Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os Åbent nu 70 22 66 00
Ring til os Åbent nu 70 22 66 00
USA ifølge vores rejseeksperter

Uanset om du har været i USA tidligere, eller om det er første gang, du skal til Guds eget land, er vores rejseerfaring og viden guld værd for dig, når rejsen skal planlægges, og vi ser frem til at dele vores oplevelser og passion med dig.

USA er vores store passion. De 50 stater er med deres fascinerende mangfoldighed en uudtømmelig kilde til ferieoplevelser, og USA kan man efter vores mening aldrig få nok af. Og når USA-rejsen synger på sidste vers, har de fleste af os allerede en ny i tankerne.

At rejse er vores passion. Vi rejser ikke udelukkende for fornøjelsens skyld. Vi rejser også for at sikre, at vi udvælger de bedste og mest spændende ture og oplevelser til din rejse. Her kan du læse mere om nogle af vores USA-eksperters oplevelser og gode råd.

 

Trine Vennekilde

Hvor mange gange har du været i USA? 
Ca. 20 gange.

 Din personlige top-tre over USA-oplevelser
Jeg har været på en fantastisk helikoptertur med landing på en gletsjer i vildmarken i Alaska. Det var også en stor oplevelse at komme bag kulisserne, da jeg var inde og se optagelserne til et tv-show i Los Angeles (som man i øvrigt kan gøre gratis). Jeg elsker også at vandre, så mine vandreture i nationalparkerne Bryce Canyon, Arches og Zion står i et helt særligt lys.

Dit uundværlige rejsetip til USA
Husk, at amerikanerne elsker at smalltalke, så tag dig tid til at snakke med dem på restauranter, barer, butikker osv., så du kommer hjem med mindeværdige møder og måske nye venner.

 

Helle Skovgaard Petersen

Hvor mange gange har du været i USA?
 Ca. 25-28 gange.

Din personlige top-tre over USA-oplevelser

Dyrelivet i Alaska er helt vildt – sidst jeg var der, så jeg bjørne og elge i massevis. Jeg er også bidt af en gal vandrer, og kan virkelig anbefale Grand Tetons National Park, der har de VILDESTE bjerge! USA er også et virkelig farverigt land, og det er smukt at opleve de røde ørkenlandskaber i nationalparkerne Arches i Utah og Antelope Canyon i Arizona.

 Dit uundværlige rejsetip til USA
Hav masser af tid til at opleve! Det er bedre at vælge fra og have tid til at få stederne ind under huden. Derudover kan du bare glæde dig til landets utroligt varierede natur – man registrerer nærmest ikke, at man kører 4.000 km, fordi landskabet hele tiden ændrer sig.

 

Marie Jepsen

Hvor mange gange har du været i USA?
4 gange.

Din personlige top-tre over USA-oplevelser
At opleve de mange gejsere i Yellowstone National Park, her især den mest kendte, nemlig Old Faithful, der skyder vand fra jordens indre 30 m op i luften. I Grand Canyon nød jeg til fulde den mageløse udsigt over den kæmpemæssige kløft, som det også er muligt at gå ned i. Og så selvfølgelig New York – byen, der har alt, hvad man kan drømme om af shopping, lækker mad, museer og en helt særlig storbystemning.

Dit uundværlige rejsetip til USA
Snak med de lokale, de er så imødekommende og hjælpsomme ­– selv i New York – og det er bl.a. sådan, du kan få de helt unikke rejseoplevelser, som andre ikke kommer hjem med.

 

Jane Bering Smedsrud

Hvor mange gange har du været i USA?
10 gange.

Din personlige top-tre over USA-oplevelser
Det er svært at koge ned til tre oplevelser, så jeg nævner altså hele ferier – og endda fire af dem! For det første min tur i motorhome med familien, hvor vi kørte tværs over USA. Da jeg besøgte De Vestindiske Øer krydrede jeg opholdet med et krydstogt – virkelig lækkert! Og så har jeg haft et par fantastiske kør-selv-ferier, hvor den første tur førte fra San Francisco til Denver, og den anden tur var helliget New England på østkysten.

Dit uundværlige rejsetip til USA
Fordel din tid mellem både storbyerne og de smukke nationalparker. USA er virkelig et naturskønt land og byder på storslåede nationalparker, men byerne er også værd at tilbringe tid i – især når der ligger pragteksemplarer som New York, Washington D.C., San Francisco og Los Angeles!

 

Find din næste USA-rejse her
Kan du næsten ikke vente med selv at komme af sted til Mulighedernes Land? Du finder en samlet oversigt over vores rundrejser i USA her, og du kan se Danmarks største udvalg af kør-selv-ferier i USA her. Vil du hellere køre i motorhome? Så kan du blive meget klogere på ferie i motorhome i USA her. Du kan selvfølgelig også få en helt skræddersyet rejse – se vores rejseforslag her