Ring til os Åbent nu 70 22 66 00

Spændende nyhed!

Spændende nyhed!

Det storslåede Armenien

8 dage fra 8.995 kr.

Glæd dig til en fantastisk rundrejse i verdens første kristne land fyldt med uberørte bjerglandskaber, betagende natur, interessant kulturhistorie og ældgamle stenkirker og klostre. Her i grænselandet mellem Europa og Asien har mange kulturer sat sit præg på Armenien, og det var her, Silkevejen gik igennem, der forbandt Europa med Fjernøsten.

Rundrejsen tager dig til en af verdens ældste byer, Jerevan, til små bjergbyer, til en af verdens højest beliggende ferskvandssøer, til selve symbolet for Armenien, Khor Virap-kirken, og til skønne UNESCO-fredede klostre i den uspolerede natur for foden af enorme klippeafsatser. Turen er også møde med et yderst gæstfrit og imødekommende folkefærd med gamle og stolte traditioner. Det oplever vi bl.a., når vi spiser frokost hos en lokal familie og smager vin på en skøn familieejet vingård.

Glæd dig fordi:

  • du tager med verdens længste svævebane til Armeniens mest berømte kloster, Tatev-klosteret
  • du ser selve symbolet på Armenien – Khor Virap-kirken
  • du oplever uspoleret natur og fantastiske udsigter højt oppe i bjergene
  • du kommer på en skøn sejltur på Sevan-søen
  • du oplever flere UNESCO-fredede kirker og klostre
  • der er vinsmagning på en anerkendt familiejet vingård
  • du inviteres indenfor til traditionel frokost hos en lokal familie
Antal dage
8 dages rundrejse
Pris
Fra 8.995 kr.
Afrejse fra
Billund og København

Danmarks bedste rundrejse til Armenien fordi

Du kommer hele Armenien rundt og bor på forskellige hoteller, så du hele tiden oplever noget nyt og undgår lange køreture hver dag

Alle udflugter, entréer og måltider er inkluderet på denne rejse

Vi flyver fra både Billund og København til Armenien

Danmarks bedste rundrejse til Armenien fordi

Mød din rejseleder

Christian Rosenberg - Produktchef / grupper - Risskov Rejser
Oplev Armenien med Christian Rosenberg

Christian har arbejdet i rejsebranchen siden 1999, både som rejseleder og som producent af vores grupperejser med dansk rejseleder. Hans rejselyst har bragt ham gennem store dele af verden, og han har i mange år boet og arbejdet i udlandet. Christian er uddannet i teologi fra Københavns Universitet, og er en dygtig formidler af sin store viden.


Læs mere om Christian Rosenberg

Steen Ramsgaard

Steen Ramsgaard har arbejdet som journalist og udenrigsreporter i mange år, og da hans bog ”Krigen i Europas baggård” udkom i 2016 fik han chancen for at få sin første tur som rejseleder. Siden da har han arbejdet og boet i store dele af verden, og han er derfor klar til at dele ud af sin store viden om Armenien.


Læs mere om Steen Ramsgaard

Steen Ramsgaard Japan - Risskov Rejser

Dagsprogram

  • Dag 1 Afrejse fra Danmark

    Vi flyver fra Danmark midt på dagen og ankommer til Armeniens hovedstad Jerevan efter midnat. Fra lufthavnen kører vi ind til hotellet midt i Jerevan og tjekker ind.

    Her bor du dag 1 & 2

    Best Western Plus Congress Hotel

    Skønt 4-stjernet hotel beliggende i hjertet af Armeniens hovedstad, Jerevan. Hotellet har en skøn restaurant med dertilhørende vinkælder og en ...

  • Dag 2 Byvandring i Jerevans historiske centrum og besøg i den religiøse hovedstad Echmiadzin

    Få nationer har en historie så gammel, kompleks og fyldt med tragedier som Armenien. Her vil du blive fascineret af historien og ikke mindst landskabet. Vores rejse i grænselandet mellem Europa og Asien begynder med en spændende byrundtur i Jerevan. De ca. en million indbyggere i Jerevan forstår at nyde livet. Her er en meget udviklet cafékultur, mange teatre, gallerier, koncerthuse og spillesteder. Vi starter med at besøge det historiske museum, hvor vi kan gå på opdagelse blandt flere tusinde forskellige og spændende udstillinger.

    Vi oplever den smukke panoramaudsigt fra toppen af ”Mother Armenia”-statuen og besøger Kaskade-monumentet, ”Armeniens hængende haver” – et imponerende kunstmuseum med intet mindre end 5.000 værker af glas og en fantastisk udsigt ud over byen.

    Efter en lærerig byrundtur i Jerevan går turen til Armeniens religiøse og spirituelle hovedstad Echmiadzin, hvor vi også ser katedralen af samme navn og spiser frokost.

    Om aftenen er der velkomstmiddag på en lokal restaurant.

    Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

  • Dag 3 Khor-Virap-kirken ved Ararat-bjerget, klosterkomplekset Noravank og vinsmagning

    Efter morgenmad går turen mod det myteomspundne Ararat-bjerg (5165 m), hvor Noas Ark ifølge Det Gamle Testamente strandede efter syndfloden. Her ligger selve symbolet for Armenien – Khor Virap-kirken. Kirken ligger tæt ved Arax-floden, som danner grænsen til Tyrkiet. Herfra er en smuk udsigt til Ararat-bjerget. Vi besøger kirken og ser grotten, hvor den hedenske konge Trdat holdt St. Gregorius indespærret i 12 år, fordi han prædikede den kristne tro.

    Efter besøget i kirken besøger vi klosterkomplekset Noravank, som i det 12. århundrede var et vigtigt religiøst og kulturelt center. Klosteret, der består af tre kirker ligger højt oppe på toppen, omgivet af snedækkede bjergtinder, vandfald og kløfter – et vidunderligt syn!

    Vi spiser frokost og fortsætter dagens oplevelser med vinsmagning på den anerkendte familieejede vingård Old Bridge Winery.

    Sidst på dagen kører vi til byen Goris, der ligger smukt ved bredden af Vararik-floden, omgivet af dramariske klippeformationer.

    Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

    Her bor du dag 3

    Mirhav Boutique Hotel, Goris

    Meget smagfuldt indrettet Boutique Hotel beliggende i Goris i det sydlige Armenien. Hotellet er indrettet i rustik stil, og med moderne bekvemmelig...

  • Dag 4 Med verdens længste svævebane, Tatev-klosteret og Noraduz

    Vi starter dagen med at køre sydpå til byen Halidzor, hvor vi tager verdens længste svævebane til det unikke og meget berømte Tatev-kloster, der gemmer sig højt oppe mellem bjergtinderne. Klosteret, der stammer tilbage fra det 9. århundrede, fungerede som lærdomssæde i middelalderen og spillede en helt central rolle i landets historie. Komplekset er omgivet af mægtige fæstningsmure med udsmykninger af slanger, som armenerne dengang anså som værende beskyttere af deres ejendomme.

    Vi fortsætter mod Noraduz via Selim-passet og ser karavanserai fra det 14. århundrede, som var et datidens vigtigste knudepunkter på Silkevejen. I Noraduz ser vi en gammel og meget berømt kirkegård fra det 6. århundrede, som er hjemsted for flere hundrede og særligt armenske gravsten.

    Herefter kører vi til Sevan-søen, hvor vi tjekker ind på vores hotel. Om aftenen står menuen på friskfanget ørred fra Sevan-søen.

    Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

    Her bor du dag 4

    Lavash Hotel, Sevan

    Meget rustikt hotel med simpel indretning, men til gengæld med den allerbedste beliggenhed lige ned til Sevan-søen. Alle værelser har eget bad o...

  • Dag 5 Sevan-søen og Haghpat-klosteret

    Efter morgenmaden kører vi til Sevan-søen, som er en af verdens højest beliggende ferskvandssøer og dækker ca. fem procent af Armeniens areal. Hvis vejret tillader det, sejler vi en tur på søen og nyder udsigten til de skønne naturomgivelser. Vi kører også til den lille halvø, der stikker ud i søen, hvor Hayravank-klosteret ligger med den mest forrygende udsigt, som vi naturligvis også tager os tid til at opleve.

    Vi fortsætter gennem de frodige naturområder, der er kendt for at producere frugt i verdensklasse – og specielt ferskner. Ikke langt fra den georgiske grænse besøger vi det UNESCO-fredede klosterkompleks Haghpat, der består af smukke, mørkegrå murstensbygninger fra middelalderen. Indeni de mørke kirkerum venter en gammel andægtig stemning, og udenfor er der en smuk udsigt over Debed-kløften. Stedet fungerede i sin tid som lærdomscenter, hvor armenske lærde og videnskabsmænd tilegnede sig viden.

    Turen går herefter tilbage til Dzoraghet, hvor vi overnatter og spiser aftensmad på hotellet.

    Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

    Her bor du dag 5

    Avan Dzoraghet Hotel

    Et eventyrligt hotel bygget i 2004 og opført i gammel traditionel stil lige ned til den nærliggende flod. På hotellet er der mange aktiviteter, ...

  • Dag 6 En dag på skråningerne af Aragats-bjerget

    I dag tager vi turen tilbage til Jerevan, men først venter en helt unik oplevelse på skråningerne af det 4.090 m høje Aragats-bjerg. Her møder vi nomaderne, og er vi heldige, kan vi også spotte nogle af områdets unikke bjergfuglearter. Længere nede af bjerget, ca. seks km fra landsbyen Byurakan, besøger vi Amberd-fæstningen, der kan dateres helt tilbage til det 9. århundrede.

    I landsbyen Artashavan på bjergets vestlige skråning oplever vi et unikt monument bestående af 39 elementer i menneskehøjde, der danner formen på bogstaverne i det armenske alfabet. Bogstaverne er udskåret af lokale tufsten i mørke og rødlige nuancer og er hver især dekoreret med forskellige ornamenter. Det siges, at de lokale beboere alle har et foto af sig selv med det første bogstav i deres navn.

    Dagens sidste stop er ved Saghmosavan-klosteret, der ligger smukt på toppen af en skråklint med udsigt til slugten. Vi spiser frokost på vejen til klosteret. Her lærer vi om den unikke arkitektur, der blev brugt i det 13. århundrede og nyder den imponerende udsigt over området og til de omkringliggende landsbyer.

    Om aftenen er der afskedsmiddag på en lokal restaurant, hvor der spilles livemusik.

    Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og afskedsmiddag.

    Her bor du dag 6 & 7

    Best Western Plus Congress Hotel

    Skønt 4-stjernet hotel beliggende i hjertet af Armeniens hovedstad, Jerevan. Hotellet har en skøn restaurant med dertilhørende vinkælder og en ...

  • Dag 7 Det græske Garni-tempel, klippehuleklosteret Geghard og museet for det armenske folkemord

    Denne dag giver et godt indtryk af Armeniens storslåede natur, men Garni-templet, der er en arkitektonisk perle, stjæler også en stor del af opmærksomheden. Det hellenistiske tempel er tilegnet solguden Mitra, og da kristendommen vandt indpas i Armenien blev templet kongelig sommerresidens, og der blev anlagt en kirke og et badehus, som man kan se ruinerne af. I badehuset er der bl.a. en smuk mosaik med natursten i forskellige nuancer. Her ved Garni-templet bliver du præsenteret for en flot udsigt ud over Garni-kløften, hvor floderne Goghi og Azat forenes i grønne omgivelser næsten 100 m nede.

    Turen går herefter videre til Geghard-klosteret, der ligger i en snæver kløft med stejle klippesider, og en del af klosteret er faktisk en klippehule. Geghard betyder spyd og refererer til dét spyd, Jesus blev stukket med på korset, og som er en del af relikviesamlingen i Etjmiadzin-katedralen.

    Dagens frokost nyder vi hos en lokal familie, som inviterer os indenfor i deres smukke have til en traditionel armensk ”Khorovats” (grillmiddag).

    Efter denne autentiske frokostoplevelse kører vi tilbage til Jerevan og besøger mindesmærket og museet for det armenske folkemord, der herskede i starten af 1900-tallet. Museet har til huse i en underjordisk betonbunker.

    Resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd, og det kan anbefales at besøge det store udendørsmarked ”Vernissage”, der ligger i gåafstand fra hotellet.

    Eftersom vi først har afrejse midt om natten, vil hotelværelserne stå til rådighed helt indtil da – du har derfor god tid til at pakke dine ting sammen før afrejse.

    Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

  • Dag 8 Afrejse fra Jerevan

    Efter midnat kører vi til lufthavnen og flyver hjem til Danmark med masser af rejseminder i kufferten!

Hent det samlede rejseprogram her

Priser & afgange

Prisen inkluderer

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • Overnatning i dobbeltværelse på gode 4-stjernet hoteller
  • 7 x morgenmad, 7 x frokost og 7 x aftensmad
  • 1 flaske vand i bussen pr dag
  • Vinsmagning på "Old Bridge Winery"
  • 1 times sejlads på Sevan søen
  • Byvandring Jerevans historiske centrum
  • Katedralen i Echmiadzin
  • Udsigt til Ararat bjerget og besøg i Khor Virap kirken
  • Billetter til verdens længste svævebane i Halidzor
  • Silkevejen ved Selim-passet
  • Udsigt til nomaderne på Aragats bjergskråninger
  • Besøg i Garni templet og Geghard klosteret
  • Engelsktalende lokalguider
  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg: kr. 1.275
  • Administrationsgebyr kr. 125
Dato Varighed Rejseleder Afrejselufthavn Pris pr. person Bestilling
  • 16 maj 2021 8 dage Billund
    København
    8.995 kr. Bestil Se flytider Skjul flytider
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Warsaw 16/05-2021   kl. 19:55 16/05-2021   kl. 21:35
      Warsaw - Yerevan 16/05-2021   kl. 22:15 17/05-2021   kl. 03:50
      Yerevan - Warsaw 23/05-2021   kl. 04:40 23/05-2021   kl. 06:30
      Warsaw - Billund 23/05-2021   kl. 17:30 23/05-2021   kl. 19:15
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Warsaw 16/05-2021   kl. 19:45 16/05-2021   kl. 21:10
      Warsaw - Yerevan 16/05-2021   kl. 22:15 17/05-2021   kl. 03:50
      Yerevan - Warsaw 23/05-2021   kl. 04:40 23/05-2021   kl. 06:30
      Warsaw - København 23/05-2021   kl. 08:10 23/05-2021   kl. 09:40
      Se flytider
  • 06 juni 2021 8 dage Billund
    København
    8.995 kr. Bestil Se flytider Skjul flytider
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Warsaw 06/06-2021   kl. 19:55 06/06-2021   kl. 21:35
      Warsaw - Yerevan 06/06-2021   kl. 22:15 07/06-2021   kl. 03:50
      Yerevan - Warsaw 13/06-2021   kl. 04:40 13/06-2021   kl. 06:30
      Warsaw - Billund 13/06-2021   kl. 17:30 13/06-2021   kl. 19:15
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Warsaw 06/06-2021   kl. 19:45 06/06-2021   kl. 21:10
      Warsaw - Yerevan 06/06-2021   kl. 22:15 07/06-2021   kl. 03:50
      Yerevan - Warsaw 13/06-2021   kl. 04:40 13/06-2021   kl. 06:30
      Warsaw - København 13/06-2021   kl. 08:10 13/06-2021   kl. 09:40
      Se flytider
  • 18 juli 2021 8 dage Billund
    København
    8.995 kr. Bestil Se flytider Skjul flytider
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Warsaw 18/07-2021   kl. 19:55 18/07-2021   kl. 21:35
      Warsaw - Yerevan 18/07-2021   kl. 22:15 19/07-2021   kl. 03:50
      Yerevan - Warsaw 25/07-2021   kl. 04:40 25/07-2021   kl. 06:30
      Warsaw - Billund 25/07-2021   kl. 17:30 25/07-2021   kl. 19:15
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Warsaw 18/07-2021   kl. 19:45 18/07-2021   kl. 21:10
      Warsaw - Yerevan 18/07-2021   kl. 22:15 19/07-2021   kl. 03:50
      Yerevan - Warsaw 25/07-2021   kl. 04:40 25/07-2021   kl. 06:30
      Warsaw - København 25/07-2021   kl. 08:10 25/07-2021   kl. 09:40
      Se flytider
  • 05 september 2021 8 dage Billund
    København
    8.995 kr. Bestil Se flytider Skjul flytider
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Warsaw 05/09-2021   kl. 19:55 05/09-2021   kl. 21:35
      Warsaw - Yerevan 05/09-2021   kl. 22:15 06/09-2021   kl. 03:50
      Yerevan - Warsaw 12/09-2021   kl. 04:40 12/09-2021   kl. 06:30
      Warsaw - Billund 12/09-2021   kl. 17:30 12/09-2021   kl. 19:15
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Warsaw 05/09-2021   kl. 19:45 05/09-2021   kl. 21:10
      Warsaw - Yerevan 05/09-2021   kl. 22:15 06/09-2021   kl. 03:50
      Yerevan - Warsaw 12/09-2021   kl. 04:40 12/09-2021   kl. 06:30
      Warsaw - København 12/09-2021   kl. 08:10 12/09-2021   kl. 09:40
      Se flytider
  • 12 september 2021 8 dage Billund
    København
    8.995 kr. Bestil Se flytider Skjul flytider
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Warsaw 12/09-2021   kl. 19:55 12/09-2021   kl. 21:35
      Warsaw - Yerevan 12/09-2021   kl. 22:15 13/09-2021   kl. 03:50
      Yerevan - Warsaw 19/09-2021   kl. 04:40 19/09-2021   kl. 06:30
      Warsaw - Billund 19/09-2021   kl. 17:30 19/09-2021   kl. 19:15
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Warsaw 12/09-2021   kl. 19:45 12/09-2021   kl. 21:10
      Warsaw - Yerevan 12/09-2021   kl. 22:15 13/09-2021   kl. 03:50
      Yerevan - Warsaw 19/09-2021   kl. 04:40 19/09-2021   kl. 06:30
      Warsaw - København 19/09-2021   kl. 08:10 19/09-2021   kl. 09:40
      Se flytider
  • 10 oktober 2021 8 dage Billund
    København
    8.995 kr. Bestil Se flytider Skjul flytider
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Warsaw 10/10-2021   kl. 19:55 10/10-2021   kl. 21:35
      Warsaw - Yerevan 10/10-2021   kl. 22:15 11/10-2021   kl. 03:50
      Yerevan - Warsaw 17/10-2021   kl. 04:40 17/10-2021   kl. 06:30
      Warsaw - Billund 17/10-2021   kl. 17:30 17/10-2021   kl. 19:15
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Warsaw 10/10-2021   kl. 19:45 10/10-2021   kl. 21:10
      Warsaw - Yerevan 10/10-2021   kl. 22:15 11/10-2021   kl. 03:50
      Yerevan - Warsaw 17/10-2021   kl. 04:40 17/10-2021   kl. 06:30
      Warsaw - København 17/10-2021   kl. 08:10 17/10-2021   kl. 09:40
      Se flytider
  • 17 oktober 2021 8 dage Billund
    København
    8.995 kr. Bestil Se flytider Skjul flytider
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Warsaw 17/10-2021   kl. 19:55 17/10-2021   kl. 21:35
      Warsaw - Yerevan 17/10-2021   kl. 22:15 18/10-2021   kl. 03:50
      Yerevan - Warsaw 24/10-2021   kl. 04:40 24/10-2021   kl. 06:30
      Warsaw - Billund 24/10-2021   kl. 17:30 24/10-2021   kl. 19:15
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Warsaw 17/10-2021   kl. 19:45 17/10-2021   kl. 21:10
      Warsaw - Yerevan 17/10-2021   kl. 22:15 18/10-2021   kl. 03:50
      Yerevan - Warsaw 24/10-2021   kl. 04:40 24/10-2021   kl. 06:30
      Warsaw - København 24/10-2021   kl. 08:10 24/10-2021   kl. 09:40
      Se flytider

Rundrejser med dansk rejseleder er vores speciale

Rundrejser med dansk rejseleder er vores speciale, og vi har med succes arrangeret rundrejser i 25 år, så vi ved, hvad de bedste rundrejser skal indeholde.
Det er din rejse – og vores passion at arrangere den, og derfor skal du vælge en Risskov-rundrejse:

  • Vi krydrer de største seværdigheder med overraskende, lokale oplevelser
  • Vi er kendt for indholdsrige rundrejser med meget inkluderet
  • Vores gode jyske købmandsskab sikrer dig høj kvalitet til en attraktiv pris
  • Vores erfarne og passionerede rejseledere brænder for at dele ud af deres store viden
  • Vi er fleksible og forlænger gerne rejsen på egen hånd
  • Vi leverer en tryg, veltilrettelagt og uforglemmelig rejseoplevelse
  • Vi har et stort udvalg af rundrejser til hele verden

Læs mere om rundrejser med dansk rejseleder her

Alt det praktiske

  • Praktisk information ved bestilling af rejse

    På hjemmesiden er den praktiske information begrænset til det, der er nødvendigt og relevant for at træffe beslutning om en rejse og om rejsemålet.

    Når din rejse er bestilt, vil du sammen med din ordrebekræftelse og efterfølgende rejsedokumenter modtage ekstra information, gode råd samt vejledning, der forholder sig specifikt til din rejse.

    Læs mere i vores generelle rundrejsebestemmelser her.

  • Inden du rejser til Armenien

    Pas og visum

    Visum til Armenien er ikke nødvendigt for danske statsborgere, når man rejser mindre end 180 dage. Derimod skal passet være gyldigt i mindst seks måneder fra indrejse i landet

    Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefon.

    Toldregler

    De aktuelle regler for, hvad du må bringe med hjem fra udlandet, kan du læse om på www.borger.dk’s hjemmeside her.

    Vær opmærksom på, at væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler og lignende) kan blive konfiskeret ved flyskift, endda selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne. Derfor anbefaler vi, at du venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Rejseforsikring

    På enhver udlandsrejse har du behov for en god rejseforsikring, som dækker i forbindelse med akut opstået sygdom mv. Risskov Rejser samarbejder med Europæiske ERV, som er specialiseret i rejseforsikringer og tilbyder produkter med dækninger, som hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov.

    Medicin

    Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Krav til fysisk formåen

    Som udgangspunkt skal alle rejsende være selvhjulpne. Vores rejser er generelt ikke egnet for gangbesværede, da mange seværdigheder opleves til fods og kræver, at du er i stand til at gå min. 5 km dagligt.

    Valuta og kreditkort

    Valutaen i Armenien hedder dram (AMD). Man skal ikke veksle til armensk valuta i Danmark. Derimod medbringes US-dollars eller euro, som veksles ved ankomsten i de respektive lande. Det er muligt at betale med kreditkort på hoteller og i større forretninger. Mod gebyr er det muligt at hæve på sit kreditkort i bankernes hæveautomater. Hæveautomater findes i alle større byer. Husk at medbringe pas ved enhver veksling. Det kan anbefales at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at lukke dit kreditkort.

  • Lokale forhold

    Tidsforskel

    Vær opmærksom på, at Armenien har afskaffet sommertid. Fra marts til oktober vil Armenien være to timer foran dansk tid. Resten af året er det tre timer.

    Transport i Armenien

    Busserne i Armenien har ikke helt samme standard som i Europa, men vi har naturligvis valgt den bedste kategori med aircondition. Bemærk, at der er begrænset plads til håndbagage på busrejsen. Håndbagagen skal kunne stå under sædet eller være på hattehylden.

    Vejnettet i Armenien kan i visse områder forekomme misligholdt.

    Drikkepenge

    På restauranter og caféer er det kutyme at runde op eller give 10 %. På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører, lokalguider, piccoloer og restaurantpersonale ved de måltider, der er inklusiv i rejsens pris. Sammen med rejsedokumenterne sender vi information om, hvad vi vurderer som et passende beløb på den pågældende rejse, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris, og det skal understreges, at drikkepenge er frivillige

    Hoteller

    Vi har som hovedregel valgt 3- og 4-stjernede hoteller på vores rundrejser, men da udenlandske hoteller ikke tildeles stjerner efter dansk standard, kan der være hoteller, hvor man vil opleve en anelse lavere standard. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard.

    Sikkerhed

    Armenien er generelt et sikkert land at rejse i, men man skal selvfølgelig passe på sine ejendele. Benyt en sikkerhedsboks på værelset eller få opbevaret værdigenstande i receptionen. Enkelte hoteller tager depositum for nøglen, og beløbet refunderes, når man afleverer den igen. Lommetyve er primært et storbyfænomen – også i Armenien. Hold værdigenstande tæt til kroppen og gå ikke med pengepung i baglomme, åben taske eller rygsæk.

    Elektricitet

    Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Armenien bruger samme strøm som i Danmark – 220 volt – og strømstikkene er de samme som i Danmark. Derfor er det ikke nødvendigt at medbringe en adapter.

    Mobiltelefon og Wi-Fi

    Det er sædvanligvis dyrt at bruge en dansk mobiltelefon uden for Danmark, bortset fra rejse i EU-lande, hvor der er indført roaming til hjemmetakst, således at du kan ringe, sende sms og bruge datatjenester uden ekstra omkostninger. Rejser du uden for EU er internettelefoni den billigste løsning, og der er adgang til gratis Wi-Fi på de fleste hoteller. Landekode til Danmark ved opkald fra udlandet er +45 før telefonnummeret.

    Mad og drikke

    Det armenske køkken er præget af de omkringliggende lande, men har bibeholdt en særlig nationalkarakter. Det armenske køkken er stærkt præget af det persiske køkken. Køkkenet består for det meste af lam eller oksekød, enten grillet, servet i en suppe eller i en gryderet. Her er retter som ”shashlik” eller ”bozbash” nogle af de populæreste. Eksotiske salater og et hav af små retter udgør ligeledes en stor del af køkkenet.

    I sovjettiden var Armenien producent af brandy, og denne tradition har man bibeholdt. Der findes derfor flere store brandydestillerier i Jerevan.

    Man bør ikke drikke vand direkte fra hanen, køb i stedet mineralvand på flaske. Mineralvand kan købes på alle hoteller, restauranter og i kiosker.

    Rygning

    Rygning i bussen er ikke tilladt. Rejselederen vil naturligvis informere om de aktuelle rygeregler ved ankomst.

  • Gode råd

    Bagage

    Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. Det er en god idé at pakke f.eks. medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og ekstra tøj i håndbagagen.

    Bemærk, at der om aftenen kan være markant køligere, medbring derfor en jakke.

    Møde med en anden kultur

    En hovedregel er altid: ”Gør som de lokale gør”. Ved besøg i kirker og andre hellige bygninger forventes det, at skuldre og knæ er dækkede, da man ellers risikerer at blive afvist ved indgangen. Det forventes desuden, at kvinder dækker deres hår med et tørklæde ved besøg i kirker. Fotografering er ikke altid tilladt i kirker og andre religiøse bygninger. Vi anbefaler, at man spørger rejselederen eller de lokale. Spørg også, inden du tager billeder af lokale.

    Idéer til indkøb

    I Armenien sælges der i stor stil religiøse souvenirs som for eksempel nyfremstillede ikoner, men ud over det findes der store indkøbsmuligheder. På det store marked i Jerevan kan købes tørret frugt, krydderier og nødder. I Jerevan findes det store udendørs Vernisage-marked, hvor der bliver solgt alt fra traditionelt kunsthåndværk over souvenirs fra sovjettiden til t-shirts med det armenske flag. Vernisage-markedet er det bedste shoppingsted i Armenien.

  • Fakta

    • Statsform: Republik.
    • Hovedstad: Jerevan med 1.075.000 indbyggere.
    • Befolkning: 3 mio. indbyggere.
    • Religion: Armensk-ortodokse 94,7 %, andre kristne 4 %.
    • Sprog: Altovervejende armensk.
    • Areal: 29.743 km² (Danmark 43.094 km²).
    • Klima: Man har et udpræget kontinentalt klima i landet. I Armenien vil man opleve store svingninger i temperaturen mellem nat og dag. Om sommeren er det ekstra varmt, og om vinteren er det ekstra koldt.

Trustpilot