbyen er fyldt med historie og atmosfære. Dernæst venter Kennebunkport, der har spillet en vigtig rolle inden for skibsbyggeri, og der ligger mange gamle skonnerter i havnen fra byens storhedstid.  Dagen slutter i Portland, der er Maines største by, og hvor du bl.a. kan gå på opdagelse i den gamle bydel.

     

  • Acadia National Park

    Dagen starter med en køretur til Bar Harbour på Mount Desert Island. Stedet var i starten af det 19. årh. østkystens mest populære feriested, foranlediget af at landskabsmalerne Thomas Cole og Frederick Kirke i 1844 brugte stedets barske landskab som motiv, og de velhavende familier, der købte malerierne begyndte at tilbringe somrene der.

    Der venter en hel dag med naturoplevelser i en af USA’s ældste og smukkeste nationalparker, der også ligger på Mount Desert. Acadia National Park imponerer med klippekyster, spektakulære granitklipper, klare søer, skov og skyhøje tinder. Du oplever en af dem, Cadillac Mountain, som er det højeste bjerg langs den østlige kyst. Turen derop går ad Park Loop Road med fantastiske udsigtspunkter. Om aftenen er der mulighed for at opleve solnedgangen til havs på en traditionel fiskerbåd, der har specialiseret sig i at fange hummere (ikke inkluderet).

  • Elv og fjelde i White Mountains

    Dagen i dag byder på en spektakulær køretur til New Englands tag, White Mountains, der dramatisk rejser sig fra det ellers flade plateau. Bjergene, der er de højeste i det østlige USA, deler staterne New Hampshire og Vermont, og fra toppen kan man se helt til Maine.

  • Efterårslandskab i Stowe

    Turen går igennem et typisk New England-landskab med bølgende grønne bakker, farvestrålende løvskove, overdækkede røde træbroer og små hvidmalede trækirker – et sceneri som til forveksling ligner det på postkortene. Turen går gennem den hyggelige by Stowe, der er en typisk 200 år gammel landsby for foden af Vermonts højeste bjerg, Mt Mansfield. Der fortsættes til Burlington ved Lake Champlain og videre langs enge og marker til Green Mountains, et naturligt fristed med bjørne, elge, kalkuner og hjorte.

  • Fyrtårnet, Castle Hill, i Newport

    Vermont har tilnavnet ”The Green Mountain State”, og netop de smukke bjerge, der strækker sig gennem staten, kommer til at fylde en stor del af dagen. Turen går sydpå til kysten og Rhode Island – den mindste stat i USA. Her ligger byen Newport, der har haft en magisk tiltrækningskraft på nogle af de rigeste amerikanske familier. Det afspejler sig især i arkitekturen, og selv om man siger, at der ikke findes slotte i USA, så er de ”mansions”, der findes her i Newport, små eventyrlige slotte omgivet af velplejede parker. Du kommer indenfor, tilbage til en svunden tid, og ser hvordan de mest priviligerede boede i slutningen af det 19. årh. Om aftenen er der mulighed for at smage en typisk New England Clam Bake, der indeholder alt det bedste Atlanterhavskysten har at byde på (ikke inkluderet).

  • Sandstrande og endeløst hav i Cape Cod

    Der tages afsked med Rhode Island og køres til Cape Cod i Massachusetts. Dagen er afsat til at nyde de dejlige omgivelser på halvøen Cape Cod, hvor strandene hører til de bedste i USA. Her er ikke andet end klitter, fyrtårne og det endeløse hav.

  • Kysten ved Martha's Vineyard

    I dag har du mulighed for at besøge Martha’s Vineyard med dejlige, charmerende småbyer fyldt med lystbåde, lidt eksklusive butikker samt talrige store og spøjse farvestrålende sommerhuse bygget i træ. Øen med det lidt særprægede navn er et yndet feriested for prominente amerikanere, og her har bl.a. Kenndyklanen haft sommerhus i generationer. Øen er bl.a. kendt for sin fiskerby Menemsha, hvor hummer er på menuen, men man kan også finde majestætiske fyrtårne, nationens ældste karrusel og de små charmerende “gingerbread cottages”, der med deres farver og sirlige dekorationer minder om honningkagehuse (bemærk: turen er ikke inkluderet).

  • Skibet "Mayflover"

    New England var sammen med Virginia det første område på østkysten, som blev kolonialiseret af englænderne, og Boston blev centrum for den engelske kolonimagt i Nordamerika. På vej til Boston besøges Plymouth, som også er nævnt i historiebøgerne. Man mener nemlig, at det var her ved Plymouth Rock, at passagererne fra ”Mayflower” gik i land i 1620 og grundlagde den første amerikanske koloni. Byen er opkaldt efter Plymouth i Devon i det sydvestlige England, hvorfra senere tusinder af europæere udvandrede. Ved havnen ser vi en tro kopi af det oprindelige Mayflower fra 1620, der med sine 32 meters længde og plads til 102 pilgrimme er en meget stor turistattraktion.

    Turen fortsætter til Boston, hvor der venter en guidet tur ad The Freedom Trail – ruten til 16 historiske steder, der spillede en rolle i den amerikanske frihedskamp. Oplev bl.a. stedet for Boston-massakren i 1770, en protest der endte blodigt, og som var starten på amerikanernes oprør mod England. Efter en frokost på egen hånd slutter dagen ved Quincy Market, Bostons første marked fra 1800-tallet, hvor der i dag er butikker og cafeer.

  • Hyggelig gade i historiske Boston

    Der tages afsked med Boston og flyves til Danmark.

Prisen inkluderer

Transport

  • Fly Danmark - Boston t/r, inkl. skatter og afgifter
  • Transport i bus med aircondition
  • Tur med Aerial Tram dag 4

Overnatning

  • 9 overnatninger på hotel

Seværdigheder

  • Entre til Newport Mansion
  • Guidet tur langs Freedom Trail i Boston
  • Engelsktalende rejseleder
  • Sightseeing som beskrevet

Lignende rejser

Musiker i USA - Risskov Rejser
Se kort

Skræddersyede rejser

Gone with the Wind

15-dages rejse fra

Se rejsen
Bøfler ved vejen i Yellowstone - Risskov Rejser
Se kort

Skræddersyede rejser

The Great American Crossing

21-dages rejse fra

Se rejsen
Se kort

Skræddersyede rejser

Wings over the West – det vestlige USA

16-dages rejse fra

Se rejsen

Rejsetips, spændende artikler & de bedste tilbud – direkte i din indbakke