Ring til os 70 22 66 00

3 lande – 18 dage. Den ultimative oplevelse

3 lande – 18 dage. Den ultimative oplevelse

Forårskrydstogt til Kina, Sydkorea & Japan

18 dage fra 36.995 kr.

Glæd dig til et formidabelt forårskrydstogt i Asien, der fører dig til Kina, Sydkorea og Japan om bord på det 5-stjernede krydstogtskib ”Celebrity Cruise Millennium”. Rejsen finder sted i den allerbedste periode, hvor magnolie- og kirsebærtræerne springer ud i fuldt flor. Vi har også sørget for, at du får endnu mere ud af rejsen, når vi i begyndelsen, undervejs og i slutningen af rundrejsen i Asien overnatter på 4-stjernede hoteller, så der er god tid til at udforske Shanghai, Beijing og Tokyo på spændende byrundture og udflugter.

Den første del af rundrejsen med dansk rejseleder går på skift til Kina og Sydkorea, hvor vi først udforsker Shanghai og Seoul, for dernæst at sætte kursen tilbage til kinesiske Beijing, hvor vi går i land for et par dage for at kunne fokusere på Beijings mange tilbud. Her venter både besøg i Beijings gamle hutong-kvarterer, Sommerpaladset, Den Himmelske Freds Plads og Den Forbudte By. Der bliver også tid til at køre ud af byen for at gå en tur på den legendariske kinesiske mur samt udforske Ming-gravene.

Anden del af rejsen går med krydstogtskibet til det fascinerende vulkanområde på øen Jeju Island i Sydkorea og fortsætter videre til et festfyrværkeri af japanske kultur- og naturoplevelser, når vi besøger både Kyoto, Osaka, ikoniske Mt. Fuji og Tokyo.

Når ikke rejsen byder på indtryk fra fjerne kulturer på land, kan du læne dig tilbage om bord på krydstogtskibet med de mange lækre faciliteter og underholdningstilbud. Et krydstogt med Celebrity Cruises er en gennemført kvalitetsoplevelse, og ikke overraskende har Celebrity Cruises vundet mange internationale priser.

Glæd dig fordi

  • du får en perfekt kombination af krydstogtliv og oplevelser i hele 3 lande
  • du oplever det bedste af nogle af verdens ældste kulturer
  • rejsen finder sted i det skønne forår, hvor magnolie- og kirsebærtræerne blomstrer
  • du bliver forkælet om bord på det luksuriøse krydstogtskib Celebrity Millennium
  • der venter en sushi-lektion på kokkeskole i Tokyo
  • skibet er fyldt med muligheder for aktiviteter, spændende måltider og selvforkælelse
  • du får store naturoplevelser på vulkanøen Jeju i Sydkorea
  • der er inkluderet mange måltider og helpension på krydstogtskibet
  • der er direkte fly fra København med SAS
Antal dage
18 dages rundrejse
Pris
Fra 36.995 kr.
Afrejse fra
København
Dansk rejseleder
Anette de Florie Maman

Danmarks bedste krydstogt til Kina, Sydkorea & Japan fordi

Vi tilbyder som de eneste dette unikke krydstogt til Asien, når magnolie- og kirsebærtræerne springer ud

Al transport, entréer og udflugter er naturligvis inkluderet i prisen

Du får et indholdsrigt program spækket med kulturelle indslag og dansk rejseleder på alle udflugter

Danmarks bedste krydstogt til Kina, Sydkorea & Japan fordi

Mød din rejseleder

Oplev Kina, Sydkorea & Japan med Anette

Anette glæder sig til hver eneste rejse – til at stå i lufthavnen med en gruppe nysgerrige og forventningsfulde mennesker, som ikke kender hinanden, og vide at om en uge, så ikke bare kender alle hinanden, men gruppen har også haft en forrygende oplevelse sammen. Ingen kan være i tvivl om, at for Anette er det en livsstil at være rejseleder.


Læs mere om Anette de Florie Maman

Dagsprogram

  • Dag 1 Afrejse fra Danmark
  • Dag 2 Ankomst til Shanghai, tid på egen hånd og velkomstmiddag

    Ankomst til Shanghai. Efter indkvartering er resten af dagen til fri disposition. Shanghai er en enorm metropol med en bykerne på ca. 220 kvadratkilometer, 24 mio. indbyggere og en befolkningstæthed, der er den største i Kina. Shanghai er det største finansielle centrum i Kina, og hele området er i rivende udvikling. Det siges, at den, som besøgte byen for 10 år siden, ikke vil være i stand til at genkende den i dag. Om aftenen spiser vi velkomstmiddag sammen.

    Inkluderede måltider: Aftensmad.

    Her bor du dag 2

    Days Hotel Shanghai Fortune

    Det 4-stjernede hotel er elegant og moderne indrettet og ligger i Changning-distriket blot 3 km fra The Bund og 4,5 km fra Yu-haven. De rummelige v...

  • Dag 3 Oplevelser i Shanghai bl.a. med sejltur på Huangpu-floden inden krydstogtet går i gang

    Efter morgenmaden kører vi til den smukke park Yuyuan- haven, som ligger i et område, der, pudsigt nok, kaldes Shanghais ”China Town”, fordi den ligner ”det gamle” Kina med sine traditionelle bygninger. Vi når en tur forbi den travle gågade Nanjing Road og tager på en hyggelig sejltur på Huangpu-floden, hvorfra der er udsigt til promenaden The Bund og det moderne Pudong-område på den ene side af floden. Her er alle de topmoderne bygninger placeret, og kontrasten til de gamle, traditionelle bygninger er slående. Hvis der bliver tid til det, besøger vi tv-tårnet The Oriental Pearl og nyder udsigten over byen.

    Om eftermiddagen kører vi til havnen i Shanghai Baoshan og boarder vores krydstogtskib, Celebrity Millennium.

    Her tjekker vi ind og får vores kahytter. Vi mødes igen til middag på skibet, hvor vi sammen fejrer at krydstogtet tager sin begyndelse.

    Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og helpension fra vi går om bord på krydstogtskibet.

    Her bor du dag 3-6 og dag 9-15

    Celebrity Millennium

    Krydstogtskibet Celebrity Millennium har en længde på intet mindre end 294 m og plads til 2.034 gæster. Krydstogtskibets prisvindende restaurant...

  • Dag 4 En dejlig dag til søs

    Denne dag er der mulighed for at slappe af og fordøje alle indtrykkene fra de sidste par dage i Shanghai, imens du udforsker krydstogtskibets mange faciliteter.

    Inkluderede måltider: Helpension på krydstogtskibet.

  • Dag 5 Velkommen til Sydkorea – en dag i Seoul fyldt med oplevelser

    Vi er nået til Seoul, hvor vi bl.a. besøger Gyeongbokgung Palace, som fungerede som hovedsæde for Joseon-dynastiet, der varede fra slutningen af det 14. årh. til begyndelsen af det 20. årh. Paladset går for at være det smukkeste og mest storslåede af de fem paladser bygget i perioden. Når vi har følt historiens vingesus på de åbne pladser og i de storslåede haller, besøger vi den historiske Insadong Antique Street, som er fyldt med kunstgallerier, kunsthåndværksforretninger, traditionelle tehuse og restauranter. Vi afslutter dagens tur med et besøg hos landsbyen Samchung-Dong Han-Ok, som er kendt for sine velbevarede traditionelle koreanske huse.

    Først på eftermiddagen tager vi tilbage til krydstogtskibet, hvor der er tid til at slappe af inden aftensmaden.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og helpension fra vi går om bord på krydstogtskibet.

  • Dag 6 En dejlig dag på havet

    I dag er der mulighed for at slappe af og gå på opdagelse om bord på skibet. Gør for eksempel brug af Celebrity Millenniums spa-muligheder eller aflæg et besøg hos biblioteket eller en af de mange butikker. Du kan også tage en svømmetur i poolen eller nyde den friske havluft på dækket. Oplevelserne står simpelthen i kø, og det er nærmest umuligt at kede sig om bord.

    Inkluderede måltider: Helpension på krydstogtskibet.

  • Dag 7 Velkommen tilbage til Kina – overnatning i Beijing med besøg i de gamle hutonger og Sommerpaladset

    Nu er vi nået til Beijing, og vi har tre spændende dage i sigte. Da havnen ligger et godt stykke uden for byen, skal vi de næste to nætter overnatte på et hotel inde i Beijing for at udnytte tiden bedst muligt. Så pak en lille weekendtaske til at tage med.

    Først på programmet er en tur med cykel-rickshaw. En tur hvor vi bliver kørt en tur rundt i de gamle kvarterer, også kaldet “hutonger”. Hutongerne er rektangulære, og nogle af dem er ganske store. Husene er til gengæld små og kan findes i et mylder af smalle gyder og pladser. Mange af bydelene ryddes for at gøre plads til moderne skyskrabere og boligkvarterer, så vores besøg i hutongerne er måske et kig ind i en tid og levevis, som om få år er forbi. Vi besøger også en te-forretning og overværer en traditionel te-ceremoni, hvor vi også får lov at smage på varerne. Desuden besøger vi en lokal familie og får et indblik i de vilkår, som mange af Beijings indbyggere lever under.

    Efter frokost besøger vi Sommerpaladset, der ligger i naturskønne omgivelser ved en stor kunstig sø. Qing-dynastiets kejsere lod den udgrave ved håndkraft! Paladset indeholder en 700 meter lang korridor, hvor de bærende bjælker i loftet er bemalet med motiver fra Kinas mange legender. Vi sejler herefter en tur på søen, inden vi kører tilbage til Beijing og besøger det kendte perlemarked, hvor det er muligt at gøre gode indkøb, inden vi kører til vores hotel og tjekker ind.

    Om aftenen skal vi smage den traditionelle Peking-and samt en række andre kinesiske retter.

    Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

    Her bor du dag 7-8

    Jiangxi Grand Hotel Beijing

    Det 4-stjernede hotel ligger 10 minutters gang fra China National Opera House og 10 minutters kørsel fra Himlens Tempel. Hotellet byder træningsl...

  • Dag 8 Gåtur på Den Kinesiske Mur og udforskning af Ming-gravene

    I dag besøger vi en af verdens mest imponerende konstruktioner: Den Kinesiske Mur. Landets første kejser, Qin Shi Huangdi, “samlede” for godt 2.000 år siden Kina og Den Kinesiske Mur, som strækker sig over 6.000 km gennem Kina. I de nordlige egne af Kina eksisterede der allerede et væld af kortere og længere mursystemer, som kejseren forbandt til ét system. Vi besøger den del af muren, som hedder Badaling og har en forrygende udsigt. Mens vi går en lille tur på muren, hører vi fortællingen om de tusindvis af håndværkere, soldater og bønder, som var med til at skabe forsvarsanlægget. Derefter besøger vi en jadefabrik og ser det flotte håndværk.

    Når vi har spist frokost, fortsætter vi til Ming-gravene, hvor 13 af Ming-dynastiets kejsere – og deres hustruer – ligger begravet i en dal. Konstruktionen af gravene, som ligger i en smuk dal, påbegyndtes i 1409 og afsluttedes med Ming-dynastiets fald. Alle gravene er forbundne med den 7 km lange ”den hellige vej”, men Kejser Yong Les grav er en af de eneste grave, som stadig er bevaret i fin stand.

    Om aftenen bliver der tid på egen hånd, og rejselederen hjælper gerne med gode idéer til, hvor du kan tage hen.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

  • Dag 9 Besøg ved Den Himmelske Freds Plads og Den Forbudte By. Krydstogtet fortsætter

    Denne dag skal vi se Den Himmelske Freds Plads, som efter sigende er verdens største med plads til over en halv million mennesker. Formand Mao erklærede her i 1949 oprettelsen af Den Kommunistiske Folkerepublik Kina, og pladsen bærer stadig stor symbolsk betydning. Mod den sydlige ende af pladsen ligger Maos mausoleum, hvor det nogle dage er muligt at komme forbi og se den balsamerede formand i sin krystalkiste.

    Derefter går videre turen til Den Forbudte By, som er et enestående kompleks af bygningsværker, som siges at indeholde 9.999 værelser. Området tjente som bolig for kejseren, hans familie, konkubiner, embedsmænd og alle andre tjenende ånder. Almindelige mennesker var forment adgang til byen – deraf navnet.

    Efter frokost vender vi næsen mod havnen, hvor vi skal gense krydstogtskibet og vores kahytter.

    Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og helpension fra vi går om bord på krydstogtskibet.

  • Dag 10 En dag på havet

    Læn dig tilbage i solstol, plask rundt i poolen eller deltag i nogle af de mange aktiviteter om bord. Du vælger helt selv, hvordan dagen om bord skal sættes sammen.

    Inkluderede måltider: Helpension på krydstogtskibet.

  • Dag 11 Velkommen tilbage til Sydkorea – autentiske landsbyer og markeder på Jeju Island

    Vi når til vulkanøen Jeju Island sidst på formiddagen. Jeju Island i Sydkorea byder på en overflod af smuk natur, delikatesser og kulturelle kuriositeter. Om morgenen lægger vi til i havnen og begiver os mod Seongsan Ilchulbong, som er at finde på UNESCOs verdensarvsliste og kendt for sin uovertruffet smukke solopgang. Seongsan Ilchulbong, også kendt som ”Sunrise Peak”, er et vulkanisk område skabt for mere end 5.000 år siden. I dag står det som et 182 m højt skålformet bjerg, der lokker besøgende til sin top og den maleriske udsigt over det dybblå hav.

    Efter vi har nydt den betagende udsigt på Sunrise Peak besøger vi den lille landsby Seongeup, hvor beboerne stadig bor i små lerhytter. På trods af sin beskedne størrelse rummer landsbyen en stor mængde kultur, som er blevet overleveret gennem generationer. Skatte som konfucianske helligdomme og skolebygninger, fortruiner, stenmonumenter og gamle regeringssæder vidner om et rigt kulturliv. Vi besøger også Dongmun-markedet, som er en farverig oplevelse for både syns- og lugtesans og designet, så besøgende nemt kan finde rundt blandt de utallige stande med noget for enhver smag. Her er der også mulighed for at købe en snack, hvis sulten har meldt sig.

    Om eftermiddagen tager vi tilbage til krydstogtskibet og nyder resten af aftenen på skibet.

    Inkluderede måltider: Helpension på krydstogtskibet.

  • Dag 12 En dejlig dag til søs

    Brug dagen om bord til at slappe af eller finde nye yndlingsbeskæftigelser om bord. Næste stop bliver det spændende møde med Japan.

    Inkluderede måltider: Helpension på krydstogtskibet.

  • Dag 13 Velkommen til Japan – Kyoto med Den Gyldne Pavillon, bambusskoven, Torii-porte ved Fushimi Inarai-templet og Gion-distriktet

    I dag skal vi opleve den smukke by Kyoto. Her starter vi med at se Kinkakuji Templet, der også bliver kaldt Den Gyldne Pavillon. Den Gyldne Pavillon er bygget ud fra en tidligere shoguns forestilling om, hvordan der må se ud i himlen. Hver en sten, træ og busk er lagt, stillet eller plantet helt præcist – intet er overladt til tilfældigheder, og smukkere sted er svært at finde.

    Dernæst skal vi nyde naturen når vi besøger området Arashiyama i det vestlige Kyoto og får en fortryllende oplevelse i bambuslundene med de gigantiske bambus, der er så store, at de næsten lukker sig om områdets mange templer. Ved indgangen til den smukke bambusskov, hvor farverne er helt surrealistiske, ligger zen-templet Tenryuji, og her har haven gennem århundreder bevaret sin oprindelige form. Den er et enestående eksempel på, hvor smukt og harmonisk et haveanlæg kan spille sammen med skovklædte bjerge.

    Fushimi Inarai-templet, som er kendt for sine tusindvis af torii-porte, er en af de helt store seværdigheder. Hele vejen op ad bakken til templets indgang går man gennem disse flotte røde porte, som står så tæt, at man næsten føler, at man går under overdækning. Et imponerende syn.

    Eftermiddagen byder på en tur rundt i det verdensberømte Gion-distrikt. Her findes mange gamle tehuse, og man kan være heldig sidst på eftermiddagen at opleve de fine geishaer med deres flotte kimonoer, kunstfærdigt opsatte hår og hvide ansigter på deres vej til og fra tehusene. Derefter er det tid til at finde tilbage til vores krydstogtskib, hvor vi nyder resten af aftenen.

    Inkluderede måltider: Frokost på land og helpension på krydstogtskibet.

  • Dag 14 Fotostop ved Osaka-borgen og oplevelser i Osakas farvestrålende Dotonbori-distrikt

    Vi ankommer om natten til havnen i Kobe, som var en af de første til at åbne op for udenlandsk handel i det 19. årh. Efter morgenmaden tager vi på dagens udflugt og kører til Osaka-borgen, som er et af Japans mest berømte vartegn. Her gør vi et kort stop, inden vi kører videre til shoppingområdet Shinsaibashi i Dotonbori, der med sine store neonskilte og farvestrålende reklameskilte er et populært nattelivs- og underholdningsområde. Dotonbori-området byder også på et enormt udvalg af spisesteder, og vi prøver én af dem, når det bliver tid til at spise frokost.

    Osaka er kendt som en af landets mest spændende gastronomiske byer og er fyldt med madglade mennesker. Folk i Osaka går virkelig op i at spise godt, og her hedder det ikke bare, at man er sulten, det hedder poetisk, at munden er ensom. Så hvis du føler din mund fortsat er ”ensom” efter frokosten, kan du prøve at udleve byens uofficielle talemåde, der lyder: kuidare – spis til du segner!

    Vi kører tilbage til krydstogtskibet sent på eftermiddagen og nyder aftensmaden her.

    Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og helpension fra vi går ombord på krydstogtskibet.

  • Dag 15 Havnebyen Shimizu og det ikoniske Mount Fuji

    Ved middagstid ankommer vi til havnen i Shimizu, hvorfra vi kører videre mod Mount Fuji. Med sine 3.776 m er det Japans højeste bjerg, og hun er en sky dame, da hun kun viser sig omtrent hver tredje dag på grund af skydække omkring hende. Den perfekt formede vulkan troner majestætisk i landskabet og er selve symbolet på Japan.

    I landsbyen Oshina Mura, som ligger naturskønt ved foden af Mount Fuji, er mange af de 250 år gamle stråtækte huse bevarede – en køn forgrund til det ikoniske bjerg. Vi besøger Mt. Fuji World Heritage Center, som blev åbnet i 2013 som base for bevaring af miljøet, forskning og formidling. Centeret fortæller historien om Japans højeste bjerg, der gennem tiden er blevet tilbedt og afbilledet i tusindvis af værker.

    Hen mod aften kører vi tilbage til krydstogtskibet, hvor vi nyder resten af aftenen.

    Inkluderede måltider: Helpension på krydstogtskibet.

  • Dag 16 Ankomst til Tokyo, Meiji-templet, oplevelser i Harajuku-området og Shibuya-lyskrydset

    Efter morgenmaden tjekker vi ud og forlader krydstogtskibet. Efter ankomst skal vi ud og have de første oplevelser i Japans hovedstad, Tokyo – en by, som kan tage pusten fra de fleste. Visse steder i byen vil du føle, at du er trådt ind i fremtiden med flotte skyskrabere, neonlys og masser af liv, for i næste øjeblik at føle dig trukket tilbage i tiden ved byens gamle templer. Oplevelserne vil være store fra starten af, når vi går en hyggelig tur gennem en stor park for at besøge Tokyos vigtigste shintotempel – Meiji-templet. Her kan vi være heldige at opleve et af de unge smukke shinto-brudepar, da dette er et meget smukt og helligt sted at blive viet.

    Dernæst tager vi til Harajuku-området, som er området, hvor de unge i Tokyo hænger ud. Nogle af dem er klædt ud i deres helt egen specielle tøjstil, som er en spøjs blanding af punkere og tegneseriefigurer. Vi ser verdens mest berømte lyskryds, Shibuya Crossing, der optræder i mange film med de ikoniske krydsende fodgængerfelter. Her går ca. 5 millioner mennesker hver dag frem og tilbage over gaden, der ligger i et stort og farverigt shoppingområde. Lige uden for Shibuya Station finder man en statue af hunden Hachiko, som mange måske kender fra filmen Hachiko – En ven for livet. For japanerne er denne hund blevet en nationalhelt og symbolet på loyalitet.

    Vi spiser frokost i området og tager derefter på besøg i Shinjuku-kvarteret, som er Tokyos moderne bydel og knudepunkt. Her findes nogle af byens flotte og også anderledes højhuse, såsom Tokyo Metropolitan Government Building. Fra toppen af denne bygning får du en af byens flotteste udsigter, hvor man på en god dag kan se helt til Mt. Fuji. På gåturen ser vi også Shinjuku Station – som er Tokyos knudepunkt nummer ét og er verdens mest travle og befolkede banegård, som ca. 3,5 millioner mennesker dagligt passerer!

    Derefter vil der være transport til hotellet, hvor vi tjekker ind i ro og mag, inden vi mødes igen for at spise aftensmad.

    Inkluderede måltider: Morgenmad på krydstogtskibet, frokost og aftensmad.

    Her bor du dag 16-17

    Hotel Metropolitan Tokyo Ikebukuro

    Hotel Metropolitan Tokyo Ikebukuro ligger i hjertet af metropolen Tokyo tæt på offentlig transport, restauranter og shopping. Hotellet byder på ...

  • Dag 17 Byrundtur i Tokyo med Edo Tokyo Museum, Asakusa Kannon-templet, sushi-lektion og Ginza-området

    Dagens program byder på nogle af Tokyos største og mest spændende attraktioner. Vi starter med at besøge det meget interessante Edo Tokyo Museum, hvor du kan få et godt indblik i den meget specielle japanske historie. Dernæst skal vi bl.a. se Tokyos mest kendte tempel, Asakusa Kannon. Her er et leben uden lige samt den hyggelige handelsgade Nakamise Dori, hvor man kan købe alt, hvad hjertet begærer: japanske træsko, billeder af Asakusa i Edoperioden, japansk konfekt, udskårne trædukker og meget, meget mere

    En ting, som man uvægerligt forbinder med Japan, er sushi, og til frokost skal vi prøve at deltage i en mindre sushi-lektion på en kokkeskole. Her skal vi lære, hvordan de små sunde godbidder kreeres.

    Efter frokost besøger vi den japanske have ved Kejserpaladset, hvor Japans kejserfamilie er bosiddende, og vi afslutter dagen med at besøge forlystelses- og forretningsområdet Ginza. Ginza er verdens dyreste adresse og stedet, hvor alle kendte modemærker ’skal’ være. Det er derfor kendt som shoppingområdet over dem alle, og her kan man få den fuldendte luksusoplevelse med en service, der ikke kan fås nogen steder i Danmark. I de fleste forretninger følges man nemlig til døren med sine poser og får et lille buk. Hvis ikke af en ansat, så måske af en robot.

    Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

  • Dag 18 Afrejse og hjemkomst til Danmark

    Vi tager til lufthavnen og starter hjemrejsen mod Danmark, hvor vi ankommer sidst på aftenen.

    Inkluderede måltider: Morgenmad

  • Dag 3-16 Opgrader dit forårskrydstogt

    Lyst til lidt mere luksus på dit krydstogt? Se dine opgraderingsmuligheder nedenfor

    Tilkøbsmuligheder

    Forårskrydstogt: opgradering til udvendig kahyt (inkl. drikkevare-pakke)

    Ved opgradering får du en drikkevare-pakke oveni til en værdi af kr. 5.550 pr. person

    3.495 kr. pr. person

    Forårskrydstogt: opgradering til udvendig kahyt m. balkon (inkl. drikkevare-pakke)

    Ved opgradering får du en drikkevare-pakke oveni til en værdi af kr. 5.550 pr. person

    10.495 kr. pr. person

    Forårskrydstogt: tillæg for enkeltværelse og opgradering til udvendig enkeltkahyt (inkl. drikkevare-pakke)

    Ved opgradering får du en drikkevare-pakke oveni til en værdi af kr. 5.550

    26.495 kr. pr. person

    Forårskrydstogt: tillæg for enkeltværelse og opgradering til udvendig enkeltkahyt m. balkon (inkl. drikkevare-pakke)

    Ved opgradering får du en drikkevare-pakke oveni til en værdi af kr. 5.550

    40.295 kr. pr. person

Gratis drikkevare-pakke ved opgradering – værdi kr. 5.550 pr. person!

Hvis du opgraderer din kahyt til enten en udvendig kahyt (tillæg kr. 3.495 pr. person) eller en udvendig kahyt med balkon (tillæg kr. 10.495 pr. person), får du en gratis drikkevare-pakke til en værdi af kr. 5.550 pr. person. Drikkevare-pakken er en “Classic Package”, som gælder visse øl, cocktails og drinks. Det er ligeledes muligt at opgradere til udvendig enkeltkahyt (tillæg kr. 26.495) og udvendig enkeltkahyt med balkon (tillæg kr. 40.295).

 

Hent det samlede rejseprogram her

Priser & afgange

Prisen inkluderer

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • 11 overnatninger i indvendig kahyt på luksuskrydstogtskibet Celebrity Cruises Millennium
  • 16 x morgenmad, 14 x frokost og 13 x aftensmad
  • 5 overnatninger på gode, centralt beliggende 4-stjernede hoteller (1 nat i Shanghai, 2 nætter i Bejing, 2 nætter i Tokyo)
  • Drikkepenge om bord på skibet og havneskatter (værdi ca. kr. 2.395)
  • Al transport samt 10 udflugter på land kun for gruppen undervejs på krydstogtet inkl. entréer jf. program
  • De 10 udflugter på krydstogtet er: 4 udflugter i Kina inkl. 4 x frokost og 2 x middage, 2 udflugter i Sydkorea & 4 udflugter i Japan inkl. 4 x frokost og 2 x middage
  • Spændende byrundture i de store metropoler Shanghai, Beijing, Seoul, Tokyo og Kyoto
  • Tre dage i Beijing, hvor vi bl.a. besøger Sommerpaladset, Den Kinesiske Mur, Den Himmelske Freds Plads og Den Forbudte By
  • Udflugt til den UNESCO-fredede vulkanø Jeju Island
  • Tre dage i Tokyo, hvor vi bl.a. besøger Edo Tokyo-museet, Meiji templet, får lektion i sushi og oplever den fine blanding af fortid, nutid og fremtid
  • En dag i Kyoto, hvor vi bl.a. besøger Den Gyldne Pavillon, oplever den smukke natur med bambuslundene, Torii-portene ved Fushimi Inarai-templet og Gion-distriktet
  • Engelsktalende lokalguider
  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Opgradering til udvendig kahyt (inkl. drikkevare-pakke) kr. 3.495 (UDSOLGT)
  • Opgradering til udvendig kahyt m. balkon (inkl. drikkevare-pakke) kr. 10.495
  • Tillæg for enkeltværelse og indvendig enkeltkahyt kr. 17.495
  • Tillæg for enkeltværelse og opgradering til udvendig enkeltkahyt (inkl. drikkevare-pakke) kr. 26.495 (UDSOLGT)
  • Tillæg for enkeltværelse og opgradering til udvendig enkeltkahyt m. balkon (inkl. drikkevare-pakke) kr. 40.295
  • Visum til Kina vejledende pris kr. 962,50 (for mere info læs afsnittet "Alt det praktiske" nederst på siden)
  • Administrationsgebyr kr. 125
Dato Varighed Rejseleder Afrejselufthavn Pris pr. person Bestilling

Rundrejser med dansk rejseleder er vores speciale

Rundrejser med dansk rejseleder er vores speciale, og vi har med succes arrangeret rundrejser i 25 år, så vi ved, hvad de bedste rundrejser skal indeholde.
Det er din rejse – og vores passion at arrangere den, og derfor skal du vælge en Risskov-rundrejse:

  • Vi krydrer de største seværdigheder med overraskende, lokale oplevelser
  • Vi er kendt for indholdsrige rundrejser med meget inkluderet
  • Vores gode jyske købmandsskab sikrer dig høj kvalitet til en attraktiv pris
  • Vores erfarne og passionerede rejseledere brænder for at dele ud af deres store viden
  • Vi er fleksible og forlænger gerne rejsen på egen hånd
  • Vi leverer en tryg, veltilrettelagt og uforglemmelig rejseoplevelse
  • Vi har et stort udvalg af rundrejser til hele verden

Læs mere om rundrejser med dansk rejseleder her

Alt det praktiske

  • Praktisk information ved bestilling af rejse

    På hjemmesiden er den praktiske information begrænset til det, der er nødvendigt og relevant for at træffe beslutning om en rejse og om rejsemålet.

    Når din rejse er bestilt, vil du sammen med din ordrebekræftelse og efterfølgende rejsedokumenter modtage ekstra information, gode råd samt vejledning, der forholder sig specifikt til din rejse.

    Læs mere i vores generelle rundrejsebestemmelser her.

  • Når du er på krydstogt med Celebrity Cruises

    Billetter og rejsedokumenter?

    Billetter bliver udstedt, når slutbetalingen er modtaget. Vi gør opmærksom på, at bagagemærkater vil blive udleveret på havnen ved afrejse.

    Hvornår kan jeg gå om bord?

    Tidspunktet for ombordstigning på det aktuelle cruise er opgivet på billetten. Hvis du ikke er om bord på skibet senest 90 minutter før planlagt afgangstidspunkt, antager vi, at du ikke vil med på cruiset. Cruiset vil da blive anset som afbestilt, og du vil ikke have ret til nogen refusion af købesummen ud over tilbagebetaling af skatter.

    Hvordan tjekker jeg ind på skibet?

    Hvis du har benyttet dig af Online Check-In på vore internetsider, skal du medbringe en udskrift af det signerede “Set Sail Pass” samt dine identifikationspapirer. Gå til “Set Sail”-området i cruiseterminalen, hvor du vil få tjekket dine papirer og udstedt et Sea Pass-kort. Dette fungerer som identifikationskort og nøglekort til din kahyt. Kortet bruges også til indkøb om bord på skibet og viser hvilket dæk i hovedrestauranten og hvilket bordnummer, du har ved måltiderne. Da vi rejser som gruppe, har vi på forhånd valgt et samlet tidspunkt.
    Hvis du ikke har tjekket ind online, skal du tage dit pas og cruisebilletter med til skranken i cruiseterminalen, hvor vores repræsentanter vil tjekke dig ind og udstede dit Sea Pass-kort. For at gøre ombordstigningen så enkel og hurtig som muligt, anbefaler vi, at du tjekker ind online på www.celebritycruises.dk under “Menu” og “Online Check-In”. Online Check-In er muligt frem til fire dage før afrejse.

    Hvordan betaler jeg for indkøb om bord?

    Valutaen om bord er USD. Alle skibene har et kontantfrit system, Sea Pass. Der bliver oprettet en Sea Pass-konto i dit navn, som skal tilknyttes et godkendt kredit- eller debetkort (VISA, MasterCard, Diners og American Express godtages). Alle rejsende vil få et Sea Pass, og beløbet bliver automatisk trukket fra kortet ved indkøb om bord. På sidste cruisedag vil der blive leveret en udspecificeret regning af kontoen til kahytten således, at du selv kan kontrollere beløbene. Det kan ske, at enkelte transaktioner, foretaget på cruisets sidste aften, ikke fremgår af regningen. Dette vil da i stedet blive lagt til slutopgørelsen.

    Hvilken dresscode gælder om bord?

    Det er nemt at planlægge, hvad du skal have på af tøj på cruiset. Du får brug for fritidstøj til brug i dagtimerne og lidt pænere tøj til aftenbrug. Tøj til aftenbrug kan være: Fritidsskjorter og bukser til mænd, bukser og top eller nederdel og bluse til kvinder. Pænt: Kjole eller buksedragt til kvinder, fritids-/pæn jakke til mænd. Vi anbefaler, at du pakker en lille taske/håndbagage med det, du har brug for til den første dag om bord, da det kan tage nogle timer, før bagagen bliver bragt til kahytten (bagagen leveres efter afsejling).

    Hvad med elektrisk udstyr og tøjvask?

    Strømspændingen om bord er 110/220 V. Du må selv medbringe eventuelle nødvendige adaptere. Hårtørrere findes i alle kahytter. Tøjvask, rens og pres er tilgængeligt mod betaling. Spørg din kahytstjener for mere information og priser. NB! Det er ikke nødvendigt at bære elektrisk udstyr i håndbagagen. Dette kan pakkes i bagagen til indtjekning.

    Hvad må man ikke tage med om bord?

    Det er ikke tilladt at tage følgende med om bord: Alkohol (med undtagelse af: Det er tilladt at medbringe 2 flasker vin), strygejern, stearinlys, våben (herunder også knive, lommeknive, Leatherman og lignende), vinåbner, kaffemaskine/elkedel, elektriske transformatorer, brandfarlig væske, eksplosiver (f.eks. fyrværkeri), HAM radioudstyr, hockeykøller, rusmidler, saks, skateboard/surfboard.

    Hvor og hvornår kan jeg spise om bord?

    Alle måltider om bord er inkluderet i prisen. Enkelte restauranter tilbyder andre typer madoplevelser for et mindre tillæg. Madservering er tilgængelig 24 timer i døgnet. I hovedrestauranterne er der to bordseatings – der serveres altså middag to gange hver aften. Da vi rejser som gruppe, har vi valgt at reservere borde, så vi kan spise samlet. Man kan dog på forespørgsel selv bestemme, hvornår man ønsker at spise middag. Vi garanterer ikke, at alle forespørgsler kan imødekommes, men vi lover at gøre vort bedste.
    Almindelige tidspunkter for måltiderne i hovedrestauranten er som følger:
    Morgenmad: Fri bordseating 07:30 – 11:00.
    Frokost: Fri bordseating 12:00 – 13:30.
    Middag: To bordseatings – typisk kl. 18 og 20.
    Hvis du ønsker at være mere fleksibel, kan du få morgenmad, frokost og middag serveret andre steder end i hovedrestauranterne. Læs dagsprogrammet om bord for aktuelle tidspunkter og steder. Continental morgenmad serveres på forespørgsel i kahytten mellem klokken 07:00 og 10:00. Roomservicemenuen er tilgængelig hele døgnet (for bestillinger mellem 00:00 – 05:00 vil der pålægges et lille gebyr). Gæster i suiter (ikke Junior Suite) kan bede om en fuldstændig menu for hvert måltid til servering i suiten.

    Hvad med drikkevarer?

    Drikkevarer, ud over te og kaffe, er som udgangspunkt ikke inkluderet i prisen, men det er muligt at tilkøbe en drikkevarepakke til USD 55 pr. person pr. dag. Hvis du opgraderer din kahyt til enten en udvendig kahyt, balkonkahyt eller concierge class-kahyt, får du drikkevarepakken gratis. Drikkevarepakken gælder softdrinks, visse øl, cocktails, drinks og vine.

    Hvad er drikkepenge/serviceafgiften om bord?

    På Celebrity Cruises gives der drikkepenge til restaurant- og kahytspersonalet for god service og personlig opmærksomhed. Ved grupperejser på krydstogter med Celebrity Cruises købt gennem Risskov Rejser er drikkepenge automatisk lagt til cruiseprisen ved bestilling. Du vil derfor få et brev leveret til din kahyt med information om, at drikkepengene allerede er registreret, og du behøver ikke betale noget ekstra ud over dette.

    Hvad sker der, hvis jeg bliver syg om bord?

    Lægetjenesten om bord er bemandet af en uddannet læge og mindst én sygeplejerske. Du skal selv betale for lægetjeneste, og det anbefales derfor at tegne tilstrækkelig syge-/rejseforsikring. Vi anbefaler passagererne at gemme alle kvitteringer, da forsikringsselskaberne skal have nødvendig dokumentation ved en eventuel forsikringssag. Der gøres opmærksom på, at lægetjenesten er reguleret af amerikansk lov, hvilket vil sige, at prisfastsættelsen for en konsultation med læge, undersøgelse, medicin og udstyr, som bliver brugt, mv. sættes derefter. Priserne kan derfor ikke ses i sammenhæng med priser, man er vant til hjemmefra. Lægetjenesten tilbyder søsygetabletter ved behov.

    Risskov Rejsers rejseleder vil naturligvis være behjælpelig med at oversætte fra engelsk til dansk, hvis det skulle blive nødvendigt.

    Hvilke regler gælder for rygning om bord?

    Der er stort set røgfrit på alle vore skibe, men der er specifikke områder på skibet, hvor det er tilladt at ryge. Alle teatre og restauranter er røgfrie. Cigar- og piberygning er kun tilladt på de ydre dæk. Det er ikke tilladt at ryge i kahytten og heller ikke på balkonerne, der hører til den enkelte kahyt. Vi kan desværre ikke garantere allergikahytter.

    Hvad med alkoholholdige drikkevarer?

    Alkoholholdige drikkevarer kan købes i alle barer og restauranter om bord. Aldersgrænsen er 21 år for alle sejladser, som udgår fra Nordamerika. For sejladser, som udgår fra Europa, Asien, Australien og Sydamerika er aldersgrænsen 18 år. På alle Celebrity Cruises private destinationer er aldersgrænsen 21 år. Alkoholholdige drikke til personligt forbrug kan ikke medbringes om bord. Det er imidlertid tilladt at medbringe to flasker vin om bord. Hvis du tager alkoholholdige drikke med dig ved ombordstigningen før cruisets start, vil dette blive konfiskeret og destrueret. Hvis du køber alkoholholdige drikkevarer undervejs på cruiset, vil dette blive opbevaret og leveret til din kahyt på cruisets sidste aften.

    Hvordan fungerer udflugterne i land?

    For at få mest muligt ud af opholdene i land anbefaler vi, at du vælger udflugter, som er planlagt af vore rejseeksperter. Udflugter kan forudbestilles på www.celebritycruises.dk. Udflugterne skal bestilles senest fire arbejdsdage før afrejse. Du kan også bestille udflugter om bord, såfremt der er ledige pladser på den ønskede udflugt. Der gøres opmærksom på, at udflugternes fastsatte tider kan ændres, samt at de kan aflyses, hvis antallet af deltagere er for lavt til at gennemføre udflugten.

    Bemærk, at Risskov Rejser på udvalgte grupperejser med krydstogt har inkluderet enkelte eller flere udflugter i rejsens pris.

    Hvordan tjekker jeg ud fra skibet?

    Du vil få udleveret bagagemærkater på en af de sidste dage om bord. Skriv navn, hjemmeadresse og eventuelle detaljer om flyrejse tydeligt på hver mærkat. Placér bagagen uden for kahytten inden den angivne tid på cruisets sidste aften. Sarte, vigtige og værdifulde genstande samt eventuel medicin bør pakkes i håndbagagen.

    Gæster med specielle behov?

    Du skal være i medicinsk og fysisk stand til at rejse og forsikre dig om, at rejsen ikke vil udgøre nogen fare for dig eller andre. Når du bestiller (eller så snart som muligt herefter, hvis tilstanden opstår efter, at du har bestilt), skal du skriftligt informere Royal Caribbean eller Risskov Rejser om eventuelle medicinske eller fysiske forhold, som kan kræve behandling eller pleje i løbet af cruiset, eller som kan påvirke dit cruise (herunder brug af tjenester eller faciliteter). Vi beder dig venligst om at give så detaljeret information som mulig. Enkelte af vore skibe har kahytter specielt tilpasset gæster, som er funktionshæmmede. De aktuelle dækplaner, som findes på vores hjemmesider, har en oversigt over disse. Gæster, som bruger kørestol, skal tage egen kørestol med og kan komme ud for ikke at kunne komme frem overalt. Enkelte forhold (for eksempel ved brug af tenderbåde for at komme fra skibet til land) kan hindre kørestolsbrugere i at gå i land i enkelte anløbshavne. Gæster med funktionshæmning eller medicinske sygdomme skal kunne klare sig selv eller rejse sammen med en, som kan bidrage med al nødvendig bistand. Vi beklager at måtte forbeholde os retten til at nægte en person at rejse, hvis personen efter vores opfattelse fysisk eller psykisk ikke er i stand til at rejse, eller som vil have behov for mere pleje, end en rejseledsager eller vi rimeligvis kan tilbyde.

    Kan jeg nægtes ombordstigning?

    Skibets ledelse kan afgøre, om enkelte skal nægtes ombordstigning. Dette kan ske i de tilfælde, at der er fare for din egen og/eller andre gæsters sikkerhed. Årsager til dette kan være sygdom med høj smitterisiko, uanstændig opførsel, manglende rejsedokumenter og andre årsager, som gør, at det er uforsvarligt at rejse. Ud over dette har skibene regler for, hvordan man skal forholde sig til andre om bord, samt hvordan man skal varetage sikkerhedsmæssige såvel som helbredsmæssige forskrifter. Hvis nogen skulle overtræde disse bestemmelser, kan skibets ledelse bede den rejsende og dennes rejseselskab om at forlade skibet umiddelbart i næste havn. Man er selv ansvarlig for de ekstra omkostninger, som dette eventuelt vil medføre.

    Sikkerhedsrutiner?

    Muster drill er en obligatorisk sikkerhedsøvelse for alle gæster og mandskab om bord. Formålet er, at alle skal gøres bekendt med nødsignaler, vide hvordan de skal optræde og hvor (hvilken station) de skal møde op, hvis en nødsituation opstår. International Convention of Safety of Life at Seas (SOLAS) retningslinjer kræver, at en sikkerhedsøvelse skal afholdes inden 24 timer efter, at skibet har forladt afrejsehavnen. Sikkerhedsøvelsen for vore gæster bliver gennemført på alle skibe 30 til 60 minutter før, skibet lægger fra kaj på afrejsedagen. Sikkerhedsøvelsen vil hovedsageligt blive gennemført på engelsk, men derudover vil informationen også være tilpasset nationaliteten på skibets gæster og det lokale sprog i områderne, som skibene til enhver tid sejler i.

  • Inden du rejser til Kina, Sydkorea og Japan

    Pas og visum

    Dit pas skal være gyldigt under opholdets varighed og mindst tre måneder efter hjemrejse. Opbevar altid passet et sikkert sted på rejsen. Det anbefales desuden, at du altid har en kopi af dit pas med dig – enten i papirform eller på telefonen.

    Visum til Kina er påkrævet. Visum kan søges direkte på den kinesiske ambassade i København. Vejledende pris er pr. oktober 2018 kr. 962,50, som betales direkte til ambassaden. Du har også mulighed for at søge visum via Risskov Rejsers samarbejdspartner mod betaling. Ring og hør nærmere på vores telefonnr. 70 22 66 00.

    Japan og Sydkorea er visumfrit for danske statsborgere, når opholdet er på under 90 dage.

    Toldregler

    De aktuelle regler for, hvad du må bringe med hjem fra udlandet, kan du læse om på www.borger.dk’s hjemmeside her.

    Vær opmærksom på, at væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler og lignende) kan blive konfiskeret ved flyskift, endda selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne. Derfor anbefaler vi, at du venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Rejseforsikring

    På enhver udlandsrejse har du behov for en god rejseforsikring, som dækker i forbindelse med akut opstået sygdom mv. Risskov Rejser samarbejder med Europæiske ERV, som er specialiseret i rejseforsikringer og tilbyder produkter med dækninger, som hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov.

    Vaccinationer og medicin

    Kontakt egen læge eller Danske Lægers Vaccinations Service på www.sikkerrejse.dk for at få rådgivning om, hvilke vaccinationer, der er påkrævet eller anbefales i forbindelse med din rejse. Som grundregel bør du sikre dig, at du har en gyldig vaccination mod difteri, stivkrampe og hepatitis A.

    Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Krav til fysisk formåen

    Som udgangspunkt skal alle rejsende være selvhjulpne. Vores rejser er generelt ikke egnet for gangbesværede, da mange seværdigheder opleves til fods og kræver, at du er i stand til at gå min. 5 km dagligt.

    Valuta og kreditkort

    Den kinesiske valuta har flere betegnelser, der er både renminbi (RMB) og kinesiske yuan (CNY). Det er muligt at veksle til yuan hjemmefra eller ved ankomst til lufthavnen i Kina. Det kan ikke længere betale sig at veksle fra amerikanske dollars til yuan.

    Valutaen i Sydkorea hedder sydkoreanske won (KRW). Danske kroner veksles til en dårlig kurs. Derfor anbefales det at købe won hjemmefra, i god tid, da bankerne ikke altid har won liggende. Man kan også hæve kontanter på sit kreditkort i de store banker og i diverse hæveautomater rundt om i byen.

    Valutaen i Japan hedder japanske yen (YEN). Vi anbefaler at veksle til YEN hjemmefra, da danske kroner veksles til en meget dårlig kurs. Det er også muligt at hæve kontanter på sit kreditkort i de store banker og i diverse hæveautomater rundt om i byen.

    Det kan anbefales at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort.

  • Lokale forhold

    Tidsforskel

    Kina er seks timer foran dansk sommertid og syv timer foran dansk normaltid. Sydkorea er otte timer foran, når vi har normaltid i Danmark, og syv timer foran, når vi har sommertid. Japan er otte timer foran dansk normaltid og syv timer foran dansk sommertid.

    Transport

    Busserne i Sydkorea og Kina har ikke helt samme standard som i Europa, men vi har naturligvis valgt den bedste kategori med aircondition. Bemærk, at der er begrænset plads til håndbagage på busrejsen. Håndbagagen skal kunne stå under sædet eller være på hattehylden.

    Den offentlige transport er yderst velfungerende i Japan, og det er intet problem at benytte både bus, tog og taxa. Busserne i Japan er af samme standard som i Danmark og kører ofte mellem de større byer og som bybusser. Japans metrosystem er et af de mest effektive i verden, og det er nemt at køre med.
    Taxachaufførerne i Japan er meget hjælpsomme og venlige – desværre er det ikke alle, der taler godt engelsk. Det er derfor en god idé at have et kort med sin destination, da japanske vejnumre er forvirrende – selv for taxachauffører! Taxaerne i Japan er ikke nær så dyre som i Danmark, og hvis man er flere sammen, kan det også betale sig at leje en taxa for en hel dag.

    Drikkepenge

    I Kina har det ikke tidligere været kutyme at give drikkepenge, men i takt med, at turismen i Kina er øget, er lønnen i servicebranchen også i højere grad baseret på drikkepenge. Så har du fået en god service af f.eks. tjenere og hotelpersonale, bliver drikkepenge påskønnet. Rejselederen vil informere om passende beløb.

    I Japan og Sydkorea skal man ikke efterlade drikkepenge, da dette kan anses for krænkende.

    Hoteller

    Vi har som hovedregel valgt 3- og 4-stjernede hoteller på vores rundrejser, men da udenlandske hoteller ikke tildeles stjerner efter dansk standard, kan der være hoteller, hvor man vil opleve en anelse lavere standard. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard.

    Sikkerhed

    Kina, Sydkorea og Japan er sikre og fredelige lande at begå sig i. Der er meget lidt kriminalitet, og både mænd og kvinder kan gå uforstyrret på gaden. Dog er det altid en god idé at opbevare penge, pas og kreditkort ind til kroppen og være ekstra opmærksom, når du handler. Husk også at opbevare værdigenstande, der ikke medbringes på udflugter, i en evt. sikkerhedsboks på hotellet.

    Elektricitet

    Kina bruger 220 volt, men ofte har stikkene flade ben som i USA og Sydkorea. Vi anbefaler derfor, at du medbringer en adapter.

    Sydkorea benytter sig bl.a. af samme stikkontakt som i Danmark. Dog benytter man nogle steder 110-volts stik, der minder om de amerikanske.

    Japan bruger 100 volt og flade, skæv-benede stik. Det er en god idé at medbringe en adapter på rejsen.

    Mobiltelefon og Wi-Fi

    Det er sædvanligvis dyrt at bruge en dansk mobiltelefon uden for Europa. Internettelefoni er den billigste løsning, og der er adgang til gratis Wi-Fi på de fleste hoteller. Landekode til Danmark ved opkald fra udlandet er +45 før telefonnummeret.

    Mad og drikkevarer

    Det kinesiske køkken består hovedsageligt af ris og/eller nudler, serveret med enten fisk, kylling, svine- eller oksekød og grøntsager. Det er en god idé at øve sig lidt hjemmefra med spisepindene. Selv om det på mange restauranter er muligt at få en ske eller en gaffel, så spiser man med pinde i Kina, og maden er tilberedt med henblik herpå. Det er nemt at finde gode spisesteder, og der er utroligt mange billige restauranter. De serverer god og sund mad, og hygiejnen er som regel god. Nogle restauranter har spisekort på engelsk eller med billeder af de forskellige retter. Til maden drikkes te eller øl.

    Det sydkoreanske køkken består for det meste af ris, nudler, grønsager og kød. Kimchi er Sydkoreas nationalret og serveres normalt til hvert måltid. Retten er en krydderstærk grønsagsret med rejer eller andre små havdyr.

    Det japanske køkken er knyttet til den zenbuddhistiske tankegang, hvor maden skal tilfredsstille både krop og sjæl. Det japanske køkken åbner en verden af varieret og eksotisk mad. Fisk, skaldyr, tang og ris præger retterne. Kød er mindre udbredt på grund af prisen. Vi anbefaler, at man prøver så meget af den traditionelle mad som muligt, og gå endelig ikke glip af en traditionel teceremoni.

    Hygiejneniveauet i Japan er rigtig højt, og på flere måder på niveau med flere vestlige lande. Drikkevandet kan drikkes i de fleste egne af Japan. Dog kan vandet godt smage mere af klor, end vi er vant til herhjemmefra. Vi anbefaler at drikke mineralvand fra flaske i Japan såvel som Sydkorea og Kina, og ligeledes frarådes isterninger.

    Rygning

    Rygning i bussen er ikke tilladt. Ligeledes vil der på de fleste restauranter, hoteller, strande og offentlige områder være rygeforbud. Rejselederen vil naturligvis informere om de aktuelle rygeregler ved ankomst.

    Vær opmærksom på, at der er forbud mod E-cigaretter i Kina. Undlad derfor at medbringe E-cigaretter, E-væske og vandpiber. Disse elementer vil blive konfiskeret ved ankomst, og man risikerer at få en bøde eller fængselstraf, hvis man findes skyldig.

  • Gode råd

    Bagage

    Vi anbefaler altid, at værdigenstande såsom kamera, smykker og penge samt livsnødvendig medicin medbringes i håndbagagen. Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. Det er derfor en god idé at pakke f.eks. medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj i håndbagagen. Rejser I to sammen, kan det være en fordel at fordele bagagen 50/50. Om aftenen kan der være en del køligere end om dagen – det kan derfor være en god idé at medbringe en jakke.

    En del flyselskaber tillader ikke, at man medbringer batterier eller batteridrevne enheder i den indleverede bagage. Disse skal i stedet medbringes i håndbagagen. Det gælder eksempelvis bærbare computere, tablets, power banks etc.

    Møde med en anden kultur

    Kineserne er meget gæstfrie, nysgerrige og glade – turister bliver mødt med smil og venlighed. Det ligger ikke til kineserne at rette på folk, og de går ud fra, at man som gæst selv har sat sig ind i, hvordan man opfører sig i landet. F.eks. må man aldrig klappe et barn på hovedet eller røre dem.

    På restauranter er det vigtigt at huske på, at man aldrig placerer spisepindene lodret ned i risskålen, da det associeres med død og ulykke. Det forventes, at man respekterer helligdomme og skikke med ærbødighed og korrekt påklædning.

    Man tager skoene af, før man betræder et tempel og pege eller vender aldrig fodsålerne mod buddhafigurer eller helligdomme, idet fødderne betragtes som urene. Man poserer heller ikke foran buddhafigurer. Ikke alle steder er det tilladt at fotografere, så vær opmærksom på påbud. På markeder og i boder er det helt normalt at prutte om prisen, og nogle kinesere vil endda anse det som uhøfligt, hvis du ikke prøver.

    Sydkoreanerne er generelt meget venlige og et gæstfrit folk. Sydkoreas kultur er meget anderledes end den kultur, vi har i Danmark. Der er stor respekt for de ældre, og at være høflig er meget vigtigt for sydkoreanerne. De vigtigste normer at huske er, at man altid skal tage skoene af, inden man træder ind i et sydkoreansk hjem eller på et traditionelt hotel. Når man spiser, skal man bruge skeen til ris og spisepinde til alle andre retter. Man må ikke pege med pindene, og man må ikke stikke pindene ned i risen, fordi det opfattes som utilfredshed med maden.

    Sydkoreanere har engelsk i skolen i mindst seks år, hvor fokus er på skrivning og grammatik frem for engelsk mundtlighed. Det medfører, at de fleste sydkoreanere slet ikke taler engelsk.

    Japanerne er meget gæstfrie, nysgerrige og glade – turister bliver mødt med smil og venlighed, når de bevæger sig rundt i byerne. Dog er det vigtigt at huske på, at Japan er et land, hvor ære og respekt er vigtigt, så derfor er det meget dårlig tone at blive ophidset og skælde ud, hvis der opstår problemer – på den måde taber man ansigt. Høflighed er en dyd i Japan, så husk både at sige goddag, tak og farvel ved indkøb og restaurationsbesøg.

    Fælles for alle tre lande er, at man lægger stor vægt på, at man er stand til at kontrollere sine følelser. Det er vigtigt at huske på, hvis du føler dig dårligt behandlet.

    Toiletforholdene vil de fleste steder også være gode, dog kan man på mindre steder eller i landområderne komme ud for, at der mangler toiletpapir. Derfor er det altid smart at have en pakke lommetørklæder og hånddesinfektionsgele med i tasken. Vi anbefaler, på alle vores rejser, at man medbringer håndsprit, da hygiejnen og bakterierne kan være anderledes end i Danmark.

    Idéer til indkøb

    Kina er kendt for at producere billige varer i alle tænkelige genrer, og der findes nok ikke et dansk hjem uden utallige aggregater og dimser med påskriften ”Made in China”. Med andre ord: Alt, hvad dit shoppinghjerte kan begære, findes i Kina. Silke- og broderivarer og alskens tekstiler, lakvarer, jade- og porcelænsarbejder, etniske smykker og pynt er typiske kinesiske souvenirs.

    Hvis du leder efter det perfekte køb, når du er på shopping i Sydkorea, er traditionelle broderiarbejder et godt bud. Brilleetuier, forklæder og punge kan fås med alverdens farvestrålende broderede mønstre. Hanji er produkter lavet af traditionelt håndlavet koreansk papir – vær forsigtig, når du pakker det i kufferten, for det er lige så skrøbeligt, som det er smukt. Hvis du har fået smag for kimchi fra kimchiens hjemland, kan du tage nogle dåser med hjem og forlænge feriefølelsen.

    Japan er et shoppemekka, hvor alt fra traditionelle souvenirs og lokale delikatesser til de nyeste elektronikgadgets og modetøj kan findes. De større byer har ofte hele distrikter dedikeret til shopping, så her er noget at finde for enhver smag.

  • Fakta

    Kina

    • Statsform: Kommunistisk republik.
    • Hovedstad: Beijing med 21,5 mio. indbyggere (metropolområde 24 mio. indbyggere).
    • Befolkning: 1,38 mia. indbyggere
    • Religion: Shenister 22 %, buddhister 18 %, kristne 5 %, muslimer 2 %.
    • Sprog: Det officielle sprog i Kina er mandarin, men der findes et utal af forskellige dialekter, der har karakter af selvstændige sprog.
    • Areal: 9.596.961 km² (Danmark 43.094 km²).
    • Klima: Klimaet er meget varieret – fra tropisk i syd til subarktisk i de nordlige dele af landet.

    Sydkorea

    • Statsform: Republik.
    • Hovedstad: Seoul med 9,9 mio. indbyggere (metropolområde 24,1 mio. indbyggere).
    • Befolkning: 51 mio. indbyggere.
    • Religion: Protestanter 20 %, buddhister 16 %, katolikker 8 %. Mange sydkoreanere bruger dog også en del elementer fra konfucianismen.
    • Sprog: Koreansk.
    • Areal: 99.720 km² (Danmark 43.094 km2).
    • Klima: Sydkoreas klima er subtropisk. De har varme somre og meget kolde vintre. Fra juni til august ligger gennemsnitstemperaturen på Jeju-øen og i Seoul gerne på omkring 30 °C.

    Japan

    • Statsform: Konstitutionelt monarki
    • Hovedstad: Tokyo med ca. 12 mio. indbyggere (metropolområde 37,9 mio. indbyggere).
    • Befolkning: 126,5 mio. indbyggere.
    • Religion: 70 % bekender sig til shintoismen, 70 % til buddhismen og 1,2 % til kristendom. Det samlede tal overstiger 100 %, fordi mange japanere praktiserer flere religioner.
    • Sprog: Japansk – det er et fåtal, der er rigtig gode til engelsk.
    • Areal: 377.835 km² (Danmark 43.094 km²).
    • Klima: Klimaet i Japan er ofte mildt og behageligt med svale vintre og varme og fugtige somre. Vintermånederne, især omkring årsskiftet, plejer at byde på klart vejr i flere uger i træk, og det bliver sjældent frostgrader i Tokyo. Juni til september er henholdsvis regntid og tyfonsæson. Efteråret, der varer fra oktober til december, og foråret, der starter i marts og varer til hen i maj, er så absolut de bedste tider at besøge Japan.

Trustpilot