Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os Åbent nu 70 22 66 00
Ring til os Åbent nu 70 22 66 00
Montreal skyline, Canada - Risskov Rejser
Eastern Cosmopolitan – med tog og fly

12-dages rundrejse dage fra kr. 20.975

Om rejsen

På denne rundrejse oplever du de mest spændende storbyer på USA’s og Canadas østlige side, når du rejser komfortabelt rundt i de to lande med tog og fly. Rejsen kombinerer historiske og interessante storbyer med spektakulære og naturskønne landskaber.

I USA får du oplevelser i blandt andet Washington D.C. og Philadelphia, som bidrager med hver sin historie. Derudover starter og slutter rejsen i den fascinerende metropol New York, hvor du kommer tæt på den pulserende storby og dens mange interessante attraktioner.

Under togturen til og rundt i Canada kommer du igennem betagende landskaber, som du både kan nyde fra New York til Montreal og fra Montreal til Quebec. Derudover byder rejsen på en enestående oplevelse ved Niagara Falls, og du vil også få tid i den multikulturelle storby Toronto inden du forsætter med fly tilbage til USA og Washington D.C, hvor der venter endnu flere oplevelser.

Rejsens mange fordele

  • Oplev amerikanske og canadiske storbyer
  • Se naturskønne landskaber fra komfortable tog
  • Mulighed for helikoptertur over Niagara Falls med frokost på vingård
  • Få historiske oplevelser i verdenskendte storbyer
  • Oplev seks storbyer på 12 dage
  • Guidede byvandringer i Montreal, Québec, Washington D.C og på Manhattan.
  • Tid til egne eventyr på udvalgte aftener og eftermiddage

Dagsprogram

  • Dag 1 Danmark – New York

    Afrejse fra Danmark og ankomst til New York. Du vil møde din engelsktalende rejseleder, når du ankommer til dit hotel. New York er byen, hvor en simpel gåtur på gaden kan bestå af mange interessante og pirrende oplevelser. Der er utallige attraktioner og seværdigheder i byen, f.eks. Central Park, Empire State Building og den famøse Frihedsgudinde. Derudover byder byen også på tankevækkende oplevelser ved 9/11 Memorial – mindeparken, hvor terrorangrebet på World Trade Center fandt sted. Der er altså rig mulighed for massevis af oplevelser i denne spændende metropol.

  • Dag 2 New York

    Denne dag oplever du alt, hvad New Yorks mest centrale bydel, Manhattan, har at byde på, da du skal på byvandring gennem Manhattans pulserende og livrige gader. Du ser og oplever, hvorfor mange omtaler ”The Big Apple”, som en af de mest fantastiske byer i verden.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 3 New York – Montreal

    I dag kan du slappe af under togturen fra New York til Montreal. Der er frokost på turen, som du kan nyde, mens du betragter naturscenerier gennem vinduerne. Toget passerer dramatiske og historiske landskaber langs New Yorks østlige grænse til Canada. Du har mulighed for at se betagende bjergresorts, hvor naturen og dyrelivet udfolder sig, og du får set landskaber, hvor krigsscener fra den amerikanske uafhængighedskrig udspillede sig. Du vil også se en del af den fransktalende metropol Montreal før du ankommer til byen, som du skal udforske næste dag.

    Når du ankommer til Montreal, vil der være arrangeret transport til hotellet.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

  • Dag 4 Montreal

    Denne morgen udforskes magiske Montreals historiske og kulturelle perler sammen med rejselederen. Du besøger blandt andet den historiske plads Place Jacques-Cartier, som ligger i hjertet af den gamle bydel Old Montreal. Du besøger det olympiske stadion, som blev bygget i 1970’erne og blev brugt til de olympiske lege i sommeren 1976. I dag bliver stadionet brugt til f.eks. sportsbegivenheder, messer og som lokation til filmoptagelser. På byvandringen oplever du også den smukke katolske kirke Saint Joseph’s Oratory, Montreal havn og Notre Dame Basilika. Basilikaens historie går helt tilbage til 1642, og er en vigtig del af den katolske historie i Montreal.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 5 Montreal – Québec

    Du rejser fra Montreal til Québec med intercity-toget Via Rail, hvorfra du kan betragte Canadas flotte natur og landskaber. Togets rute følger St. Lawrence-floden, hvor du passerer små forstæder, skovrige landskaber og hyggelige landsbyer. Du vil blandt andet kunne nyde synet af Monteregian Hills, som blev formet for over 120 millioner år siden og som skaber et betagende landskab. Derudover kan du under togturen beundre Canadas utallige træer – heriblandt ahorntræerne, hvorfra den kendte canadiske ahornsirup produceres.

    Du ankommer til Québec, som byder på mange spændende og historiske attraktioner. Byen emmer af fransk atmosfære, og har bygninger med fascinerende arkitektur fra 1700-tallet. Québec er også den eneste by i Nordamerika som har bymure, der dateres tilbage til år 1694.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

  • Dag 6 Québec

    Denne morgen udforskes den historiske del af Québec, da du skal på en byvandring med rejselederen. Du oplever den næsten 4,6 km lange bymur Fortifications of Québec, hvor der blev kæmpet mellem de britiske og franske kolonier. På byvandringen vil du også kunne betragte Citadel of Québec – en canadisk militær institution. Du vil erfare, når du ser de mange attraktioner på den historiske gåtur, at Québec byder på historie helt tilbage fra år 1608, hvilket også er en af grundene til at byen er på UNESCO’s verdensarvsliste.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 7 Québec – Toronto

    Dagen starter ud med en kort flyvetur fra Québec til Toronto – Canadas største by. Den levende by har over 200 forskellige etniciteter, og befolkningen er imødekommende og venlige. I Toronto finder du nogle af de bedste museer, teatre og gallerier samt nabolag med rig diversitet. Ydermere er der rig mulighed for en kulinarisk oplevelse, da der i Toronto findes mange forskellige restauranter, som serverer mad fra et hvert verdenshjørne.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 8 Toronto – Niagara – Toronto

    Denne morgen går turen til Niagara Falls. Du kan enten bruge dagen på egen hånd eller tage på en helikoptertur over Niagara Falls (ikke inkl.). Du kan fra luften nyde den maleriske udsigt over vingårde og vinmarker, som ligger lige op til Niagara Falls. Jorden er så righoldig i dette område, at den er fundament for 15.000 hektar af druemarker og mere end 70 vingårde – dette er også kendt som Niagara Wine Route. Helikopterturen tager dig over vandfaldene og vingårdene, hvor du lander til en frokost og vinsmagning på en af gårdene.

    Du vender tilbage til Toronto med bus, hvor du om aftenen har fri til egne eventyr.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 9 Toronto – Washington D.C.

    Du starter dagen med at flyve fra Toronto til Washington D.C. – USA’s hovedstad. Denne by danner rammerne om den amerikanske ånd, grundet den historie der er i byen og som stadig skabes i dag. Den amerikanske hovedstad har mange monumenter, der hylder en række af landets tidligere præsidenter og soldater, der er faldet i krige, som USA har været involveret i. Derudover byder byen på unikke nabolag og verdenskendte museer, så der er en rig blanding af nationale skatte og enestående attraktioner i Washington D.C.

    Inkluderende måltider: Morgenmad og aftensmad.

  • Dag 10 Washington D.C.

    Dagen står på udforskning af Washington D.C., hvor du bruger morgenen på en byrundtur. Du vil blandt andet se Det Hvide Hus, Washington Monumentet, Højesteret, JFK-mindesmærket og meget mere.

    Om eftermiddagen har du tid på egen hånd til at opleve byen. Du kan besøge den kendte bydel Georgetown, gå en tur langs floden Potomac eller tage på et af byens mange museer. I Washington D.C. ligger nogle af de mest prestigefyldte museer, der hører under The Smithsonian Institution, og der er gratis adgang til størstedelen af dem. Museum of Natural History, Air- and Space Museum og The Newseum er meget populære at besøge. Til dem, der er interesserede i agentfilm, historier og myter om spionage og opfindsomme gadgets, er det oplagt at besøge The Spy Museum.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 11 Washington D.C. – Philadelphia – New York

    Turen går nordpå denne morgen til den spændende by Philadelphia, hvor der i tidens løb er foregået mange historiske begivenheder, som har påvirket hele USA. Du vil opleve Rocky Steps – de 72 trappetrin foran Philadelphias Museum of Art, som blev verdenskendte gennem de populære Rocky-film. Derudover kan du opleve et af USA’s mest kostbare symboler på frihed og uafhængighed igennem historien – nemlig Liberty Bell.

    Derefter fortsætter turen til New York, hvor du tilbringer aftenen på egen hånd. Her kan du bl.a. besøge Rockefeller Centre. Komplekset var USA’s første, der både husede kontorer, forretninger og underholdningstilbud og repræsenterer med sin art déco stil det bedste af 1930´ernes arkitektur. Centeret er opkaldt efter John D. Rockefeller, Jr., som udviklede området i perioden 1929 – 1940. I dag huser bygningerne bl.a. andet NBC´s hovedkvarter og Radio City Music Hall. Et andet forslag er at besøge Grand Central Terminal. Dagligt passerer der mere end 750.000 mennesker gennem stationen, der har flere perroner end nogen anden togstation i verden. I Grand Central Terminal ligger også Claus Meyers madmarked – Great Northern Food Hall – som serverer nordisk inspireret mad.

    Måltider inkluderede: Morgenmad.

  • Dag 12 Hjemrejse fra New York

    Afgang til lufthavnen, og afrejse fra New York.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

Priser & afgange

Prisen inkluderer

  • 11 overnatninger på udvalgte hoteller
  • Tog og flyrejser som beskrevet i dagsprogrammet
  • Transport med bus
  • Morgenmad alle dage, 2 x frokost og 1 x aftensmad
  • Guidet byvandring på Manhattan
  • Byrundtur i Montreal
  • Guidet byvandring i Quebec by
  • Transport til Niagara Falls
  • Byrundtur i Washington D.C.
  • Engelsktalende rejseleder
Datoer Pris per person
21. juni 2018 - 11 oktober 2018 Fra kr. 26.140
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
Datoer Pris per person
21. juni 2018 - 11 oktober 2018 Fra kr. 21.240
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
Datoer Pris per person
21. juni 2018 - 11 oktober 2018 Fra kr. 20.975
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
Datoer Pris per person
21. juni 2018 - 11 oktober 2018 Fra kr. 43.925
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
Datoer Pris per person
21. juni 2018 - 11 oktober 2018 Fra kr. 8.785
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud

Tillæg

Afgange i 2018: 21/6, 19/7, 9/8, 23/8, 6/9, 20/9, 11/10

Bemærk! Prisen inkluderer ikke flybilletten. Kontakt os og vi finder en flybillet til den bedst mulige pris.