Ring til os Åbent nu 70 22 66 00

Spændende nyhed!

Spændende nyhed!

Syditaliens farverige øer & storbyferie i Rom

8 dage fra 7.495 kr.

Tryghedsgaranti hos Risskov Rejser!
Hos os har du altid – uanset hvornår du bestiller din rejse – automatisk garanti for, at din rejse bliver refunderet, hvis din bestilte rejse bliver aflyst på baggrund af Udenrigsministeriets rejsevejledninger og anvisninger.  Læs mere her


BLACK FRIDAY-TILBUD
Denne rejse er nedsat med 1000 kr. i forhold til normal-prisen. Men skynd dig – tilbuddet udløber mandag d. 30. nov. kl. 15! Er du medlem af Rejseklubben får du yderligere rabat.

Italien når det er skønnest! På denne rundrejse til de pittoreske vulkanøer Ischia og Procida og den pulserende hovedstad Rom, betages du af skønne udsigter, hvor end du kigger hen. Ischia er særligt kendt for sin frodighed, der udspringer af den frugtbare vulkanske jord og for sine termiske kilder, som siges at have en helbredende virkning. Fordelt rundt omkring på øen er der antikke romerske bade, hvor du stadig den dag i dag har mulighed for velgørende dyp i det lune vand.

Ischia er ”storebror” til den mere ukendte ø Procida, som vi også lægger vejen forbi på rejsen. Hvor Ischia er de lokale italieneres ferieparadis, har Procida gennem flere århundreder været de tilrejsendes foretrukne udflugtssted, når lidt af det ukendte Italien skulle opleves. Øen har med sin uspolerede natur og maleriske småbyer dannet kulisse for utallige film og kan sammenlignes med charmerende Capri – bare mindre overrendt.

Efter det behagelige øhop rundt til Napolibugtens farverige øer går rejsen videre til mægtige Rom, hvor vi oplever storbyen på hele 2 spændende byvandringer, hvor vi ser de fleste af de store seværdigheder, som byen kan fremvise. For dig som har hang til shopping, lækker mad og caféliv er Rom et sandt mekka – og en særdeles fantastisk afslutning på en dejlig rundrejse til Syditaliens skønne øer.

Glæd dig fordi

  • Du oplever en perfekt blanding af storby og ø-ferie
  • Du har hele 4 nætter på Ischia på 4-stjernet hotel tæt på havet og med pool
  • Der venter en spændende heldagstur rundt på Ischia
  • Du også oplever naboøen Procida med de pastelfarvede huse
  • Der venter et vingårdsbesøg inkl. vinsmagning i det berømte Castelli Romani-vinområde
  • Du kommer på to spændende byvandringer i hovedstaden Rom
  • Du ser både Den Spanske Trappe, kuppelbygningen Pantheon og Trevi-fontænen
  • Der venter besøg i både Colosseum og Forum Romanum
  • Du bor centralt i Rom tæt på byens mange caféer og shoppingmuligheder
Antal dage
8 dages rundrejse
Pris
Fra 7.495 kr.
Afrejse fra
Billund, København

Danmarks bedste rundrejse til Rom og Syditalien fordi

Unik rejse, som kun findes hos Risskov Rejser, hvor oplevelser på vulkanøen Ischia og en hel dag på øen Procida er inkluderet

Vi flyver direkte fra både Billund og København til Rom

Vi har inkluderet entré til både Colosseum og Forum Romanum i storbyen Rom

Danmarks bedste rundrejse til Rom og Syditalien fordi

Mød din rejseleder

Rejseleder Henriette Berg Hansen

Henriette har studeret italiensk/engelsk og været rejseleder siden 1999. Hun har boet i Rom i otte år, et halvt år i Venedig og i længere perioder på Sicilien. Som rejseleder dækker Henriette stort set hele Italien, og hendes viden om alt, hvad der er italiensk, gør en rejse med Henriette til en uforglemmelig oplevelse.


Læs mere om Henriette Berg Hansen

Rejseleder Torben Folkmann

Torben er passioneret Italien- og Vietnam-ekspert og har sammensat flere af vores populære rejser til de to lande. Et kendetegn for Torben er, at han opbygger et helt særligt lokalt netværk i de lande, han rejser til, og det kommer altid gæsterne til gode med helt unikke oplevelser og besøg hos lokale familier.


Læs mere om Torben Folkmann

Rejseleder Henrik Bjørn

Henrik er en passioneret rejseleder. Han har et langt uddannelses-CV bag sig, som bl.a. tæller antropologi, Østasien Områdestudium og kinesisk, og han har i mange år arbejdet på forskellige projekter i Asien. Henrik taler flydende kinesisk og er kinesisk gift.


Læs mere om Henrik Bjørn

Dagsprogram

  • Dag 1 Ankomst til Rom og videre til "l'isola verde", den grønne ø, Ischia

    Vi flyver til Rom, hvor vi lander sidst på eftermiddagen. Herefter sætter vi kursen mod Pozzuoli, der ligger tæt på Napoli. Herfra sejler vi til øen Ischia, hvor vi kører i bus til hotellet. Efter check-in er der anrettet sen aftensmad på hotellet.

    Ischia er et af italienernes foretrukne feriemål, men øen er forholdsvis ubesøgt af udefrakommende rejsende. Øen er overdådigt bjergrig og frodig og har ganske fortjent fået tilnavnet “l’isola verde” – den grønne ø. Siden romertiden har øen været kendt for sine termiske bade, som efter sigende kan kurere alt fra gigt til depression – og så er det bare en skøn følelse at lade sig sænke ned i det varme vand.

    Inkluderede måltider: Aftensmad.

    Her bor du dag 1, 2, 3 & 4

    Sorriso Thermae Resort Hotel & Spa

    Dette 4-stjernede hotel er beliggende i skønne omgivelser, lige ned til stranden og med smuk havudsigt. På hotellet finder du fem døgnåbne term...

  • Dag 2 På opdagelse rundt til Ischias yndige landsbyer og skønne natur

    Efter morgenmaden skal vi på opdagelse på Ischia, hvis betagende natur og små pittoreske landsbyer gør øen til et helt særligt bekendtskab. På øens vestkyst finder vi byen Forio, som er berømt for sine gamle huse, der engang var omkranset af en mur med hele 12 forsvarstårne. Nogle af tårnene står stadig, og et af dem bruges i dag som galleri for en af byens kendte skulptører. Øen er rig på kunst, der gennem årtier har tiltrukket kreative sjæle, som lod sig inspirere af denne lille naturperle ud for Napolis kyst.

    Vi fortsætter til kystbyen Lacco Ameno, som er kendt for sin særprægede klippeformation, Il Fungo, der få meter ude i bugten rejser sig som en paddehat over vandet. Utallige legender om guder og elskende forklarer klippens tilblivelse, men den videnskabelige forklaring er, at tuf-bjergarten stammer fra områdets rige vulkanske aktivitet, der har velsignet Ischia med termiske områder. Byen Lacco Ameno er den mindste by på øen, og de smalle gader med små, hvidkalkede huse, kirker og butikker er intet mindre end yndige.

    På Ischias østkyst finder vi Castello Aragonese, som er strategisk – og ganske malerisk – placeret på en lille ø ud fra kysten og forbundet med fastlandet via en lille stenbro. Her boede øens guvernør og biskop engang, og slottet fungerede også som tilflugtssted for øens indbyggere, når maurerne kom forbi for at plyndre.

    På vejen hjem til hotellet ser vi den stemningsfulde by Serrara Fontana, som er den højest beliggende by på øen, hvilket giver en skøn udsigt over landskabet. Ikke langt herfra ligger Barano, der er hjem for de naturlige kilder fra Nitrodi, som gennem tusinder af år har givet velvære – nogle vil påstå helbredelse – til byens indbyggere.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og aftensmad.

  • Dag 3 Heldagsudflugt til den charmerende ø Procida med de mange pastelfarvede huse

    I dag går turen fra Ischia til en anden skøn ø i Napolibugten – Procida. Øen har i mange år været overskygget lidt af sin nabo Capri, men flere tilrejsende er så småt begyndt at få øjnene op for den lille ø, hvis største tilløbsstykke er de små farverige huse, som du kan se fra lang afstand. Stejle klipper afgrænser øen fra havet hele vejen rundt – kun lige med udtagelse af havnen, hvor små lyst- og fiskerbåde putter sig ind til hinanden. Øens beskedne størrelse betyder, at det ikke er her, vi støder på de helt store kulturelle tilbud. Til gengæld bugner den af naturlig skønhed og charme, og øens topografi giver os mulighed for at få nogle helt uovertrufne udsigter over land og vand.

    Vi udforsker den lille ø, hvor der også bliver tid til at nyde livet på en café og måske shoppe lidt i de lokale butikker.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og aftensmad.

  • Dag 4 Tid til egne eventyr på Ischia og mulighed for udflugt til wellness-paradiset Parco Thermale Tropical

    I dag er der mulighed for at nyde livet på Ischia – enten på hotellet i de skønne omgivelser eller på egen hånd i en af de nærliggende byer.

    For dem der er interessede tager ejselederen vil også tilbyde at tage jer med på en heldagsudflugt til Parco Thermale Tropical (ekskl. offentlig transport og entré som betales ved indgangen og er ca. 25 euro), som er en park med tropiske blomster, eksotiske planter og med en vidunderlig udsigt over St. Angelo-bugten. Desuden er det et wellness-paradis uden lige. Her er der saltvandspools, udendørs- og indendørs termiske pools, kneipp-bade, boblebade, vandmassageområder, termiske brusebade og direkte adgang til stranden. Der er altså rig mulighed for at lade denne dag stå i velværens tegn, inden vi begiver os mod det pulserende Rom i morgen.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og aftensmad.

  • Dag 5 Vingårdsbesøg med vinsmagning i Castelli Romani-området og videre til Rom

    Efter morgenmaden sejler vi til fastlandet, hvor vi kører mod støvlelandets mægtige hovedstad, Rom. Inden vi gør vores entré i hovedstaden, stopper vi i vinområdet Castelli Romani, hvor vi besøger en vingård i den lille by Frascati. Området er især kendt for sine hvidvine, og dem skal vi naturligvis prøvesmage. Herefter går turen det sidste stykke ind til Rom, hvor vi indkvarteres på vores hotel i den centrale del af byen. Alt efter vores ankomsttidspunkt vil vi gå en lille tur i området omkring vores hotel.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 5, 6 & 7

    Hotel Siviglia

    Hotel Siviglia ligger på den stille sidegade Via Gaeta, nær Roms hovedbanegård og forretningsgaden Via Nazionale. Hotellet har 41 værelser ford...

  • Dag 6 Byvandring i det klassiske Rom med Colosseum og Forum Romanum

    I dag står den på nogle af Roms mest spændende seværdigheder, når vi tager på byrundtur med et antikt fokus. Vi ser det kolossale amfiteater Colosseum, der efter indvielsen i 80 e.Kr. blev skueplads for blodige forestillinger i form af kampe mellem gladiatorer og vilde dyr.

    Her hører vi om bygningens tilblivelse og funktion, hvorefter vi går igennem det spændende ruinkompleks med Forum Romanum. Stedet var i sin tid det store Romerriges administrative, politiske og religiøse centrum, og her hører vi fortællingerne om oldtidens præstinder og vestalinderne, der skulle vedligeholde den evige ild i Vestatemplet.

    Vi fortsætter over til højen, Capitol, hvor vi besøger Michelangelos smukke plads, og i Roms hjerte venter det gigantiske monument, der blev rejst til ære for den første konge af et samlet Italien, Vittorio Emanuele II. Her finder vi også huset, hvor Napoleons familie boede og balkonen, hvor Mussolini talte til folket.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 7 Byvandring i det centrale Rom med Piazza Navona, Pantheon og Trevi-Fontænen

    Vi begynder dagens byvandring på den berømte plads, Piazza Navona, der omkranses af smukke bygninger og hyggelige caféer. Pladsen har en anderledes aflang form, da den er bygget oven på fundamentet af et antikt stadion. På selve pladsen er tre smukke fontæner placeret. Herfra bevæger vi os forbi paladset Palazzo Madama, der blev bygget af Medici-familien i slutningen af 1400-tallet og nu fungerer som sæde for det italienske senat. Vi når frem til Pantheon, der er verdens første kuppelbygning. Bygningen er gravmæle for den tidligere italienske kongefamilie og rummer et relief og en portrætbuste udført af den danske billedhugger Thorvaldsen.

    Hovedgaden Via del Corso fører os til den berømte Trevi-fontæne, der er placeret ved udløbet af en af de antikke akvædukter. Den imponerende store fontæne er sirligt udsmykket med Neptun som hovedfigur, og hvis du har set den italienske Fellini-film, La Dolce Vita, husker du måske, at det var her Anita Ekberg boltrede sig i vandet under optagelserne. Det er desværre ikke tilladt at gøre Ekberg kunsten efter, så du må nøjes med at kaste en mønt heri og komme med et ønske. De mange mønter, som folk kaster i bassinet, bliver hver dag samlet ind og brugt til godgørende formål.

    Vi slutter byvandringen på pladsen Piazza di Spagna (“den spanske plads”), hvor den spanske ambassade engang lå. Her oplever vi folkemylderet ved Europas bredeste trappe, Den Spanske Trappe, der fører op til kirken Trinità dei Monti.

    Turen slutter over middag, og resten af dagen er til fri disposition. Her kan du evt. besøge den historiske Caffé Greco fra 1760, hvor bl.a. H. C. Andersen og Thorvaldsen var gæster. Du kan også prøve at begive dig ud i nogle af de mindre sidegader på jagt efter spisesteder, der frekventeres af romerne selv. Én ting er sikker i Rom, der er aldrig langt til en god kop kaffe, liflig vin eller lækre specialiteter som bruschetta og gelato.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 8 Hjemrejse fra Rom

    Det er tid til at sige farvel til Rom, og efter morgenmaden kører vi retur til lufthavnen, hvor flyet hjem venter.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

Hent det samlede rejseprogram her

Priser & afgange

Prisen inkluderer

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • Overnatning på 3- og 4-stjernet hoteller Inkl. hotelskat
  • 7 x morgenmad og 4 x aftensmad
  • Al transport og udflugter jf. program
  • Færgetransport Pozzuoli – Ischia t/r
  • Færgetransport Ischia – Procida t/r
  • Heldags ø-rundtur på Ischia
  • Heldagsudflugt til Procida
  • Besøg på vingård i Frascati inkl. vinsmagning
  • 2 spændende byvandringer i Rom
  • Entré til Colosseum
  • Entré til Forum Romanum
  • Whispers-system i Rom – (øresnegl, så man kan høre, hvad rejselederen siger)
  • Engelsktalende lokalguider
  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 1.175
  • Fast plads i bussen kr. 120
  • Administrationsgebyr kr. 125
Dato Varighed Rejseleder Afrejselufthavn Pris pr. person Bestilling

Rundrejser med dansk rejseleder er vores speciale

Rundrejser med dansk rejseleder er vores speciale, og vi har med succes arrangeret rundrejser i 25 år, så vi ved, hvad de bedste rundrejser skal indeholde.
Det er din rejse – og vores passion at arrangere den, og derfor skal du vælge en Risskov-rundrejse:

  • Vi krydrer de største seværdigheder med overraskende, lokale oplevelser
  • Vi er kendt for indholdsrige rundrejser med meget inkluderet
  • Vores gode jyske købmandsskab sikrer dig høj kvalitet til en attraktiv pris
  • Vores erfarne og passionerede rejseledere brænder for at dele ud af deres store viden
  • Vi er fleksible og forlænger gerne rejsen på egen hånd
  • Vi leverer en tryg, veltilrettelagt og uforglemmelig rejseoplevelse
  • Vi har et stort udvalg af rundrejser til hele verden

Læs mere om rundrejser med dansk rejseleder her

Alt det praktiske

  • Praktisk information ved bestilling af rejse

    På hjemmesiden er den praktiske information begrænset til det, der er nødvendigt og relevant for at træffe beslutning om en rejse og om rejsemålet.

    Når din rejse er bestilt, vil du sammen med din ordrebekræftelse og efterfølgende rejsedokumenter modtage ekstra information, gode råd samt vejledning, der forholder sig specifikt til din rejse.

    Læs mere i vores generelle rundrejsebestemmelser her.

  • Inden du rejser til Italien

    Pas og visum

    Pas skal medbringes som ID ved flyrejser. Det anbefales at medbringe en kopi af pas og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefonen.

    Toldregler

    De aktuelle regler for, hvad du må bringe med hjem fra udlandet, kan du læse om på www.borger.dk’s hjemmeside her.

    Vær opmærksom på, at væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler o.l.) kan blive konfiskeret ved flyskift, endda selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne. Derfor anbefaler vi, at du venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Rejseforsikring

    På enhver udlandsrejse har du behov for en god rejseforsikring, som dækker i forbindelse med akut opstået sygdom mv. Risskov Rejser samarbejder med Europæiske ERV, som er specialiseret i rejseforsikringer og tilbyder produkter med dækninger, som hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov.

    Medicin

    Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Krav til fysisk formåen

    Som udgangspunkt skal alle rejsende være selvhjulpne. Vores rejser er generelt ikke egnet for gangbesværede, da mange seværdigheder opleves til fods og kræver, at du er i stand til at gå min. 5 km dagligt.

  • Lokale forhold

    Tidsforskel

    Der er samme tid som i Danmark.

    Transport

    I Italien rejser du rundt i en spændende og anderledes kultur, og standarder og forhold er derfor ikke nødvendigvis som i Danmark. Transportmidler vil være af god turiststandard efter lokale forhold.

    Drikkepenge

    Det er almindeligt at give drikkepenge til dem, der arbejder i servicebranchen i Italien. På enkelte restauranter er drikkepengene inkluderet, ellers lægger man typisk 10 % oven i regningen. Mange restauranter beregner stadig et mindre beløb til brød og opdækning ”pane e coperto” – typisk 2-3 euro pr. person. På mange caféer og barer skal man bestille og betale ved kassen inden servering, og prisen stiger, hvis man vælger at sidde ned i stedet for at stå ved baren. Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 10 % oven i prisen er passende. Stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1 euro pr. nat pr. værelse).  På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører og restaurantpersonale ved de måltider, der er inklusiv i rejsens pris. Sammen med rejsedokumenterne sender vi information om, hvad vi vurderer som et passende beløb på den pågældende rejse, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris, og det skal understreges, at drikkepenge er frivillige.

    Hoteller

    Vi har som hovedregel valgt 3- og 4-stjernede hoteller på vores rundrejser, men da udenlandske hoteller ikke tildeles stjerner efter dansk standard, kan der være hoteller, hvor man vil opleve en anelse lavere standard. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard.

    Sikkerhed

    Det er generelt sikkert at opholde sig i Italien, men pas på ejendele i lufthavne, offentlig transport og større menneskemængder, og hav gerne vigtige dokumenter og kontanter tæt på kroppen. Lommetyve er dog primært et storbyfænomen – også i Italien. Gå derfor ikke med pengepung i baglomme, åben taske eller rygsæk. Det er en god idé at opbevare værdigenstande i sikkerhedsboks på værelset eller i receptionen. Enkelte hoteller tager depositum for nøglen, som refunderes ved returnering.

    Elektricitet

    Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Italien benytter strøm som i Danmark (220 volt), men stikkontakternes udformning kan variere. Da ikke alle hoteller har adapter til udlejning, anbefaler vi, at man selv medbringer en.

    Mobiltelefon og Wi-Fi

    Det er sædvanligvis dyrt at bruge en dansk mobiltelefon uden for Danmark bortset fra rejse i EU-lande, hvor der er indført roaming til hjemmetakst, således at du kan ringe, sende sms og bruge datatjenester uden ekstra omkostninger. Rejser du uden for EU er internettelefoni den billigste løsning, og der er adgang til gratis Wi-Fi på de fleste hoteller. Landekode til Danmark ved opkald fra udlandet er +45 før telefonnummeret.

    Mad og drikke

    Det italienske køkken er et af verdens bedste. Det er smagsfuldt, rustikt og veltillavet. Pasta og pizza er velkendte lokalretter, men også andre delikatesser kommer fra Italien. I Umbrien og Piemonte findes trøfler, i det sydlige Italien laves bøffelmozzarella, og risotto er en typisk norditaliensk ret. Italien er kendt for desserten tiramisu og verdensberømt for is. Af italienske oste kan nævnes parmesan, grana padano, mozzarella, pecorino (fåreoste) og gorgonzola. Prøv også småretterne anti-pasti – den italienske version af de spanske tapas. Kaffe, der minder om den danske, hedder ”cafe lungo” eller ”cafe americano”. Italien producerer også noget af Europas bedste vin og er kendt for amarone og barolo fra Norditalien, brunello og chianti fra Toscana, den søde dessertvin Vin Santo fra Toscana, den lette hvidvin frascati fra Lazio og dessertvinen marsala fra Sicilien.

    Man kan drikke vandet i Italien, men man kan komme ud for, at det smager anderledes, fordi det bliver renset med langt flere kemikalier end herhjemme og tilsat klor. Vi anbefaler, at man køber vand på flaske som ”frizzante” med brus eller ”naturale” uden brus.

    Rygning

    Rygning i bussen er ikke tilladt. Ligeledes vil der på de fleste restauranter, hoteller, strande og offentlige områder være rygeforbud. Rejselederen vil naturligvis informere om de aktuelle rygeregler ved ankomst.

    Åbningstider

    Butikker: Mandag-lørdag 09:30-13:00 og 16:00-20:00. Lukket søndage og mandag formiddag. Supermarkeder har døgnåbent, men tit lukket om søndagen.

    Da benzinstationer ikke har kiosk, kan det være svært at købe ind om søndagen.

    Banker: Mandag-fredag kl. 08:30- 13:30 og 15:00-16:00 og lukket i weekenden.

    Posthuse: mandag-lørdag kl. 08:30-13:30 og søndagslukket.

  • Gode råd

    Bagage

    Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. Det er en god idé at pakke f.eks. medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og ekstra tøj i håndbagagen.

    Møde med en anden kultur

    Ved besøg i kirker forventes det, at skuldre og knæ er dækkede, da man ellers risikerer at blive afvist ved indgangen.

    Idéer til indkøb og museer

    Frimærker og tobak købes på posthuset eller i ”Tabacchi” – hvor der udenfor er et skilt med et stort T. Nogle museer giver rabat til studerende og ældre, aldersgrænsen kan variere, medbring billeddokumentation. Der er gratis entré på de fleste statsejede museer den 1. søndag hver måned.

  • Fakta

    • Statsform: Republik.
    • Hovedstad: Rom (3,5 mio. indbyggere).
    • Befolkning: 62,1 mio. indbyggere.
    • Religion: Altovervejende romersk katolsk, ca. 98 %.
    • Sprog: Italiensk.
    • Areal: 301.338 km² (Danmark 43.094 km²).
    • Klima: Italien er meget værdsat for sit milde klima, der skyldes placeringen midt i den tempererede zone, hvor Middelhavet varmer og Alperne beskytter mod de kolde vinde i nord. Minimumtemperaturer varierer fra -20 grader i alpedalene til 10 grader i kystområderne og Syditalien. Maksimumtemperaturer ligger omkring 24-25 grader i hele Italien, dog med udsving på op til 40 graders varme.

Trustpilot