Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os 70 22 66 00
Ring til os 70 22 66 00
Niagara Falls - Risskov Rejser

Velkommen til Det østlige Canada

Natur, kultur og historie
Du får det hele i det østlige Canada – fra Ontario til Nova Scotia.

Ottawa er landets hovedstad, men Toronto er landets største by. Tag turen op i det 553 m høje CN Tower og se metropolen i fugleperspektiv. Hvis vejret er klart, kan du fra Space Deck i 447 meters højde se helt til Niagara Falls ca. 120 km ude i horisonten. Men lad det ikke blive ved det. Gå ikke glip af en sejltur med “Maid of the Mist”, der kommer helt tæt på det 780 m brede Hestesko-vandfald, der har et fald på 56 meter – og man kan virkelig mærke kraften fra vandmasserne.

Fransk indflydelse
Lige siden de første franske pelshandlere slog sig ned ved St. Lawrence River har fransk sprog og kultur været dominerende i provinsen Quebec. Montreal er den største fransktalende by uden for Frankrig, og hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at man var i Paris. Montreal er grundlagt i 1642, og i Vieux Montreal og Vieux-Port kommer du på sporet af historien. Det gør du også i Quebec City, hvor den gamle bydel er på UNESCO’s verdensavsliste.

Alt godt fra havet
Canadas tre mindste provinser – New Bunswick, Nova Scotia og Prince Edward Island bliver samlet kaldt for de maritime provinser på grund af beliggenheden i eller ved Atlanterhavet.

Verdens bedste hummere fanges ved de tre provinsers kyster, og årsagen er det kolde Altlanterhavsvand, der gør kødet sødere. På menukortet er der næsten også altid friskfangede østers, muslinger og krabber og velsmagende fiskeretter.

Selv om de tre provinser ikke fylder meget på et kort over verdens næststørste land, så dækker de et areal, der er tre gange større end Danmark, men her bor kun lidt mere end 1.8 mio. indbyggere.

Vælg rejsetype

Filtrer på vores Canada-rejser her
Alle rejser (16)
Motorhome-ferie (3)
Kør-selv-ferie i bil (4)
Rundrejser med dansk rejseleder (4)
Ture og udflugter (2)
Spændende artikler (3)