Ring til os 70 22 66 00

Java (Indonesien)

Tryghedsgaranti hos Risskov Rejser!
Hos os har du altid – uanset hvornår du bestiller din rejse – automatisk garanti for, at din rejse bliver refunderet, hvis din bestilte rejse bliver aflyst på baggrund af Udenrigsministeriets rejsevejledninger og anvisninger.  Læs mere her

Java er en af Indonesiens hovedøer, og en rejse hertil er en oplevelse for alle sanser. Java er farver, smage, skønhed, mystik og ikke mindst en vidunderligt frodig ø med en fuldstændigt slående skønhed. Den rigelige nedbør og en jordbund, som næres godt af vulkansk aske fra de ca. 35 aktive af øens mere end 100 vulkaner, gør Javas muld til noget af den mest frugtbare landbrugsjord i verden. Over halvdelen af Indonesiens ris kommer fra Java, og i bjergene findes der kaffe-, te- og tobaksplantager i rigt mål. Det blomstrende landbrugsliv betyder, at langt størstedelen af befolkningen endnu bor på landet. Det betyder, at der stadig er rig mulighed for at få et helt unikt indblik i javanesernes liv, som de har levet det gennem århundreder.

Java er en helt utroligt frugtbar ø med en betagende skønhed, som – næsten uanset, hvor på øen man opholder sig – indrammes af et blågråt kegleformet omrids. Øens mange øer dominerer landskabet og rejser sig majestætisk over skove og marker og tilføjer en drømmeagtig kulisse, hvorend man ser hen.

Traditioner, teater og templer

Og ikke kun naturen drager på en rejse til Java. Javaneserne er et traditionsrigt folkefærd, og de genfortæller øens dramatiske legender gennem dramatisk musik, dans og sang. Danse-, dukke- og skyggeteaterforestillinger er folkekær underholdning og en god måde at blive inddraget i folkets stolte selvbevidsthed og fortid.

Nogle af Indonesiens vigtigste bygningsværker findes på Java. Borobudur-templet er et af de mest imponerende buddhistiske templer i verden og er fantastisk beliggende midt i det frodige grønne junglelignende område ved foden af Merapi-vulkanen. Hver enkelt af templets 9 etager symboliserer en del af den rejse, som buddhister må igennem for at nå nirvana. Når man står for foden af templet og ser op mod det enorme bygningsværk er det ikke svært at forstå, at det er på UNESCO’s verdensarvliste.

Prambanan-templet er det største javanesiske hindutempelkompleks i Indonesien og bygget omkring år 840 e.Kr. Komplekset består af tre primære templer, som hver især er dedikeret til én af de største hinduistiske guder. Tempelområdets arkitektur bærer tydelige præg af traditionel hinduistisk byggestil, der bygger på arkitektoniske teorier fra Indien. Templernes udformning er bygget som en arkitektonisk parafrase over det hellige bjerg Meru, hvor guden Shiva siges at have hjemme, og det samlede kompleks er en afspejling af hele det hinduistiske univers ifølge hinduistisk kosmologi. Det er en utroligt spændende oplevelse at besøge de smukke templer og høre om de helt enormt sindrige og komplekse tankesæt, der ligger til grund for dem.

Alle rejser

Alt det praktiske

  • Praktisk information ved bestilling af rejse

    På hjemmesiden er den praktiske information begrænset til det, der er nødvendigt og relevant for at træffe beslutning om en rejse og om rejsemålet.

    Når din rejse er bestilt, vil du sammen med din ordrebekræftelse og efterfølgende rejsedokumenter modtage ekstra information, gode råd samt vejledning, der forholder sig specifikt til din rejse.

    Læs mere i vores generelle rundrejsebestemmelser her.

  • Inden du rejser til Indonesien

    Pas og visum

    Bemærk, at dit pas skal være gyldigt mindst 6 måneder dage efter udrejse, og der skal være to sammenhængende sider ledige i passet. Opbevar altid passet et sikkert sted på rejsen. Det anbefales desuden, at du altid har en kopi af dit pas med dig – enten i papirform eller på telefonen.

    Danske statsborgere skal ikke have visum til Indonesien, når opholdet er på under 30 dage.

    Vi anbefaler, at du altid læser Udenrigsministeriets opdaterede rejsevejledning inden afrejse.

    Toldregler

    De aktuelle regler for, hvad du må bringe med hjem fra udlandet, kan du læse om på www.borger.dk’s hjemmeside her.

    Vær opmærksom på, at væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler o.l.) kan blive konfiskeret ved flyskift, endda selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne. Derfor anbefaler vi, at du venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Rejseforsikring

    På enhver udlandsrejse har du behov for en god rejseforsikring, som dækker i forbindelse med akut opstået sygdom mv. Risskov Rejser samarbejder med Europæiske ERV, som er specialiseret i rejseforsikringer og tilbyder produkter med dækninger, som hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov.

    Vaccinationer og medicin

    Kontakt egen læge eller Danske Lægers Vaccinations Service på www.sikkerrejse.dk for at få rådgivning om, hvilke vaccinationer, der er påkrævet eller anbefales i forbindelse med din rejse. Som grundregel bør du sikre dig, at du har en gyldig vaccination mod difteri, stivkrampe og hepatitis A.

    Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Krav til fysisk formåen

    Som udgangspunkt skal alle rejsende være selvhjulpne. Vores rejser er generelt ikke egnet for gangbesværede, da mange seværdigheder opleves til fods og kræver, at du er i stand til at gå min. 5 km dagligt.

    Valuta og kreditkort

    Valutaen i Indonesien hedder rupiah (IDR). Vi anbefaler, at man medbringer amerikanske dollars og Visa-kort. Visa-kort kan anvendes som hævekort i større indonesiske byer. Husk dog at veksle rigeligt med rupiah i små sedler, inden du bevæger dig uden for de gængse turistområder, hvor der ofte ikke er mulighed for at veksle. Bemærk, at man i de fleste hæveautomater kun kan hæve op til det, der svarer til ca. 750 danske kr.

    Selv om kriminalitet med kreditkort er begrænset, er det altid en god idé at holde øje med sit kort. Det kan anbefales at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at lukke dit kreditkort.

  • Lokale forhold

    Tidsforskel

    Indonesien er seks timer foran dansk normaltid og fem timer foran dansk sommertid.

    Transport

    Busserne i Indonesien har ikke samme standard som i Europa, men vi har naturligvis valgt den bedste kategori med aircondition. Bemærk, at der er begrænset plads til håndbagage på busrejsen. Håndbagagen skal kunne stå under sædet eller være på hattehylden.

    Drikkepenge

    I Indonesien er drikkepenge oftest ikke inkluderet. Lønningerne er generelt meget lave, så for mange er det en del af lønnen, og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne skik.

    På restauranter lægger man typisk 10-15 % oven i regningen. Taxachauffører (10 %) og stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1 amerikansk dollar pr. nat pr. rejsedeltager).

    På rundrejserne i Indonesien vil der bl.a. være tale om drikkepenge til buschauffører, lokalguider og hotelpiccoloer. Det beløber sig til ca. 5 amerikanske dollars pr. dag pr. rejsedeltager. Rejselederen vil i starten af rundrejsen lave en indsamling, som vil ske i amerikanske dollars. Nærmere information vil blive tilsendt herom sammen med afrejsedokumenterne, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.

    Hoteller

    Vi har som hovedregel valgt 3- og 4-stjernede hoteller på vores rundrejser, men da udenlandske hoteller ikke tildeles stjerner efter dansk standard, kan der være hoteller, hvor man vil opleve en anelse lavere standard. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard.

    Sikkerhed

    Det er generelt meget sikkert at opholde i Indonesien, men almindelig forsigtighed anbefales naturligvis. Det er en god idé at udvise forsigtighed med hensyn til penge og værdigenstande og eksempelvis undlade at medbringe værdifulde smykker. Pas på ejendele i lufthavne og i større menneskemængder. Opbevar penge, pas og kreditkort tæt på kroppen eller allerhelst i en sikkerhedsboks på hotellet, og vær ekstra opmærksom, når du handler eller hæver penge.

    Elektricitet

    Indonesien bruger 220 volt, og nogle stik minder om de danske. Dog kan en adapter nogle gange være nødvendig, specielt hvis stikkene har jordforbindelse.

    Mobiltelefon og Wi-Fi

    Det er sædvanligvis dyrt at bruge en dansk mobiltelefon uden for Europa. Internettelefoni er den billigste løsning, og der er adgang til gratis Wi-Fi på de fleste hoteller. Landekode til Danmark ved opkald fra udlandet er +45 før telefonnummeret.

    Mad og drikke

    Det indonesiske køkken er typisk ganske krydret og stærkt, men lad dig ikke afskrække; indoneserne er gode til at tilpasse smagsstyrken til udefrakommendes smagsløg uden at gå på kompromis med smagen. Ofte serveres der en lille skål chili ved siden af retten, så man selv kan få lov at tilpasse smagen.

    Risretten nasi goreng er måske den mest udbredte i Indonesien. Det er en enkel ret, som består af stegte ris med grøntsager og også gerne kylling eller rejer. Hvis du foretrækker nudler frem for ris, så spørg efter mi goreng.

    Nasi campur er den indonesiske pendant til tapas. Her får du serveret ris og så en masse små delikatesser, og det er derfor en glimrende måde at få flere forskelige smagsoplevelser i ét måltid.

    Sate eller satay ayam er kyllingespyd marineret og stegt i barbecue-sauce serveret med peanutsauce. Denne ret findes ofte i gadekøkkener og er meget populær.

    Babi guling er grisekød, som pakkes ind i proteinrige cassavablade og grilles over kul, og bebek betutu er langtidsstegt and eller kylling, som krydres godt og pakkes ind i bananblade og bliver forrygende mørt.

    Man bør ikke drikke vandet fra hanen. Ligeledes frarådes isterninger. Vand på flaske kan købes de fleste steder.

    Rygning

    Rygning i bussen er ikke tilladt. Ligeledes vil der på de fleste restauranter, hoteller, strande og offentlige områder være rygeforbud. Rejselederen vil naturligvis informere om de aktuelle rygeregler ved ankomst.

  • Gode råd

    Bagage

    Vi anbefaler altid, at værdigenstande såsom kamera, smykker og penge samt livsnødvendig medicin medbringes i håndbagagen. Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. Det er derfor en god idé at pakke f.eks. medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj i håndbagagen. Vi anbefaler desuden altid, at værdigenstande såsom kamera, smykker og penge samt livsnødvendig medicin medbringes i håndbagagen. Rejser I to sammen, kan det være en fordel at fordele bagagen 50/50.

    En del flyselskaber tillader ikke, at man medbringer batterier eller batteridrevne enheder i den indleverede bagage. Disse skal i stedet medbringes i håndbagagen. Det gælder eksempelvis bærbare computere, tablets, power banks etc.

    Møde med en anden kultur

    Befolkningen i Indonesien er gæstfri, nysgerrig og glad, og turister bliver mødt med venlighed. Det ligger ikke til befolkningen at rette på folk, og de går ud fra, at man som gæst selv har sat sig ind i, hvordan man opfører sig i landet.

    Det forventes, at man respekterer deres helligdomme og skikke med ærbødighed og korrekt påklædning. Man tager skoene af, før man betræder et tempel, og husk, at fodsålerne aldrig må pege eller være vendt mod buddhafigurer eller helligdomme, idet fødderne betragtes som urene. I de mere konservative landområder bør man have tøj på, der dækker knæ og skuldre. Det gælder for både mænd og kvinder.

    Kun på de større hoteller og restauranter kan man forvente toiletforhold som i Danmark. Jo længere ud på landet man kommer, jo lavere bliver standarden. De såkaldte pedaltoiletter er udbredte, og der er ikke altid toiletpapir til rådighed. Medbring derfor selv toiletpapir fra hotellet eller vådservietter og evt. desinfektionsgelé til hænderne.

    Idéer til indkøb

    Indonesere har gennem århundreder brugt dukker til at opføre skuespil. De kan overordnet deles op i to kategorier: wayang kulit (læder- eller skyggedukker) og wayang golek (trædukker). Begge typer er sjove souvenirs at have med hjem, især hvis man har overværet en forestilling på rejsen.

    Batik i alverdens afskygninger er en fremragende gave at have med hjem i kufferten. Hver region i Indonesien har sine egne mønstre med blomster, dyr, mennesker og folklore, og der findes farver og mønstre specifikt til brug i forskellige typer ceremonier eller livsbegivenheder.

    Kopi Luwak-kaffe er verdenskendt og siges at være verdens bedste. Det er selvfølgelig en smagssag. Det vil det desmeragtige dyr, der spiser kaffebønnerne og efterlader dem til opsamling for kaffebønderne, nok være enig i.

    Håndudskårne smykker, træ- og stenfigurer er også glimrende køb.

  • Fakta

    • Statsform: Republik.
    • Hovedstad: Jakarta med ca. 10.348.348 indbyggere (metropolområde: 31.760.000).
    • Befolkning: 262.787.403 mio. indbyggere.
    • Religion: Muslimer 87 %, kristne 10 %, hindu 2 %.
    • Sprog: Det officielle sprog er bahaso indonesia, desuden tales der hollandsk, engelsk og en række lokale sprog.
    • Areal: 1.904.569 km2 (Danmark 43.094 km2).
    • Klima: Indonesien strækker sig tværs over ækvator og har tropeklima med næsten konstante temperaturer på omkring 30 grader og høj luftfugtighed.

Trustpilot