Ring til os Åbent nu 70 22 66 00

Spændende

nyhed!

Spændende

nyhed!

Canadas bjergtagende vestkyst

18 dage fra 33.995 kr.

Tryghedsgaranti hos Risskov Rejser!
Hos os har du altid – uanset hvornår du bestiller din rejse – automatisk garanti for, at din rejse bliver refunderet, hvis din bestilte rejse bliver aflyst på baggrund af Udenrigsministeriets rejsevejledninger og anvisninger.  Læs mere her


BLACK FRIDAY-TILBUD
Denne rejse er nedsat med 1000 kr. i forhold til normal-prisen. Men skynd dig – tilbuddet udløber mandag d. 30. nov. kl. 15! Er du medlem af Rejseklubben får du yderligere rabat.

Glæd dig til 18 dage med det bedste af det vestlige Canada, hvor vi starter i den smukke storby Vancouver, hvor der både venter en spændende byrundtur og tid til oplevelser på egen hånd.

Naturen i det vestlige Canada er mange steder lige så uberørt, som da pelsjægere og guldgravere tog ud for at finde lykken. Det vil vi blandt andet opleve i den hyggelige bjergby Whistler med de storslåede landskaber og på den historiske Hat Creek Ranch, der skød op under guldfeberen i 1870’erne. Denne rundrejse i Canada indeholder også mange af de kendte naturscenerier i Rocky Mountains, hvor du blandt andet kan glæde dig til en betagende køretur forbi gletsjere, søer og vandfald på den spektakulære Icefields Parkway, der forbinder nationalparkerne Banff og Jasper.

Et af rejsens absolutte højdepunkter oplever vi på den spektakulære sejlads gennem Inside Passage til Vancouver Island. Naturen, vi passerer på sejladsen, er enestående med snedækkede bjergtinder, frodige skove og dramatiske fjorde, og der er tilmed chance for at se både hvaler, sæler og ørne.

Rejsen fortsætter på Vancouver Island, hvor vi blandt andet skal høre om øens historie og betydning på Campbell River Museum, besøge den verdensberømte have, Butchart Gardens, og nyde den engelskprægede by Victoria med de mange hyggelige butikker og restauranter.

Glæd dig fordi

  • Rejsen er den perfekte kombination af de største highlights i det vestlige Canada
  • Du får de flotteste natur- og storbyoplevelser i Vancouver
  • Der er inkluderet en tur med “snoccoach” til Athabasca-gletsjeren
  • Du oplever den smukke natur i nationalparkerne Banff og Jasper
  • Du kommer med svævebane til toppen af Sulphur Mountain inkl. middag
  • Du sejler gennem Inside Passage med gletsjerlandskaberne
  • Du besøger Vancouver Island inkl. besøg i den verdensberømte have Butchart Gardens

 

Antal dage
18 dages rundrejse
Pris
Fra 33.995 kr.
Afrejse fra
København, Billund

Danmarks bedste rundrejse til det vestlige Canada fordi

Vi sejler gennem den smukke Inside Passage

Vi oplever autentiske, mindre kendte steder samt de største highlights i det vestlige Canada inkl. Vancouver Island

Afgangene ligger i den bedste del af sæsonen med gode chancer for at se bjørne og pukkelhvaler

Danmarks bedste rundrejse til det vestlige Canada fordi

Mød din rejseleder

Mads Krøyer
Oplev Canada med Mads Krøyer

Siden 2006 har Mads arbejdet som freelance-rejseleder og udviklet rejser til Canada og Australien ved siden af sit selvstændige virke.
Han ser arbejdet og det at rejse med mennesker i fremmede kulturer som en skøn forening af empati, forståelse, indlevelse og formidling. En af hans forcer på rejser er et stort netværk, bred viden om kultur, historie, fauna og flora samt glæden ved at opfylde gæsternes drømme på rejsen.


Læs mere om Mads Krøyer

Dagsprogram

  • Dag 1 Ankomst til Vancouver

    Vi lander i Vancouver med den flotte beliggenhed ved Stillehavet. Her bliver vi kørt hen til hotellet, hvor vi overnatter.

    Her bor du dag 1 & 2

    Sandman Hotel Vancouver City Centre

    Det moderne hotel ligger centralt i teaterdistriktet tæt på byens mange seværdigheder, gode spisesteder og underholdningstilbud. Hotellet har en...

  • Dag 2 Spændende byrundtur og tid til egne oplevelser i Vancouver

    Vancouver er en af de få storbyer, hvor naturoplevelserne er inden for rækkevidde, og det kommer du til at opleve på formiddagens byrundtur, der bl.a. går til Stanley Park – et 400 ha stort naturområde med 10 km kystlinje, strande, udsigtspunkter og vandrestier og ikke mindst en berømt samling af totempæle.

    Vi går også på opdagelse i den hyggelige bydel Gastown med de brostensbelagte gader og gamle lygtepæle og ser dampuret, der sender kaskader af damp afsted hver time. Næst efter engelsk er kinesisk det mest talte sprog i storbyen, og vi kommer til at opleve at byens Chinatown er en oplevelse, der pirrer sanserne.

    Eftermiddagen er afsat til, at du på egen hånd kan gå på opdagelse i byen. Rejselederen er naturligvis behjælpelig med forslag til attraktioner, spisesteder og lignende.

    Sidst på eftermiddagen kører vi tilbage til hotellet.

    Måltider inkluderet: Morgenmad.

  • Dag 3 Hængebroer, vandfald og den smukke Sea to Sky Highway på vejen mod bjergbyen Whistler

    I dag går turen mod Whistler i de smukke canadiske bjerge, og dagens første stop gør vi efter at have passeret Lions Gate Bridge på vej ud af Vancouver. Her skal vi besøge Capilano Suspension Bridge Park, hvor vi går rundt helt oppe under trækronerne, og vi får også mulighed for at passere Canadas længste hængebro. Den er 137 meter lang og hænger 70 meter over Capilano River – en helt unik oplevelse.

    Når vi kommer ned på jorden igen, fortsætter vi ad den smukke Sea to Sky Highway og gør bl.a. holdt ved det imponerende vandfald Shannon Falls og ikke mindst Stawamus Chief Rock, som folk fra hele verden valfarter til i håb om at bestige de kæmpemæssige granitklipper.

    Sidst på dagen ankommer vi til den hyggelige by Whistler.

    Whistler har flere gange været kåret som den bedste skidestination i Nordamerika, og i 2010 var byen vært for de olympiske vinterlege. Byen har udviklet sig, og i dag er det en helårsdestination med god shopping, hyggelige restauranter og et væld af aktiviteter i den fantastiske natur, der omkranser byen. Om sommeren har langt de fleste af byens restauranter udendørsservering, og er du vininteresseret, så kan Barefoot Bistro anbefales. Deres køkken er meget anerkendt, og så har de en vinkælder, der tæller 20.000 flasker!

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 3

    Aava Whistler Hotel

    Hotellet ligger kun en lille gåtur fra byen Whistler, hvor du blandt andet kan opleve mange forskellige spisesteder. De komfortable værelser har ...

  • Dag 4 Guldfeberhistorie på Hat Creek Ranch og cowboybyen Kamloops

    Fra Whistler kører vi østover. Vi gør stop ved Historic Hat Creek Ranch i nærheden af Cache Creek. Den historiske ranch fra 1870’erne skød op under guldfeberen, og vi tager et kig på de originale bygninger og hører om livet, der engang udspillede sig her.

    Herefter kører vi sydpå mod Kamloops, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen. Byen ligger ved Thompson River og var oprindeligt et naturligt samlingssted for indianere, fiskere og pelsjægere, der ønskede at afsætte deres varer. Byens jernbane kom til i 1885 og er siden da blevet et trafikknudepunkt. På grund af byens strategiske placering er den vokset stærkt siden 1960’erne og er nu et centrum for skov- og landbrug. I byens gader kan du i dag møde ægte cowboys med Stetson-hat og læderstøvler.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 4

    Quality Inn Kamloops

    Dette hotel ligger tæt på de mange nationale og provinsielle parker og stier i Kamloops i British Columbia, samt en række gode restauranter.

  • Dag 5 Gennem Rocky Mountains via Glacier National Park til Banff ved Bow River

    Vi kører ad Trans-Canada Highway mod Banff. Undervejs passerer vi Shuswap Lake og byerne Salmon Arm og Revelstoke, inden vi kommer til Glacier National Park. Ved bjergpasset Rogers Pass kan vi nyde det fantastisk smukke sceneri med høje sneklædte bjerge og gletsjere.

    Vi kører videre vestpå, hvor vi ser de unikke Spiral Tunnels ved Yoho National Park, som er et imponerende stykke ingeniørkunst bygget i 1909. Da tunnellerne stod færdigt kunne togene passere bjergpasset Kicking Horse med en hældning på mere beskedne 2,2 % fremfor de tidligere 4,5 %, der dengang var Nordamerikas stejleste. Tunnellerne var en succes og nedsatte antallet af uheld. Hvis vi er heldige, kan vi se et tog sno sig gennem tunnellerne.

    Dagens rute stopper ved byen Banff, der er den mest populære by i Rocky Mountains – og med god grund! Byen ligger i en bred dal ved Bow River med spektakulære udsigter til de omkringliggende bjerge.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 5 & 6

    The Banff Inn

    Hotellet ligger 10 minutters gang fra forretningsområdet med butikker og restauranter. Der er desuden et busstoppested lige foran hotellet, så ma...

  • Dag 6 Naturoplevelser i Banff National Park med Lake Louise og svævebane til Sulphur Mountain

    En dag med storslåede naturoplevelser i Banff National Park, som er Canadas ældste nationalpark. Den blev oprettet allerede i 1885, og årsagen var de varme, mineralholdige kilder, der findes i området. Naturen er rå og uspoleret, og søerne i Rocky Mountains med de eventyrlige farver er et helt kapitel for sig. En af de flotteste søer er Lake Louise, der oprindeligt – meget betegnende – hed Emerald Lake på grund af sin dybgrønne farve. Søen ligger omkranset af skove og var engang udflugtsmål for den nye jernbanes rejsende. De høje bjerge med snedækkede tinder tiltrak også mange vovehalse, der måtte lade livet i forsøget på at nå til tops, og i 1920’erne blev Chateau Lake Louise et populært rekreationssted. På vores sightseeing får vi naturligvis den smukke sø at se.

    Rejsens måske flotteste udsigt får du, når vi tager med svævebanen til toppen af Sulphur Mountain. Vi spiser en hyggelig middag i restauranten på toppen, hvorfra der er en storslået udsigt over Bow Valley og floden, der snor sig mellem bjergene.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

  • Dag 7 Langs spektakulære Icefield Parkway og tur med ”snocoach” til Athabasca-gletsjeren

    Denne dag oplever vi Icefields Parkway, som er vejen, der forbinder nationalparkerne Banff og Jasper. Vejen er 230 km og har de flotteste naturscenerier med gode chancer for at komme til at se en bjørn eller to i vejkanten. Icefields Parkway snor sig mellem forrevne bjerge, forbi gletsjere, søer og vandfald og i højderne over de to pas, The Bow og Sunwapta.

    Vi stopper flere steder i løbet af dagen og nyder naturen, bl.a. ved Columbia Icefields, der er det største gletsjerområde i Nordamerika, bestående af hele otte gletsjere. Her kommer du med på en tur med ”snocoach” til Athabasca-gletsjeren og kommer til at gå på sne, der faldt for 400 år siden – iskappen er visse steder mere end 350 m tyk!

    Dagen slutter i byen Jasper, der ligger i nationalparken af samme navn og med udsigt til bjerget Edith Cavell. Jasper National Park er næsten dobbelt så stor som Banff, og den er mere dyrerig end de andre parker i Rocky Mountains.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 7

    Lobstick Lodge – Jasper

    Dette hotel ligger i fantastiske omgivelser nær de canadiske “Rockies” kun 5 minutters kørsel fra centrum i Jasper. Alle værelser ha...

  • Dag 8 Kørsel gennem smukke landskaber og Rocky Mountains til Prince George

    Dagen i dag består af en del kørsel og dermed også muligheden for at få set mange forskellige landskaber. Fra Jasper følger vi ruten Yellowhead Highway over Yellowhead Pass, og snart er det muligt at se Mount Robson, der med sine 3.954 m er det højeste bjerg i de canadiske Rocky Mountains. Ved Mount Robson-besøgscenteret gør vi et stop, og der bliver tid til at strække benene og se den smukke natur.

    Herefter drejer vejen mod nordvest, og vi kører langs Fraser River mod byen Prince George, hvor vi overnatter. Byen er med de knap 75.000 indbyggere den største i det nordlige British Columbia. Byen blev grundlagt i 1807 og hed tidligere Fort George efter Kongen George III. Dengang var fældning og udvinding af grantræer den største industri, og byen blev hurtigt kendt som verdens hovedstad for grantræer. I starten af 1900-tallet blev det besluttet at byen skulle på jernbanenettet. Det gav byen et stort boost og derfra steg indbyggertallet hurtigt, og snart blev byen knudepunkt for handlen mod nord. Navnet Prince George fik byen i 1915 under en folkeafstemning.

    Byen er placeret, hvor de to floder Fraser og Nechako mødes, og mange af byens parker har indlagt vandrestier med eminente udsigter langs flodbredderne.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 8

    Sandman Hotel & Suites Prince George

    Dette hotel har sin egen døgnåbne restaurant, Denney’s, samt en indendørs swimmingpool og fitnesscenter. Værelserne har kabel-tv, gratis ...

  • Dag 9 Spændende rejse tilbage til pelshandelens storhedstid og videre til bjergbyen Smithers

    Vi fortsætter vores rejse vestpå mod Smithers og passerer undervejs byerne Burns Lake og Houston, der er kendt for det fantastiske laksefiskeri, der er i området. Vi gør stop ved Fort St. James Historical Site, som var stedet, hvor Simon Fraser tilbage i 1806 byggede den første handelspost, Stuart Lake. Handelsposten var en vigtig brik for North West Company´s udvidelse vest for Rocky Mountains. I forbindelse med fusionen af North West Company og Hudson’s Bay Company skiftede handelsposten i 1821 navn til Fort St. James.

    Området viser i dag de originale bygninger fra pelsjægernes storhedstid, og her hører vi den spændende historie og får tid til at gå omkring i området.

    Dagens rute ender i byen Smithers, der er smukt beliggende i Bulkley-dalen omgivet af bjergene Hudson Bay og Babine Mountains. Byen er i dag yndet startby for diverse udendørs aktiviteter som mountainbike-cykling, whitewater rafting og skiløb.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 9

    Prestige Hudson Bay Lodge

    Hotellet ligger i byen Smithers med udsyn til Hudson Bay Mountain. Byen byder på spændende historie og mange udendørs aktiviteter, så du både...

  • Dag 10 Langs Skeena River til kystbyen Prince Rupert

    Vi kører videre vestpå mod kysten, og det meste af dagen følger vi floden Skeena River, der er den næst-længste i British Columbia. Millioner af laks svømmer igennem floden årligt, og sportsfiskeri er derfor stort i området.

    Om eftermiddagen ankommer vi til Prince Rupert, der efter Vancouver er den største by langs kysten i British Columbia. Byen er mest kendt for sin havn, der er verdens dybeste isfri havn og her håndteres der dagligt store mængder tømmer, mineraler og korn, der fragtes til Asien. Havnen er ligeledes knudepunkt for sejladser mellem Vancouver og Vancouver Island i syd og Juneau i Alaska mod nord.

    Vi får tid til at se os omkring i byen inden, det er tid til middag på egen hånd. Byen har flere gode restauranter, hvor især laks og helleflynder står højt på menukortet, og rejselederen kommer gerne med forslag.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 10

    Pacific Inn – Prince Rupert

    Dette hotel er placeret i den smukke by Prince Rupert i British Colombia, og der er ikke langt til forskellige attraktioner og shoppemuligheder. Ho...

  • Dag 11 Uforglemmelig sejlads ad Inside Passage til Port Hardy på Vancouver Island

    Denne dag venter der en af rejsens absolutte højdepunkter. Vi tager en uforglemmelig sejltur langs kysten fra Prince Rupert til Port Hardy på Vancouver Island. Strækningen er kendt som en del af Inside Passage, og er en stor naturoplevelse. Under den 16 timer lange sejltur ser vi snedækkede bjergtinder, frodige skove og dramatiske fjorde med chance for at se både hvaler, sæler og ørne.

    Skibet afgår om morgenen fra Prince Rupert og er fremme i Port Hardy sent om aftenen. På skibet er der restaurant og lounge, så du kan købe mad og drikke, imens du nyder de smukke scenerier, der passerer.

    Vancouver Island er kendt for sit milde klima og den utæmmede natur. Her er tempoet roligere end på fastlandet, og en del kunstnere har slået sig ned på øen. Størstedelen af befolkningen bor på den sydlige del af øen ved Victoria, mens resten af øen er tyndere befolket.

    Vi overnatter i Port Hardy i den nordvestlige ende af øen.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 11

    Kwa'lilas Hotel

    Hotellet ligger ved vandet i den nordlige del af Vancouver Island nær byen Port Hardys centrum. Hotellet er dekoreret traditionelt, og flere stede...

    • Bemærk

      På afgangene 23/8 bor vi på et andet hotel Pier Side Landing

  • Dag 12 Telegraph Cove og videre til laksehovedstaden Campbell River, hvor der venter en rejse tilbage i tiden

    Vi kører sydpå ned langs østkysten og gør et kort stop i Telegraph Cove, der tilbage i 1911 var telegrafstation. Der bliver lidt tid til at se sig omkring ved den lille havn, inden vi fortsætter videre sydpå til Campbell River, hvor vi overnatter.

    Campbell River er kendt som verdens laksehovedstad. Hvert år modtager byen mange besøgende, hvis mål er at fange en af de store laks ved nogle af de mange gode fiskepladser i området. Det nordlige Vancouver Island har en spændende historie, og den skal vi se nærmere på i det moderne museum Campbell River Museum. En guide fortæller om byens historiske betydning lige fra skovhugst til sportsfiskeri over kommercielt laksefiskeri. Museet deler ligeledes den fascinerende historie om Ripple Rock, der blev bragt til sprængning den 5. april 1958.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 12 & 13

    Coast Discovery Inn

    Dette hotel ligger i Campbell River, og har udsigt over Georgien-strædet. Samtlige værelser har gratis wifi og kabel-tv. Hotellet har en restaura...

  • Dag 13 Hængebro og let vandring i Elk Falls Provincial Park og tid til egne oplevelser i Campbell River

    Naturområdet Elk Falls Provincial Park ligger ti minutters kørsel fra byen og er et yndet besøg, når du er i Campbell River. Vi vil koncentrere vores besøg omkring vandfaldet Elk Falls. Her er opført en hængebro over kløften, hvorfra vi får en fantastisk udsigt over vandfaldet. I området omkring Elk Falls er der en række vandreruter, som vores rejseleder tager os ud på. Vi kommer til at gå omkring 4-5 km i let terræn. Det er også muligt at slappe af og nyde naturen, hvis du ikke har mod på at vandre med rundt.

    Ved frokosttid er vi tilbage i Campbell River, og det kan anbefales at spise hos Dick’s Fish and Chips.

    Eftermiddagen er fri til at gå på oplevelser i og omkring byen – rejselederen kommer naturligvis gerne med tips og idéer.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 14 Byrundtur i den hyggelige delstatshovedstad Victoria

    Der fortsættes til hyggelige Victoria – hovedstaden i staten British Columbia. Victoria overrasker ved at være næsten mere engelsk end en by i England. På eftermiddagens sightseeingtur i Victoria ser vi bl.a. Parliament Buil­dings, det historiske Empress Hotel, den indre havn og Beacon Hill Park.

    Om aftenen anbefaler vi en gåtur rundt i byen. Victoria har et stort udvalg af restauranter, og vores rejseleder er behjælpelig med at komme med gode råd og bestilling af bord.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 14 & 15

    Quality Inn Downtown Inner Harbour

    Dette hotel ligger i hjertet af Victoria blot to gader væk fra den indre havn. Der er rummelige værelser med gratis wifi og tv. Der er restaurant...

  • Dag 15 Hvalsafari på udkig efter spækhuggere og pukkelhvaler samt tid til egne eventyr i Victoria

    Vancouver Island er et af de bedste steder i Canada, hvis du vil se spækhuggere – så naturligvis skal vi på hvalsafari og opleve de fascinerende dyr, og hvis vi er heldige, spotter vi også en pukkelhval. Sejladsen varer 3 timer, og med om bord har vi en naturvejleder, der fortæller om dyrene. Spækhuggerne er blevet fulgt gennem de sidste årtier via forskning, hvor der endda er blevet lavet stamtræer over forskellige spækhuggerflokke i området.

    Eftermiddagen og aftenen er afsat til, at du på egen hånd kan hygge dig i Victoria.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 16 Havekunst i imponerende Butchart Gardens og med færgen til Vancouver gennem Gulf Islands

    Inden vi tager med færgen tilbage til fastlandet, besøger vi Butchart Gardens lige nord for Victoria. Der er tale om en perle inden for have­kunst, og det, der tilbage i 1904 begyndte som en beskeden have i et udtømt kalkstensbrud, er i dag en verdensberømt park på 22 ha. Ikke mindre end 50 gartnere arbejder i parken året rundt, så der venter os en helt ekstraordinær haveoplevelse her.

    Den dejlige færgetur til Vancouver går gennem Gulf Islands, hvor det er muligt at se sæler ud for Galiano Island. Vi ankommer til Vancouver som ligger usædvanligt smukt ved Stillehavet med de flotteste bjerge i ryggen.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 16

    Pacific Gateway Hotel

    Dette hotel ligger ved bredden af Fraser-floden med udsigt over kystbjergene. Inden for kort afstand findes et udvalg af butikker og restauranter, ...

  • Dag 17 Afrejse fra Vancouver

    Vi siger farvel til Canada for denne gang og kører mod lufthavnen for at påbegynde vores hjemrejse.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 18 Ankomst til Danmark
Hent det samlede rejseprogram her

Priser & afgange

Prisen inkluderer

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • Overnatning i dobbeltværelse på gode hoteller/lodges
  • 16 x morgenmad
  • 1 x middag på toppen af Sulphur Mountain
  • Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program
  • Byrundtur i Vancouver
  • Den smukke natur fra Canada og længste hængebro – Capilano Bridge
  • Køretur på den ikoniske strækning Sea to Sky Highway
  • Besøg på Hat Creek Ranch, hvor vi hører om det store Gold Rush
  • Sightseeing i nationalparkerne Banff og Jasper
  • Tur med Banff Gondola til Sulphur Mountain
  • Besøg ved Lake Louise i Banff National Park
  • Icefield Parkway og tur med "snocoach" til Athabasca-gletsjeren
  • Besøg Fort St. James, hvor vi hører om datidens pelshandel
  • Spektakulær 16 timers sejlads på Inside Passage mellem Prince Rupert og Port Hardy
  • Hvalsafari ud fra Vancouver Island
  • Besøg på den verdensberømte have Butchart Gardens
  • Sightseeing og tid på egen hånd i Victoria
  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 9.995
  • Visum til Canada: CAD 7 (ETA-ansøgning udfyldes og betales direkte på internettet inden afrejse)
  • Drikkepenge til chauffør – beregn ca. 3-5 dollars pr. dag pr. person
  • Administrationsgebyr kr. 125
Dato Varighed Rejseleder Afrejselufthavn Pris pr. person Bestilling
  • 28 juni 2021 18 dage Billund
    København
    33.995 kr. Bestil Se flytider Skjul flytider
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Amsterdam 28/06-2021   kl. 07:15 28/06-2021   kl. 09:10
      Amsterdam - Vancouver 28/06-2021   kl. 10:15 28/06-2021   kl. 11:25
      Vancouver - Amsterdam 14/07-2021   kl. 17:45 15/07-2021   kl. 12:00
      Amsterdam - Billund 15/07-2021   kl. 16:45 15/07-2021   kl. 17:50
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Amsterdam 28/06-2021   kl. 06:25 28/06-2021   kl. 08:25
      Amsterdam - Vancouver 28/06-2021   kl. 10:15 28/06-2021   kl. 11:25
      Vancouver - Amsterdam 14/07-2021   kl. 17:45 15/07-2021   kl. 12:00
      Amsterdam - København 15/07-2021   kl. 14:20 15/07-2021   kl. 15:40
      Se flytider
  • 23 august 2021 18 dage Mads Krøyer Billund
    København
    33.995 kr. Bestil Se flytider Skjul flytider
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Frankfurt 23/08-2021   kl. 09:15 23/08-2021   kl. 10:40
      Frankfurt - Vancouver 23/08-2021   kl. 13:20 23/08-2021   kl. 14:15
      Vancouver - Frankfurt 08/09-2021   kl. 16:10 09/09-2021   kl. 10:55
      Frankfurt - Billund 09/09-2021   kl. 12:20 09/09-2021   kl. 13:35
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Frankfurt 23/08-2021   kl. 09:40 23/08-2021   kl. 11:10
      Frankfurt - Vancouver 23/08-2021   kl. 13:20 23/08-2021   kl. 14:15
      Vancouver - Frankfurt 08/09-2021   kl. 16:10 09/09-2021   kl. 10:55
      Frankfurt - København 09/09-2021   kl. 12:55 09/09-2021   kl. 14:15
      Se flytider

Rundrejser med dansk rejseleder er vores speciale

Rundrejser med dansk rejseleder er vores speciale, og vi har med succes arrangeret rundrejser i 25 år, så vi ved, hvad de bedste rundrejser skal indeholde.
Det er din rejse – og vores passion at arrangere den, og derfor skal du vælge en Risskov-rundrejse:

  • Vi krydrer de største seværdigheder med overraskende, lokale oplevelser
  • Vi er kendt for indholdsrige rundrejser med meget inkluderet
  • Vores gode jyske købmandsskab sikrer dig høj kvalitet til en attraktiv pris
  • Vores erfarne og passionerede rejseledere brænder for at dele ud af deres store viden
  • Vi er fleksible og forlænger gerne rejsen på egen hånd
  • Vi leverer en tryg, veltilrettelagt og uforglemmelig rejseoplevelse
  • Vi har et stort udvalg af rundrejser til hele verden

Læs mere om rundrejser med dansk rejseleder her

Alt det praktiske

  • Praktisk information ved bestilling af rejse

    På hjemmesiden er den praktiske information begrænset til det, der er nødvendigt og relevant for at træffe beslutning om en rejse og om rejsemålet.

    Når din rejse er bestilt, vil du sammen med din ordrebekræftelse og efterfølgende rejsedokumenter modtage ekstra information, gode råd samt vejledning, der forholder sig specifikt til din rejse.

    Læs mere i vores generelle rundrejsebestemmelser her.

  • Inden du rejser til Canada

    Pas og visum

    Dit pas skal være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemrejse. Opbevar altid passet et sikkert sted på rejsen. Det anbefales desuden, at du altid har en kopi af dit pas med dig – enten i papirform eller på telefonen.

    Danske statsborgere skal ikke have visum til Canada, når opholdet er på under 90 dage. For alle rejsende til Canada kræves der dog en indrejsetilladelse (ETA). Dette gælder også, selv om man kun mellemlander i Canada. Det koster p.t. 7 canadiske dollars og gælder i 5 år eller til dit pas udløber. Du skal bruge pas, kreditkort og en e-mailadresse for at søge om indrejsetilladelse. Det tager ca. fem minutter at søge, og du får en bekræftelse med det samme. Du kan søge indrejsetilladelse her.

    Bemærk venligst, at der gælder særskilte regler for indrejse med børn under 18 år, hvis de rejser med kun én forælder eller tredjepart som bedsteforælder, lærer osv. I sådanne tilfælde skal der bl.a. gives en skriftlig tilladelse af den forælder, der ikke rejser med, og i tilfælde af rejse med tredjepart skal begge forældre underskrive tilladelsen. Reglerne er meget specifikke og kan læses her.

    Ud over ETA-tilladelsen, forældreerklæringen og andre relevante dokumenter jf. ovenstående link er det vigtigt at medbringe barnets gyldige pas samt en dåbsattest eller navneattest på engelsk. Kontakt Borgerservice eller det nærmeste kirkekontor for at få en engelsk version af attesten. Rejser begge forældre med børn under 18 år, der ikke deler forældrenes efternavne, er det vigtigt at medbringe barnets/børnenes dåbsattest/navneattest på engelsk.

    For yderligere information se www.um.dk’s hjemmeside her.

    Toldregler

    De aktuelle regler for, hvad du må bringe med hjem fra udlandet, kan du læse om på www.borger.dk’s hjemmeside her.

    Vær opmærksom på, at væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler og lignende) kan blive konfiskeret ved flyskift, endda selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne. Derfor anbefaler vi, at du venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Rejseforsikring

    På enhver udlandsrejse har du behov for en god rejseforsikring, som dækker i forbindelse med akut opstået sygdom mv. Risskov Rejser samarbejder med Europæiske ERV, som er specialiseret i rejseforsikringer og tilbyder produkter med dækninger, som hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov.

    Vaccinationer og medicin

    Kontakt egen læge eller Danske Lægers Vaccinations Service på www.sikkerrejse.dk for at få rådgivning om, hvilke vaccinationer, der er påkrævet eller anbefales i forbindelse med din rejse. Som grundregel bør du sikre dig, at du har en gyldig vaccination mod difteri, stivkrampe og hepatitis A.

    Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Krav til fysisk formåen

    Som udgangspunkt skal alle rejsende være selvhjulpne. Vores rejser er generelt ikke egnet for gangbesværede, da mange seværdigheder opleves til fods og kræver, at du er i stand til at gå min. 5 km dagligt.

    Valuta og kreditkort

    Valutaen er canadiske dollars (CAD), og det anbefales altid at have kontanter på sig på rejsen. Overalt er det muligt at benytte internationale kreditkort, og der er hæveautomater mange steder. Ved betaling med kreditkort kan man kun hæve det beløb, som svarer til det, varen koster. Du skal være opmærksom på, at der kan være en begrænsning på, hvor meget der må hæves på kreditkortet – dette afhænger dog af den enkelte bank og det enkelte kreditkort. Få evt. yderligere information i din bank. Det er en god idé at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige telefonnumre, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort.

    Vær opmærksom på, at priserne i Canada næsten altid er angivet uden lokal moms (sales tax). Beløbet varierer fra provins til provins, men du skal regne med, at der lægges 5-15 % til det beløb, der står på prisskiltet eller menukortet.

  • Lokale forhold

    Tidsforskel

    Canada har seks tidszoner. Eksempelvis er østkysten fem-seks timer bagud i forhold til dansk tid og vestkysten otte-ni timer bagud i forhold til dansk tid.

    Transport

    Vi lægger vægt på, at busserne har en god standard, og de har naturligvis aircondition. Bemærk, at der er begrænset plads til håndbagage på busrejsen. Håndbagagen skal kunne stå under sædet, da hattehylden er forbeholdt overtøj og lignende.

    Drikkepenge

    Det er almindeligt at give drikkepenge i Canada. Lønningerne i servicebranchen er generelt meget lave, så for mange af dem, der arbejder i servicebranchen, er det en del af lønnen. Derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne skik. På restauranter lægger man typisk 15-20 % oven i regningen (inden salgsskatten lægges til). Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 15-20 % oven i prisen er passende. Stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1 canadisk dollar pr. nat pr. rejsedeltager).

    På rundrejserne samler rejselederen ind for alle deltagere og uddeler løbende under hele rejsen drikkepenge til lokalguider, chauffører, tjenere (hvor måltider er inkluderet) og dragere (bellboys) på hotellerne. Sammen med rejsedokumenterne sender vi information om, hvad vi vurderer som et passende beløb på den pågældende rejse, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris, og det skal understreges, at drikkepenge er frivillige.

    Hoteller

    Vi har som hovedregel valgt 3- og 4-stjernede hoteller på vores rundrejser, men da udenlandske hoteller ikke tildeles stjerner efter dansk standard, kan der være hoteller, hvor man vil opleve en anelse lavere standard. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard.

    Sikkerhed

    Canada er et land med lav kriminalitet, men alligevel anbefales det at udvise forsigtighed, hvor der er mange mennesker samlet, f.eks. i lufthavne. Hav gerne vigtige dokumenter og kontanter tæt på kroppen.

    Elektricitet

    Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Flade amerikanske stik bruges overalt, og det er nødvendigt at medbringe en adapter. En adapter kan købes i elforretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen. Canada bruger 110/120 volt, og kan udstyr ikke omstilles fra vores 220 volt, arbejder det kun på halv kraft. Opladning tager derfor længere tid.

    Mobiltelefon og Wi-Fi

    Det er sædvanligvis dyrt at bruge en dansk mobiltelefon uden for Europa. Internettelefoni er den billigste løsning, og der er adgang til gratis Wi-Fi på de fleste hoteller. Landekode til Danmark ved opkald fra udlandet er +45 før telefonnummeret.

    Mad og drikke

    Canadas multietniske befolkningssammensætning afspejler sig i landets madkultur, og man kan stort set komme hele verden rundt rent kulinarisk. Men hvad der er på menukortet er også bestemt af hvor i landet, man befinder sig. Ved kysterne er det f.eks. retter med helleflynder, laks, torsk, kæmperejer og hummer, og i præriestaterne er det saftige bøffer.

    Nationaldrikken er øl, og der findes et væld af lokale bryggerier, der brygger velsmagende øl. Man kan altid finde øl fra de to store bryggerier Molson og Labatt. Der dyrkes glimrende vine i Canada, f.eks. i Okanagan Valley i British Columbia og på Niagara Peninsula i Ontario. De to områder tegner sig for 80 % af landets vinproduktion.

    Drikkevandet i Canada er blandt det bedste i verden, så drik gerne vandet fra hanen.

    Rygning

    Rygning i bussen er ikke tilladt. Ligeledes vil der på de fleste restauranter, hoteller, strande og offentlige områder være rygeforbud. Rejselederen vil naturligvis informere om de aktuelle rygeregler ved ankomst.

  • Gode råd

    Bagage

    Vi anbefaler altid, at værdigenstande såsom kamera, smykker og penge samt livsnødvendig medicin medbringes i håndbagagen. Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. Det er derfor en god idé at pakke f.eks. medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj i håndbagagen. Rejser I to sammen, kan det være en fordel at fordele bagagen 50/50. På rejser til Canada, hvor man befinder sig meget i bjergene, har man især om morgenen brug for en varm trøje og en let jakke. Det er ikke ualmindeligt, at der i juli måned er 7 °C om morgenen og 25-28 °C over middag. Det kan anbefales at købe myggespray i Canada, da det er mere effektivt end det danske.

    En del flyselskaber tillader ikke, at man medbringer batterier eller batteridrevne enheder i den indleverede bagage. Disse skal i stedet medbringes i håndbagagen. Det gælder eksempelvis bærbare computere, tablets, power banks etc.

    Idéer til indkøb

    Vil du have et velsmagende stykke af Canada med hjem, er ahornsirup indbegrebet af landet. Ishockey og lacrosse er Canadas nationalsporter, og en t-shirt med et af dine yndlings- – eller bare et tilfældigt – hold er en sjov souvenir.

  • Fakta

    • Statsform: Konstitutionelt monarki.
    • Hovedstad: Ottawa med ca. 947.000 indbyggere
    • Befolkning: 35,9 mio. indbyggere.
    • Religion: Katolikker 39 %, protestanter 20 %, andre kristne 6 %, muslimer 3 %.
    • Sprog: Officielt engelsk og fransk.
    • Areal: 9.984.670 km² (Danmark 43.094 km2).
    • Klima: Canada strækker sig over et enormt geografisk område, og det afspejler sig i landets klima. Generelt kan man dog sige, at det meste af Canada har fastlandsklima, og at store dele af landet befinder sig i den tempererede zone. Vinteren er ofte iskold, men sommeren er dejligt lun i store dele af landet. Der falder mest nedbør langs kysterne og i de tempererede regnskove ved den sydlige stillehavskyst.

Trustpilot