Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os 70 22 66 00
Ring til os 70 22 66 00
Mt. Fuji er Japans største bjerg med sine 3.776 meter - Risskov Rejser

Østens mystik findes i Japan

Kejserriget Japan

 13 dage fra kr. 33.495

Om rejsen

Kom med på en spændende rundrejse i Japan, der kommer vidt omkring – fra det hypermoderne og neonlysende Tokyo til kulturbyen Kyoto, der er rig på den japanske kulturarv fra især Edo-perioden med shoguns, shinto-templer og geishaer. I byerne forbløffes vi af den tæmmede natur i de smukke japanske haver, og i den vilde natur i nationalparken Hakone nyder vi synet af Ashi-søen og det hellige bjerg Mt. Fuji, der troner majestætisk med sne på toppen.

Der er god tid i især Tokyo og Kyoto, hvor der dykkes ned i de mange seværdigheder og de nye og gamle traditioner. Vi er inviteret til en japansk teceremoni, i distriktet Gion kan vi være heldige at møde geishaer, og på Mitsubishi-fabrikken ser vi japansk effektivitet på sit højeste. Vi får indblik i det religiøse liv ved de træudskårne templer, der flankeres af orangerøde torii-porte. Vi ser det japanske køkken fra begge sider af køkkenbordet, når vi både besøger verdens største fiskemarked, deltager i en sushi-kokkeskole og spiser på gode, lokale restauranter. Og vi supplerer transporten i privat bus med Tokyo og Kyotos effektive metrosystem, det berømte lyntog, Shinkansen, og går rundt i bybilledet sammen med japanerne. Konnichiwa, Japan!

Glæd dig fordi

  • du ser Tokyo og Kyotos store seværdigheder og de mest berømte områder
  • der venter mange autentiske oplevelser på denne rundrejse i Japan.
  • der venter en mini-sushikokkeskole og besøg på fiskemarkedet i Tokyo
  • du sejler en tur i nationalparken Hakone med kig til Mt. Fuji
  • du er indbudt som gæst til en japansk teceremoni
  • der er besøg i de gamle autentiske byer Takayama og Shirakawago tæt på de japanske alper
  • du oplever den underskønne bambusskov i Arashiyama
  • du kører med det lynhurtige tog Shinkansen til Hiroshima

Japan i farver
På forårs- og efterårsafgangene venter en dejlig bonus, når de mange træer lyser op i landskaberne. Foråret byder på blomstrende kirsebærtræer, sakura, og når træerne står i blomst, valfarter japanerne til for at beundre blomsterfloret. Denne handling har selvfølgelig et navn, nemlig hanami. Når det så bliver tid til koyo i november, betyder det, at man skal ud og beundre efterårets smukke farver, når de flammer changerende op fra ginkgo-træets knaldgule farver til det stærkt røde løv på ahorn-træerne.

Danmarks bedste rundrejse til Japan fordi

Vi er kendte for at have DK’s mest spændende og indholdsrige program af høj kvalitet – og så kan du flyve fra både Aalborg, Billund og København!

Rejsen er spækket med unikke indslag, bl.a. besøg på Mitsubishi-fabrikken

Vi har nøje udvalgt alle hoteller med god beliggenhed og naturligvis inkluderet alle udflugter og entréer på turen.

Danmarks bedste rundrejse til Japan fordi

Deltag i vores gratis inspirationsmøder

Video: Hør en af vores rejseledere, Thomas Stockmarr, fortælle om de oplevelser, som venter på turen

Mød din rejseleder

Rejsrejseleder Thomas Stockmarr
Thomas Stockmarr elsker Japan

Japan er en af rejseleder Thomas Stockmarrs favoritter i Østen, som især står hans hjerte nær. På rundrejsen i Japan giver Thomas oplevelser ud over det sædvanlige og sørger for, at du kommer ind under huden på japanerne.


Læs mere om Thomas Stockmarr

Brian Hansen

Rejseleder Brian Hansen har boet i Asien siden starten af 00’erne, hvor han begyndte som rejseleder. På rundrejsen til Japan giver Brian indsigt i det fantastiske folkefærd, den smukke natur og ikke mindst historien og kulturen.


Læs mere om Brian Hansen

Rejseleder Brian Hansen
Rejsrejseleder Thomas Stockmarr
Thomas Stockmarr elsker Japan

Japan er en af rejseleder Thomas Stockmarrs favoritter i Østen, som især står hans hjerte nær. På rundrejsen i Japan giver Thomas oplevelser ud over det sædvanlige og sørger for, at du kommer ind under huden på japanerne.


Læs mere om Thomas Stockmarr

Rejseleder Brian Hansen
Brian Hansen

Rejseleder Brian Hansen har boet i Asien siden starten af 00’erne, hvor han begyndte som rejseleder. På rundrejsen til Japan giver Brian indsigt i det fantastiske folkefærd, den smukke natur og ikke mindst historien og kulturen.


Læs mere om Brian Hansen

Dagsprogram

  • Dag 1 Afrejse fra Danmark
  • Dag 2 Ankomst til Tokyo, oplevelser i Shinjuku-kvarteret og sushi-lektion

    Efter ankomst skal vi ud og havde de første oplevelser i Japans hovedstad, Tokyo – en by, som kan tage pusten fra de fleste. Visse steder i byen vil du føle, at du er trådt ind i fremtiden med flotte skyskrabere, neonlys og masser af liv, for i næste øjeblik at føle dig trukket tilbage i tiden ved byens gamle templer.

    Oplevelserne vil være store fra starten af med besøg i Shinjuku-kvarteret, som er Tokyos moderne bydel og knudepunkt. Her findes nogle af byens flotte og også anderledes højhuse, såsom Tokyo Metropolitan Government Building. Fra toppen af denne bygning får du en af byens flotteste udsigter, hvor man på en god dag kan se helt til Mt. Fuji. På gåturen ser vi også Shinjuku Station – som er Tokyos knudepunkt nummer ét og er verdens mest travle og befolkede banegårde, som ca. 3,5 millioner mennesker dagligt passerer!

    En ting, som man uvægerligt forbinder med Japan, er sushi, og til frokost skal vi prøve at deltage i en mindre sushilektion på en kokkeskole. Her skal vi lære, hvordan de små sunde godbidder kreeres. Derefter vil der være transport til hotellet, hvor der er lidt tid på egen hånd, indtil vi mødes igen for at spise aftensmad.

    Inkluderede måltider: Frokost og aftensmad.

    Her bor du dag 2-5

    Tobu Hotel Levant Tokyo

    Det moderne Tobu Hotel Levant ligger i området Sumida blot 2 km fra det ikoniske Tokyo Sky Tree Tower og ca. 3 minutters gang til JR Kinshicho Sta...

  • Dag 3 Udflugt til Nikko med søen Chuzenji og tempelkomplekset Toshugu

    Ca. 150 km nord for Tokyo ligger byen Nikko. Lidt uden for byen ligger søen Chuzenji, Japans højest beliggende sø, omringet af bjerge, og vi kører via 24 hårnålesving op og ser det smukke vandfald Kegon, der falder næsten 100 m. En rigtig smuk tur. Om foråret ser vi træerne spire og om efteråret ser vi alle de smukke efterårsfarver, når bladene på træerne skifter farve.

    Efter frokost besøger vi et af Japans flotteste tempelkomplekser – Toshugu-helligdommen. De smukke UNESCO-fredede og netop nyrenoverede bygningsværker er dekoreret med detaljerede træudskæringer i de mest fantastiske farver og stammer fra 1600-tallet. Komplekset huser også mausoleet for en af Japans største og mest berygtede shoguns, Tokugawa Ieyasu. Under hans herredømme blev Japan i 1603 forenet, og Tokugawa-klanen styrede Japan med hård hånd i de næste 250 år.

    Herefter går turen tilbage til Tokyo, hvor vi spiser aftensmad på en restaurant beliggende tæt på hotellet.

    Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

     

  • Dag 4 Fiskemarkedet i Tokyo, Meiji-templet og Harajuku-området

    Dagens første oplevelse er verdens største og mest aktive fiskemarked, Tsukiji. Om morgenen bliver de friskfangede fisk slæbt ind i fiskeboderne, hvor de bliver parteret og solgt på auktioner. Blandt de næsten 1.000 boder sælges mere end 400 forskellige typer fisk – fra bitte små sardiner til 300 kg. tunge tunfisk. Efter denne spændende oplevelse kan man bedre forstå japanernes forhold til frisk fisk og sushi, og at de spiser 15 % af alle de fisk, der fanges i verden.

    Undervejs på dagens byrundtur benytter vi os af Japans fantastiske metrosystem og får oplevelsen af at komme ned i de menneskefyldte undergrundsbaner. Vi oplever også, at trods de mange mennesker, så fungerer alting upåklageligt. Det er nogle flotte dekorerede og velholdte metrosystemer, vi skal se. Øen Odaiba står næst på listen. Den er i de senere år blevet bygget op som en hel underholdningsø. Her findes bl.a. Toyotas udstillingshal, et tivoliområde, shoppingcentre og en flot udsigt over Tokyos skyline. Efter frokost går vi en hyggelig tur gennem en stor park for at besøge Tokyos vigtigste shintotempel – Meiji-templet. Her kan vi være heldige at opleve et af de unge smukke shinto-brudepar, da dette er et meget smukt og helligt sted at blive viet.

    Vi afslutter dagen med et besøg i Harajuku-området, som er området, hvor de unge i Tokyo hænger ud. Nogle af dem er klædt ud i deres helt egen specielle tøjstil, som er en spøjs blanding af punkere og tegneseriefigurer. Vi ser verdens mest berømte lyskryds, Shibuya Cross, der optræder i mange film med de ikoniske krydsende fodgængerfelter. Her går ca. 5 millioner mennesker hver dag frem og tilbage over gaden, der ligger i et stort og farverigt shoppingområde. Lige uden for Shibuya Station finder man en statue af hunden Hachiko, som mange måske kender fra filmen Hachiko – En ven for livet. For japanerne er denne hund blevet en national helt og symbolet på loyalitet.

    Efter aftensmaden vil der være mulighed for at tage med rejselederen tilbage til Shibuya-området for at kigge på de særegne ”love hotels” og for at se alle neonlysene om aftenen.

    Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

  • Dag 5 Byrundtur i Tokyo med Asakusa Kannon-templet og Edo Tokyo Museum

    Dagens program byder på nogle af Tokyos største og mest spændende attraktioner. Vi besøger bl.a. Tokyos mest kendte tempel Asakusa Kannon. Her er et leben uden lige samt en meget hyggelig handelsgade. Vi besøger det interessante Edo Tokyo Museum, hvor du kan få et godt indblik i den meget specielle japanske historie. Det er også her i området, at vi spiser frokost.

    Efter frokost besøger vi den japanske have ved Imperial Palace, hvor Japans kejserfamilie er bosiddende, og vi afslutter dagen med at besøge forlystelses- og forretningsområdet Ginza. Ginza er verdens dyreste adresse og stedet, hvor alle kendte modemærker ’skal’ være. Det er derfor kendt som shoppingområdet over dem alle, og her kan man få den fuldendte luksusoplevelse med en service, der ikke kan fås nogle steder i Danmark. I de fleste forretninger følges man nemlig til døren med sine poser og får et lille buk. Hvis ikke af en ansat, så måske af en robot.

    Om aftenen spiser vi middag på en restaurant i gåafstand fra hotellet.

    Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

  • Dag 6 Besøg i Hakone Nationalpark, sejltur på Ashi-søen og tur med kabelbane

    Efter morgenmad er der afgang til den smukke og meget populære nationalpark Hakone sydvest for Tokyo. På vej til nationalparken vil vi forhåbentlig få vores første glimt af det hellige og majestætiske bjerg Mt. Fuji. Mt. Fuji er Japans højeste bjerg med sine 3.776 m, og hun er en sky dame, da hun kun viser sig omtrent hver tredje dag på grund af skydække omkring hende.

    Vi starter besøget i nationalparken med en fin lille sejltur på Ashi-søen, som en af mange smukke søer, der ligger i området. Her kan du slappe lidt af og nyde den flotte natur, og forhåbentlig vil du kunne få flere kig på Japans højeste bjerg – Mt. Fuji. Langs søbredden og også ude i vandet står den hellige torii-port, som er nemt genkendelig med sin karakteristiske røde farve. Herefter fører Komagatake-kabelbanen os op til over 2.600 m højde, hvor der venter en eminent udsigt over den smukke Ashi-sø – og hvis vi er heldige – af magiske Mt. Fuji. Efter en masse gode naturoplevelser sætter vi kursen mod vores hotel, hvor der efter aftensmaden vil være mulighed for at nyde et dejligt og anderledes dyp i en onsen – Japans berømte termiske kilder. Her foregår alt efter de gamle japanske traditioner.

    Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

    Her bor du dag 6

    Hamanako Royal Hotel

    Med dets placering ved søbredden har Hamanako Royal Hotel en fantastisk udsigt over Hamanako-søen, som kan nydes fra værelserne. Det smukt udsmy...

  • Dag 7 Rundvisning hos bilfabrikanten Mitsubishi, besøg på Nagayo Slot og videre til Takayama

    Efter morgenmaden skal vi opleve en af de ting, Japan er mest kendt for – biler! Vi besøger bilfabrikanten Mitsubishi, hvor vi skal på en rundvisning og får muligheden for at komme indenfor og se et nærmest overdådigt produktionsapparat, nemlig selve samlingshallen. Store dele af fabrikken er automatiseret og styret af robotter, hvilket en ret speciel oplevelse at bevidne. Efter dette stop kan man bedre forstå, hvordan det på Mitsubishi-fabrikken kan lade sig gøre at producere en bil på blot 20 timer. Vi gør opmærksom på, at besøget er med forbehold for åbningstider eller andre faktorer, der gør, at fabrikken ikke kan tage imod gæster.

    Vi spiser frokost og smager nogle af egnsretterne, inden vi kører videre til det imponerende Nagoya Slot, der oprindeligt blev bygget i 1610. Herfra styrede shogunens familiemedlemmer regionen med hård hånd. Det imponerende slot blev desværre jævnet med jorden under 2. verdenskrig, men møjsommeligt restaureringsarbejde har gjort, at man atter kan nyde slottet med de massive mure, vagttårne og den enorme voldgrav. Dernæst går turen nordpå mod hotellet, som ligger i byen Takayama, som også kaldes “Lille Kyoto”. Det er en køretur på ca. 3 timer, hvor vi kører igennem noget af det smukkeste natur i de japanske alper.

    Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

    Her bor du dag 7

    Route Inn Grantia Hida Takayama

    Hotellet ligger ca 10 min fra Takayama centrum og tilbyder moderne værelser med satellit-tv, aircondition, gratis Wi-Fi, køleskab og te- og kaffe...

  • Dag 8 Morgenmarkedet i Takayama, landsbyen Shirakawago og videre til Kyoto

    Vi besøger morgenmarkedet i Takayama, som er et af Japans mest kendte. Efterfølgende vil der blive tid på egen hånd til, at du kan gå på opdagelse i de hyggelige små gader i den gamle by. Her finder man små hyggelige specialbutikker som bl.a. sælger Sake og fint japansk håndværk. Man har bevidst fjernet elledninger og andre moderne ting, for at byen skal se så autentisk og oprindelig ud som muligt.

    Derefter skal vi på en flot køretur for at komme til Shirakawago, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Byen består af særdeles smukke huse i imponerende omgivelser. I 1960’erne byggede japanerne den store Midoro-dæmning, hvilket oversvømmede området, og hele landsbyer ligger under vand. Nogle af husene blev flyttet til Shirakawago, og dermed opstod denne idylliske landsby med de karakteristiske og specielle trekantede huse. Efter frokost fortsætter vi til den berømte by Kyoto, hvor vi skal overnatte de næste fire nætter.

    Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

    Her bor du dag 8-11

    Vessel Hotel Campana Kyoto Gojo

    I hjertet af Kyoto ligger dette hotel i gåafstand til subway og Shijo-området, hvor der er flere restauranter og butikker. Hotellet har sauna til...

  • Dag 9 Oplevelser i Kyoto, bl.a. Kiyomizudera-templet og bambuslundene ved Arashiyama

    Kyoto er en af verdens mest enestående byer. Byen var Japans hovedstad i perioden 794-1867, husede mere end 2.000 templer og var Japans kulturelle centrum. Da amerikanerne skulle beslutte, hvor de skulle smide atombomberne i slutningen af 2. verdenskrig, var Kyoto en af byerne, de overvejede at bombe. Byen blev dog skånet, hvilket gjorde, at den rige historiske kulturarv kunne forblive intakt.

    Denne dag skal vi se nærmere på, hvad det er, der gør Kyoto så speciel, og se nogle af Japans største attraktioner. Vi begynder med det store buddhistiske tempel, Kiyomizudera-templet, som er en del af UNESCOs verdensarv. Her venter der os en flot udsigt fra den enorme træpavillon. Selve gåturen op til templet går via farverige gader med små souvenirbutikker og meget gamle huse. Her ser vi også unge japanere og turister iført de gamle traditionelle japanske klædedragter.

    Dernæst skal vi se Kinkakuji Templet, der også bliver kaldt Den Gyldne Pavillon. Den Gyldne Pavillon er bygget ud fra en tidligere shoguns forestilling om, hvordan der må se ud i himlen. Hver en sten, træ og busk er lagt, stillet eller plantet helt præcist – intet er overladt til tilfældigheder, og smukkere sted er svært at finde. Den første oplevelse efter frokost er Ryoanji-templet, som huser den flotteste stenhave i Kyoto – og nogle mener endda i hele Japan. Haven er blandt andet anlagt, så den udgøres af 15 større sten, som symboliserer øer, og i ægte zen-stil kan man aldrig se de 15 sten på én gang, men kun se 14 af stenene, uanset hvor man står.

    Vi tager til området Arashiyama i det vestlige Kyoto og får en fortryllende oplevelse i bambuslundene med de giant-store bambus, der er så store, at de næsten lukker sig om områdets mange templer. Ved indgangen til den smukke bambusskov, hvor farverne er helt surrealistiske, ligger zen-templet Tenryuji, og her har haven gennem århundreder bevaret sin oprindelige form. Den er et enestående eksempel på, hvor smukt og harmonisk et haveanlæg kan spillle sammen med skovklædte bjerge.

    Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

  • Dag 10 Nijo-slottet, teceremoni og tid på egen hånd

    Denne dag tilbringer vi også i Kyoto, da rækken af unikke oplevelser i byen er usædvanlig lang. Vi kører med lokal transport til shinto-helligdommen Heian Jingu, som har en utroligt skøn og indbydende japansk have med søer, broer og flot klippede træer. En af broerne kan bl.a. kendes fra filmen “Mit liv som Geisha”.

    Vi besøger også det imponerende Nijo-slot fra 1603, som var shogunens tilholdssted, når han var på besøg i Kyoto, og som især er kendt for sine trægulve. De var konstrueret til at knirke, når folk trådte på dem, så shogunen blev advaret om eventuelle fjender, der prøvede at snige sig ind på ham. Eftermiddages teceremoni er en helt unik japansk tradition, der tager udgangspunkt i et koreograferet ritual med nøje indstuderede bevægelser, og vi får et indblik i betydningen af de enkelte bevægelser i forbindelse med tebrygningen og serveringen. Resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd.

    Dem der har lyst kan om aftenen følge med rejselederen til det verdensberømte Gion-distrikt. Her findes mange gamle tehuse, og man kan være heldig at opleve de fine geishaer med deres flotte kimonoer, kunstfærdigt opsatte hår og hvide ansigter på deres vej til og fra tehusene.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

     

  • Dag 11 Todaji-templet i Nara og tusindvis af torii-porte i Fushimi

    Efter morgenmad kører vi med tog mod Nara, Japans første hovedstad, fra 700-tallet. Nara var buddhismens fødested i Japan, og her skal vi bl.a. se det imponerende Todaiji-tempel, som er verdens største træbygning, med den store Buddha-statue. Todaiji er beliggende i Nara-parken, som har mere end 1.000 sika-hjorte. De anses for at være hellige af japanerne og løber frit rundt imellem templets besøgende.

    Vi spiser frokost, inden vi tilbage mod Nara laver et specielt stop ved Fushimi Inarai-templet, som er kendt for sine tusindvis af torii-porte. Hele vejen op ad bakken til templets indgang går man gennem disse flotte røde porte, som står så tæt, at man næsten føler, at man går under overdækning. Et imponerende syn. Inden vi kører tilbage til hotellet, laver vi et kort stop ved Kyoto-togstationen, som er et enormt stort og arkitektonisk flot bygningsværk. På toppen af bygningen er det også muligt at få en fin udsigt over selve Kyoto by.

    Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

  • Dag 12 Med Shinkansen til Hiroshima, den hellige ø Miyajima og Osaka

    Vi starter dagen tidligt og med fart på, da vi skal ud og køre med de berømte højhastighedstog, Shinkansen. Med 300 km/t bliver vi ført forbi landskaber med rismarker på begge sider til dagens første besøg – Hiroshima. Den japanske havneby blev 6. august 1945 ramt af Little Boy – den atombombe, som USA kastede over byen. Byens gode og informative krigsmuseum og mindepark beretter bl.a. om denne voldsomme hændelse, der tog over 78.000 liv og sårede endnu flere.

    Efter frokost – en helt særlig oplevelse – sejler vi ud til den hellige ø, Miyajima, der ligger ud for Hiroshima. Øen har den mest berømte røde torii-port i Japan, som er placeret så langt ude på stranden, at det pga. tidevandet ligner, at den står ude i havet. Miyajima er en meget hellig ø indenfor shintoismen. I gamle dage måtte man ikke betræde jorden, så det flotte hovedtempel blev bygget på stolper ude i vandet, så besøgende kunne se templet uden at betræde jorden.

    Efter dagens oplevelser kører vi igen med et af disse ”bullet-trains” til Osaka, hvor vi har vores sidste overnatning. Til aftensmaden stifter vi bekendtskab med en klassisk japansk måde at spise sin mad, når man er på farten, nemlig den berømte obento-boks, der er en madpakke-form, der stammer helt tilbage fra samurai-tiden.

    Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

    Her bor du dag 12

    Hotel Nikko Kansai Airport

    Med direkte adgang til Kansai International Airport ligger dette hotel, som har fem restauranter, massagebehandlinger og gratis Wi-Fi. Værelserne ...

  • Dag 13 Hjemrejse og ankomst til Danmark

    I dag er det tid til at sige farvel til Japan. Hotellet ligger lige ved siden af lufthavnen, så efter morgenmaden går vi den korte tur fra hotellet til Osaka lufthavn, hvor flyet hjem til Danmark venter.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

Ekstra – vi oplever Japan som japanerne

Vi gør opmærksom på, at vi på denne rejse supplerer den vanlige kørsel i privat bus med lokal transport, metro-tog og bevæger os rundt i gaderne for at få Japan under huden. Du skal derfor være klar på at gå en del – også på trapper til eksempelvis metrosystemerne.

Hent det samlede rejseprogram her

Priser & afgange

Prisen inkluderer

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • 11 x morgenmad, 11 x frokost og 10 x aftensmad
  • Overnatning i dobbeltværelse på 3- og 4-stjernede hoteller
  • Alle entréer og transport jf. program (værdi kr. 600)
  • Byrundtur i Tokyo, bl.a. med sushi-kokkeskole og templet Asakusa Kannon
  • Oplevelser i Tokyos forskellige områder, bl.a. Shinjuku, Ginza og Harajuku
  • Med kabelbane op i 2.600 m højde i Hakone Nationalpark
  • Sejltur på Ashi-søen med udsigt til Mt. Fuji
  • Besøg på det imponerende Nagoya Slot
  • Rundvisning på Mitsubishi-fabrikken
  • Besøg på morgenmarkedet i ”Lille Kyoto”, Takayama
  • Besøg i den UNESCO-fredede landsby Shirakawago med de trekantede huse
  • Mulighed for at prøve et ægte japansk spa, ”onsen”
  • Flere byrundture i Kyoto, bl.a. Den Gyldne Pavillon, Nijojo Slottet og japanske haver
  • Oplev en japansk teceremoni udført af en rigtig Maiko Lady
  • Besøg ved Chuzenji-søen og Kegon-vandfaldet
  • Oplev bambusskoven og templet Tenryuji
  • Todaji-templet i Nara og torii-porte ved Fushimi Inarai-templet
  • Kørsel med et af de berømte lyntog, Shinkansen
  • Byrundtur i Hiroshima og besøg på Miyajima-øen
  • Engelsktalende lokalguide
  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg på afgangene i oktober-november kr. 4.795
Dato Varighed Rejseleder Afrejselufthavn Pris pr. person Bestilling
  • 06 oktober 2018 13 dage Thomas Stockmarr Billund
    København
    Aalborg
    Kr. 34.995 Udsolgt Se detaljer Skjul detaljer
    • Afrejse fra Billund

      Kontakt os på 70 22 66 00
      Flytider
      Billund - Amsterdam 06/10-2018   kl. 12:15 06/10-2018   kl. 13:30
      Amsterdam - Tokyo Narita 06/10-2018   kl. 14:40 07/10-2018   kl. 08:40
      Osaka Kansai Intl - Amsterdam 18/10-2018   kl. 10:25 18/10-2018   kl. 15:00
      Amsterdam - Billund 18/10-2018   kl. 16:40 18/10-2018   kl. 17:45
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Kontakt os på 70 22 66 00
      Flytider
      København - Amsterdam 06/10-2018   kl. 11:50 06/10-2018   kl. 13:15
      Amsterdam - Tokyo Narita 06/10-2018   kl. 14:40 07/10-2018   kl. 08:40
      Osaka Kansai Intl - Amsterdam 18/10-2018   kl. 10:25 18/10-2018   kl. 15:10
      Amsterdam - København 18/10-2018   kl. 17:00 18/10-2018   kl. 18:20
      Se flytider
    • Afrejse fra Aalborg

      Kontakt os på 70 22 66 00
      Flytider
      Aalborg - Amsterdam 06/10-2018   kl. 10:10 06/10-2018   kl. 11:35
      Amsterdam - Tokyo Narita 06/10-2018   kl. 14:40 07/10-2018   kl. 08:40
      Osaka Kansai Intl - Amsterdam 18/10-2018   kl. 10:25 18/10-2018   kl. 15:00
      Amsterdam - Aalborg 18/10-2018   kl. 16:30 18/10-2018   kl. 17:50
      Se flytider
  • 20 oktober 2018 13 dage Thomas Stockmarr Billund
    København
    Aalborg
    Kr. 34.995 Kontakt os Se detaljer Skjul detaljer
    • Afrejse fra Billund

      Kontakt os på 70 22 66 00
      Flytider
      Billund - Amsterdam 20/10-2018   kl. 12:15 20/10-2018   kl. 13:30
      Amsterdam - Tokyo Narita 20/10-2018   kl. 14:40 21/10-2018   kl. 08:40
      Osaka Kansai Intl - Amsterdam 01/11-2018   kl. 11:00 01/11-2018   kl. 14:50
      Amsterdam - Billund 01/11-2018   kl. 16:45 01/11-2018   kl. 17:50
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Kontakt os på 70 22 66 00
      Flytider
      København - Amsterdam 20/10-2018   kl. 11:50 20/10-2018   kl. 13:15
      Amsterdam - Tokyo Narita 20/10-2018   kl. 14:40 21/10-2018   kl. 08:40
      Osaka Kansai Intl - Amsterdam 01/11-2018   kl. 11:00 01/11-2018   kl. 15:00
      Amsterdam - København 01/11-2018   kl. 16:45 01/11-2018   kl. 18:10
      Se flytider
    • Afrejse fra Aalborg

      Kontakt os på 70 22 66 00
      Flytider
      Aalborg - Amsterdam 20/10-2018   kl. 10:10 20/10-2018   kl. 11:35
      Amsterdam - Tokyo Narita 20/10-2018   kl. 14:40 21/10-2018   kl. 08:40
      Osaka Kansai Intl - Amsterdam 01/11-2018   kl. 11:00 01/11-2018   kl. 15:00
      Amsterdam - Aalborg 01/11-2018   kl. 16:25 01/11-2018   kl. 17:45
      Se flytider
  • 01 november 2018 13 dage Brian Hansen Billund
    København
    Aalborg
    Kr. 33.495 Bestil Se detaljer Skjul detaljer
    • Afrejse fra Billund

      Bestil Få pladser
      Flytider
      Billund - Amsterdam 01/11-2018   kl. 12:05 01/11-2018   kl. 13:15
      Amsterdam - Tokyo Narita 01/11-2018   kl. 14:35 02/11-2018   kl. 09:45
      Osaka Kansai Intl - Amsterdam 13/11-2018   kl. 11:00 13/11-2018   kl. 15:00
      Amsterdam - Billund 13/11-2018   kl. 16:45 13/11-2018   kl. 17:50
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Bestil Få pladser
      Flytider
      København - Amsterdam 01/11-2018   kl. 12:05 01/11-2018   kl. 13:35
      Amsterdam - Tokyo Narita 01/11-2018   kl. 14:35 02/11-2018   kl. 09:45
      Osaka Kansai Intl - Amsterdam 13/11-2018   kl. 11:00 13/11-2018   kl. 15:00
      Amsterdam - København 13/11-2018   kl. 16:45 13/11-2018   kl. 18:10
      Se flytider
    • Afrejse fra Aalborg

      Kontakt os på 70 22 66 00
      Flytider
      Aalborg - Amsterdam 01/11-2018   kl. 12:10 01/11-2018   kl. 13:35
      Amsterdam - Tokyo Narita 01/11-2018   kl. 14:35 02/11-2018   kl. 09:45
      Osaka Kansai Intl - Amsterdam 13/11-2018   kl. 11:00 13/11-2018   kl. 15:00
      Amsterdam - Aalborg 13/11-2018   kl. 16:25 13/11-2018   kl. 17:45
      Se flytider
  • 26 marts 2019 13 dage Thomas Stockmarr Billund
    København
    Aalborg
    Kr. 35.595 Bestil
    Få pladser
    Se detaljer Skjul detaljer
    • Afrejse fra Billund

      Kontakt os på 70 22 66 00
      Flytider
      Billund - Amsterdam 26/03-2019   kl. 12:05 26/03-2019   kl. 13:15
      Amsterdam - Tokyo Narita 26/03-2019   kl. 14:35 27/03-2019   kl. 09:45
      Osaka Kansai Intl - Amsterdam 07/04-2019   kl. 10:25 07/04-2019   kl. 15:00
      Amsterdam - Billund 07/04-2019   kl. 16:40 07/04-2019   kl. 17:45
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Kontakt os på 70 22 66 00
      Flytider
      København - Amsterdam 26/03-2019   kl. 12:05 26/03-2019   kl. 13:35
      Amsterdam - Tokyo Narita 26/03-2019   kl. 14:35 27/03-2019   kl. 09:45
      Osaka Kansai Intl - Amsterdam 07/04-2019   kl. 10:25 07/04-2019   kl. 15:00
      Amsterdam - København 07/04-2019   kl. 17:00 07/04-2019   kl. 18:20
      Se flytider
    • Afrejse fra Aalborg

      Bestil Få pladser
      Flytider
      Aalborg - Amsterdam 26/03-2019   kl. 12:10 26/03-2019   kl. 13:15
      Amsterdam - Tokyo Narita 26/03-2019   kl. 14:35 27/03-2019   kl. 09:45
      Osaka Kansai Intl - Amsterdam 07/04-2019   kl. 10:25 07/04-2019   kl. 15:00
      Amsterdam - Aalborg 07/04-2019   kl. 16:04 07/04-2019   kl. 17:45
      Se flytider
    • Bemærk

      Bemærk, at der på afgangene i 2019 forekommer mindre ændringer.

      Programmets indhold vil overordnet set være det samme, der er blot flyttet rundt på enkelte oplevelser. Se programmet for 2019 her.

  • 09 april 2019 13 dage Thomas Stockmarr Billund
    København
    Aalborg
    Kr. 35.595 Bestil Se detaljer Skjul detaljer
    • Afrejse fra Billund

      Bestil Få pladser
      Flytider
      Billund - Amsterdam 09/04-2019   kl. 12:05 09/04-2019   kl. 13:15
      Amsterdam - Tokyo Narita 09/04-2019   kl. 14:30 10/04-2019   kl. 09:45
      Osaka Kansai Intl - Amsterdam 21/04-2019   kl. 10:25 21/04-2019   kl. 15:00
      Amsterdam - Billund 21/04-2019   kl. 16:40 21/04-2019   kl. 17:45
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Bestil Få pladser
      Flytider
      København - Amsterdam 09/04-2019   kl. 12:05 09/04-2019   kl. 13:35
      Amsterdam - Tokyo Narita 09/04-2019   kl. 14:30 10/04-2019   kl. 09:45
      Osaka Kansai Intl - Amsterdam 21/04-2019   kl. 10:25 21/04-2019   kl. 15:00
      Amsterdam - København 21/04-2019   kl. 17:00 21/04-2019   kl. 18:20
      Se flytider
    • Afrejse fra Aalborg

      Flytider
      Aalborg - Amsterdam 09/04-2019   kl. 10:10 09/04-2019   kl. 11:35
      Amsterdam - Tokyo Narita 09/04-2019   kl. 14:40 10/04-2019   kl. 08:40
      Osaka Kansai Intl - Amsterdam 21/04-2019   kl. 10:25 21/04-2019   kl. 15:00
      Amsterdam - Aalborg 21/04-2019   kl. 16:30 21/04-2019   kl. 17:50
      Se flytider
    • Bemærk

      Bemærk, at der på afgangene i 2019 forekommer mindre ændringer.

      Programmets indhold vil overordnet set være det samme, der er blot flyttet rundt på enkelte oplevelser. Se programmet for 2019 her.

  • 16 april 2019 13 dage Brian Hansen Billund
    København
    Aalborg
    Kr. 34.995 Bestil Se detaljer Skjul detaljer
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Amsterdam 16/04-2019   kl. 11:45 16/04-2019   kl. 13:00
      Amsterdam - Tokyo Narita 16/04-2019   kl. 14:40 17/04-2019   kl. 08:40
      Osaka Kansai Intl - Amsterdam 28/04-2019   kl. 10:25 28/04-2019   kl. 15:00
      Amsterdam - Billund 28/04-2019   kl. 16:40 28/04-2019   kl. 17:45
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Bestil Få pladser
      Flytider
      København - Amsterdam 16/04-2019   kl. 11:50 16/04-2019   kl. 13:15
      Amsterdam - Tokyo Narita 16/04-2019   kl. 14:40 17/04-2019   kl. 08:40
      Osaka Kansai Intl - Amsterdam 28/04-2019   kl. 10:25 28/04-2019   kl. 15:00
      Amsterdam - København 28/04-2019   kl. 17:00 28/04-2019   kl. 18:20
      Se flytider
    • Afrejse fra Aalborg

      Flytider
      Aalborg - Amsterdam 16/04-2019   kl. 10:10 16/04-2019   kl. 11:35
      Amsterdam - Tokyo Narita 16/04-2019   kl. 14:40 17/04-2019   kl. 08:40
      Osaka Kansai Intl - Amsterdam 28/04-2019   kl. 10:25 28/04-2019   kl. 15:00
      Amsterdam - Aalborg 28/04-2019   kl. 16:30 28/04-2019   kl. 17:50
      Se flytider
    • Bemærk

      Bemærk, at der på afgangene i 2019 forekommer mindre ændringer.

      Programmets indhold vil overordnet set være det samme, der er blot flyttet rundt på enkelte oplevelser. Se programmet for 2019 her.

Rundrejser med dansk rejseleder er vores speciale

Rundrejser med dansk rejseleder er vores speciale, og vi har med succes arrangeret rundrejser i 25 år, så vi ved, hvad de bedste rundrejser skal indeholde.
Det er din rejse – og vores passion at arrangere den, og derfor skal du vælge en Risskov-rundrejse:

  • Vi krydrer de største seværdigheder med overraskende, lokale oplevelser
  • Vi er kendt for indholdsrige rundrejser med meget inkluderet
  • Vores gode jyske købmandsskab sikrer dig høj kvalitet til en attraktiv pris
  • Vores erfarne og passionerede rejseledere brænder for at dele ud af deres store viden
  • Vi er fleksible og forlænger gerne rejsen på egen hånd
  • Vi leverer en tryg, veltilrettelagt og uforglemmelig rejseoplevelse
  • Vi har et stort udvalg af rundrejser til hele verden

Læs mere om rundrejser med dansk rejseleder her

Alt det praktiske

  • Inden du rejser til Japan

    Pas & visum

    Danske statsborgere skal ikke have visum til Japan, når opholdet er på under 90 dage. Dit pas skal være gyldigt under opholdets varighed. Tjek at navnet i dit pas stemmer overens med navnet på din flybillet, og tjek de øvrige rejsedokumenter inden afrejse. Kopi af pas indsendes til Risskov Rejser.

    Toldregler

    For aktuelle regler om, hvad der må medbringes til/fra Japan, se Skats hjemmeside (www.skat.dk og søg på ”toldregler på rejsen”). Bemærk, at ved flyskift kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler), endda selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne, blive konfiskeret. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Rejseforsikring

    Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Rejser ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år. Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefonen.

    Medicin & vaccinationer

    Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge, men normalt anbefales vaccination mod stivkrampe og smitsom leverbetændelse (hepatitis A+B). For yderligere information, kontakt venligst egen læge eller Statens Seruminstitut (tlf. 32 68 32 68) i god tid inden afrejse. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt.
    Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Valuta & kreditkort

    Valutaen i Japan hedder japanske yen (YEN) og er den eneste valuta, der anvendes. Danske kroner veksles til en meget dårlig kurs, derfor anbefaler vi at købe lidt yen hjemmefra. Man kan også hæve kontanter på sit kreditkort i de store banker og i diverse hæveautomater rundt om i byen. Det kan anbefales at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort.

  • Lokale forhold

    Tidsforskel

    Tidsforskellen er +8 timer, når vi har vintertid i Danmark, og +7 timer når vi har sommertid.

    Transport i Japan

    Den offentlige transport er yderst velfungerende i Japan, og det er intet problem at benytte både bus, tog og taxa. Busserne i Japan er af sammen standard som i Danmark og kører ofte mellem de større byer og som bybusser. Japans metrosystem er et af de mest effektive i verden, og det er nemt at køre med. Man kan fx købe et 7-, 14- eller 21-dages kort, og på den måde kan man køre frit på de fleste strækninger i Japan. Taxachaufførerne i Japan er meget hjælpsomme og venlige – desværre er det ikke alle, der taler godt engelsk. Det er derfor en god idé at have et kort med sin destination, da japanske vejnumre er forvirrende – selv for taxachauffører! Taxaerne i Japan er ikke nær så dyre som i Danmark, og hvis man er flere sammen, kan det også betale sig at leje en taxa for en hel dag.

    Lidt om hotellerne

    Vi har valgt gode hoteller med god beliggenhed. Hotelstandarden i Japan er svarende til europæisk standard, dog skal man forvente mindre værelser. Til gengæld er det japanske folk meget gæstfrie og serviceminded. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard.

    Sikkerhed

    Japan er et sikkert og fredeligt land at begå sig i. Der er meget lidt kriminalitet, og både mænd og kvinder kan gå uforstyrret på gaden. Dog er det altid en god ide at opbevare penge, pas og kreditkort indtil kroppen og være ekstra opmærksom, når du handler. Husk også at opbevare værdigenstande, der ikke medbringes på udflugter, i en evt. værdiboks på hotellet.

    Drikkepenge

    I Japan skal man ikke efterlade drikkepenge, da dette kan anses for krænkende.

    Elektricitet

    Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon, når du er i Japan. I Tokyo og det østlige Japan benytter man følgende strømkilde: 100 volt AC, 50 Hz. I det vestlige Japan (Osaka) benytter man følgende strømkilde: 100 volt AC, 60 Hz.

    Mobiltelefon & Internet

    Det er dyrt at ringe til Danmark fra hotellerne i Japan, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon i landet. Vi anbefaler, at du tjekker med din mobiludbyder inden afrejse. Hvis du skal ringe til Danmark fra Japan, skal du taste 01045 inden telefonnummeret. Fra Danmark til Japan er landekoden 0081.

    Danske smartphones virker som regel i Japan, men almindelige mobiltelefoner medbragt fra Danmark virker oftest ikke i Japan. Her kan man benytte lokale netcaféer eller WiFi’en på hotellet. Flere hoteller tilbyder gratis WiFi i lobbyen, dog er det ofte mod betaling, hvis man ønsker WiFi på værelset.

    Mad & drikkevarer

    Det japanske køkken er knyttet til den zenbuddhistiske tankegang, hvor maden skal tilfredsstille både krop og sjæl. Det japanske køkken åbner en verden af varieret og eksotisk mad. Fisk, skaldyr, tang og ris præger retterne. Kød er mindre udbredt på grund af prisen. Vi anbefaler, at man prøver så meget af den traditionelle mad som muligt, og gå endelig ikke glip af en traditionel teceremoni.

  • Gode råd

    Generelt

    Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks. medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen.

    Bemærk, at der om aftenen kan være en del køligere end om dagen, det kan derfor være en god idé at medbringe en jakke.

    Hygiejneniveauet i Japan er rigtig højt, og på flere måder på niveau med flere vestlige lande. Drikkevandet kan drikkes i de fleste egne af Japan. Dog kan vandet godt smage mere af klor, end vi er vant til herhjemme fra – så for en sikkerhedsskyld anbefaler vi vand fra flaske, som kan købes alle steder, selv efter butikkerne er lukket, da der rigtig mange steder i Japan står drikkevareautomater på gaderne. Toiletforholdene vil de fleste steder også være gode, dog kan man på mindre steder eller i landområderne komme ud for, at der mangler toiletpapir. Derfor er det altid smart at have en pakke lommetørklæder og hånddesinfektionsgele med i tasken.

    Møde med en anden kultur

    Japanerne er meget gæstfrie, nysgerrige og glade – turister bliver mødt med smil og venlighed, når de bevæger sig rundt i byerne. Dog er det vigtigt at huske på, at Japan er et land, hvor ære og respekt er vigtigt, så derfor er det meget dårlig tone at blive ophidset og skælde ud, hvis der opstår problemer – på den måde taber man ansigt. Høflighed er en dyd i Japan, så husk både at sige goddag, tak og farvel ved indkøb og restaurationsbesøg.

  • Fakta

    • Statsform: Konstitutionelt monarki
    • Hovedstad: Tokyo med ca. 12 mio. indbyggere.
    • Befolkning: 127 mio. indbyggere.
    • Religion: 52 % bekender sig til shintoismen, 39 % til buddhismen og 1,2 % til kristendom.
    • Sprog: Japansk – det er et fåtal, der er rigtig gode til engelsk.
    • Areal: 377.835 km² – Japan er ca. 9 gange større end Danmark.
    • Kystlinje: 29.751 km.
    • Højeste punkt: Mount Fujiyama 3.776 m.
    • Klima: Klimaet i Japan er ofte mildt og behageligt med svale vintre og varme og fugtige somre. Vintermånederne, især omkring årsskiftet, plejer at byde på klart vejr i flere uger i træk, og det bliver sjældent frostgrader i Tokyo. Juni til september er henholdsvis regntid og tyfonsæson. Efteråret, der varer fra oktober til december, og foråret, der starter i marts og varer til hen i maj, er så absolut de bedste tider at besøge Japan.