Firma – og grupperejser

Oplev Sapas rismarker i den bedste periode!

Gratis udvidet tryghedsgaranti til alle vores gæster

Aflyses din rejse, er du sikret fuld refundering uanset købstidspunkt 

Vi imødekommer alle sikkerhedskrav og følger altid UM’s rejsevejledninger

FASCINERENDE VIETNAM – FRA SAPA TIL MEKONG

17 dages rundrejse med dansk rejseleder fra kr. 19.495

Gæsternes vurdering

4,7 ud af 5

Mød Vietnams gæstfrie befolkning i både nord og syd på denne rundrejse i Vietnam fra Sapa til Mekong. Vietnam må betragtes som et af Sydøstasiens mest betagende lande.

I det nordlige Vietnams smukke bjerge lever størstedelen af de over 50 forskellige etniske minoriteter, og vi møder nogle af dem, når rejsen går til Sapa-provinsen. Her, 1.600 m over havet og med udsigt til Vietnams højeste bjerg, er der risterrasser så langt øjet rækker. Her får du et sjældent indblik i, hvordan livet leves blandt lokale i takt med rissæsonen.

Du møder også vietnameserne andre steder end i bjergene – på det flydende marked i Cai Be, på en cykeltur i Mekong-deltaet, hvor du bliver inviteret på te, og du besøger flere små familievirksomheder.

Rundrejsen byder også på storbypuls i Hanoi og Ho Chi Minh City og på utrolig mange billedskønne naturscenerier.

Glæd dig til en hel stribe af enestående oplevelser. Glæd dig bl.a. til at opleve den UNESCO-fredede Ha Long-bugt på et minikrydstogt med overnatning, til den smukke kyststrækning ved Nha Trang, hvor du får mulighed for at dase ved den hvide strand, og til det naturskønne højland i området omkring Dalat i den sydelige del af Vietnam, hvor de franske koloniherrer yndede at tilbringe deres ferier pga. det mere europæiske klima, den frodige natur, og til når vi slutter rejsen i det gigantiske floddelta Mekong, hvor livet leves noget anderledes end de andre steder, vi har besøgt undervejs.

Dette er med andre ord en rejse, hvor man virkelig ser og mærker, hvor forskelligartet levevilkårene er i dette gæstfrie og naturskønne land, Vietnam.

Vietnam er også en stor oplevelse for smagsløgene! Vi bliver klogere på den vietnamesiske madkultur, når vi smager os vej ned gennem de forskellige regionale køkkener på lokale spisesteder og restauranter.

Næste ledige afgange

21. mar. fra 19.495 kr.Bestil
04. apr. fra 19.995 kr.Bestil

Spændende rejseforedrag

Rejsen inkluderer

Et kamera

Glæd dig fordi

  • Du oplever Vietnam fra Sapa til Mekong
  • Du møder bjergfolkene i den smukke Sapa-provins
  • Du oplever arbejdet i rismarkerne og ser kaffe- og teplantager i højlandet i det sydlige Vietnam
  • Du får nøje udvalgte madoplevelser undervejs på rejsen, som også er med til at fortælle den vietnamesiske historie
  • Der er tid til at nyde landskabet og møde lokalbefolkningen på cykelture
  • Du oplever den underskønne Ha Long-bugt på et minikrydstogt
  • Der er besøg på søndagsmarkedet i Bac Ha og et flydende marked i Mekong-deltaet
  • Du oplever det unikke jungleområde Xeo Quyt – Viet Congs tidligere base
  • Storbyoplevelserne venter i hovedstaden Hanoi og Ho Chi Minh City
  • Du får en dejlig 5-stjernet minibadeferie i Nha Trang – Vietnams smukkeste kyst

Vores rejseledere

Et fly

Transport

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • Mulighed for afrejse fra: København, Billund, Aalborg og Aarhus
En stor seng

Overnatning

  • Overnatning i dobbeltværelse på gode 3-5-stjernede hoteller, luksusjunke og nattog i fire-personers kupé
Tallerken

Måltider

  • 13 x morgenmad
  • 1 x brunch
  • 10 x frokost
  • 11 x aftensmad

Vi har arrangeret rejser i Vietnam igennem mere end 15 år og ved, hvad der gør den store forskel i detaljerne

Vi sejler de steder i Ha Long-bugten, hvor andre ikke kommer

Du oplever Sapas bjergrige områder og risterrasser, når markerne er grønnest

Vi har arrangeret rejser i Vietnam igennem mere end 15 år og ved, hvad der gør den store forskel i detaljerne

Vi sejler de steder i Ha Long-bugten, hvor andre ikke kommer

Du oplever Sapas bjergrige områder og risterrasser, når markerne er grønnest

Bliv klogere på Vietnam i dette rejseforedrag


Mød din rejseleder

BRIAN HANSEN

Rejseleder Brian Hansen er Asien-ekspert, og Vietnam er et af de lande, som Brian har et særdeles indgående kendskab til. Sammen med Brian vil du opleve sider af Vietnam, som turister sjældent ser.

Læs mere om Brian
MORTEN DJØRBY

Vores rejseleder Morten har en særlig nysgerrighed og interesse for de uopdagede perler i Sydøstasien. Han elsker at møde nye mennesker og give indsigt i et land ud over det sædvanlige.

Læs mere om Morten
CHRISTIAN ROSENBERG

Charistian har arbejdet i rejsebranchen siden 1999. Han har en stor historisk viden og formår at sætte et lands historie i et moderne perspektiv, så man får en gennemgående forståelse af det land, man rejser i.

Læs mere om Christian

Mød din rejseleder

BRIAN HANSEN

Rejseleder Brian Hansen er Asien-ekspert, og Vietnam er et af de lande, som Brian har et særdeles indgående kendskab til. Sammen med Brian vil du opleve sider af Vietnam, som turister sjældent ser.

Læs mere om Brian
MORTEN DJØRBY

Vores rejseleder Morten har en særlig nysgerrighed og interesse for de uopdagede perler i Sydøstasien. Han elsker at møde nye mennesker og give indsigt i et land ud over det sædvanlige.

Læs mere om Morten
CHRISTIAN ROSENBERG

Charistian har arbejdet i rejsebranchen siden 1999. Han har en stor historisk viden og formår at sætte et lands historie i et moderne perspektiv, så man får en gennemgående forståelse af det land, man rejser i.

Læs mere om Christian

Dagsprogram

  • Rejsen starter med afrejse fra Danmark med mange spændende oplevelser ventende forude.

  • Charmerende og historiske Hanoi

    Vi ankommer til Vietnams charmerende hovedstad, Hanoi, hvorefter vi bliver indkvarteret på vores hotel i hjertet af byens gamle kvarter, som den franske kolonimagt kaldte “de indfødtes kvarter”.
    Helt fra gammel tid har bydelen været omtalt som byen med de 36 gader, selv om antallet i dag er mange gange større. Gaderne har sjovt nok navn efter de erhverv, der samlede sig i dem. Bydelen er et sansebombardement af dufte, lyde og farver, og vi udforsker det stemningsfulde område på en tur i cyclo, en slags ladcykel, rundt i de gamle håndværkergader. Vi nyder turen, hvor vi ikke selv skal trampe i pedalerne. Vejen går også forbi Hoan Kiem-søen, der er Hanois sceniske og centrale åndehul.

    Velkomstmiddagen nyder vi på restauranten KOTO (Know One – Teach One), hvis koncept går ud på at give gadebørn og unge en chance for at få en uddannelse/et arbejde i restaurationsbranchen.

    Conifer Grand Hotel

    Læs om hotellet

    Inkluderede måltider

    Velkomstmiddag
  • Én-søjle-pagoden, der har form som en lotusblomst, der stiger op af Sorgens Hav

    I dag udforsker vi byen yderligere og får fortællingen om landsfaderen Ho Chi Minh, ser Ba Dinh-pladsen med Ho Chi Minh Mausoleum. Vi ser også præsidentpaladset, som Ho Chi Minh i sin tid ikke var interesseret i at bo i, så han slog sig ned i paladsets smukke have i et beskedent, traditionelt pælehus. Vi ser også helligdommen Én-søjle-pagoden, der har form som en lotusblomst, der stiger op af Sorgens Hav, og som har stor symbolsk betydning for vietnameserne, da den er bygget til ære for den barmhjertige gudinde.

    Om eftermiddagen slutter vi dagens oplevelser af med at se det historiske fængsel ”Hanoi Hilton”, hvor bl.a. senator John McCain sad som krigsfange under Vietnamkrigen.

    Om aftenen spiser vi på en restaurant med en fantastisk buffet, der byder alskens lækkerier fra det vietnamesiske køkken.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad, frokost og aftensmad
  • Ha Long-bugten i Vietnam

    I Hanoi starter dagen sammen med byen og dens borgere, der stille og roligt vågner. På Ba Dinh-pladsen er der vagtskifte, unge og gamle vækker kroppen med Thai Chi i parkerne, og vi selv spiser en klassisk kop dampende varm “phó”, nuddelsuppe, og får en “cap he den”, den lokale, læskende iskaffe.

    Efter den lokale morgenmad sætter vi kursen mod den UNESCO-fredede Ha Long-bugt, hvor vi skal tilbringe de næste to dage i de fantastiske omgivelser. Bugten, som rent faktisk er et ø-hav bestående af flere bugte, er ubestridt et af Vietnams mest fascinerende og smukke naturscenerier. Rejseguiden Lonely Planet omtaler bugten som en af verdens ti smukkeste sejladser, og i 2011 kom den på listen over verdens syv nye naturvidundere. Området er blændende smukt med tæt på 2.000 frodigt bevoksede kalkstensformationer, der rejser sig op over det smaragdgrønne vand i de mest fantastiske formationer. I et helt specielt døgn skal vi bo om bord på et lille 5-stjernet luksuriøst skib, som er indrettet med alle moderne faciliteter.

    Orchid Trendy Cruise

    Læs om hotellet

    Inkluderede måltider

    Morgenmad, frokost og aftensmad
  • Over alt mødes du af smil fra den vietnamesiske lokalbefolkning

    Vi nyder solopgangen i det enestående landskab, og kan deltage i tai chi på dækket og spise let morgenmad. Vi sejler ind til en af de utallige øer, hvor vi bl.a. skal udforske en af de mange grotter, som havet over tid har udskåret i den bløde kalksten, men vi oplever også bugten fra noget nær vandoverfladen, når vi sætter os til rette i en lokal bambusbåd kaldet ”sampan” og bliver roet rundt i stilheden omgivet af det mageløse landskab. Tilbage på skibet spiser vi en dejlig brunch og påbegynder så småt sejladsen tilbage til fastlandet, imens vi deltager i en teceremoni, der sætter et hyggeligt punktum for minikrydstogtet.

    Tilbage på land kører vi i bus til Hanoi, hvor vi spiser aftensmad inden vi fortsætter videre med nattoget til Lao Cai, som ligger højt oppe i de vietnamesiske bjerge lige op til grænsen til den kinesiske Yunnan-provins. Der overnattes om bord på toget i 4-personers kupeer.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad/brunch og aftensmad
  • I foråret kan rismarkslandskaberne næsten forveksles med et smukt, lysegrønt topografisk kort

    Vi ankommer Lao Cai banegården og spiser morgenmad på et nærtliggende hotel, inden vi kører til byen Bac Ha, som ligger i 1.200 m højde, hvor det bjergrige områdes største og mest farverige søndagsmarked finder sted, og vi vil gerne være med fra starten. Her venter nemlig en sanseeksplosion af de farver, dufte og lyde, som omfavner byen, når områdets utallige minoriteter vandrer og kører til markedet iklædt traditionelle dragter. I en intens og farverig stemning falbyder de alt fra vandbøfler til kunsthåndværk og krydderier. Spiseområdet er indhyllet af dufte og tætpakket med pludrende spisende.

    Vi nyder frokost på en lokal restaurant i området, inden vi sætter os i bussen og kører mod byen Sapa, hvor vi skal overnatte de næste to nætter. Undervejs oplever, hvordan Sapaområdet med de karakteristiske risterrasser adskiller sig meget fra de andre steder, vi besøger i Vietnam. Et smukkere syn er svært at finde. Specielt i foråret kan rismarkslandskaberne næsten forveksles med et smukt, lysegrønt topografisk kort, sådan som de slynger sig rundt i buer i terrænet. På denne årstid er der stor aktivitet i markerne, når bønderne med vandbøfler og plov tilvirker underlaget, så risplanterne ved håndkraft kan komme ned i mudderet under vandspejlet.

    Om eftermiddagen kommer vi til dagens mål, Sapa. Vi tjekker ind på vores hotel, hvorefter vi går en tur rundt i byen. En by i stor udvikling, og hvor der er mange mennesker i gaderne. Mange minoriteter fra de ydre bjergområder kommer hertil i deres farverige tøj og sælger
    deres håndværk i gaderne. De stiller gerne op til et godt fotografi, men oftest mod betaling.

    Bamboo Sapa Hotel

    Læs om hotellet

    Inkluderede måltider

    Morgenmad, frokost og aftensmad
  • Sapa indhyllet i tåge

    Efter morgenmaden kører vi til landsbyen Ta Van, hvor vi besøger Zay-bjergfolket, som hovedsagelig lever af risdyrkning, der er et utroligt krævende og slidsomt arbejde, og i Lao Chai møder vi den gren af Hmong-bjergstammen, der kaldes for Black Hmong. De lever bl.a. af dyrkning af hamp, som bruges til fremstilling af tekstiler. Vi oplever, hvordan de arbejder i markerne og på risterrasserne, og hvordan livet går sin gang med legende børn, klukkende høns, vandbøfler og øffende hængebugsvin.

    Vi går fra landsbyen Ta Van via den lille by Lao Chai og videre til landsbyen Y Linh Ho. En gåtur på ca. 5 km omgivet af overvældende natur og utallige terrasser, hvor vi lærer folkesjælen lidt bedre at kende, når vi besøger nogle af de mange bjergstammer, der har bosat sig i de vietnamesiske højder. Hvert enkelt folk har forskellige skikke og distinkte klædedragter, der alle er smukt forarbejdede og ofte i farvestrålende mønstre.

    Frokosten nyder vi på en lokal restaurant med den bedste udsigt over Muong Hoa-dalen. Herefter kører vi tilbage til Sapa, hvor der vil være lidt tid på egen hånd til at se nærmere på livet i bjergbyen.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad, frokost og aftensmad
  • Nha Trang er en af Vietnams smukkest beliggende kystbyer

    Vi kører ned igennem bjergene og de skønne omgivelser tilbage mod Hanoi, hvorfra vi flyver sydpå til kystbyen Nha Trang. Nha Trang er en af Vietnams smukkest beliggende kystbyer og et populært feriemål for vietnamesere såvel som tilrejsende.

    Omkranset af dramatiske bjerge ligger en flere kilometer lang tropisk strand med gyldent sand ud for et smukt hav med udsigt til utallige øer. De næste par dage bor vi selvfølgelig på et dejligt hotel tæt ved stranden.

    Citadines Bayfront Hotel

    Læs om hotellet

    Inkluderede måltider

    Morgenmad
  • Afslapning ved stranden i Nha Trang

    Denne dag er afsat til afslapning og oplevelser på egen hånd. Hvis du bare ønsker at slappe af og nyde solen, er det bare med at tage strandtasken og håndklædet med under armen og tilbringe hele dagen nede ved havet. Dagen kan også udforskes med smagsløgene på nogle af de mange caféer og restauranter, der både serverer traditionelle og moderne retter. Du kan også dykke længere ned i områdets historie ved Long Son-pagoden med den store hvide Buddha-statue i “baghaven” eller besøge nogle af de mindre museer i byen. Hvis du ønsker at være aktiv, er det også muligt at dyrke diverse sportsaktiviteter ved hotellet eller på stranden.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad
  • Smukt landskab i bjergpasset Ngoan Muc

    Formiddagens timer bruges på at udforske Nha Trangs største seværdigheder. Vi besøger det imponerende Champ-tempelkompleks, Po Nagar, med de fire tårne, der stammer helt tilbage fra 700-1200-tallet. Po Nagar ligger på højdedraget Cu Lao med en fantastisk udsigt over Nha Trang, floden Cai og de omkringliggende landsbyer. Ved en af de små fiskerlandsbyer fornemmer vi stemningen fra det oprindelige Nha Trang, og den franske kolonitid bliver nærværende igen, når vi besøger domkirken Christ the King, der er imponerende elegant bygget i forhold til byggematerielet, der udgøres af cementblokke.

    Om eftermiddagen fortsætter rundrejsen via bjergpasset Ngoan Muc ad en naturskøn rute med snoede bjergveje til Da Lat.

    Lasol Boutique Hotel

    Læs om hotellet

    Inkluderede måltider

    Morgenmad og aftensmad
  • Udsigt over Da Lats smukke landskaber

    Da Lat er ubestridt en af de smukkest beliggende byer i det vietnamesiske højland. Byen ligger i 1.500 meters højde på et frodigt plateau omgivet af bjerge med vandfald, pinjetræsskove, søer og floder. På grund af det milde klima, som minder meget om det vi kender i Sydeuropa, udviklede det franske kolonistyre byen til et populært sommersted. Klimaet er også årsagen til områdets store produktion af grøntsager, jordbær, blomster, kaffe og te, som sælges til resten af landet.

    Oplevelserne i højlandet starter med en tur i svævebane op til Truc Lam, hvor der ligger en pagode og et kloster. Turen giver en forrygende udsigt i fugleperspektiv over nåletræslandskabet, Da Lat og den nærliggende sø Tuyen Lam. Dernæst får vi chancen for at blive lidt klogere på landbrugslivet, når vi besøger nogle af de lokale producenter. Her ser vi en kaffefarm/plantage, der er kendt for sin weasel-coffee, en af de mest berømte og dyreste salgs kaffe i verden. Vi kører forbi kaffe-, te-, blomster- og artiskokplantager. Vi gør stop ved en lille silkefabrik, hvor vi hører om produktionen som stadig foregår på gamle franske spindemaskiner.

    På byens fine gule banegård, kan man nyde mødet mellem klassisk art deco og traditionel bjerglandsby-arkitektur. Banegårdens tag er eksempelvis højt og skråt, som mange af de små landsbyers fælleshuse også er det. Derudover besøger vi sommerresidensen for den sidste af Vietnams 13 konger, Bao Dai, der regerede fra 1926-45.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad, frokost og aftensmad
  • Ho Chi Minh City med den smukke domkirke Notre Dame i forgrunden

    Det er tid til at sige farvel til Da Lat og højlandet, når kursen sættes mod storbyen Ho Chi Minh City. Undervejs oplever vi afvekslende landskaber og besøger en landsby tilhørende Ko Ho-folket og får et indblik i deres hverdag.

    Rejsen fortsætter til det flade Sydvietnam og Ho Chi Minh City, der inden 1976 var bedre kendt under navnet Saigon. Saigon var hovedstad i den franske koloni Cochinkina fra 1862-1954 og i Sydvietnam fra 1954-75. Efter Vietnamkrigens afslutning blev byen omdøbt til Ho Chi Minh City, og Hanoi blev udnævnt som ny hovedstad. På trods af Hanois hovedstadsstatus er det fortsat Ho Chi Minh City, der er landets største by med ca. 10 mio. indbyggere.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad, frokost og aftensmad
  • Travle gader i Ho-Chi-Minh City

    Vi kører tidligt til Cu Chi, som ligger ca. 1,5 time uden for Ho Chi Minh City og passerer bl.a. gummiplantager undervejs. Vi ser nærmere på Cu Chi-tunnelerne – et kæmpemæssigt netværk af underjordiske tunneler skabt af Viet Cong-guerillaen under Vietnamkrigen. Herfra kæmpede de mod amerikanerne, som havde base i det samme område, men over jorden. Levn fra dengang viser, hvordan de stridende parter boede næsten side om side eller rettere sagt over og under hinanden, og vi ser med hvilke våben, de bekæmpede hinanden. Hvis man har lyst, er der også mulighed for selv at komme ned i gangene og opleve, hvor trange de er.

    Tilbage i Ho Chi Minh City møder vi en pulserende, moderne asiatisk storby med både nyopførte højhuse og gamle bygninger fra kolonitiden. Vi kommer forbi det franske kolonistyres to smukke bygninger – Notre Dame-kirken og Hovedpostkontoret. Den rødlige murstenskirke ligger i hjertet af det tidligere franske administrationsområde i umiddelbar nærhed til det elegante Hovedpostkontor, der er tegnet af selveste Gustav Eiffel. Og Vietnamkrigen bliver for en stund uhyggeligt nærværende, når vi besøger Genforeningspaladset og Krigsmindemuseet. Om eftermiddagen kører vi ud af den hektiske by og besøger en hyggelig landsby, hvor kunstnere både bor, fremstiller og sælger deres kunstværker.

    Sidst på eftermiddagen slår vi vejen forbi det klassiske Ben Thanh-marked, hvor handlen er godt i gang blandet de mange små stande. Lyden af gode tilbud runger i ørene, krydrede dufte fylder næsteborene og farvestrålende blomster, grøntsager og glitterstads kæmer om opmærksomheden.

    Om aftenen bliver der tid til på egen hånd at gå på opdagelse i den spændende storby. Det er nemt at finde gode restauranter omkring hotellet, og der er altid ekstra meget at se på om aftenen i byens gader.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad og frokost
  • Sejltur i Mekong-delatet, Vietnams største spisekammer.

    Vi siger farvel til storbyen og rejser dybt ned i det vietnamesiske spisekammer – det gigantiske og frodige Mekong-delta. Fra den lille landsby Ben Tre sejler vi ud for at møde lokalbefolkningen på og ved floden. Vi besøger små virksomheder, f.eks. en murstensfabrik og en lille familievirksomhed, hvor vi ser, hvordan de laver sovemåtter. Ad små stier cykler vi ud og oplever landskabet langs rismarker, palmetræer og frugtplantager, og får undervejs et fint indblik i levevilkårene for de mange mennesker, der bor i floddeltaet.

    Efter frokost kører vi til vores dejlige resort, det skønne Mekong Riverside Boutique Resort & Spa, som ligger smukt ned til Mekong-floden. Her tilbringer vi de næste par dage, så der bliver tid til at blive kølet af i resortets pool.

     

    Mekong Lodge Resort

    Læs om hotellet

    Inkluderede måltider

    Morgenmad, frokost og aftensmad
  • Kvinde sælger varer fra sin båd på det flydende marked i Cai Rang

    Endnu et af rejsens ubestridte højdepunkter venter i de tidlige morgentimer – det store og intense flydende marked i Cai Be. Sanserne bliver pirret, når vi blander os med de mange både, som er lastet til bristepunktet med eksotiske frugter, grøntsager, ris og utallige andre afgrøder fra det store delta. Handlen er livlig, støjende og intens med store sække og kurve, som langes hen over rælingen, og lydbilledet er en blanding af dunkende bådmotorer og råbende producenter og opkøbere.

    Efter denne oplevelse sejler vi tilbage til hotellet og nyder vores morgenmad i ro og mag, inden dagen byder på flere oplevelser i nærområdet.

    Vi skal nemlig på en lille cykeltur, hvor vi følger små hyggelige stier til en lille færge, der bringer os til øen Tan Phong. Øen er centrum for salg af frugt til Vietnam og store dele af Sydøstasien, og vi besøger en af de lokale producenter og smager de saftspændte og søde eksotiske frugter lige fra kilden.

    Vi fortsætter gennem det frodige landskab, stopper ved et privat hjem, hvor vi bydes på te og besøger en lille producent, som indvier os i kunsten at fremstille rispapir til de berømte forårsruller.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad, frokost og aftensmad
  • Risbønder på vej til marken i Mekong-området

    Formiddagen er fri til at slappe af, nyde poolen, cykle eller gå en tur i nærområdet. Efter frokost kører vi til lufthavnen og flyver tilbage til Danmark.

    NB! Såfremt du vælger at florlænge din rejse, vil du, når resten af gruppen køer til lufthavnen, blive kørt til Phan Thiet af en engelsktalende chauffør. Ligeledes vil du, når du skal rejse hjem til Danmark, blive hentet og kørt til lufthavnen i Ho Chi Minh City.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad og frokost
  • 16 dage i Vietnam har nået sin ende, og vi ankommer igen til Danmark.

Anmeldelser fra tidligere rejsende

Afgange

Dato Varighed Rejseleder Pris pr. person Afrejselufthavn
21. marts
2023

17 dage

Christian Rosenberg

19.495 kr.

København
Aalborg
Aarhus

Se rejseplan
04. april
2023

17 dage

Morten Djørby

19.995 kr.

København
Aalborg
Aarhus

Se rejseplan

Afgange

21. marts 2023
17 dage

Christian Rosenberg
19.495kr.
København
Aalborg
Aarhus

04. april 2023
17 dage

Morten Djørby
19.995kr.
København
Aalborg
Aarhus

Prisinformation

Med i rejsens pris

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • Overnatning i dobbeltværelse på gode 3-5-stjernede hoteller, luksusjunke og nattog i fire-personers kupé
  • Minikrydstogt i Ha Long-bugten med overnatning på luksusjunke i dobbeltkahyt med bad/toilet
  • Minibadeferie 2 nætter på 4-stjernet hotel i Nha Trang, som er kendt for sine hvide sandstrande
  • Afslapning og skøn natur ved Mekong-floden med 2 nætter på 4-stjernede Mekong Lodge
  • Nattog fra Hanoi til Lao Cai i fire-personers kupé
  • 13 x morgenmad, 1 x brunch, 10 x frokost og 11 x aftensmad
  • 2 flasker mineralvand pr. dag
  • Transport og udflugter inkl. entréer jf. program (værdi kr. 1.000)
  • Fascinerende landskaber i Sapa-provinsen med besøg hos bjergfolk
  • Det farverige søndagsmarked i Sapa for alle de etniske minoritetsgrupper i området
  • Spændende byrundture i Hanoi og Ho Chi Minh City
  • Sejltur til de flydende markeder i Cai Be
  • Tur med svævebane i det frodige Da Lat-område
  • Spændende besøg til Cu Chi-tunnellerne
  • Vi medbringer audio guide på hele turen, så du altid let kan høre, hvad rejselederen fortæller
  • Engelsktalende lokalguide
  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 3.895
  • Tilslutning fra Aalborg eller Aarhus kr. 1.250
  • Administrationsgebyr kr. 125

Lignende rejser

Se kort

Rundrejser med dansk rejseleder

Vietnam – Ha Long, højland og Mekong

    • Vi sejler de steder i Ha Long-bugten, hvor andre ikke kommer
    • Vi besøger højlandet i syd – Dalat-området – hvor du bl.a. ser kaffe- og teplantager
    • Vi slutter rejsen af i Mekong-deltaet

14-dages rundrejse

17.495 kr.

Næste afgang

15. okt

Se rejsen
Se kort

Rundrejser med dansk rejseleder

Laos & Cambodja

    • Du oplever to lande, som få endnu har besøgt
    • Rejsen indeholder mange UNESCO-highlights
    • der er ophold i kongebyen Luang Prabang med de smukke templer
    • du ser tempelkomplekset Angkor Wat og kongebyen Angkor Thom

14-dages rundrejse

20.995 kr.

Næste afgang

04. nov

Se rejsen
Se kort

Rundrejser med dansk rejseleder

Kina – Østens perler

    • Du oplever kejserbyen Xian og storbyerne Beijing og Shanghai
    • Du får naturskønne sejlture i “Østens Venedig” i Tong Li og Suzhou
    • Du ser den berømte Terrakottahær, Den Kinesiske Mur og Den Forbudte By

16-dages rundrejse

Næste afgang

Se rejsen
Se kort

Rundrejser med dansk rejseleder

Kina – dynastiernes land

    • Der venter store oplevelser i tre af Kinas store byer: Beijing, Xian og Shanghai
    • Du ser den berømte Terrakottahær, Den Kinesiske Mur og Den Forbudte By
    • Der venter en dejlig sejltur på Huangpu-floden i Shanghai

11-dages rundrejse

Næste afgang

Se rejsen
Se kort

Rundrejser med dansk rejseleder

Vietnam – havet, bjergene og Den Røde Flods delta

    • Denne rejse er unik og kun kan opleves med Risskov Rejser
    • Du er garanteret sjældne og helt særlige lokale oplevelser
    • Rejsen henvender sig især til anden- og tredjegangsbesøgende til Vietnam

17-dages rundrejse

22.495 kr.

Næste afgang

12. mar

Se rejsen
Se kort

Rundrejser med dansk rejseleder

Kina – Østens perler

    • Du oplever kejserbyen Xian og storbyerne Beijing og Shanghai
    • Du får naturskønne sejlture i “Østens Venedig” i Tong Li og Suzhou
    • Du ser den berømte Terrakottahær, Den Kinesiske Mur og Den Forbudte By

16-dages rundrejse

Næste afgang

Se rejsen

Når rejsen går til Vietnam

Rejsetips, spændende artikler & de bedste tilbud – direkte i din indbakke