Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os Åbent nu 70 22 66 00
Ring til os Åbent nu 70 22 66 00
Moraine Lake

Inkl. tur med “snocoach” til Athabasca- gletsjeren

Det bedste af det vestlige Canada

12 dage fra kr. 28.995

Om rejsen

12 dage med det bedste af det vestlige Canada, hvor naturen mange steder er lige så uberørt, som da pelsjægere og guldgravere tog ud for at finde lykken. Det ser vi blandt andet på den historiske Hat Creek Ranch, der skød op under guldfeberen i 1870’erne. Denne rundrejse i Canada indeholder mange af de kendte naturscenerier i Rocky Mountains og en betagende køretur forbi gletsjere, søer og vandfald på den spektakulære Icefields Parkway, der forbinder nationalparkerne Banff og Jasper. Derudover bliver der mulighed for at være aktiv i Whistler og spise god mad i den smukt beliggende Vancouver.

Glæd dig fordi:

  • naturoplevelserne i de kendte nationalparker er storslåede
  • du ser de flotteste søer i Rocky Mountains, bl.a. Lake Louise
  • i Harbour Centre byder vi på middag i 167 meters højde
  • du kommer med ”snocoach” til Athabasca-gletsjeren
  • der er mulighed for hvalsafari med bl.a. spækhuggere og gråhvaler
  • du oplever hyggelige Whistler med flot natur og god shopping
  • i Vancouver er der både spændende guidet byrundtur og tid til at opleve byen i eget tempo
  • du oplever smukke Vancouver Island og øens hovedby, Victoria

Dagsprogram

  • Dag 1 Afrejse fra Danmark, ankomst til Calgary og videre til Banff

    Først på aftenen ankommer vi til Calgary i provinsen Alberta. Vi kører direkte vestpå, halvanden times tid, til byen Banff, som er vores base for de næste dages oplevelser.

    Her bor du dag 1 & 2

    Banff Ptarmigan Inn

    Hotellet er beliggende centralt i Banff Nationalpark, så den bjergtagende canadiske natur er lige uden for døren. På hotellet er der både morge...

  • Dag 2 Storslåede naturoplevelser i Banff, Lake Louise og velkomstmiddag

    En dag med storslåede naturoplevelser i Banff National Park, som er Canadas første nationalpark. Den blev oprettet allerede i 1885, og årsagen var de varme, mineralholdige kilder, der findes i området. Naturen er rå og uspoleret, og søerne i Rocky Mountains med de eventyrlige farver er et helt kapitel for sig.

    En af de flotteste søer er Lake Louise, der oprindeligt – meget betegnende – hed Emerald Lake på grund af sin dybgrønne farve. Søen ligger omkranset af skove og var engang udflugtsmål for den nye jernbanes rejsende. De høje bjerge med snedækkede tinder tiltrak også mange vovehalse, der har måttet lade livet i forsøget på at nå til tops, og i 1920’erne blev Chateau Lake Louise et populært rekreationssted. På formiddagens sightseeing får vi naturligvis den smukke sø at se.

    Rejsens måske flotteste udsigt får du, når vi tager med svævebanen til toppen af Sulphur Mountain, hvorfra der er en storslået udsigt over Bow Valley og floden, der snor sig mellem bjergene.

    Eftermiddagen er afsat til oplevelser på egen hånd. Du kan f.eks. slappe af i de varme kilder i Cave & Basin Centennial Centre, tage med på en sejltur på Lake Minnewanka eller følge en af de mange afmærkede vandrestier og få fredfyldte naturoplevelser.
    Om aftenen spiser vi en hyggelig velkomstmiddag.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og middag

  • Dag 3 Langs spektakulære Icefields Parkway og tur med "snocoach"

    Denne dag koncentrerer sig om Icefields Parkway, som er vejen, der forbinder nationalparkerne Banff og Jasper. Det er 230 km med de flotteste naturscenerier og med gode chancer for at komme til at se en bjørn eller to i vejkanten. Icefields Parkway snor sig mellem forrevne bjerge, forbi gletsjere, søer og vandfald og i højderne over de to pas The Bow og Sunwapta. Vi stopper flere steder i løbet af dagen og nyder naturen, bl.a. ved Columbia Icefields, der er det største gletsjerområde i Nordamerika og består af otte gletsjere. Her kommer du med på en tur med ”snocoach” til Athabasca-gletsjeren og kommer til at stå på sne, der faldt for 400 år siden – og det er tankevækkende, at iskappen visse steder er mere end 350 m tyk!

    Dagen slutter i byen Jasper, der ligger i nationalparken af samme navn og med udsigt til bjerget Edith Cavell. Jasper National Park er næsten dobbelt så stor som Banff, og den er mere dyrerig end de andre parker i Rocky Mountains.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 3

    The Crimson

    Du er kun en kort gåtur fra Jaspers butikker og restauranter, når du bor på The Crimson. Hotellet har indendørs swimmingpool, boblebad og fitne...

  • Dag 4 Kørsel gennem smukke landskaber og Rocky Mountains

    Dagen i dag indeholder en del kørsel og dermed også muligheden for at få set en masse forskellige landskaber. Fra Jasper følger vi ruten Yellowhead Highway over Yellowhead Pass, og snart er det muligt at se Mount Robson, der med sine 3.954 m er det højeste bjerg i de canadiske Rocky Mountains. Ved Mount Robson-besøgscenteret gør vi et stop, og der bliver tid til at strække benene og se den smukke natur.

    Herefter kører vi sydpå mod Kamloops, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen. Byen ligger ved Thompson River og var oprindeligt et naturligt samlingssted for fiskere og pelsjægere, der ønskede at afsætte deres varer. Byens jernbane kom til i 1885 og er siden da blevet et trafikknudepunkt. På grund af byens strategiske placering er den vokset stærkt siden 1960’erne og er nu et centrum for skov- og landbrug.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 4

    Coast Kamloops Hotel & Conference Center

    Hotellet har for nylig gennemgået en omfattende renovering, og alt fremtræder indbydende, ikke mindst de rummelige og stilfuldt indrettede vær...

  • Dag 5 Guldfeberhistorie på Hat Creek Ranch

    Fra Kamloops kører vi vestpå mod Whistler. Vi gør stop ved Historic Hat Creek Ranch i nærheden af Cache Creek. Den historiske ranch fra 1870’erne skød op under guldfeberen, og vi tager et kig på de originale bygninger og hører om livet, der engang udspillede sig.

    Vi snor os videre ad Duffey Lake Road og ankommer først på aftenen til den charmerende bjergby Whistler, hvor vi har to overnatninger. Whistler har flere gange været kåret til den bedste skidestination i Nordamerika. Byen har udviklet sig, og i dag er det en helårsdestination med god shopping, hyggelige restauranter og et væld af aktiviteter i den fantastiske natur, der omkranser byen. I 2010 var Whistler vært for de Olympiske Vinterlege, og år efter år bliver Whistler kåret som Nordamerikas bedste skisportssted, men også om sommeren er her dejligt.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 5 & 6

    Aava Whistler Hotel

    Hotellet ligger kun en lille gåtur fra byen Whistler, hvor du blandt andet kan opleve mange forskellige spisesteder. De komfortable værelser har ...

  • Dag 6 Dagen fri i Whistler med tid til vandreture og naturoplevelser

    Dagen er afsat til, at man på egen hånd kan nyde Whistler og de mange aktiviteter, byen har at byde på. Der er et væld af vandreture omkring Whistler Village og også mulighed for at udforske området på cykel. Svævebanen Peak-2-Peak, der forbinder Mt Whistler og Blackcomb, er verdens længste og byder på en fænomenal udsigt. Turen kan købes på stedet.

    Om sommeren har langt de fleste af byens restauranter udendørsservering, og er du vininteresseret kan Barefoot Bistro anbefales. Deres køkken er meget anerkendt, og så har de en vinkælder, der tæller 20.000 flasker!

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 7 Sea-to-Sky Highway mod Vancouver ved Stillehavet

    Vi tager afsked med Whistler og følger Sea-to-Sky Highway med de flotte udsigter til fjorde og sneklædte bjerge til Horseshoe Bay, hvor vi skal med færgen til Vancouver Island. Efter færgeturen sætter vi kurs mod øens største by, Victoria, men stopper undervejs i den lille by Duncan, der med rette kan kalde sig ”Totempælenes by”, da der her er rejst ikke mindre end 80 totempæle, som giver et lille indblik i vestkystindianernes historie.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 7 & 8

    Sandman Hotel Victoria

    Hotellet ligger kun få minutter væk fra den centrale del af den historiske by Victoria. Værelserne er moderne indrettet med tv og mulighed for a...

  • Dag 8 Sightseeing i Victoria og tid på egen hånd

    Victoria er hovedstaden i provinsen British Columbia, og den er næsten mere engelsk end en by i England. På formiddagens sightseeingtur ser du bl.a. Parliament Buildings, The Empress Hotel og Beacon Hill Park ved Juan de Fuca-strædet. Vi tager også en afstikker til Butchart Gardens ca. 20 km nord for Victoria og ser den verdensberømte park. Det, der i 1904 begyndte som en beskeden privat have i et udtømt kalkstensbrud, er i dag en enestående flot have-naturoplevelse.

    Resten af dagen er afsat til at nyde Victoria på egen hånd.

    Vancouver Island er et af de bedste steder i Canada, hvis man vil se hvaler. Farvandet her er levested for spækhuggere, vågehvaler og gråhvaler, som om foråret svømmer i store flokke forbi Vancouver Island. Du har denne dag mulighed for at komme på hvalsafari, hvor du oplever de fascinerende dyr, og hvor der især er gode chancer for at se spækhuggere.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Tilkøbsmuligheder

    Hvalsafari ved Victoria

    Når turen går til Vancouver Island, er hvalsafari ved Victoria et must. Her er der gode chancer for at se spækhuggere, gråhvaler og vågehvaler, og måske dukker der marsvin og sæler op. Der er både en marinbiolog og naturvejleder med om bord. Turen begynder ved Inner Harbour i Victoria og tager 3 timer.

    Kr. 610 pr. person

  • Dag 9 Videre til smukke Vancouver, hvor der venter markedsbesøg på Granville Island

    Det er blevet tid til at sige farvel til skønne Vancouver Island. Fra Swartz Bay venter en naturskøn færgetur forbi små og store øer til fastlandet og videre til den grønne storby Vancouver, hvor de næste dage tilbringes.

    Vancouver har en usandsynligt smuk beliggenhed ved Stillehavet, og siden 1950’erne har der været strenge krav til bebyggelse, så man bevarer de smukke udsigter og grønne områder. Byplanlæggere har begået den genistreg at lade skyskrabere spille med i byens grønne image ved at bygge dem i grønligt glas, der spejler havet og bjergene. Vancouver arbejder nu på at blive verdens grønneste by og er en af de få storbyer, hvor man kan se skyskrabere med træer på taget, og hvor naturoplevelserne er inden for rækkevidde.

    Vi besøger det store overdækkede marked på Granville Island, hvor der venter massevis af boder, der sælger lækre fisk frisk fra havet, duftende bagværk og kunsthåndværk, inden vi kører hen til vores hotel i Burnaby.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 9 & 10

    Delta Burnaby

    Hotellet ligger i Vancouver, nærmere bestemt i bydelen Burnaby, og det 4-stjernede hoteller emmer af storbyatmosfære. Værelserne er usædvanlig...

  • Dag 10 Sightseeing og afskedsmiddag i 167 meters højde i Vancouvers Harbour Centre

    Formiddagen starter med en fantastisk spændende byrundtur i Vancouver. Til trods for sin status som storby byder byen på masser af naturoplevelser. Man behøver f.eks. ikke at tage længere end til Stanley Park – som vi kommer til på formiddagens sightseeingtur – og som er et 400 ha stort naturområde med strande og udsigtspunkter. Senere går turen til Gastown, som er den ældste bydel med toppede brosten, gaslamper og huse fra 1800-tallet.

    Om eftermiddagen er der tid til at opleve byen på egen hånd.

    Hen af aftenen tager vi ud og spiser middag i den roterende restaurant Top of Vancouver der ligger på toppen af Harbour Centre i 167 meters højde. Her får man under middagen et imponerende vue ud over byen.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og aftensmad.

  • Dag 11 Hjemrejse

    Efter et par begivenhedsrige dage i Vancouver er det tid til at drage hjemad. Om morgenen kører vi til lufthavnen og vender hjem mod Danmark.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 12 Ankomst til Danmark
Hent det samlede rejseprogram her

Priser & afgange

Prisen inkluderer

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • Overnatning i dobbeltværelse på 3- og 4-stjernede hoteller
  • 10 x morgenmad og 2 x aftensmad
  • Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program
  • Naturoplevelser i Banff National Park med besøg ved Lake Louise
  • Svævebanetur til Sulphur Mountain
  • Tur med snocoach til Athabasca-gletsjeren
  • Besøg på den historiske Hat Creek Ranch
  • Besøg i Duncan – Totempælenes by
  • Byrundtur i Victoria
  • Byrundtur i Vancouver
  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 7.495
  • ETA: CAD 7 (betales direkte på nettet inden afrejse)
  • Drikkepenge til chauffør, beregn ca. CAD 3-5 pr. dag pr. person
Dato Varighed Rejseleder Afrejselufthavn Pris pr. person Bestilling
  • 12 juli 2018 12 dage København
    Aalborg
    Kr. 28.995 Bestil Se detaljer Skjul detaljer
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Toronto Intl 12/07-2018   kl. 11:05 12/07-2018   kl. 13:05
      Toronto Intl - Calgary 12/07-2018   kl. 15:05 12/07-2018   kl. 17:15
      Vancouver - Toronto Intl 22/07-2018   kl. 10:10 22/07-2018   kl. 17:39
      Toronto Intl - København 22/07-2018   kl. 19:25 23/07-2018   kl. 08:50
      Se flytider
    • Afrejse fra Aalborg

      + Kr. 1.250 per person Kontakt os på 70 22 66 00
      Flytider
      Aalborg - København 12/07-2018   kl. 08:35 12/07-2018   kl. 09:25
      København - Toronto Intl 12/07-2018   kl. 11:05 12/07-2018   kl. 13:05
      Toronto Intl - Calgary 12/07-2018   kl. 15:05 12/07-2018   kl. 17:15
      Vancouver - Toronto Intl 22/07-2018   kl. 10:10 22/07-2018   kl. 17:39
      Toronto Intl - København 22/07-2018   kl. 19:25 23/07-2018   kl. 08:50
      København - Aalborg 23/07-2018   kl. 09:55 23/07-2018   kl. 10:45
      Se flytider

Alt det praktiske

  • Inden du rejser til Canada

    Hvordan er reglerne for pas og visum til Canada?

    Danske statsborgere skal ikke have visum til Canada, når opholdet er på under 90 dage. Dit pas skal være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemrejse.

    ETA – indrejsetilladelse til Canada

    For alle rejsende til Canada kræves der en indrejsetilladelse (ETA). Dette gælder også, selv om man kun mellemlander i Canada. Det koster pt. CAD 7 og gælder i 5 år, eller til ens pas udløber. Du skal bruge pas, kreditkort og en e-mailadresse for at søge om indrejsetilladelse. Det tager ca. 5 minutter at søge, og du får en bekræftelse med det samme. Du kan søge indrejsetilladelse via dette link: https://onlineservices-servicesenligne.cic.gc.ca/eta/welcome?lang=en&_ga=1.134940981.552708448.1445597136

    Regler for indrejse til Canada med børn under 18 år

    Bemærk venligst, at der gælder særskilte regler for indrejse med børn under 18 år, hvis de rejser med kun én forælder eller tredjepart som bedsteforælder, lærer osv. I sådanne tilfælde skal der bl.a. gives en skriftlig tilladelse af den forælder, der ikke rejser med, og i tilfælde af rejse med tredjepart skal begge forældre underskrive tilladelsen. Reglerne er meget specifikke og de kan læses her: http://www.cic.gc.ca/english/visit/minors.asp

    Ud over ETA-tilladelsen, forældreerklæringen og andre relevante dokumenter jf. ovenstående link, er det vigtigt at medbringe barnets gyldige pas samt en dåbsattest eller navneattest på engelsk. Kontakt Borgerservice eller det nærmeste kirkekontor for at få en engelsk version af attesten.

    Bemærk også – rejser begge forældre med børn under 18 år, der ikke deler forældrenes efternavne, er det vigtigt, at man husker at medbringe barnets/børnenes dåbsattest/navneattest på engelsk.

    Vi tager forbehold for ændringer – sørg derfor altid for at undersøge de gældende regler på den canadiske ambassades hjemmeside.

    Hvordan er toldreglerne i Canada?

    Det er forbudt at indføre f.eks. frugt, grøntsager og planter til Canada. For aktuelle regler om, hvad man må medbringe til/fra Canada – se Skats hjemmeside (www.skat.dk og søg på ”toldregler på rejsen”). Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler), endda selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne, blive konfiskeret. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Medicin & vaccinationer inden rejsen til Canada

    Der er ingen krav om vaccinationer, når rejsen går til Canada. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk, denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Skal jeg have en rejseforsikring inden rejsen til Canada?

    Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Rejser ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år. Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt både i papirform og tilgængeligt på telefonen.

    Hvad er valutaen i Canada?

    Valutaen er canadiske dollars (CA$), og det anbefales altid at have kontanter på sig på rejsen bl.a. af hensyn til drikkepengesystemet. Overalt er det muligt at benytte internationale kreditkort, og der er hæveautomater mange steder. Ved betaling med kreditkort kan man kun hæve det beløb, som svarer til det, varen koster. Du skal være opmærksom på, at der kan være en begrænsning på, hvor meget der må hæves på kreditkortet – dette afhænger dog af den enkelte bank og det enkelte kreditkort. Få evt. yderligere information i din bank. Det er en god idé at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige telefonnumre, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort.

  • Lokale forhold

    Hvad er tidsforskellen i Canada?

    Canada har seks tidszoner. Eksempelvis er østkysten 5-6 timer bagud i forhold til dansk tid og vestkysten 8-9 timer bagud i forhold til dansk tid.

    Hvordan kommer jeg rundt i Canada?

    Vi lægger vægt på, at busserne har en god standard, og de har naturligvis aircondition. Bemærk at der er begrænset plads til håndbagage på busrejsen. Håndbagagen skal kunne stå under sædet, da hattehylden er forbeholdt overtøj og anden beklædning.

    Hvad er reglen om drikkepenge i Canada?

    Det er almindeligt at give drikkepenge i Canada. Lønningerne i servicebranchen er generelt meget lave, så for mange af dem, der arbejder i servicebranchen, er det en del af lønnen, og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne canadiske skik. På restauranter lægger man typisk 15-20 % oveni regningen (inden salgsskatten lægges til). Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 15-20 % oveni prisen er passende, og stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr nat pr. rejsedeltager).  På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører, lokalguider og hotelpersonale. Det beløber sig ca. til 75$ pr. rejsedeltager, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund, har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.

    Hvordan er sikkerheden i Canada?

    Canada er et land med lav kriminalitet, men alligevel anbefales det at udvise forsigtighed, hvor der er mange mennesker samlet, f.eks. i lufthavne. Hav gerne vigtige dokumenter og kontanter tæt på kroppen.

    Skal jeg medbringe en adapter til Canada?

    Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Flade amerikanske stik bruges overalt, og det er nødvendigt at medbringe en ”adapter”. En adapter kan købes i elforretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen. Canada bruger 110/120 volt, og kan udstyr ikke omstilles fra vores 220 volt, arbejder det kun på halv kraft, og opladning tager derfor længere tid.

    Hvad koster det at ringe fra Canada?

    Det er dyrt at ringe til Danmark fra hoteller i Canada, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så køb et taletidskort Canada eller benyt internet-telefoni. Tast 0011 45 inden telefonnummeret, hvis du skal ringe hjem til Danmark. Der er adgang til internettet på mange hoteller, og internetcafeer er udbredt.

    Hvordan er maden og vandet i Canada?

    Drikkevandet i Canada er blandt det bedste i verden. Nationaldrikken er øl, og der findes et væld af lokale bryggerier der brygger velsmagende øl. Man kan altid finde øl fra de to store bryggerier Molson og Labatt. Der dyrkes glimrende vine i Canada, f.eks. i Okanagan Valley i British Columbia og på Niagara Peninsula i Ontario. De to områder tegner sig for 80 % af landets vinproduktion. Canadas multi-etniske befolkningssammensætning afspejler sig i landets madkultur, og man kan stort set komme helt verden rundt rent kulinarisk. Men hvad der er på menukortet, er også bestemt af, hvor i landet man befinder sig. Ved kysterne er det f.eks. retter med helleflynder, laks, torsk, kæmperejser og hummer, og i præriestaterne er det saftige bøffer.

    Hvad er reglerne om rygning i Canada?

    Flere og flere offentlige områder i Canada bliver røgfrie. Rygeforbuddene er forskellige fra provins til provins, og rejselederen vil naturligvis sørge for, at deltagerne bliver informeret. Er du i tvivl, om du må ryge, så lad være, hvis du vil undgå en bøde.

    Hvad er den lokale skat i Canada?

    Vær opmærksom på, at priserne i Canada næsten altid er uden lokal moms (Sales Tax). Beløbet varierer fra provins til provins, men du skal regne med, at der lægges 5 – 15 % til det beløb, der står på prisskiltet eller menukortet.

  • Gode råd

    Generelt information om rejsen til Canada

    Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen. Da vi befinder os i bjergene en del af tiden, har man, især om morgenen, brug for en varm trøje og en let jakke. Det er ikke ualmindeligt, at der i juli måned er 7 grader om morgenen og 25-28 grader over middag. Det kan anbefales at købe myggespray i Canada, da det er mere effektivt end det danske.

  • Fakta om Canada

    Fakta om Canada

    • Statsform: Konstitutionelt monarki. Forbundsstat bestående af 10 provinser og 3 territorier
    • Hovedstad: Ottawa med ca. 900.000 indbyggere Største by Toronto med 2.6 mio. indbyggere
    • Befolkning: 34,6 mio. indbyggere
    • Sprog: Engelsk og fransk
    • Areal: 9.984.670 km2
    • Nationaldag: 1. juli
    • Højeste bjerg: Mount Logan i Yukon (6.050 m)
    • Længste flod: Mackenzie River (1.738 km)
    • Første nationalpark: Banff National Park 1885
    • Verdens længste grænse: 8.891 km – mellem Canada og USA
    • Mål, vægt & temperatur: Canada bruger metersystemet. Temperaturen måles i Celsius.