Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os 70 22 66 00
Ring til os 70 22 66 00

Vi bor lige i hjertet af Sorrento på 4-stjernet hotel!

Langtidsferie – Sorrento & Amalfikysten

 22 dage fra kr. 12.995

Om rejsen

Hvad siger du til at flyve sydpå på langtidsferie, når det danske vejr viser sig fra sin mest grå og kolde side? Gennem mere end 10 år har vi sendt tusindvis af ferieglade danskere til Sorrento og Amalfikysten på vores populære 8-dages rundrejse. Nu præsenterer vi en dejlig langtidsferie på 22 dage til netop dét område i Italien, som er indbegrebet af skønhed, og som vil gøre godt for sjælen med sit milde klima, kontrastfyldte natur og spændende historie.

Vores base er den charmerende by Sorrento, der er kendt for sine citronplantager og den populære citronlikør, limoncello, samt de maleriske smukke udsigter over Napolibugten. Her bor vi på det elegante 4-stjernede Grand Hotel Cesare Augusto, som ligger lige i hjertet af Sorrento, hvor ALT er i gåafstand og kun få skridt fra Sorrentos hovedtorv, Piazza Tasso. Derfor er der rig mulighed for at udnytte tiden på italiensk manér – slentre i de hyggelige gader, sidde på en hyggelig bar og nyde en drink og udsigten til folkelivet, shoppe i de farverige butikker og spise godt på de mange fristende restauranter.

Glæd dig fordi

  • det 4-stjernede hotel ligger i centrum af Sorrento
  • vi flyver til Napoli og sparer den lange bustur fra Rom til Sorrento, som andre udbydere har
  • der er halvpension (aftensmad og morgenmad) inkluderet i prisen
  • rejsen indeholder et varieret udflugtsprogram med plads til medbestemmelse
  • du oplever Amalfi og Ravello på en spændende heldagsudflugt
  • du kommer på en heldagsudflugt til Vesuv og Pompeji inkl. entré til Pompeji
  • vi kører med toget til Napoli, hvor der venter en spændende byvandring
  • du får mulighed for at supplere programmet med fire spændende udflugter, bl.a. til Capri

Danmarks bedste langtidsferie til Amalfikysten fordi

Du bor på et flot, håndplukket hotel i hjertet af Sorrento!

Der er tid i programmet til oplevelser på egen hånd – udforsk f.eks. det lokale køkken på de små, charmerende restauranter.

Vi flyver til Napoli og har kort køretid til hotellet, der ligger optimalt i forhold til dagsudflugterne!

Danmarks bedste langtidsferie til Amalfikysten fordi

Mød din rejseleder

Oplev Sorrento og Amalfi med Margit Kiil Jørgensen

Margit har undervist som gymnasielærer i mange år, og derudover har hun rejst rigtig meget i Middelhavslandene – både som privatperson og i professionelle sammenhænge. Specielt Italien og Grækenland ligger Margits hjerte nært, og i disse lande har hun opholdt sig gennem længere perioder. Margit har været rejseleder siden 1996, og hendes store indsigt i de enkelte lande kommer gæsterne til gode, når hun deler ud af sin mangfoldige viden.


Læs mere om Margit Kiil Jørgensen

Oplev Sorrento og Amalfi med Margit Kiil Jørgensen

Margit har undervist som gymnasielærer i mange år, og derudover har hun rejst rigtig meget i Middelhavslandene – både som privatperson og i professionelle sammenhænge. Specielt Italien og Grækenland ligger Margits hjerte nært, og i disse lande har hun opholdt sig gennem længere perioder. Margit har været rejseleder siden 1996, og hendes store indsigt i de enkelte lande kommer gæsterne til gode, når hun deler ud af sin mangfoldige viden.


Læs mere om Margit Kiil Jørgensen

Dagsprogram

  • Dag 1 Ankomst til Napoli

    Vi ankommer til Napoli midt på eftermiddagen og kører direkte til Sorrentohalvøen, der stikker ud i Middelhavet umiddelbart syd for Napoli. Fremme i Sorrento checker vi ind på det 4-stjernede Grand Hotel Cesare Augusto. Da vi bor meget centralt, er der masser af liv og restauranter rundt om hotellet, og vores lokalkendte rejseleder vil ved ankomsten til hotellet være behjælpelig med gode råd og anbefalinger.

    Her bor du under hele opholdet

    Grand Hotel Cesare Augusto

    Dette 4-stjernede hotel har en fantastisk beliggenhed i hjertet af Sorrento og kun en kort gåtur fra den centrale plads Piazza Tasso, Sorrentos by...

  • Dag 2 Byvandring i Sorrento

    Formiddagen bruger vi på at lære byen at kende. Sorrento har overraskende meget at byde på, og vi bevæger os ud til fods på en interessant byvandring, hvor vi bl.a. kommer forbi de spændende Piazzaer (pladser), Katedralen, den grønne perle med flot udsigt over til Vesuv, det historiske kvarter med en labyrint af små gader og stræder, hvor man nemt kan blive væk.

    Det kan være svært ikke at lade sig friste af de mange butikker, der byder på alt lige fra elegante tørklæder til lædervarer og håndlavede sandaler og selvfølgelig alt, hvad der har med citron at gøre: likør, marmelade, chokolade, bolsjer, pasta, duftlys og sæber. Sorrento er kendt for et meget beundringsværdigt træhåndværk, intarsia, som vi kigger nærmere på.

  • Dag 3 Tid til egne oplevelser

    Programmet på denne langtidsferie er sat nøje samme, så der veksles mellem spændende dage med udflugter og tilbud om udflugter – og så er der selvfølgelig også indlagt dage uden program, så du helt selv kan bestemme, hvad du vil foretage dig. Måske du har en masse bøger med, som du skal have læst, eller også vil du bare gerne ud og opleve på egen hånd i området.

    Uanset hvad du er mest til, er rejselederen behjælpelig med gode råd og tips til, hvad der er værd at opleve eller hvilke restauranter og caféer, der er ekstra-gode. Rejselederen vil ligeledes sørge for at arrangere forskellige hyggelige udflugter og sammenkomster alt efter gruppens ønsker og behov. Det kunne være vandreture, kortaftener, introduktion til det italiensk sprog for begyndere og øvede samt diverse tema-aftener, hvis der er stemning for det. Eksempelvis introduktion til populære og kendte sange fra Napoli, hvor vi hører sangene og synger sammen. Det kunne også være at dykke ned i litteratur eller film, der har med området at gøre, eller at tage med til diverse lokale arrangementer, der afspejler livet i Italien.

  • Dag 4 Udflugt til Amalfi og Ravello på den UNESCO-fredede Amalfikyst

    Denne dag koncentrerer sig om de skønneste steder på den sydlige del af Sorrento-halvøen. Amalfikysten er efter manges mening verdens smukkeste kyststrækning med de dramatiske klipper, der rejser sig stejlt fra havet, og maleriske byer, der bogstavelig talt hænger på klipperne. Det undrer derfor heller ikke, at kysten er blevet optaget på UNESCOs verdensarvliste.

    På turen til Amalfi får vi et kig ned til Positano med den betagende beliggenhed. Byen Amalfi er en af perlerne på kysten, og den var i middelalderen en af de fire betydningsfulde italienske søfartsrepublikker og dermed en stormagt i Middelhavet. Hvis både vejr og tid tillader, så skal vi på en sejltur og nyde det flotte syn over byen fra søsiden. I byens snævre, labyrintiske gader fornemmer vi den arabiske stemning, og ser hvordan fremmede folkeslag har sat sit præg på arkitekturen, og det er tankevækkende, at Amalfi i sin storhedstid havde omkring 70.000 indbyggere. På byturen i Amalfi bliver der sikkert mulighed for at smage en af områdets specialiteter – citronlikøren, der ofte nydes som aperitif. De specielt saftige citroner, der anvendes, dyrkes i området og bliver naturligvis håndplukket.

    Efter oplevelserne i Amalfi kører vi op gennem bjergene til Ravello med den ubeskrivelige udsigt over Amalfikysten. Kunstnerparret Marie og P.S. Krøyer opholdt sig i en periode dels i Amalfi og dels i Ravello, og P.S. Krøyer fik mod på at male havet på den måde, som vi kender det fra hans Skagensbilleder. Et utal af berømtheder, filmstjerner og kunstnere er i tidens løb blevet betaget af skønheden og har slået sig ned i Ravello. Det var her Richard Wagner skrev operaen “Parsifall”, og D.H. Lawrence skrev “Lady Chatterly’s elsker”. Udsigterne fra villaerne i Ravello er ubeskrivelige, da hele Salerno-bugten fylder synsfeltet, og i klart vejr kan man se til de græske templer i Paestum og de to ubestridt smukkeste steder at nyde den mageløse udsigt er fra Villa Cimbrone og Villa Rufolo.

  • Dag 5 Tid til eventyr på egen hånd

    I dag kan du slappe af, slentre rundt i gaderne eller finde et nyt stamsted, hvor en lækker kop kaffe eller en kølig aperol spritz kan nydes.

  • Dag 6 Dagstur til Napoli med spændende byvandring

    Der venter en spændende dagstur til den pulserende regionshovedstad Napoli, der er hjemby for den verdensberømte pizza Margherita. Vi tager toget til Napoli, som har en lang og interessant historie at byde på, mange kirker og mange hyggelige, lokale kvarterer og pladser med spændende skulpturer samt det beundringsværdige Arkæologiske Museum, som er hjemsted for talrige unikke fund fra Pompeji.

    I Napoli får du nogle typiske og autentiske oplevelser – smalle gyder med vasketøj på tørresnore og farverige Vespaer, der drøner rundt. Napoli kan bryste sig af at have ikke mindre end tre kongeslotte, hvoraf det ene er inspireret af Pantheon i Rom. Napolis mere mondæne side kan opleves ved Galleria Umberto, det glasoverdækkede butikscenter som allerede i 1880’erne havde fokus på shopping-oplevelsen.

  • Dag 7 Tid til egne oplevelser

    Måske er det i dag tid til at udforske Sorrentos shoppingmuligheder nærmere. Du kan også hoppe på Circumvesuviana-toget, som vi kørte med i går, og stå af i en af de mindre byer, der ligger på strækningen fra Sorrento-Napoli, og tage på eventyr.

  • Dag 8 Til toppen af vulkanen Vesuv og oplevelser i Pompeji

    Efter morgenmaden sætter vi kursen nordpå og kører igennem det afvekslende italienske landskab, hvor vores første oplevelse bliver den 1.281 m høje vulkan Vesuv, som står majestætisk ved Napolibugten.

    Igennem utallige hårnålesving går turen gennem mindre byer, forbi lavafloder fra udbruddet i 1944, inden vi kommer til toppens røde og golde landskab. Vi stopper i 1.000 m højde og går det sidste stykke op til krateret. Med et gys ser vi ned i dybet, og når vi vender os, kan vi betragte den underskønne udsigt ud over Napolibugten. Besøget på Vesuv gennemføres kun, hvis vejret tillader det og koster ca. 10 euro pr. person. Det er næsten 2.000 år siden, at et voldsomt vulkanudbrud fra Vesuv begravede byer i aske og dermed lagde grunden til et af Italiens mest besøgte museer – og det besøger vi naturligvis efterfølgende.

    I år 79 var Pompeji en driftig handelsby med 20.000 indbyggere, der var travlt beskæftiget med hverdagens gøremål, da katastrofen ramte, og alt gik i stå. Efter udbruddet var Pompeji dækket af flere meter aske, og byen gik efterhånden over i historiens glemsel. Udgravningen af Pompeji begyndte først i 1860’erne og åbenbarede, at de indbyggere, der ikke havde nået at flygte, var “konserveret” i deres sidste bevægelse. Blandingen af pimpsten, aske og vand havde lagt sig som en skal om de døde og bevaret dem for eftertiden. På vandringen gennem byen skal vi opleve, hvor højtudviklet det daværende samfund var. Vi ser teatre, badeanlæg, villaer, offentlige bygninger, hellige områder, bordeller og butikker.

  • Dag 9-10 Dage med tid til afslapning og lokale oplevelser

    Der venter endnu et par dage, hvor du i ro og mag kan nyde livet.

  • Dag 11 Udflugt til Capri eller nyd dagen på egen hånd

    Allerede i romertiden tiltrak øen Capri “turister”, og både kejser Augustus og kejser Tiberius har sat deres fingeraftryk på øen og styrede i perioder det mægtige Romerrige fra den lille ø. I 1800-tallet blev øen genopdaget, og eventyrdigteren H.C. Andersen var en af de mange kunstnere, der blev betaget af omgivelserne med de stejle klipper, grotter og det azurblå hav, der rammer den fredfyldte ø ind. Vi bor tæt på havnen, og efter kun en halv times sejllads er vi fremme på Capri. I løbet af dagen oplever du  øens to eneste byer – Capri og Anacapri. Fra Piazza Vittoria i Anacapri er der mulighed for at tage med svævebanen op i 589 m højde til Monte Salero, hvor du kan nyde den betagende udsigt. Turen går også til den svenske læge og forfatter Axel Munthes villa med den smukke park og de mange kunstskatte. Det har i øvrigt vist sig, at villaen er bygget på resterne af en af de villaer, som Kejser Tiberius byggede på øen. Hvis vejret er til det, er der også mulighed for at komme på en sejltur og se den charmerende ø fra søsiden. Udflugten til Capri er ikke inkluderet, men kan bestilles sammen med rejsen.

    Tilkøbsmuligheder

    Heldagsudflugt til Capri

    NB – Udflugten gennemføres ved min. 20 deltagere.

    Kr. 695 pr. person

  • Dag 12-13 Dage på egen hånd

    Er du bidt af en gal vandrer, er der mange gode ruter at finde på Sorrentohalvøen, og du har også mulighed for at leje cykler eller en scooter, hvis du vil mærke vinden i håret på ruter, der går langs den dramatiske kystlinje.

  • Dag 14 De græske templer i Paestum og bøffelmozzarellafarm eller nyd dagen på egen hånd

    Nyd dagen og det gode liv i smukke Sorrento, tag på jeres egen lille tur i lokalområdet eller tag med på en udflugt syd for Salerno og Salernobugten, for at opleve det, som vores store eventyrdigter H.C. Andersen beskriver med disse smukke og sigende sætninger: ”Gid at De kunne se disse stolte Ruiner mellem det vilde Grønne, aande den friske luft og Violduften hvori det hele svømmede. Sicilien og Grækenland skal ikke eie det skjønnere!” Det flotte museum med de velbarede fund og de  græske templer i Paestum er intet mindre end mageløse og er de tre største og mest velbevarede, som imponerende nok stammer tilbage fra 500 år f.v.t. 

    Men inden vi når dertil, skal vi have en VIP-oplevelse. Mozzarella di Buffala – frisk ost af vandbøffelmælk er det ubestridte ikon i Campanias køkken, og vi skal naturligvis smage osten i de mest suveræne udgaver. Vi besøger en af de absolut bedste producenter på den flotte gård Vanullo, som er et økologisk drevet familie landbrug, ser staldene og de flere hundrede bøfler, som leverer mælken, ser mejeristerne i arbejde og spiser den lækreste frokost på gården. I de mange retter indgår osten og den friske mælk ledsaget af liflig hvidvin, så glæd jer til en helt speciel oplevelse.

    Udflugten er ikke inkluderet og skal bestilles ved bestilling af rejsen.

    Tilkøbsmuligheder

    Udflugt til Paestum

    NB – Udflugten gennemføres ved min. 15 deltagere.

    Kr. 595 pr. person

  • Dag 15 Tid til egne eventyr

    Der venter en dejlig dag med tid til afslapning. Måske du har lyst til lidt selvforkælelse på en af byens spa’er, eller hellere vil forkæle dig selv med gode madoplevelser på én de mange caféer ved en af byens pladser.

  • Dag 16 Gastronomiudflugt med ægte italiensk pasta og øl eller nyd dagen på egen hånd

    Hvis du kan lide italiensk pasta og forfriskende øl, så er dagens udflugt helt sikkert noget for dig. Turen går til Gragnano, hvor vi besøger en pasta-fabrik og et lokalt bryggeri.

    Udflugten er ikke inkluderet og skal bestilles ved bestilling af rejsen.

    Tilkøbsmuligheder

    Ægte italiensk pasta og lokalt bryggeri

    Turen går til byen Gragnano og virksomheden ”Maccoraneria” – den eneste fabrik i området som producerer kvalitetspasta. På rundturen i Maccoraneria vil medarbejderne løfte sløret for nogle af de hemmeligheder, som gemmer sig bag opskrifterne på de 32 forskellige pastatyper, som dagligt produceres. Efter rundvisningen spises frokost på Maccoraneria. Godt mætte fortsætter turen mod Sorrentos lokale bryggeri. Her vil du får et indblik i bryggeriets historie, filosofi og de forskellige processer, som følger i en øl-brygning.  Turen sluttes selvfølgelig med øl-smagning på bryggeriet.

    NB: Udflugten gennemføres ved min. 20 deltagere

    Kr. 695 pr. person

  • Dag 17 Dag på egen hånd

    Dagen bruges helt som du har lyst til. Måske du i dag bare vil slappe fuldstændig af og ikke lave nogen planer overhovedet. Det skal der også være tid til!

  • Dag 18 Besøg på en italiensk farm eller nyd dagen på egen hånd

    Nyd dagen på hotellet ved poolen, gå på opdagelse i Sorrento eller tag med på en gastronomisk udflugt til en italiensk farm, hvor du bl.a. skal lave din egen italienske pizza.

    Udflugten er ikke inkluderet og skal bestilles ved bestilling af rejsen.

    Tilkøbsmuligheder

    Gastronomiudflugt til en italiensk farm

    På denne udflugt går turen til farmen Galatea, som er smukt beliggende på bjergsiden ved Sorrento. Gennem fem generationer har familien, som har sin dagligdag på Galatea, leveret både udsøgt kød, limoncella likør og olivenolie til beboere og restauranter i området omkring Sorrento. Vi kommer helt tæt på alle processer, og får en fornemmelse af farmer-livet i det sydlige Italien.

    Efter besøget følger en fantastisk lektion i, hvordan man laver ægte italiensk pizza. Alle vil lave deres egen pizza fra bunden og efterfølgende nyde den med et godt glas vin.

    Turen inkluderer:

    • - Adgang til farmen
    • - 1 appetizer
    • - 1 hjemmelavet pizza
    • - ¼ flaske vin
    • - Flaske vand
    NB: Udflugten gennemføres ved min. 15 deltagere

    Kr. 450 pr. person

  • Dag 19-21 Tid til afslapning og egne oplevelser

    Det er med at få det bedste ud af den sidste tid, der er tilbage af langtidsferien. Måske du er kommet i tanke om en masse ting, du ikke fik set, eller også begynder du at forberede de indkøb, du gerne vil have med tilbage til Danmark.

  • Dag 22 Videre til Napoli og hjemrejse til Danmark

    Vi tager tidlig afsked med Sorrento og kører direkte til lufthavnen i Napoli, hvorfra vi flyver hjem til Danmark.

Hent det samlede rejseprogram her

Priser & afgange

Prisen inkluderer

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • Overnatning i delt dobbeltværelse på det 4-stjernede Grand Hotel Cesara Augusto
  • 21 x morgenmad
  • 21 x aftensmad
  • Transport, udflugter og entréer jf. program
  • Byvandring i Sorrento
  • Køretur langs den charmerende Amalfikyst
  • Heldagsudflugt til Amalfi og Ravello
  • Heldagsudflugt til Vesuv og Pompeji inkl. entré til Pompeji
  • Udflugt til Napoli med tog
  • Obligatorisk byskat på hotellerne
  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 4.300
Dato Varighed Rejseleder Afrejselufthavn Pris pr. person Bestilling

Rundrejser med dansk rejseleder er vores speciale

Rundrejser med dansk rejseleder er vores speciale, og vi har med succes arrangeret rundrejser i 25 år, så vi ved, hvad de bedste rundrejser skal indeholde.
Det er din rejse – og vores passion at arrangere den, og derfor skal du vælge en Risskov-rundrejse:

  • Vi krydrer de største seværdigheder med overraskende, lokale oplevelser
  • Vi er kendt for indholdsrige rundrejser med meget inkluderet
  • Vores gode jyske købmandsskab sikrer dig høj kvalitet til en attraktiv pris
  • Vores erfarne og passionerede rejseledere brænder for at dele ud af deres store viden
  • Vi er fleksible og forlænger gerne rejsen på egen hånd
  • Vi leverer en tryg, veltilrettelagt og uforglemmelig rejseoplevelse
  • Vi har et stort udvalg af rundrejser til hele verden

Læs mere om rundrejser med dansk rejseleder her

Alt det praktiske

  • Inden du rejser til Italien

    Pas & visum

    Pas skal medbringes som ID ved flyrejser. Det anbefales at medbringe en kopi af pas og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefonen.

    Toldregler

    For aktuelle regler om hvad man må medbringe, se Skats hjemmeside www.skat.dk og søg på ”toldregler på rejsen”.

    Rejseforsikring

    Det er mere nødvendigt end nogensinde at tegne en rejseforsikring. Det blå EU-sygesikringskort dækker kun udgifter til nødvendig læge- og sygehusbehandling, medicin mm. Under ophold i et EU-land og i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Med kun det blå EU-sygesikringskort i hånden får du samme behandling som borgerne i det pågældende land. Det vil sige, at der ofte vil være tale om egenbetaling på 30 – 40 %. Der vil ikke være hjemtransport, og der vil ikke være en dansk alarmcentral, der kan hjælpe dig, hvis du kommer til skade. For at få mest mulig tryghed på rejsen, anbefaler vi, at du tegner en rejseforsikring. Vi samarbejder med Europæiske ERV, da deres forsikringsprodukter hører til markedets bedste. Kontakt en af vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år.

    Medicin

    Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer et medicinpas med en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Valuta & kreditkort

    Møntfoden er Euro, som kan hæves i automater i de fleste byer, men i mange restauranter, caféer og butikker skal man betale med kontanter. Der kan være en begrænsning på, hvor meget man må hæve på kreditkort, og beløbet afhænger af den enkelte bank og det enkelte kort. Det er en god idé at medbringe flere kreditkort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre kortet.

  • Lokale forhold

    Tidsforskel

    Der er samme tid som i Danmark.

    Transport

    I Italien rejser du rundt i en spændende og anderledes kultur, og standarder og forhold er derfor ikke nødvendigvis som i Danmark. Transportmidler vil være af god turiststandard efter lokale forhold. Bemærk at der på busrejser er begrænset plads til håndbagage, som skal kunne stå under sædet, da hattehylden er forbeholdt overtøj o.l.

    Drikkepenge

    Det er almindeligt at give drikkepenge til dem, der arbejder i servicebranchen, da det for dem er det en del af lønnen. Derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne skik. På enkelte restauranter er drikkepengene inkluderet, ellers lægger man typisk 10 – 15 % oveni regningen. Mange restauranter beregner stadig et mindre beløb til brød og opdækning ”pane e coperto”, – typisk 1-2 € pr. person. På mange cafeer og barer skal man bestille og betale ved kassen inden servering, og prisen stiger, hvis man vælger at sidde ned i stedet for at stå ved baren. Vær opmærksom på at man skal betale for at komme på WC (0,50€-1,00€). Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 10 % oveni prisen er passende. Stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1 euro pr. nat).  På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører og hotelpersonale, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.

    Lidt om hotellerne

    Hotellerne er kategoriseret med stjerner efter lokal standard. Der vil ikke være dyner som i Danmark, da man bruger lagner og tæpper som sengetøj. Tæpperne finder man i et skab på værelset, eller fås i receptionen. Hvis man vil have rene håndklæder hver dag, skal de brugte efterlades på gulvet, men man kan vælge at tænke på miljøet og bruge håndklæderne mere end en dag. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard.

    Sikkerhed

    Det er generelt sikkert at opholde sig i Italien, men pas på ejendele i lufthavne, offentlig transport og større menneskemængder, og hav gerne vigtige dokumenter og kontanter tæt på kroppen. Lommetyve er dog primært et storbyfænomen – også i Italien. Gå derfor ikke med pengepung i baglomme, åben taske eller rygsæk. Det er en god ide at opbevare værdigenstande i sikkerhedsboks på værelset eller i receptionen. Enkelte hoteller tager depositum for nøglen, som refunderes ved returnering.

    Elektricitet

    Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Italien benytter strøm som i Danmark, men mange steder er stikkontakterne anderledes. Da ikke alle hoteller har adapter til udlejning, anbefaler vi derfor at man selv medbringer en.

    Mobiltelefon & Internet

    Ved opkald til Danmark tastes 0045 før telefonnummeret. Husk at slå dataroaming fra på mobiltelefonen. Alle større byer har internetcafeer. De fleste af vores hoteller har også Wi-Fi.

    Mad & drikke

    Det italienske køkken er et af Europas bedste. Det er smagsfuldt, rustikt og veltillavet. Pasta og pizza er velkendte lokalretter, men også andre delikatesser kommer fra Italien. I Umbrien og Piemonte findes trøfler, i det sydlige Italien laves bøffelmozzarella, og Risotto er en typisk norditaliensk ret. Italien er kendt for desserten Tiramisu og verdensberømt for is. Af italienske oste kan nævnes parmesan, grana padano, mozzarella, pecorino (fåreoste) og gorgonzola. Prøv også småretterne anti-pasti – den italienske version af de spanske tapas. Kaffe, der minder om den danske, hedder ”cafe lungo” eller ”cafe americano”. Italien producerer også noget af Europas bedste vin, og er kendt for Amarone og Barolo fra Norditalien, Brunello og Chianti fra Toscana, den søde dessertvin Vin Santo fra Toscana, den lette hvidvin Frascati fra Lazio og dessertvinen Marsala fra Sicilien. Man kan drikke vandet i Italien, men man kan komme ud for, at det smager anderledes, fordi det bliver renset med langt flere kemikalier end herhjemme og tilsat klor. Vi anbefaler, at man køber vand på flaske som ”frizzante” med brus eller ”naturale” uden brus.

    Rygning

    Det er ikke tilladt at ryge indendørs på offentlige steder.

    Åbningstider

    Butikker: mandag – lørdag 09.30 – 13.00 og 16.00 – 20.00. Lukket søndage og mandag formiddag. Supermarkeder har døgnåbent men tit lukket om søndagen.

    Da benzinstationer ikke har kiosk, kan det være svært at købe ind om søndagen.

    Banker: mandag – fredag kl. 08.30 – 13.30 og 15.00 – 16.00 og lukket i weekenden.

    Posthuse: mandag – lørdag kl. 08.30 – 13.30 og søndagslukket.

  • Gode råd

    Møde med en anden kultur

    Ved besøg i kirker forventes det, at skuldre og knæ er dækkede, da man ellers risikerer at blive afvist ved indgangen.

    Indkøb og museer

    Frimærker og tobak købes på posthuset eller i ”Tabacchi” – hvor der udenfor er et skilt med et stort T. Mange museer giver rabat eller gratis adgang, hvis man er under 18 år eller fyldt 65 og medbringer billeddokumentation.

  • Fakta

    • Statsform: Italien er en republik.
    • Hovedstad: Rom (3,5 mio.).
    • Befolkning: 62,1 mio. indbyggere.
    • Religion: Altovervejende romersk katolsk, ca. 98 %.
    • Sprog: Italiensk.
    • Areal: 301.230 km² (Danmark 43.000 km²).
    • Højeste punkt: Mont Blanc (Monte Bianco) 4.807 m (på grænsen til Frankrig).
    • Klima: Italien er meget værdsat for sit milde klima, der skyldes placeringen midt i den tempererede zone, hvor Middelhavet varmer og Alperne beskytter mod de kolde vinde i nord. Minimumtemperaturer varierer fra –20 grader i alpedalene til 10 grader i kystområderne og Syditalien. Maksimumtemperaturer ligger omkring 24-25 grader i hele Italien, dog med udsving på op til 40 graders varme.